Annonceinfo

Stenalderkost er mere slankende end kostrådene

Overvægtige taber sig mere, får mindre fedt i blodet og en smallere talje, hvis de følger stenalderkosten frem for kostrådene, viser ny forskning. Kosten kan mindske risikoen for en række sygdomme, vurderer forsker.

Stenalderkost er sundere for overvægtige end kostrådene, viser en ny undersøgelse. Stenalderkosten mindsker fedtet i blodet og dermed risikoen for udvikling af hjertekarsygdomme. (Foto: Shutterstock.com)

Evolutionen har stort set ikke ændret vores biologi siden stenalderen. Derfor argumenterer nogle forskere og diætister for, at vores kroppe burde trives bedst på en kost, der minder om vores stenalderforfædres bestående hovedsageligt af grøntsager og kød, og ikke en moderne vestlig kost med stivelsesrige fødevarer som brød og pasta (se faktaboks).

Nu viser en ny undersøgelse udgivet i The European Journal of Clinical Nutrition, at overvægtige rent faktisk taber sig mere på stenalderkost, får et sundere fedtindhold i blodet og en smallere talje, end på en kosttype der følger Fødevarestyrelsens officielle kostråd.

»Stenalderkosten har tilsyneladende nogle mere gunstige effekter på sundheden end kostrådene. I hvert fald for overvægtige. Men det er selvfølgelig afgørende at vide, om kosten er realistisk for folk at følge, inden man går ud og anbefaler den fremfor andre kosttyper,« siger Thomas Meinert Larsen, lektor på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Han forsker selv i kost og fedme, men har ikke medvirket til at lave undersøgelsen.

Overvægtige klarer sig bedst på stenalderkost

Forskerne fra Umeå Universitet og University of Cambridge delte 70 overvægtige kvinder i overgangsalderen op i to lige store grupper.

Begge grupper måtte spise den mængde mad, de havde lyst til, men den ene gruppe skulle holde sig til stenalderkost-principperne, hvor den anden gruppe skulle holde sig til en kost baseret på De Nordiske Næringsstofanbefalinger, som Fødevarestyrelsens officielle kostråd er lavet ud fra (se faktaboks).

  • Efter et halvt år havde kvinderne i stenalderkostgruppen tabt 6,2 kilogram fedtmasse og var blevet 11,10 centimeter smallere omkring taljen.
  • Kostrådsgruppen havde til gengæld kun tabt 2,6 kilogram fedtmasse og mistet 5,8 centimeter omkring taljen.
  • Der blev samtidig målt blodtryk, kolesterol og insulinfølsomhed, men på disse sundhedsparametre adskilte de to grupper af kvinder sig ikke betydeligt. Begge grupper havde dog forbedret deres tal.
  • Mængden af triglycerid, eller fedtindhold, i stenalderkostgruppens blod var dog blevet betydeligt mindre og mere fordelagtig.

»Det lavere indhold af triglycerid i blodet og den mindre fedt omkring maveregionen peger på, at overvægtige kvinder, der følger stenalderkosten, i højere grad mindsker risikoen for hjertekarsygdomme og sukkersyge, og det er jo meget positivt,« siger Thomas Meinert Larsen.

Resultatet gælder alle overvægtige

Selvom forskerne kun bruger kvinder på omkring 60 år i undersøgelsen, så vil effekten sikkert også kunne ses hos mænd og kvinder i andre aldre, vurderer Inge Tetens. Hun har ikke selv været med til at lave undersøgelsen, men har til gengæld været med til at udforme De Nordiske Næringsstofanbefalinger fra 2013, som de officielle danske kostråd bygger på.

Fakta

Stenalderkost er hovedsageligt baseret på grøntsager og kød, samt en lille smule nødder, kerner, æg og frugt. Kosten er forholdsvis lav på kulhydrater og en lille smule højere på fedt og protein end De Nordiske Næringsstofanbefalinger.

Alle forarbejdede fødevarer, tilsat sukker, kornprodukter, som pasta og rugbrød, og mælkeprodukter, som mælk og ost, spises overhovedet ikke. Stivelsesrige madvarer som ris og hvide kartofler spises heller ikke.

Lokalt og økologisk foretrækkes, da man så undgår pesticider og formentlig får mere næring, men det er ikke et krav.

Kilde: Emil Steen Steensen, foredragsholder omkring stenalderkost.

»Det er ikke umiddelbart afgørende for resultatet, at det er kvinder i overgangsalderen. Vægttabet og den smallere talje gælder sandsynligvis også andre overvægtige, så længe de følger kostens principper,« siger Inge Tetens, professor i ernæring på Afdelingen for Ernæring ved Danmarks Tekniske Universitet.

Kvinderne spiste ikke nok protein

I undersøgelsen opfordrede forskerne kvinderne i stenalderkostgruppen til at indtage 30 procent af deres daglige energi fra protein, 30 procent fra kulhydrat og 40 procent fra fedt. Samtidig blev der lagt vægt på, at de fik det meste af deres fedt fra enkelt- og flerumættede fedtsyrer som omega-3 fra for eksempel fisk, avocado og olivenolie. 

Kostrådsgruppen blev opfordret til at spise en kost, hvor 15 procent af deres daglige energi kom fra protein, 25 til 30 procent fra fedt, og 55 til 60 procent fra kulhydrat. Samtidig blev der lagt vægt på fedtfattige mejeriprodukter og fiberrige kornprodukter.

Hver gruppe af kvinder fik en diætist til at coache dem gennem forløbet og instruere dem i, hvordan de skulle følge den tilskrevne kost.

»Efter et halvt år er der et større vægttab og mindre fedt i blodet hos kvinderne på stenalderkosten end hos kvinderne på kostrådene, og det skyldes helt sikkert omlægningen af deres kost. Men en vigtig pointe er dog, at udskillelsen af kvælstof i kvindernes urin afslører at der umiddelbart ikke er nogen væsentlig forskel på proteinindtaget mellem de to grupper. Stenalderkostgruppen følger altså ikke forskernes opfordring til at spise mere protein,« siger Inge Tetens.

Forklaring ligger i kalorieunderskud

Forklaringen på hvorfor kvinderne på stenalderkost får bedre resultater skal ikke findes i proteinerne, men nærmere i omfanget af kalorier, der indtages, vurderer Thomas Meinert Larsen.

»Stenalderkost er generelt ret restriktiv i forhold til kostrådene, og hvis man ikke må spise stivelsesrige madvarer og korn- og mælkeprodukter, så er det nemmere at ende med at ligge i kalorieunderskud,« siger Thomas Meinert Larsen.

Fakta

De Nordiske Næringsstofanbefalinger er resultatet af et fælles nordisk samarbejde mellem eksperter fra alle fem nordiske lande. Anbefalingerne bliver løbende tilpasset og opdateret, når ny viden kommer til.

De Nordiske Næringsstofanbefalinger hviler på et videnskabeligt grundlag. Der er anbefalinger for kostens indhold af fedt, kulhydrat og protein, samt vitaminer og mineraler. Disse næringsstofanbefalinger er altså retningslinjer for, hvordan en sund kost bør være sammensat for at undgå livsstilssygdomme og at tage på i vægt.

Kilde: Fødevarestyrelsen – www.altomkost.dk

Se de officielle kostråd her

»Og hvis man ligger i kalorieunderskud, så taber man sig og så får man et bedre fedtindhold i blodet. Derfor er det en god slankekur. Derudover bliver et eventuelt øget indtag af mættet fedt ikke noget problem for ens kolesteroltal.«

Inge Tetens er enig i, at kalorieunderskud kan være forklaringen.

»Mange kvinder går ind i den her slags kostundersøgelser, fordi de ønsker at tabe sig. Så de er måske fra start mere motiverede til at spise mindre og ligge i kalorieunderskud. Det er måske nemmere på en stenalderkost og kan derfor forklare, hvorfor stenalderkostgruppen taber sig mere,« siger Inge Tetens.

Stenalderkost kan være svær at følge

Ved slutningen af undersøgelsens forløb, kunne forskerne se, at kvinderne i stenalderkostgruppen havde taget to kilogram fedtmasse på igen. Forskerne bag undersøgelsen foreslår selv, at hvis deltagerne havde holdt sig til det opfordrede proteinindtag, så ville de muligvis have holdt vægttabet. Det er Inge Tetens enig med dem i.

»Først og fremmest peger undersøgelsen på, at de overvægtige kvinder kan have svært ved at holde sig til stenalderkostens principper om et højere proteinindtag. Men det er rigtigt, at protein mætter mere end kulhydrat, så det ville måske have ændret på resultatet, hvis de havde fuldt forskernes opfordring. Det må fremtidige studier vise,« siger Inger Tetens.

Thomas Meinert Larsen er enig med Inger Tetens, at det muligvis kan være svært at spise så meget protein, som stenalderkosten opfordrer til, men hvis man gør, så kan det i princippet føre til vægttab.

»Protein er mere mættende end kulhydrat, og derfor spiser man automatisk lidt færre kalorier på en proteinrig diæt. Men det kan måske være svært for nogle at spise den mængde protein stenalderkosten opfordrer til, især hvis man ikke må spise bønner, mælkeprodukter og andre nemme kilder til protein.«

citatStenalderkosten har tilsyneladende nogle mere gunstige effekter på sundheden end kostrådene. I hvert fald for overvægtige. Men det er selvfølgelig afgørende at vide, om kosten er realistisk for folk at følge, inden man går ud og anbefaler den fremfor andre kosttyper,
- Lektor Thomas Meinert Larsen

Efter to år viste forskernes målinger, at stenalderkostgruppens gennemsnitlige vægttab var endt på 4,6 kilogram, hvor kostrådsgruppen var endt på 2,9 kilogram. Statistisk set betyder det, at der ikke er nogen signifikant forskel på de to kosttyper efter de to år. Niveauet af fedt i stenalderkostgruppens blod var dog stadig betydeligt bedre end kostrådsgruppens.

Stenalderkost kan stadig anbefales

Selvom Thomas Meinert Larsen er skeptisk omkring de praktiske muligheder ved at følge stenalderkosten, så tvivler han dog ikke på resultatet.

»Stenalderkosten viser sig at være bedre end kostrådene på nogle områder, og hvis man kan følge kostens principper og ønsker et vægttab, så ville jeg anbefale stenalderkosten. Dog vil jeg ikke anbefale folk, der er laktose tolerante at holde sig fra mælkeprodukter, da der er mange sunde vitaminer og en del proteiner i mælk,« siger Thomas Meinert Larsen.

Stenalderkost er særlig populær i Danmark

Emil Steen Steensen, foredragsholder om stenalderkost og stifter af facebookgruppen, Paleo Danmark, der har over 13.000 medlemmer, har levet af stenalderkost i tre år og mener ikke, at stenalderkosten er specielt svær at følge. Men det kræver selvfølgelig, at man kan undvære korn- og mælkeprodukter og lide at spise lidt mere kød end den gængse dansker. Det er et spørgsmål om vane, mener han. Han pointerer samtidig, at det med mængden af kød ikke er så fastlåst. Overordnet bør man lægge mere grønt end kød på sin tallerken, ifølge den traditionelle stenalderkosts principper.

»Der er faktisk ikke én type stenalderkost, når man kigger på, hvor meget protein, kulhydrat og fedt man spiser. Der har været mange typer af jægersamler-samfund, og vores stenalderforfædre har umiddelbart spist meget varieret. Derfor er den moderne stenalderkost egentlig ikke så fastlåst heromkring,« siger Emil Steen Steensen. 

»De fleste fortalere for stenalderkost siger dog, at man skal spise så næringsrig mad per kalorie som muligt, sørge for at indtage de rigtige fedtstoffer og undgå potentielle allergi- og inflammationsskabende madvarer.«

Ingen begrænsning på rødt kød

Ligesom kostrådene, så skal folk, der ønsker at spise stenalderkost, spise varieret og fisk og skaldyr flere gange om ugen. Men i modsætning til kostrådene, så sætter stenalderkosten ikke en begrænsning på mættet fedt og rødt kød.

»Man skal selvfølgelig ikke leve udelukkende af rødt kød, men vi er ikke bange for det animalske mættede fedt, ,så længe man spiser fra sunde opdrættede dyr. Fisk, skaldyr, vildtkød og frit opdrættet kvæg er dog at foretrække,« siger Emil Steen Steensen.
 

Første langtidsstudie af stenalderkost

Principperne bag stenalderkost blev for første gang formuleret i 1975, da gastroenterologen Walter L. Voegtlin udgav bogen "The Stone Age Diet". Sidenhen er kosten blevet videreudviklet af en række forskere og diætister. I nyere tid har især forsker og forfatter Loren Cordain haft succes med at sælge bøger om kosten.

Der er ikke tidligere blevet lavet et langtidsstudie af stenalderkost som den nye svenske forskning. Men en mindre undersøgelse på tre måneder peger på, at folk med type 2-diabetes mindsker symptomerne og risici for hjertekarsygdomme ved at skifte til stenalderkost fremfor den almindelige sukkersygekost.

En anden undersøgelse peger på, at stenalderkost muligvis klarer sig bedre end selv den sunde middelhavskost, når det kommer til mæthedsgrad per kalorie og samtidig modvirke type 2-diabetes.

Har du selv kigget på dine links, Ricki?

#1 er et studium, der viser, at hvis man er i kalorieunderskud, så taber man sig.
#2 er ikke en undersøgelse, men et review.
#3 er med den samme forfatter som #1, tilsyneladende samme forsøgspersoner (10 mænd og 3 kvinder), og med lignende konklusioner.
Jeg opgav at læse resten af linkene. Har du læst dem, Ricki?

Reklame slettet

Et link til en kommerciel side er slettet, da det ikke er tilladt at henvise til reklamesider i debatten:
http://videnskab.dk/om/vilkar-kommentarer-pa-videnskabdk

Redaktionen

Smag og behag.

Det smager nu udmærket. Men det slår selvfølgelig ikke en rigtig sprød pizza-bund :-)

Det virker - og så dør man af livslede!

Hvad sker der for det moderne menneske og dets fokus på sund, sundere, sundest. Det virker som en besættelse med det enlige fokus at lade os for en kort stund glemme vores indiskutable forgængelighed - vi skal jo alle dø, med eller uden sidebensflæsk og lørdagsslik. Så jeg vil da gerne plædere lidt for, at vi i det mindste har det sjovt, så længe vi er til.

Og til tvivlerne: nej, blomkålspizzabund bliver bare aldrig sjovt.

Halvfed og fed kost + NNR

Hej igen.

Anne Grethe alias Fru Grøn. Tak for dit svar.

1. HALVFED MED 35 E% FEDT:

I mit afsluttende speciale til ernærings- og husholdningsøkonom for 15 år siden så jeg på, om en halvfed kost med 35 E% fedt kunne være sund. ( E% er som tidligere nævnt procent af fødens og tilskuds samlede energimængde ).

Min konklusion var, at en halvfed kost med 35 E% fedt godt kunne være sund, dersom man valgte den rette balance mellem de forskellige slags fedtsyrer. Det kræver, at man er i energibalance.

Nu er dette tidligere speciale jo forældet, så hvad siger videnskaben i dag? ( Se næste afsnit )

2. FED KOST MED 40 E% FEDT:

De nordiske NNR-anbefalinger fra 2012 eller 2013 anbefaler, at man spiser mellem 25-40 E% fedt.

Så en del mennesker kan - ifølge NNR - godt tåle at spise en fed kost med 40 E% fedt. Nogle mennesker vil ifølge NNR måske have det bedst ved en mager kost på 25-30 E% fedt.

NNR kommer også ind på balancen mellem de forskellige slags fedtsyrer.

Herunder kan i ordret læse NNR-anbefalingerne:

"Recommended intake ranges for cis-Monounsaturated fatty acids has been changed from 10-15 percent of the total energy intake (E%) to 10-20 E%.

Ranges for other fatty acid categories remain, i.e. intake of saturated fatty acids should be < 10 E%, and cis-Polyunsaturated fatty acids should be 5-10 E%, including at least 1 E% as omega-3 fatty acids. Trans-fatty acid intake should be kept as low as possible.

Population range for total fat intake has been adjusted to 25-40 E%, compared to 25-35 E% in NNR 2004, which is based on the sum of the ranges for the main fatty acid categories"

Jeg er ikke nødvendigvis enig med NNR i alt, hvad der siges. Der er jo også andre end NNR, der har et bud på, hvad det optimale er.

Jeg tror, at en halvfed kost med 35 E% fedt kan være sund. Men muligvis er en langt mere mager kost sundere. Det ved jeg ikke.

Kærlig hilsen
Jan, Projekt S og T

En slankekur der virker

Jeg har efterhånden prøvet en hel del forskellige slankekure uden det store. Men læste denne artikel http://www.tvtvtv.dk/en-kur-der-dur/ og har lige siden fuldt med i tv-programmet En kur der dur. For mig har 5:2 slankekureren været den mest effektive slankekur jeg nogensinde har prøvet. Men det er helt sikkert forskelligt fra person til person hvad der virker og hvad der ikke virker.

Problemer med fremskaffelse af råvarer

Vi ved jo fra marvspaltede menneskeknogler, at en eller anden form for kannibalisme var udbredt i hvertfald i den yngre del af Jægerstenalderen, fx i Ertebøllekulturen.

Hvor skaffer man det nødvendige kød?

:-D

Hej Anne - Er du Fru Grøn ?

Hej Jan
Meget enig i dine referencer. Nogle gange tror jeg man går ind for den kur, der passer bedst til det man godt kan lide. Stenalderkost er en "mandekur", som tillader rigtig meget kød og fedt. Den passer også godt til overvægtige personer, der taber sig ved at spise den kost de er glade for. MEN de glemmer nyrerne og klimaet.
ps og jeg er din gamle lærer, som også hedder FruGrøn

Hej Jan Jeg er meget enig i

Hej Jan
Jeg er meget enig i dine betragtninger og referencer til undersøgelser fra KVL.
Det er problematisk, at Videnskab.dk skriver en så ensidig vurdering af en enkelt videnskabelig undersøgelse. Det er min formodning, at mange mænd og generelt overvægtige personer falder for stenalderkost. Kosten tillader, at spise meget kød, som mange mænd har præference til.
Og overvægtige spiser kosten for at tabe sig. Og det er ikke godt hverken for nyrerne eller for miljøet.
PS OK, er FruGrøn, og din "gamle lærer fra Ankerhus,

Hej Jan Jeg er meget enig i

Hej Jan
Jeg er meget enig i dine betragtninger og referencer til undersøgelser fra KVL.
Det er problematisk, at Videnskab.dk skriver en så ensidig vurdering af en enkelt videnskabelig undersøgelse. Det er min formodning, at mange mænd og generelt overvægtige personer falder for stenalderkost. Kosten tillader, at spise meget kød, som mange mænd har præference til.
Og overvægtige spiser kosten for at tabe sig. Og det er ikke godt hverken for nyrerne eller for miljøet.
PS OK, er FruGrøn, og din "gamle lærer fra Ankerhus,

Urinsur gigt, ægte gigt, mest kendt som podagra

Da jeg for ca. 30 år siden ringede til min læge, var hans første ord, hvad fejler du (han vidste jeg altid havde stillet diagnosen selv), da jeg sagde podagra, grinede han. Jeg sagde, du skal ikke grine, her er symptomerne, svaret, der ligger en recept til dig på apoteket om ½ time.

Det der med at grine har vist noget med Knold og Tot at gøre:-)

Da jeg spurgte ham, om jeg kunne omlægge mine kostvaner, var svaret: "Hvis du kan leve af grønsager og kun drikke vand eller skummetmælk er der måske en chance", så jeg har spist min pille lige siden!

Såvidt jeg senere har kunnet finde ud af, er den arvelige komponent langt den største, med en mor, flere af hendes søskende, og en bror med podagra er jeg glad for min pille hver tredje dag.

I middelalderen var middellevetiden også omkring 35 år for mænd, kortere for kvinder, endda uden spædbørnsdødelighed!

http://da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_historie_%281047-1397%29#Levealder

For at citere Tom Lehrer, som vel kun folkepensionister kan huske i dag:

"It is a sobering thought that when Mozart was my age, he had been dead for two years."

Mozart døde som 35-årig i 1791.

Protein og nyreproblemer--

Blot en tanke --
Her er lidt citater med kilde.

Hvem var så disse Palæo-idealer?
Hvad ved vi?
” Det er efterhånden en helt lille flok af mennesker, vi kender fra det sidste halvandet årtusinde af jæger-fiskerfolkenes tid. Omkring 100 personer tæller den. De var generelt robuste og sunde og bar kun sjældent spor af kroniske sygdomme. Med alderen fik de fleste dog gigtlidelser af forskellig art. Mange midaldrende var mærkede af gigt i rygsøjle, hofte og led. Mændenes gennemsnitlige højde var 168 cm, kvindernes kun 155 cm. Deres gennemsnitlige levealder var på omkring 35 år, men der var da også dem, som opnåede at blive 50-60 år gamle.”

http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_Oldtid/Stenalder/Det_rige_land_6.4...

Urinsur gigt:
”Urinsyre dannes i kroppen hos alle mennesker fra nedbrydning af purinrige næringsstoffer. Normalt klarer kroppen balancen mellem dannelse og udskillelse af urinsyre. Denne balance forstyrres, hvis der enten dannes for meget urinsyre (forkert kost eller sygdom), eller hvis udskillelsen gennem nyrerne ikke er så effektiv som normalt. Så ophobes der urinsyre, og risikoen for et anfald stiger.”

https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/knogler-muskler-og-led/sygdo...

Purin-indhold i madvarer:
”Hos patienter med urinsyregigt er der for meget urinsyre i blodet, og hos mere end 90% skyldes det, at nyrerne ikke udskiller stoffet effektivt nok.”

”Madvarer med højt purin-indhold: Alle slags typer kød inklusive indmad og skaldyr.”

” Madvarer med lavt purin-indhold: Raffineret korn og kornprodukter, cornflakes, lyse brødsorter, pasta, mel, mælk, mælkeprodukter og æg.
Mælkeprodukter ser ud til at have en positiv effekt mht. at undgå urinsyregigt.”

” I studier er det vist, at en række kostrelaterede faktorer bidrager til at øge risikoen for urinsyregigt:
Kødrig kost (særligt rødt kød) og skaldyr.”

https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/hormoner-og-stofskifte/sygdo...

Blot en tanke--

Hej Anne - Er du Fru Grøn ?

Hej Anne Grethe Rasmussen.

Er du den samme som Fru Grøn, der har undervist - og måske stadig gør - på Ankerhus Seminarium i Sorø ? Hvis "Ja" er du min gamle lærer :-) Jeg er nemlig uddannet ernærings- og husholdningsøkonom fra dette seminarium for 15 år siden.

Jeg er enig med din skepsis m.h.t. det store proteinindtag p.g.a. risiko for nyreskader.

I Videnskab.dks artikel står der ordret: " I undersøgelsen opfordrede forskerne kvinderne i stenalderkostgruppen til at indtage 30 procent af deres daglige energi fra protein, 30 procent fra kulhydrat og 40 procent fra fedt".

Jeg mener, at indtaget af 40 E% fedt muligvis kan være godt nok hos nogle personer.
( E% er procent af fødens og tilskuds samlede energimængde). Det tyder noget jo på. Det kan jeg godt uddybe, hvis det ønskes.

Men jeg mener, at mængden af 30 E% protein er alt for højt.

Læge Peter Marckmann har nemlig svaret mig for et stykke tid siden, at 25 E% protein ved en person, der spiser 10.000 KJ, muligvis kan øge risikoen for nyreskader. Han har arbejdet på Forskningsinstitut for Human Ernæring på eller ved KVL-Landbohøjskolen. Det er derfra, at jeg kender ham. Jeg var nemlig derinde i 2 perioder i forbindelse med min uddannelse. Jeg opfatter ham som en seriøs person.

