Annonceinfo

Stress kan gøre dig forkølet

Du bliver snottet af at være stresset. Forskere har nu dokumenteret i en gennemgang af videnskabelige undersøgelser, at der er en klar årsagssammenhæng.

Du risikerer at blive forkølet, hvis det kører hårdt på derhjemme eller på jobbet. Stress svækker nemlig immunforsvaret. (Foto: Colourbox)

Du kender det måske selv. Netop som du har mest om ørerne, kommer forkølelsen snigende.

Stress kan nemlig gøre dig forkølet, da det svækker immunforsvaret.

Det bekræfter en ny gennemgang og kvalitetstjek af videnskabelig litteratur, som professor dr. med. Bobby Zachariae fra Århus Universitetshospital har foretaget sammen med en forsker fra University of Pittsburgh.

»Stressede personer har mere end dobbelt så høj risiko for at blive forkølede eller ramt af influenza sammenlignet med ikke-stressede personer,« konkluderer Bobby Zachariae efter at have gennemgået alle eksisterende undersøgelser af årsagssammenhængen mellem stress, forkølelse og influenza.

Den systematiske gennemgang er blevet offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Psychosomatic Medicine og er den første samlede undersøgelse af sin art i 19 år.

Kvalitetstjek af tidligere forskning

Forskerne har skilt skidt fra kanel ved at vurdere hver enkelt undersøgelses pålidelighed.

Undersøgelser med for få forsøgspersoner, og hvor årsagssammenhængen ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, er således blevet udelukket.

»Lidt mindre end halvdelen af undersøgelserne finder en sammenhæng mellem forkølelse og stress, mens lidt mere end halvdelen ikke finder en sammenhæng,« fortæller Bobby Zachariae.

Klar sammenhæng mellem stress og forkølelse

Han og hans kollegaer har dog også foretaget en såkaldt metaanalyse, hvor de har regnet på de data, som undersøgelserne bygger på. Den statistiske sammenhæng viser klart, at der er en sammenhæng mellem stress og forkølelse.

Forskere kan have svært ved at få offentliggjort resultater med et negativt resultat , derfor kan der ligger masser af upublicerede negative undersøgelser rundt omkring i skrivebordsskufferne - et fænomen, som forskerne kalder 'publication bias'.

Men ifølge Bobby Zachariae skal der eksistere ca. 800 af den slags undersøgelser, før det kan modbevises, at stress fører til dundrende hovedpine og snot i næsen.

Forskernes undersøgelser tyder ifølge dem selv på, at hvis man forebygger stress, så vil antallet af danskernes sygedage blive færre.

Eller

De kunne åbne bogen "The cortisol connection" eller på dansk "Binyretræthed" og få den fysiologiske forklaring på, hvorfor stress rent faktisk hæmmer immunforsvaret, Robert Sapolsky's "Why zebras don't get ulcers" skulle også forklare dette.

Derfor skal tandlægen på sygesikringen

så kan alle vi med tørre slimhinder og individuelle diagnoser, rende og give de andre et host eller to offentligt. Mens de har stress og derved flere på kroniker medicin, mens de ikke kan modstå med deres imunforsvar på en lille forkølelse.flere på førtidspension på sigt... Yihaaaa*ironi ikon*dette er blot en teori, men har jeg ret eller har jeg bare ret???

kronikerne har jo ikke altid råd til rejser og tandlæge i udlandet, derfor TANDLÆGEN på sygesikringen.For den nærige mand med mange penge der ser bort fra det generalle tandlæge eftersyn, tandplejen eller fattigrøven der ikke magter både me...dicin & tandlæge regningenskal vi sige det sådan hvem får først en betændelses tilstand i kroppen, en dårlig sindstilstand og i afmagt tramper en anden ned ved banken?
medicin kan give tør mund

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Krop & Sundhed

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg