Bjergbestigere lider næppe af højdeskræk. Men ny forskning fra Schweiz kan vise vejen til en behandling for patienter, der er bange for højder. Løsningen hedder cortisol i kombination med terapi. (Foto: Colourbox)

Helt ude på kanten af en skrænt, hvor vinden rusker og puffer til en, så man mærker suget i maven, kuldegysningen i kroppen og et kort øjeblik tror, man falder. Lige der er der mange, der vil betakke sig for at stå. De bliver svimle, får varme kinder, hjertebanken, og svedige håndflader. De lider af højdeskræk, også kaldet akrofobi.

Piller mod fobi

Der findes to teorier om højdeskræk.

Den ene bygger på, at hvis man lider af højdeskræk, skyldes det en tidligere traumatiserende oplevelse.

Den anden teori hævder, at det ligger instinktivt i os, at højder er farlige, da både mennesker og andre seende dyr er mere forsigtige i forbindelse med højder.

Nu har schweiziske forskere fra Institut für Psychologie ved Universität Basel i Schweiz måske fundet en løsning på akrofobi – instinkt eller ikke-instinkt.

De har haft succes med at behandle højdeskræk med stresshormoner i pilleform.

Vidunderstof

Hormonet kaldes cortisol, og udskilles naturligt i binyrebarken. Hvis der produceres for meget cortisol, får man stress, men i de rigtige doser har det en anden virkning:

Fobiens effekt dæmpes.

»Cortisol er et vidunderstof, der påvirker mange forskellige områder i hjernen, hvor det både kan fremme nogle processer og hæmme andre,« siger Troels Kjær, der er overlæge på Klinisk Neurofysiologisk Klinik på Rigshospitalet.

Højt oppe uden risiko

Forskerne inddelte 40 mennesker med diagnosen højdeskræk i to forsøgsgrupper. Hvor den ene gruppe modtog cortisol, og den anden gruppe placebo.

Når forsøgspersonerne havde slugt deres pille med 20 milligram cortisol, blev de udsat for det, man kalder eksponeringsterapi. Altså at se sin frygt i øjnene.

»Fobier hører til i det, man kalder det autonome hjernesystem. Når man konfronteres med  sin fobi og bliver bange, pumper adrenalinen afsted. Men cortisol bremser adrenalinens virkning, selvom der måske frigives samme mængde,« siger Troels Kjær. 

I dette tilfælde behøvede de højdeforskrækkede ikke bevæge sig ud på kanten af høje bygninger eller skrænter. De skulle i stedet iføre sig et par virtual-reality briller, der simulerer høje scenarier i 3D.

Nye behandlingsmetoder

Forsøget blev gentaget fire dage senere og igen en måned senere. Her kunne forskerne se, at deltagerne, der havde taget cortisol, oplevede en mindre grad af angst end de, der havde taget placebopillen.

Forskningsleder Dominique de Quervain fra Universität Basel er begejstret for resultatet:

»Jeg er meget glad for, at et hormon, vi ved påvirker hukommelsen hos gnavere, også påvirker de lærings- og hukommelsesprocesser, der opstår under psykoterapi hos mennesker med fobier. Det kan betyde, at psykoterapi måske kan forbedres med farmakoterapi,« siger han.

Virtual reality vs. virkelighed

Det er svært at sige, om forsøget havde været lige så effektfuldt, hvis deltagerne hver gang havde været et nyt sted, og de havde været højt oppe i virkeligheden i stedet for i virtual reality, mener Troels Kjær.

»Når man udsættes for det samme, er man måske ikke så bange anden gang, som man er første gang. Hjernen kan langt hen af vejen kende forskel på virkelighed og simulation, men virtual reality kan på den anden side gøres meget naturtro,« siger Troels Kjær.

Forskerne bag forsøget understreger, at cortisolbehandlingen alene ikke kan kurere højdeskræk, det skal anvendes i sammenhæng med terapi.