Stress ændrer mænds valg af partner
Når mænd er stressede, tiltrækkes de af en anden type kvinde, end de gør, når de ikke er under pres. Det viser en ny tysk undersøgelse af mænds partnervalg.

Et partnervalg handler om, hvilke mennesker der virker tiltrækkende som mulige partnere i et eventuelt parforhold.
Tidligere undersøgelser viser, at mænd og kvinder over hele kloden har nogle 'universelle' præferencer i partnervalget.
De menes at skyldes vores udvikling som menneskeart, hvor vi - til forskel fra de fleste andre abearter og pattedyrarter - normalt holder sammen parvis i flere år.
Det er formodentlig for at kunne samarbejde om opgaven med at opfostre børn, som i menneskernes fortid var hjælpeløse meget længere end hos andre pattedyr.
Langvarig pardannelse livsvigtig
For at sikre et sammenhold mellem en han og en hun - senere en mand og en kvinde - var det for fortidsmenneskerne nødvendigt at udvikle særlige former for indbyrdes tiltrækning (eller kærlighed), der kunne føre til den langvarige pardannelse, der var så livsvigtig for børnene.
Det er fra denne tidlige periode i menneskernes udvikling, at de omtalte universelle præferencer for bestemte partnere udviklede sig - mener man.
Fakta
Eksempler på sådanne universelle præferencer er f. eks., at mænd gennemgående foretrækker yngre kvinder med et lidt barnligt ansigt og runde former, der alt sammen kunne være tegn på sundhed og fødedygtighed.
Kvinder menes til gengæld særlig at blive tiltrukket af mere modne mænd med 'høj status', der indebar styrke og ressourcer (i vore dage: penge), der kunne sikre familiens overlevelse.
Kvinden skal ligne manden
Disse fund og teorier er efterhånden velkendte, men det ser nu ud til, at der i hvert fald for mænd gør sig endnu en 'universel præference' gældende, nemlig en tendens til at foretrække kvinder med ansigtstræk, der til en vis grad ligner deres egne.
Dette har man i hvert fald fundet i enkelte nyere undersøgelser fra den vestlige verden - så det er ikke godt at vide, om det gælder over hele kloden, eller om det specielt er vestlige mænd, der er så 'selvglade', at de foretrækker kvinder, der ligner dem selv.
Det er heller ikke godt at vide, om denne tendens til at foretrække kvinder med et udseende, der minder om ens eget, beror på en medfødt tendens, eller om den på en eller anden måde skabes af den nuværende vestlige kultur.
Det vil kræve yderligere forskning at få besvaret disse spørgsmål.

Men nu ser det imidlertid ud til, at der i det mindste er en væsentlig undtagelse fra reglen om, at mænd jævnt hen foretrækker en partner, der ligner dem selv.
For det ser nemlig ikke ud til at gælde, når man er stresset! Det fremgår i hvert fald af en ny undersøgelse fra universitetet i Trier i Tyskland.
Tiltrukket af sig selv
De tyske forskere undersøgte, om mænd foretrak kvinder, der lignede dem selv eller ej, ved hjælp af computermanipulerede billeder. De startede med at tage portrætfotografier af alle de mandlige forsøgspersoner i undersøgelsen. Derudover havde de taget billeder af en række jævnaldrende, ganske kønne kvinder.
For hver forsøgsperson udarbejdede man nu ved computerteknik to 'blandingsbilleder' for hvert kvindebillede:
Et billede, hvor kvindens ansigt blev ændret i retning af forsøgspersonens eget ansigt ved en slags sammenblanding af de to personers ansigtstræk - dog ikke vedrørende håret, som på alle billeder tydeligt var langt kvindehår. Det andet billede bestod af en blanding af samme kvindeansigt, men nu blandet med en hel anden mands ansigt. Hvert af disse blandingsbilleder blev til sidst sat sammen med kvindens nøgne krop, så der fremkom to billeder af hver af de nøgne kvinder: et med et ansigt, som lignede forsøgspersonens eget ansigt, og et med et ansigt, som udpræget ikke lignede forsøgspersonens eget ansigt. Ved en første undersøgelse af denne art, fandt man som ved tidligere tilsvarende undersøgelser en klar tendens til, at de mandlige forsøgspersoner blev mere tiltrukket af de 'selv-lignende' kvinders ansigt, når de skulle angive på en skala fra 0 til 10, hvor meget de følte sig tiltrukket af kvinden på billedet.
Stress ændrer billedet
Men som noget helt nyt fandt forskerne i en efterfølgende undersøgelse, at denne tendens til at vælge selv-lignende kvinder helt forsvandt, hvis de mandlige forsøgspersoner var blevet gjort godt stressede lige før det noget kunstige partnervalg.

I den anden undersøgelse havde forskerne nemlig udsat halvdelen af forsøgspersonerne for en stressende smerteundersøgelse lige før, de skulle bedømme nøgne kvinder på tv-skærmen, og denne halvdel af mændene udviste ingen tendens til at foretrække kvinder med et selv-lignende udseende.
Tværtimod foretrak de snarere kvinder, der netop ikke lignede dem selv.
Ifølge de tyske forskere er der ingen oplagt forklaring på dette fund, men de fremhæver, at det også har vist sig i flere dyreforsøg, at handyr, der stresses, ændrer deres præferencer for hundyr, så de foretrækker at parre sig med hunner, de ikke ville vælge, hvis de ikke var stressede.
Men mens vi ikke kender forklaringen på dette skift i partnerpræferencen hos mus og mænd i stressede tilstande, så kan man dog mene, at selve opdagelsen kan være vigtig at kende:
Den kvinde, en mand falder for i en stresset periode af tilværelsen, er måske ikke den kvinde, samme mand foretrækker, når han ikke længere er stresset - og omvendt.
Lavet i samarbejde med Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Relaterede artikler
Partnerartikel
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
23. maj 2012 kl. 03:55Børn, der bliver mobbet, laver ikke bare flere skader på sig selv. Mobning kan også påvirke ofrenes gener, så de ældes hurtigere end normalt. -
Aspergers syndrom forsvinder
21. maj 2012 kl. 19:46Fra og med næste år vil autismediagnosen blive forenklet, og ingen vil længere få Aspergers syndrom. -
Disse blinde passagerer tager du med hjem fra ferie
21. maj 2012 kl. 10:20Hvis du tror, at du kun kommer hjem med en fin hudfarve og pæne souvenirs efter en tur sydpå, tager du fejl. Flere af os kommer også hjem med noget ekstra i maven.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
Her skjuler sig ældgammelt liv
23. maj 2012 kl. 16:11 -
Tegningen får det bedste frem
26. april 2012 kl. 03:58 -
Voldelige computerspil frikendes af forskere
10. april 2012 kl. 03:58
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Dorte Wulff Dahl for 7 timer 20 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af ove kjær kristensen for 8 timer 10 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
Seneste blogindlæg
-
Spilbloggen: Hvorfor snyder vi i Wordfeud?
Af Andreas Lieberoth, ph.d. studerende, psykologi -
Hvad blev der af legen?
Af Stine Liv Johansen, Adjunkt, ph.d.
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















Også uden spejl?
Jeg gad godt se forsøget gentaget med en gruppe mænd som aldrig har set spejl. Hvis en sådan gruppe kan findes.
Hvis der virkelig er tale om noget genetisk må det være udviklet før spejlet, som jo er en relativ ny opfindelse. Hvis det kan bekræftes savnes så vidt jeg kan se en forklaring på hvordan mændene præsterer at udvælge parnere som ligner dem selv uden at kende deres eget udseende.
Spilteori
Jeg finder observationen interessant i lyset af Richard Dawkins: "Det selviske gen."
Her husker jeg den spilteoretiske diskussion omkring hunnernes strategivalg: Enten "den flotte fyrs strategi" eller "den hjemlige hygges strategi".
Det er så det maskuline valg i forbindelse med stress.
At man i en stresssituation går på diversifikation er ganske tilsvarende almindelig investeringsteori: Risikospredning. Når det går godt for alle brancher betyder risikospredning mindre.
Det næste interessante er, at en art under pres tilsyneladende går efter diversifikation - og dermed efter alternative løsninger. Går det godt: Why change a winning team?
Genetisk variation
Den mest nærliggende forklaring forekommer mig at være denne:
Når der sker voldsomme ændringer i et dyrs miljø, fremkalder det både stress hos dyret - og et større behov for genetisk variation. Hannens præference for en hun, der netop ikke ligner ham selv, giver afkommet større genetisk variation, og dermed overlevelses-chance.
Under stabile miljø-forhold gælder det modsatte: her har hannen mulighed for at videreføre så mange af sine egne gener som muligt ved at vælge en hun, der ligner ham selv maximalt.
Hvis det forholder sig sådan, så kan det betyde, at en population kan ændre egenskaber forholdsvis hurtigt, når der sker kraftige ændringer i miljøet - uden en masse (risikable) mutationer.