Forleden (den 19.maj) udkom en debatbog om mælk, som allerede samme dag blev mødt af massiv kritik fra flere sider.
Kritikken kom blandt andet fra forskere på Københavns Universitet, som i en sådan debat fremstår som ophøjede legitime afsendere af kritik.
Bogen er blevet kaldt »uvidenskabelig« og »selektiv«, men hvad er der i grunden galt med, at en debatbog ikke er videnskabelig og har udvalgt dét, den ønsker at debattere?
Morgenen efter udgivelsen blev en af forfatterne angiveligt naglet i en tv-debat, hvor GoMorgen Danmark havde allieret sig med Arne Astrup Jr. alias ernæringsekspert Christian Bitz.
Programmet tegnede et billede af en alvidende forsker, som fremsatte massiv kritik imod bogens mælke-skepticisme. Programmet har desværre ikke gavnet mælkedebatten spor.
Den største fejl i mælkedebatten er, at man af uforklarlig vanvare søger svar i videnskaben, og der gang på gang inddrages »eksperter«, som kommer med endegyldige sandheder ud fra videnskabeligt belæg.
\ Fakta
VIDSTE DU
Christina Warrer Schnohr er i færd med at skrive om bog om mælk sammen med Morten Mauritson, der er en af forfatterne bag den kontroversielle bog om Den Kernesunde Familie.
Denne taktik er komplet irrelevant, når spørgsmålet er hvorvidt mælk er sundt.
»Eksperterne« anerkender ikke, at videnskabelige undersøgelser på et generelt plan er irrelevante at inddrage i mælkedebatten. Videnskab kan ikke bruges til andet end at sandsynliggøre spørgsmål, som er klare og afgrænsede.
Afgræns debatten
Ingen har endnu evnet at afgrænse, hvad man ønsker at debattere. Og før dette gøres, kan videnskaben ikke bruges i spørgsmålet om, hvorvidt mælk er sundt. Der findes mange undersøgelser, som finder negative følger af mælkeindtag, og der foreligger mange undersøgelser, som viser positive effekter.
Hvis den enorme mængde videnskabelige undersøgelser om mælk skal være nyttig, må man først afklare om det bagvedliggende kriterium er et forsigtighedsprincip (»mælk er farligt, indtil det modsatte er bevist«) eller det modsatte (»mælk er ufarligt, indtil det modsatte er bevist«). Man når således ingen vegne med brug af videnskabelige undersøgelser, før dette overordnede spørgsmål er på plads.
Efter min opfattelse kan videnskabeligt belæg ikke bruges til at finde svar på, om mælk er sundt. Tværtimod forvirrer det kun, når det bruges, som Christian Bitz gør det, hvor det inddrages for at ugyldiggøre en menigmands viden, holdning og mening. Eller for at skyde en debatbog i sænk.
Jeg håber, at debatten får lov at fortsætte i mere nuanceret form – og uden alt for megen indblanding af ensporede forskere, som hævder at have eneret på en endegyldig sandhed.
Dem, der jagter en endegyldig sandhed om mælk, leder i blinde med mindre de evner at stille et afgrænset spørgsmål som videnskabelige undersøgelser delvist kan sandsynliggøre.