Lille studie: Kemoterapi kan få brystkræft til at sprede sig
Kemoterapi kan i nogle tilfælde gøre det nemmere for kræftceller at sprede sig til andre dele af kroppen og danne nye kræftknuder, viser ny forskning. Skræmmende læsning, men ikke en endelig konklusion, mener dansk forsker.
Kemoterapi brystkræft sprede sig TMEM

Ifølge nyt amerikansk studie kan kemoterapi være med til at få brystkræft til at sprede sig til resten af kroppen. Brystkræftramte kvinder skal dog stadig følge deres læges anvisninger, siger forsker. (Foto: Shutterstock)

Hvis kræftpatienter modtager visse former for almindelig kemoterapi inden en operation for brystkræft, kan behandlingen få kræftsygdommen til at sprede sig til andre organer i kroppen, eksempelvis lungerne, knoglerne, leveren eller hjernen.

Det viser ny amerikansk forskning, der peger på, at kemoterapi på den måde kan gøre kræftsygdommen mere dødelig, end den er i forvejen.

Historien kort
  • Kemoterapi kan være med til at få brystkræft til at sprede sig, indikerer amerikansk studie.
  • Brystkræftramte kvinder skal dog stadig følge deres læges anvisninger.
  • Opdagelsen kan forbedre behandlingen af brystkræft i fremtiden.

Den nye amerikanske forskning peger dog også på, hvordan læger i fremtiden kan undersøge, om patienter er i risikogruppen for, at deres kræftsygdom vil sprede sig på grund af kemoterapi.

Samtidig har forskerne fundet en mulig eksperimentel behandling, som gør, at brystkræft ikke kan sprede sig.

Det kan muligvis være med til markant at forbedre udfaldene for de kvinder, der bliver ramt af sygdommen.

»Disse terapier kan måske være brugbare til ikke bare brystkræftpatienter, der modtager kemoterapi inden en operation, men også dem, der bliver behandlet med kemoterapi for kræft, der spreder sig. Det mangler der i øjeblikket behandlinger til,« fortæller en af forfatterne bag det nye studie professor Maja Oktay fra Michael F. Price Center for Genetic and Translational Medicine i en mail til Videnskab.dk

Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science Translational Medicine.

Kemoterapi skal kun gives til udvalgte kvinder

Maja Oktay fortæller, at hendes forskning indikerer, at ikke alle kvinder med brystkræft bør få kemoterapi inden kirurgisk fjernelse af deres tumorer.

Denne praksis bliver ifølge forskeren ellers benyttet oftere og oftere for at gøre det kirurgiske indgreb så lille som muligt.

I stedet bør kemoterapi kun gives til dem, som ikke viser tegn på, at sygdommen vil sprede sig, hvis de får behandlingen.

»Vores data viser, at kemoterapi kun skal gives til de patienter, der ikke reagerer på kemoterapi ved spredning af kræftceller til resten af kroppen. Vi har identificeret nogle biologiske markører, som i den sammenhæng kan være med til at skelne, om patienter vil have gavn af kemoterapi eller ej,« forklarer Maja Oktay.

Kemoterapi brystkræft sprede sig TMEM

»Vi ser ofte, at kræft spreder sig, selvom patienter er i behandling. Det er et paradoks, at selvom patienternes svulster forsvinder, ændrer det ikke ved den totale overlevelse på den lange bane. Det kommer det her studie med en forklaring på,« siger dansk professor og kræftlæge om studiet. (Foto: Shutterstock)

Patienter skal følge deres læges råd

Den amerikanske forsker slår dog fast, at kvinder med brystkræft skal følge deres lægers råd, når det gælder deres behandling.

Selvom forskerne nu har nogle biomarkører, de kan bruge til at afgøre, om patienter er i risikozonen for spredning i deres kræftsygdom under en kemoterapibehandling, mangler de stadig at finde ud af, hvordan de bedst kan bruge dem.

Maja Oktay forklarer, at en mulighed kan være at udtage små vævsprøver fra brystkræftramte kvinder, inden man sætter dem i en kemoterapibehandling, for på den måde at følge, hvordan deres risiko udvikler sig.

»Hvis vi kan se en stigning i disse biomarkører, anbefaler vi, at man afbryder behandlingen og går direkte til en operation for derefter at genoptage kemoterapien bagefter. Vi er i øjeblikket i gang med at planlægge flere forsøg til at adressere dette,« fortæller Maja Otkay.

Om brystkræft

I Danmark bliver omkring 4.500 kvinder hvert år ramt af brystkræft. I alt 62.150 kvinder havde ved udgangen af 2014 en diagnose med brystkræft.

Brystkræft rammer sjældent personer under 30 år og er hyppigst blandt kvinder over 60 år.

Gennem de seneste 60 år har antallet af personer, der får en diagnose med brystkræft, været stigende. De seneste 10-15 år har antallet af personer, der dør af sygdommen, været faldende.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Kemoterapi øger risiko for metastaser

I deres undersøgelse har forskerne studeret vævsprøver fra 20 brystkræftramte kvinder, som hver især fik en af to almindelige former for kemoterapi inden et kirurgisk indgreb for at fjerne deres tumorer.

Forskerne fandt, at kemoterapien øgede niveauerne af nogle cellulære strukturer, kaldet TMEM (Tumor Microenvironment of Mestastasis), i vævet omkring kvindernes kræfttumorer. (Se videoen længere nede)

En stigning i niveauerne af THEM betyder, at kræftceller lettere kan sprede sig fra den primære tumor til resten af kroppen.

Det har tidligere studier vist.

