Stamceller hjælper mod Alzheimers
Et hormon som blandt andet bruges til at fremme væksten af nye stamceller i menneskers knoglemarv, ser ud til at give aldrende mus med Alzheimers hukommelsen tilbage.

De er ikke de første, som hævder, at de har fundet en mulig behandling for Alzheimers sygdom, forskerne ved South Florida University.
Ifølge en artikel i tidsskriftet 'Neuroscience', er det imidlertid lykkedes neurolog Juan Sanchez-Ramos og hans kollegaer at få mus med Alzheimers-lignende symptomer tilbage på adfærdsniveau med raske mus i løbet af få uger ved at injicere et hormon, som udløser vækst af stamceller.
Også den 'protein-plak', som er kendt for at beskadige nervecellerne hos en Alzheimers-patient, blev betydelig reduceret i musenes hjerner, i følge en pressemeddelelse fra universitetet.
»Hvis denne metode virker på mennesker, kan man ved en eventuel stamcellebehandling af Alzheimers undgå at skulle anvende kirurgiske indgreb for at transplantere cellerne,« siger Juan Sanchez-Ramos.
Alzheimers-plak betydeligt reduceret
Af de 52 mus i undersøgelsen, var 24 på forhånd blevet genmanipuleret til at udvikle Alzheimers-lignende symptomer, som for eksempel svækket hukommelse, når de nåede en alder, som svarer til fra 60 til 80 menneskeår.
I følge de amerikanske forskere, fandt man altså en reduktion i den protein-plak, som havde dannet sig i disse mus' hjerner, på 36 - 42 procent i løbet af behandlingen med hormonet.
Det er dannelsen af amyloid plak, som skader nervecellerne i hjernen hos et menneske med Alzheimers.
Aflejringer af denne plak, proteinet beta-amyloid, danner klumper i hjernevæv og blodårer, og regnes for at være den vigtigste årsag til sygdommen.
Samler immunforsvarets tropper
Hormonet GCSF har den egenskab, at det kan få stamceller i knoglemarven til at dele sig, og dermed skabe en vækst af for eksempel hvide blodlegemer.

Dette bruges allerede i nogle medicinske behandlinger, for eksempel for at opbygge lageret af blodceller efter en hård cellegift- eller strålebehandling, eller hvis man skal hente stamceller ud og transplantere dem til et andet menneske.
Forskerne fra University of South Florida tror hormonet kan have reduceret protein-plakken ved at sætte gang i en form for 'rekruttering' af bittesmå celler udefra, til hjernen.
De tror, at disse så sluttede sig til hjernens eget immunforsvar, og at den samlede forsvarsstyrke var i stand til at fjerne meget af plakken.
Desuden mener forskerne at have set at antallet af nerveceller steg i musenes hippocampus - et område af hjernen man ser på i sammenhæng med Alzheimers.
Alzheimers-kapløbet
Kapløbet om at finde en effektiv behandling af Alzheimers sygdom har stor prestige i forskningsverdenen, og meget af denne forskning fokuserer på at bekæmpe dannelsen af en type plak i hjernen.
Selv om denne nye undersøgelse tyder på, at tilførsel af GCSF kan reducere plakforekomsten i musehjerner, og revitalisere hukommelsesevnen hos de små dyr, betyder dette ikke at behandlingen nødvendigvis vil have samme effekt hos mennesker med hjernesygdommen.
»Det at bruge GCSF for at drage nytte af celler fra knoglemarven til behandling af Alzheimers, er spændende, og resultaterne fra museforsøget er lovende, men man skal stadigvæk bevise denne effekt hos mennesker,« siger Ashok Raj, som er læge og forsker ved 'Byrd Alzheimer's Center', ligeledes ved University of South Florida.
Nu skal han og Sanchez-Ramos afprøve stoffet på 12 mennesker med mild og moderat Alzheimers, for at komme nærmere et svar på om denne behandling virker, og om den har væsentlige bivirkninger. *
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Lys-illusion får pupillen til at trække sig sammen
7. februar 2012 kl. 12:47Hvilken af de to figurer i artiklen er mest lys i midten? Når hjernen snyder dig, er det måske ikke en fejl, men en slags forbedring af virkeligheden. -
Aminosyrer i nødder fjerner fedme og diabetes
7. februar 2012 kl. 03:54Diabetes og fedt forsvinder, når man spiser særlige aminosyrer, der især findes i nødder. Det viser banebrydende dansk forskning, der kan føre til slankepiller. -
Babyers gråd skærper vores reaktionstid
6. februar 2012 kl. 03:56Babygråd motiverer alarmberedskabet i vores hjerne og skærper vores evne til at reagere hurtigt og med meget præcise bevægelser. Lyden af kvindegråd har ikke samme effekt, viser dansk forskning.
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
02/02
-
02/02
-
07/02
-
02/02
-
03/02
-
06/02
-
02/02
-
02/02
-
05/02
Det læser andre lige nu
-
Spindoktor = heksedoktor
23. september 2008 kl. 04:00 -
Derfor ser vi Paradise Hotel
24. februar 2009 kl. 04:00 -
Posttraumatisk stress – når traumet ikke forsvinder
6. marts 2011 kl. 06:00
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
08:27
-
13:14
-
10:31
-
10:19
-
10:04
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40 -
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52
Seneste kommentarer
-
Af Otto Krog for 21 minutter 8 sekunder siden
[Forskere efterlyser oplevelser med spøgelser]
-
Af Ivar Nielsen for 23 minutter 59 sekunder siden
[Universets største byggesten holder sig fint på plads]
Seneste blogindlæg
-
Superbowls og supertirsdage - sportsmetaforer i amerikansk politik og medier
Af Mark Herron, Ph.d.-stipendiat, Afdeling for Retorik, KU -
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Sanchez-Ramos/Alzheimers
Over hvor lang tid vil forsøget på mennesker strække sig, med stamcelle behandling mod Alzheimers?
Hvis forsøget lykkes hvor lang tid går det så før det frigives til behandling?
I hvilken fase vil man normalt starte den forsøgsmæssige behandling på mennesker og som egentlig behandling?
MVH. Ove Kjær Kristensen