Er du en kvinde i fyrrerne, og oplever du dit arbejdspres som lidt for højt eller meget for højt, skal du passe ekstra godt på dig selv.
Ny forskning fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed viser nemlig, at kvinder under halvtreds år, der definerer deres arbejdspres som lidt eller meget for højt, har en forøget risiko for iskæmisk hjertesygdom, altså blodpropper i hjertet.
Tallene er baseret på en gruppe af 12.000 sygeplejersker, også kendt som den Danske Sygeplejerskekohorte.
De 12.000 kvinder blev i 1993 blev bedt om at vurdere deres arbejdspres, baseret på spørgsmål om arbejdspres og arbejdets hastighed.
Fem år senere afslørede et helbredstjek, at kvinder, der havde angivet at deres arbejdspres var 'meget for højt' havde en 50% øget risiko for blodpropper i hjertet.
Kvinder, der angav arbejdspresset som 'lidt for højt' havde en 25 % øget risiko.
Tallene er baseret på en sammenligning med de kvinder, der angav arbejdspresset som 'passende' eller for lavt.
Forskerne delte efterfølgende gruppen af kvinder op i to, baseret på alder. Og særdeles overraskende viste det sig, at det var dem under 50 år, der trak risiko-statistikken opad.
Deres risiko for iskæmisk hjertesygdom som en konsekvens af for højt arbejdspres viste sig nemlig at være dobbelt så stor, som hos dem over 50 år.
Forskerne fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed vil forske videre, blandt andet for at kortlægge, hvilke kvinder, der især får hjertekarsygdom, når de føler sig presset på jobbet.
»Den forøgede risiko rammer klart den yngre del af gruppen hårdest,« siger den daglige leder af Sygeplejerskekohorten, Yrsa Andersen Hundrup.
Hvorfor de yngre kvinder er hårdere ramt, er dog svært at sige.
»Det kan ikke udelukkes, at kvinder under 50 år er hårdere ramt af stress i familielivet, og at det kan spille sammen med stress på arbejdspladsen,« siger Yrsa Andersen Hundrup.
En anden overraskende konklusion er, at kvindernes oplevelse af indflydelse på egen arbejdssituation ikke lod til at betyde noget for deres risiko.
Det vurderer forskerne som overraskende, blandt andet fordi for eksempel stressforskning viser, at indflydelse på egen situation har en stor betydning for risikoen for at udvikle stress.
Det overraskende resultat kan muligvis skyldes, at forskerne kun har set på et enkelt aspekt af indflydelse.
Det åbner for spørgsmålet om, hvor vidt resultaterne kan overføres til andre faggrupper end bare sygeplejersker.
»Vi har lavet mange undersøgelser baseret på Sygeplejerskekohorten, og vi mener bestemt, at man godt kan generalisere tallene,« fortæller Yrsa Andersen Hundrup.
»Det er endda sådan, at sygeplejersker generelt lever lidt sundere og er lidt slankere end andre. Så andre kvinder kan være endnu hårdere ramt,« slutter Yrsa Andersen Hundrup.