For nogle af de 20 kvinder blev niveauerne af TMEM øget hele fem gange, mens ingen af kvinderne oplevede, at niveauerne faldt.

10 af kvinderne oplevede en stigning i TMEM, mens 10 af kvinderne enten forblev på det samme høje eller lave niveau, som de havde før kemoterapibehandlingen.

»Det er ganske vist et lille antal kvinder, men vi har nu de nødvendige data for at gå videre i bestræbelserne på at bruge denne viden i praksis,« siger Maja Otkay.

Mus fik kræftceller i lungerne efter kemoterapi

Forskerne har også lavet studier på 22 mus med human brystkræft, som de har behandlet med kemoterapi.

Her fandt de, at 11 af musene, som de gav kemoterapi, fik øgede niveauer af TMEM’er, flere kræftceller i blodet og kræftceller i lungerne sammenlignet med de 11 ubehandlede mus.

Samtidig var musenes primære tumorer blevet mindre.

»Det paradoksale er, at selvom den primære kræftknude bliver mindre, spreder sygdommen sig alligevel,« forklarer Maja Oktay.

TMEM’er spiller en rolle i spredning af kræft, da de laver huller i blodårerne, som kræftcellerne kan smutte igennem. Det vil sige, at når enkelte udbryder-kræftceller forlader den primære tumor i brystkræft, smutter de gennem en TMEM og kommer via blodet til andre dele af kroppen. I videoen her kan du se, hvordan det foregår. (Video: NIHOD/ YouTube)

Skræmmende studie

Det nye forskningsresultat er skræmmende læsning, men passer alligevel godt på erfaringer med kemoterapibehandlinger til brystkræftpatienter.

Det vurderer professor og kræftlæge Peter Hokland fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

»Vi ser ofte, at kræft spreder sig, selvom patienter er i behandling. Det er et paradoks, at selvom patienternes svulster forsvinder, ændrer det ikke ved den totale overlevelse på den lange bane. Det kommer det her studie med en forklaring på,« siger Peter Hokland.

Han mener også, at man ikke kan komme udenom at forholde sig til det nye forskningsresultat.

»Det er svært ikke at være ærlig og sige, at der øjensynligt er en fare ved den form for behandling, hvor man giver denne slags kemoterapi inden et kirurgisk indgreb. Men man er jo i alle tilfælde stadig nødt til at gøre det for at få skrumpet kræftsvulsten til en størrelse, hvor man kan operere den væk,« forklarer Peter Hokland.

Eksperimentelt stof bremser spredning af kræft

Peter Hokland håber på, at det amerikanske studie også viser en måde til at gøre behandling med kemoterapi mere sikker.

I deres undersøgelser har de amerikanske forskere nemlig fundet et stof, der ser ud til at kunne modvirke effekten med spredningen af kræft fra brystet til resten af kroppen på grund af kemoterapi.

Det eksperimentelle stof rebastinib var i forsøg i mus i stand til at forhindre kræftceller i at krydse ind i blodet, hvilket kræftceller er nødt til for at kunne komme rundt i kroppen.

Forskerne håber på, at rebastinib kan blive en ny form for behandling til kræftpatienter, som kan forbedre deres muligheder for at overleve sygdommen.

»Der er stadig behov for flere studier, men med rebastinib kan vi forhåbentlig forbedre de kliniske udfald for kræftpatienter, der modtager kemoterapi forud for et kirurgisk indgreb. Vi har i hvert fald vist, at rebastinib kan forhindre kemoterapi-induceret spredning af brystkræft i mus,« siger Maja Oktay.

Forskerne er allerede nu i gang med de første kliniske forsøg på mennesker, hvor de kombinerer rebastinib med kemoterapi.

kemoterapi, brystkræft, cancer

De amerikanske forskere har også fundet et stof, der ser ud til at kunne modvirke effekten med spredningen af kræft fra brystet til resten af kroppen på grund af kemoterapi. Dette stof er ved at blive undersøgt nærmere. (Foto: Shutterstock)

Gode resultater fra patienter med leukæmi

Peter Hokland mener også, at rebatinib virker spændende som tillægsbehandling til kemoterapi til kræftpatienter forud for et kirurgisk indgreb.

Lignende stoffer har haft stor betydning for behandling af leukæmipatienter.

»Man kan forhåbentligt bruge kemoterapi til at mindske kræftsvulsten og rebatinib til at sikre, at den ikke spreder sig imens. Man har gjort noget lignende i leukæmibehandling de seneste 20 år. Derfor indeholder det nye studie ikke bare noget foruroligende, men også et lyspunkt, som peger på, at man overordnet kan forbedre brystkræftbehandling i fremtiden,« vurderer Peter Hokland.

Undersøgelser kan pege på kvinder, der vil have gavn af kemoterapi

Den danske forsker er også sikker på, at der allerede nu er videnskabelige studier i gang, hvor man forsøger at kombinere brystkræftbehandling med stoffer som rebatinib.

Ligeledes mener han, at det nye studie peger i retning af, at man ved biopsier (vævsprøver) kan undersøge, hvilket kvinder der vil have gavn af at modtage kemoterapi inden en operation, og hvilke kvinder for hvem kemoterapi kan være medvirkende til at sprede sygdommen.

»Studiet peger jo desværre ikke på, hvorfor celler i kræfttumorer river sig fri og spreder sig til resten af kroppen. Men ved at kende til de mekanismer, som de udnytter til at komme gennem blodkar og danne nye svulster, kan vi meget bedre forstå, hvorfor det sker og på sigt skabe behandlinger til at modvirke det,« siger Peter Hokland.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud