Det lyder næsten for godt til at være sandt, men den skulle være god nok.
Det er lykkedes hollandske forskere at kurere 9 ud af 19 kvinder for svære forstadier til kræft i de ydre kønsorganer. »Kurere« er et stærkt ord, men kvinderne har ikke desto mindre været fri for sygdommen hele to år, efter de modtog den sidste vaccination.
»Det er et rigtig stort gennembrud, fordi det er lykkedes for de hollandske forskere at gøre knap halvdelen af kvinderne sygdomsfri, og hele 80 procent af patienterne får noget ud af vaccinationen,« siger Per thor Straten, leder af kræftcentret CCIT på Herlev Sygehus, der i denne uge tilfældigvis har besøg af en af lederne af det hollandske forskerhold.
»Normalt er den kliniske effekt af behandlende kræftvacciner meget lille. Så vores hollandske forskerkolleger er for alvor på sporet af noget, der fungerer. Det kan få stor betydning for fremtidens behandling af de kræftformer, hvor der er en virus på spil,« vurderer Per thor Straten.
Professor Susanne Krüger Kjær fra Kræftens Bekæmpelse/Rigshospitalet blev også begejstret, da hun for nylig læste om forsøget i et af verdens førende lægefaglige tidsskrifter, New England Journal of Medicine.
»Vi har længe gået og sukket efter et gennembrud, når det gælder behandlende kræftvacciner. Nu ser det ud til, at vi endelig har fået et, og det kan forhåbentligt blive et skridt på vejen til også at behandle de mere hyppige former for kræft fremkaldt af virus som eksempelvis livmoderhalskræft,« siger Susanne Krüger Kjær, der er ekspert i virus og kræft.
I det hollandske forsøg deltog 19 kvinder, som led af det værste forstadie til vulvacancer; kræft i de ydre kønsorganer, eksempelvis skamlæberne.
Sygdommen var i disse kvinders tilfælde blevet fremprovokeret af Human Papillomavirus (HPV), som er skyld i cirka 50 procent af alle tilfælde af kræft i de ydre kønsorganer og størstedelen af alle tilfælde af livmoderhalskræft.
Den hollandske succes med at behandle svære forstadier til kræft i de ydre kønsorganer kan måske blive et stort skridt på vejen til også at kunne designe behandlende kræftvacciner mod andre former for kræft, som er fremkaldt af virus.
Det kunne ud over kræft i de ydre kønsorganer være kræft i livmoderhalsen, endetarmen, penis og skede, som kan være fremkaldt af virus.
Det hollandske gennembrud får i første omgang ikke den store betydning for behandling af kræftsygdomme, som ikke er fremkaldt af virus.
Det kunne for eksempel være de store kræftsygdomme som brystkræft, tarmkræft og modermærkekræft.
På Herlev Sygehus arbejder man i øjeblikket på at lave andre former for behandlende kræftvacciner mod bl.a. disse tre sygdomme.
HPV overføres seksuelt og er en hyppig infektion, da op mod 90 procent af alle seksuelt aktive kvinder vil have haft infektionen på et eller andet tidspunkt i deres liv.
Det er dog kun under særlige uheldige omstændigheder, at HPV kan fremkalde kræft eller svære forstadier til sygdommen. Det sker i de tilfælde, hvor det lykkes virus at installere speedere - kræftgener - i de celler, som de inficerer. To af speederne hedder E6 og E7, og den viden har de hollandske forskere udnyttet i deres design af kræftvaccine.
For når de to kræftfremkaldende gener er aktive i kvindens celler, producerer de henholdsvis E6- og E7-protein. Det sparker celledelingerne i gang, som er et karakteristika ved kræftsygdomme. Men det vil ikke gå ubemærket hen, for kvindens immunforsvar vil kunne genkende de celler, hvor den unormale produktion af vækstfremmende proteiner foregår og bekæmpe de virusinficerede celler.
Sådan går det i langt de fleste tilfælde, og derfor er kræft i de ydre kønsorganer også en relativ sjælden sygdom, som rammer mindre end 150 kvinder i Danmark hvert år. Men en gang imellem giver immunforsvaret af uransagelige grunde op, og det kan blive startskuddet til udvikling af kræft.
Det er præcis den virkelighed, som de hollandske forskere har forsøgt at lave om på. De har forsøgt at vække kvindernes dræber-T-celler, immunforsvarets effektive soldater, op til dåd, så de atter kunne tage kampen op mod sygdommen.
De har gjort det ved at sprøjte dele af de to virusproteiner, E6 og E7, som de syge celler blandt andet bruger til at dele sig ukontrolleret med, ind i kvindernes blodbaner.
Det fik den virkning, som forskerne håbede på, hos 80 procent af kvinderne. Dræber-T-celler blev aktiveret og begyndte at mangfoldiggøre sig til en hær af T-celler. Det er højst sandsynligt den effekt, der har gjort halvdelen af kvinderne sygdomsfri, og 30 procent andre har oplevet mindre sygdom.
»Deres strategi adskiller sig ikke væsentligt fra de andre behandlende kræftvacciner, som man har forsøgt sig med gennem tiderne, dog uden større held. Men de hollandske forskere har modsat tidligere brugt høje koncentrationer af virusproteinerne i vaccinen, og de brudstykker, som de har brugt af virusproteinerne, har været store. Det kan være det, der har gjort den store forskel, men det er ren spekulation,« siger Per thor Straten.
De to danske kræfteksperter maner også til besindighed og forklarer, at det er alt for tidligt at tro på, at behandlende kræftvacciner nu for alvor er kommet for at blive.
»Dette gennembrud kommer ikke til at flytte verden i morgen. Men det bliver en uhyre vigtig brik i vores fortsatte arbejde. For nu har vi et håndtag til at analysere, hvornår og under hvilke omstændigheder en behandlende kræftvaccine virker, og hvornår den ikke virker,« siger Per thor Straten.
Når Per thor Straten vælger at holde begge ben på jorden, skyldes det bl.a., at der i det aktuelle forsøg var tale om forstadier til kræftsygdom, og sygdommen var fremkaldt af en virus.
Situationen er nemlig en anden, når det kommer til kræftsygdomme, der har spredt sig, og som er opstået spontant. Det vil sige kræftsygdomme, som ikke er fremkaldt af virus som for eksempel brystkræft, tarmkræft og modermærkekræft.
Selvom den aktuelle undersøgelse åbner for en helt ny række af spørgsmål, må det ifølge Susanne Krüger Kjær ikke tage begejstringen fra, at der nu endelig er noget, der ser ud til at virke.
»Dette forsøg kan måske på sigt gøre det muligt at udvikle en effektiv vaccine, som kan tage udviklingen af en slem kræftsygdom i opløbet og eventuelt også gøre det af med decideret kræftsygdom i de ydre kønsorganer,« siger Susanne Krüger Kjær.
Per thor Straten forventer, at vaccinen, hvis alt går vel, kan være klar til rutinemæssig behandling af forstadier til kræft i de ydre kønsorganer om cirka to år.
Forskel på forebyggende og behandlende kræftvacciner
Den hollandske kræftvaccine skal ikke forveksles med den forebyggende vaccine mod HPV, Gardasil, som i øjeblikket bliver givet til unge danske piger mellem 12 og 15 år, som en del af børnevaccinationsprogrammet. Denne vaccine kan forebygge infektion med HPV og dermed forebygge, at kræftsygdomme som livmoderhalskræft og kræft i de ydre kønsorganer opstår.
Men denne forebyggende vaccine kan ikke kurere kræfttilfælde eller celleforandringer, som er opstået, og som skyldes virusinfektion. Det er præcis her, man i stedet forsøger sig med behandlende kræftvacciner for at kunne gøre det af med de celler, som huser Human Papillomavirus, HPV, og er blevet til kræftceller.
HPV kan i visse tilfælde fremkalde kræft i de ydre kønsorganer, livmoderhalsen, endetarmen, penis og skede.