Så for at undgå risiko for skadelig overdosering tør jeg ikke spise en kost, der indeholder mere end 20 E% protein. Især ikke da jeg lider af sukkersyge diabets type 2, der kan have forbindelse med nyreproblemer.

Og Cand. Scient i Human Ernæring Per Brændgaard Mikkelsen mener også, at det er dumt at spise store mængder protein. Han er også uddannet på Ankerhus Seminarium i Sorø. Så ham må du kende Anne Grete.

Det skal dog siges, at professor Arne Astrup ikke mener, at man bør være bange for at stort proteinindtag. Han mener ikke, at det belaster nyrerne særlig meget.

Jeg har ikke viden nok til at vurdere, om det er Peter Marckmann eller Arne Astrup, der har ret m.h.t. risikoen for nyreproblemer ved proteinrige kost. Men for en sikkerheds skyld mener jeg, at det er en god ide at holde sig nede på max. 20 E% protein pr dag.

Anne Grethe. Du har i øvrigt ret i, at et højt forbrug af kød - eller visse former for kød - kan belaste naturen kraftigt.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
( og Projekt Trafiksikkerhed )

Stammer

Hej Jan

Jeg er glad for at se, jeg ikke er den eneste der stammer:-D

Der går for lang tid fra man trykker send til der sker noget!

Det har ikke noget med stenalderen at gøre

Moderne forskning viser at det er kulhydrater, især de hurtigt omsættelige, der giver spæk på vommen. Så enkelt er det.

Visse kostformer sørger netop for at vi får mindre kulhydrat. Low Carb - High Fat (LCHF) er en af dem. Stenalderkost en anden. Begge virker, men der er slet ikke grund til at flette så meget teori på.

Drop kulhydraterne og tab dig. Så enkelt er det.

At du så gerne må erstatte dem med grove grøntsager er vel ikke så svært at regne ud.

MVH
Jan - der har tabt ti kg på tre måneder udelukkende ved at droppe kulhydraterne ved aftensmaden og spare på dem resten af døgnet

Det har ikke noget med stenalderen at gøre

Moderne forskning viser at det er kulhydrater, især de hurtigt omsættelige, der giver spæk på vommen. Så enkelt er det.

Visse kostformer sørger netop for at vi får mindre kulhydrat. Low Carb - High Fat (LCHF) er en af dem. Stenalderkost en anden. Begge virker, men der er slet ikke grund til at flette så meget teori på.

Drop kulhydraterne og tab dig. Så enkelt er det.

At du så gerne må erstatte dem med grove grøntsager er vel ikke så svært at regne ud.

MVH
Jan - der har tabt ti kg på tre måneder udelukkende ved at droppe kulhydraterne ved aftensmaden og spare på dem resten af døgnet

Det har ikke noget med stenalderen at gøre

Moderne forskning viser at det er kulhydrater, især de hurtigt omsættelige, der giver spæk på vommen. Så enkelt er det.

Visse kostformer sørger netop for at vi får mindre kulhydrat. Low Carb - High Fat (LCHF) er en af dem. Stenalderkost en anden. Begge virker, men der er slet ikke grund til at flette så meget teori på.

Drop kulhydraterne og tab dig. Så enkelt er det.

At du så gerne må erstatte dem med grove grøntsager er vel ikke så svært at regne ud.

MVH
Jan - der har tabt ti kg på tre måneder udelukkende ved at droppe kulhydraterne ved aftensmaden og spare på dem resten af døgnet

Det har ikke noget med stenalderen at gøre

Moderne forskning viser at det er kulhydrater, især de hurtigt omsættelige, der giver spæk på vommen. Så enkelt er det.

Visse kostformer sørger netop for at vi får mindre kulhydrat. Low Carb - High Fat (LCHF) er en af dem. Stenalderkost en anden. Begge virker, men der er slet ikke grund til at flette så meget teori på.

Drop kulhydraterne og tab dig. Så enkelt er det.

At du så gerne må erstatte dem med grove grøntsager er vel ikke så svært at regne ud.

MVH
Jan - der har tabt ti kg på tre måneder udelukkende ved at droppe kulhydraterne ved aftensmaden og spare på dem resten af døgnet

Det har ikke noget med stenalderen at gøre

Moderne forskning viser at det er kulhydrater, især de hurtigt omsættelige, der giver spæk på vommen. Så enkelt er det.

Visse kostformer sørger netop for at vi får mindre kulhydrat. Low Carb - High Fat (LCHF) er en af dem. Stenalderkost en anden. Begge virker, men der er slet ikke grund til at flette så meget teori på.

Drop kulhydraterne og tab dig. Så enkelt er det.

At du så gerne må erstatte dem med grove grøntsager er vel ikke så svært at regne ud.

MVH
Jan - der har tabt ti kg på tre måneder udelukkende ved at droppe kulhydraterne ved aftensmaden og spare på dem resten af døgnet

Det har ikke noget med stenalderen at gøre

Moderne forskning viser at det er kulhydrater, især de hurtigt omsættelige, der giver spæk på vommen. Så enkelt er det.

Visse kostformer sørger netop for at vi får mindre kulhydrat. Low Carb - High Fat (LCHF) er en af dem. Stenalderkost en anden. Begge virker, men der er slet ikke grund til at flette så meget teori på.

Drop kulhydraterne og tab dig. Så enkelt er det.

At du så gerne må erstatte dem med grove grøntsager er vel ikke så svært at regne ud.

MVH
Jan - der har tabt ti kg på tre måneder udelukkende ved at droppe kulhydraterne ved aftensmaden og spare på dem resten af døgnet

Det har ikke noget med stenalderen at gøre

Moderne forskning viser at det er kulhydrater, især de hurtigt omsættelige, der giver spæk på vommen. Så enkelt er det.

Visse kostformer sørger netop for at vi får mindre kulhydrat. Low Carb - High Fat (LCHF) er en af dem. Stenalderkost en anden. Begge virker, men der er slet ikke grund til at flette så meget teori på.

Drop kulhydraterne og tab dig. Så enkelt er det.

At du så gerne må erstatte dem med grove grøntsager er vel ikke så svært at regne ud.

MVH
Jan - der har tabt ti kg på tre måneder udelukkende ved at droppe kulhydraterne ved aftensmaden og spare på dem resten af døgnet

Sammenligne forskellige mennesketyper og beslægtede arter?

Jeg har hørt, at mennesker, der lever i områder, hvor der er meget lidt mad, for eksempel indianere nogle steder i Sydamerika, har meget nemmere ved at få diabetes end mennesker fra steder, hvor tilgængeligheden af mad har været bedre.
Hvis det er rigtigt, betyder det, at indianerne i løbet af de sidste 14.000 år har udviklet en anden regulering af metabolismen end andre mennesker. Så kan metabolismen tilpasses til en ny kost på meget kort tid (ligesom udviklingen af lys hud og blå øjne).
Hvis det går så stærkt med at tilpasse metabolismen, hvad er så vores reference for den kost som danskere er tilpasset, og hvordan adskiller den sig fra kosten for mennesker fra andre steder i verden?

Her er noget evidens for en hurtig genetisk udvikling af mennesker, så de tilpasser sig til kosten:
Originalartiklen:http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2377015/
Og kommentaren i naure: http://www.nature.com/news/2007/070903/full/news070903-21.html
Det er en artikel om amylasegener. Amylaser er de enzymer, der nedbryder stivelse, og påstanden er, at mennesker, der spiser meget stivelse, har flere amylasegener.

Apropos amylaser, så har mennesker syv gange højere amylaseaktivitet i spyttet end chimpanser og bonoboer (se f.eks. http://en.wikipedia.org/wiki/Amylase#Human_evolution for en gennemgang af amylase). Det ser ud til at vi er tilpasset til at spise stivelse, ikke til at undgå det.

Det ser ud til, at komparative studier på mennesker fra forskellige områder kunne vise, hvordan vi genetisk tilpasser os til forskellig kost.
På en større genetisk skala, ville det være interessant at sammenligne genetik og kost for mennesket og nært beslægtede arter som chimpanze og bonobo.

Hvad med alle de andre?

Mange ting er muligt, så længe det kun gælder en lille, særligt udvalgt skare af frelste mennesker.

Jeg ku’ da godt tænke mig at vide, om Hr. Emil Steen Steensen i sine foredrag også fortæller om, hvordan han vil ernære jordens befolkning,
hvis landbrugsarealerne skal anvendes til kød-produktion, og der ikke må dyrkes Majs, Hvede, Byg, Havre, Rug, Durum, Spelt, Durra, Hirse, Ris, Kartofler m.v.

Hvad vil der fx ske, hvis 1 Mia. kinesere ville spise kød i stedet for ris?

De palæo-frelste taler om jæger/samler mennesket.
For 8-10.000 år siden er jordens befolkning estimeret til omkring 5 Mill. (har mistet linket)
Nu er der omkring 7 Mia.
Det er en vækst på næsten 150.000%.

Danmarks befolkning var ved starten af 1700-tallet ca. 0,7 Mill.
For 8-10.000 år siden har der nok højst været 0,2 Mill.
Nu er her næsten 6 Mill. (5,6 Mill. i 2012), en vækst på mindst 3.000%.
Vi begyndte at dyrke korn i Danmark for 6.000 år siden.

Hr. Emil, hvad skal der ske med alle de andre, skal de dø?
Det er næsten som Jehovas Vidner, Os og så de andre.
Hvordan vil du ernære Danmarks befolkning og Jordens befolkning uden kornprodukter?

Hurra' Hurra'

Teksten konkluderer, at hvis man er motiveret for at tabe sig, og ellers er i kalorie-underskud, så taber man sig.
Ellers tager man på igen, -uanset hvad man spiser.
Ny viden??

Men kan kosten honorere kravene til nutidsmennesket?

Man hører hele tiden at palæo-kost og kalorieunderskud er super sundt, men i dag består vores arbejde ikke af at overleve og så ellers skrabe sammen til vinteren.
Hvordan fungerer f.eks. studerende, forskere eller personer som arbejder i fag der kræver mere hjerne- end muskelkraft?
Er gluconeogenesen effektiv nok til, at man fungerer fuldt på højde med kulhydratspisere, når gøremålene foregår på et højt abstraktionsniveau. Det synes jeg ville være mere interessant at få belyst, end endnu en "Kolesterol, triglycerid og idealvægt" undersøgelse.
Jeg efterlyser en objektiv vurdering af hvor godt den samme gruppe mennekser fungerer i informationssamfundet, både i en periode med kulhydratrig kost og i en periode med palæo-kost. Sæt i gang!

Hvor stor en del af kosten i stenalderen var mon rødt kød?

De undersøgelser om kost i nuv. jæger/samler-grupper jeg har set viste, at kvinderne bidrager med ca 70% af kalorierne (planter, bær, rødder, frugt, orme, larver, mus mv.), mens mændenes bidrag ligger på ca 30%.

Nu er jeg ikke palæoman(d?), men det virker som om "man" tror stenalderfolk levede af oceaner af kød, fanget af mænd?

Kigger man på en køkkenmødding, er der masser af rester af fisk og skaldyr, og ret beskedne mængder vildt!

Måske ville den nuv. palæom/k blive endnu sundere, slankere osv., ved at spise noget der ligner stenalderkost, som den var, i stenalderen?

Hvor stor en del af kosten i stenalderen var mon rødt kød?

De undersøgelser om kost i nuv. jæger/samler-grupper jeg har set viste, at kvinderne bidrager med ca 70% af kalorierne (planter, bær, rødder, frugt, orme, larver, mus mv.), mens mændenes bidrag ligger på ca 30%.

Nu er jeg ikke palæoman(d?), men det virker som om "man" tror stenalderfolk levede af oceaner af kød, fanget af mænd?

Kigger man på en køkkenmødding, er der masser af rester af fisk og skaldyr, og ret beskedne mængder vildt!

Måske ville den nuv. palæom/k blive endnu sundere, slankere osv., ved at spise noget der ligner stenalderkost, som den var, i stenalderen?

Er det sundt?

NYHED? Det har længe været bevist, at man taber sig af at spisser af proteiner. Da, det nu ikke er alle der skal tabe sig, er jeg glad for vi har nogle officielle kostråd, der foreskriver varieret kost.
Følgende 3 argumenter taler for at følge kostrådene:
1 - Undersøgelser har vist, at de mange proteiner går ud over nyrerne
2 - Klimamæssigt er det en dårlig ide, at spise så mange animalske produkter
3 - For meget kød kan være canserfremkaldende . http://www.cancer.dk/Nyheder/nyhedsartikler/2012kv1/megetkoedkortereliv.htm

ps kender en ung far, der er på stenalderkost. Gad vide om hans børn også bliver kødelskere?

Stenalderkost + 5:2 metoden.

Har kombinert noe veldig likt stenalderkosten, med bare 50 gram brød og ikke annet av stivelse på ikke-fastedagene i tillegg til 5:2 metoden. Har kvittet meg med 29 kg på 5 måneder. Men skal ha av ytterligere par-og-tredve. Men må ta det over tid så huden også får anledning til å 'krympe'.
Ved legekontroll var alt veldig bra, og legen mente at å nå 120 år ikke skulle være noe problem.

Stenalderkost - selvfølgelig virker det!

Endnu en artikel (og en undersøgelse) der bekræfter hvad et hvert fornuftigt menneske kunne sige sig selv. Stenalderkosten ér en effektiv "slanker"! De eneste der holder fast i kritikken er de etablerede kostvejledere / rådgivere (både private og offentlige), der jo lever af at give (de forkerte) råd om kost osv. Tænk hvis vi allesammen gik hen og blev slanke - så var der ikke behov for deres rådgivning mere - tankevækkende, ikke.

Nu kan ovenstående udtalelser lyde lidt barske, men jeg har selv fornylig været udsat for at offentlige ansatte kostvejledere ikke tør sige andet end deres gamle lærdom, og ikke vil (tør) tage stilling til stenalderkostens fornuftige råd om hvilken mad der er sundest at spise. Uanset hvilke begrundelser de end måtte have for at fastholde "usunde" råd, så falder deres goodwill altså betragtligt i mine øjne.

Er selv begyndt en gradvis overgang til stenalderkost sammen med familien, og ja - det virker skam også på os ;-).

Seneste fra Krop & Sundhed

Grønlandske stemmer

Aviaja

»Det er vigtigt, at lokalbefolkningen uddanner sig, for bedre at være en del af udviklingen og bedre kunne tjene penge på viden i stedet for at tjene penge på tønder af olie«

Aviaja Lyberth Hauptmann, ph.d.-studerende på DTU.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg