Det er forskere fra amerikanske Washington University School of Medicine, som rapporterer om fundet i tidsskriftet Science Translational Medicine.
Det er almindeligt, at demenssyge rammes af søvnproblemer. Et studie fra Stavanger Universitetssjukehus har vist, at syv af ti i denne patientgruppe får en eller anden form af disse forstyrrelser.
Derimod er det uafklaret, om en andel antageligvis raske personer, som oplever søvnproblemer, er i farezonen for at udvikle en demenssygdom – nærmere bestemt Alzheimers. 60-70 procent af alle med demens har denne frygtede variant.
Nu viser nye museforsøg, at den normale søvncyklus forstyrres kraftigt, når de første tegn på skadelig Alzheimers-plak ses på nerveceller i hjernen.
Dermed spekulerer professor David M. Holtzman og kolleger på, om det samme kan gælde for os tobenede.
David M. Holtzman og mange andre forskere inden for området er på konstant jagt efter at identificere små tegn på Alzheimer, da tidlige tiltag og lindrende behandling af den uhelbredelige sygdom er vigtig for livskvaliteten.
60-70 procent af alle med demens har Alzheimers sygdom. Den næsthyppigste form er vaskulær demens som følge af slagtilfælde. Demens kan også opstå ved mange andre hjernesygdomme.
Nedsat hukommelse er det vigtigste symptom. Svækket tanke-, kommunikations- og orienteringsevne er også almindeligt.
I dag findes op mod 90.000 personer med demens i Danmark. Forekomsten stiger med stigende alder. Omtrent 250.000 pårørende er berørt af demenssygdomme.
(Kilder: Nasjonalforeningen for folkehelsen, Demensplan 2015 og Nationalt Videnscenter for Demens
»Hvis søvnen bliver unormal tidligt i sygdomsforløbet, når mennesker rammes, kan dette være et let påviseligt tegn på, at noget er galt,« siger professor David M. Holtzman i en pressemeddelelse.
Hvad angår mus, så er de natdyr og sover gerne 40 minutter hver time, når der er dagslys. Da Alzheimer-plak begyndte at danne sig i de modificerede smågnaveres hjerne, faldt deres søvntid til 30 minutter per time.
De små gnavere er blevet modificeret i laboratoriet til at udvikle Alzheimer-plak, når de bliver gamle.
David M. Holtzman og kolleger er blandt de første til at koble søvnproblemer hos aldrende mus til udvikling af sygdommen.
Forskerne har tidligere rapporteret, at niveauer af plakfremmende stof vil stige i vågen tilstand, mens de vil synke betydeligt ved rejser til drømmeland for raske mus.
Det er proteinet amyloid beta, som er helt centralt for plakdannelse. Dette protein produceres hele tiden, og hvis det ikke renses godt nok ud, vil der ske en skadelig ophobning i hjernen.
Nu viser David M. Holtzman og kolleger, at når de første indikationer på skadelig hjerneplak ses, så stopper de naturlige svingninger i amyloid beta-niveauerne.
»Vi mistænker, at plakken trækker amyloid beta med sig og får det væk fra processerne, som normalt ville sørge for at rense hjernen igen,« siger David M. Holtzman.
Hos mennesker kan forstyrrelser i søvnen have mange årsager, og de behøver ikke at være knyttet til Alzheimers.
Marie Janson hos Alzheimer’s Research UK, vil have flere studier for at få afklaret, om koblingen mellem søvnmønster og Alzheimers også gælder for mennesker.
»Der er allerede kommet resultater, som sætter ændringer af søvnen i sammenhæng med svækket tænkevne,« siger hun til BBC News.
»Hvis mere forskning kan fastslå, at visse ændringer i søvnen kan være en tidlig markør for Alzheimers, så kan det være et vigtigt hjælpemiddel med tanke på at identificere personer i risikozonen,« siger hun.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
Mulige årsager til søvnproblemer hos patienter med Alzheimers.
Det har været kendt i årtier, at kviksølvforgiftning kan medføre søvnproblemer.
Det vides også, at kviksølvforgiftning hindrer udskillelsen af andre tungmetaller.
Et tungmetal som kobber kan medføre de plak-dannelser, som ses på nerveceller i hjernen hos afdøde med Alzheimers demens.
Det angives, at der findes op mod 90.000 personer med demens i Danmark.
Idet det offentlige danske sundhedsvæsen ikke på nuværende tidspunkt behersker viden om diagnosticering af kronisk tungmetalforgiftning, kunne virkeligheden handle om 90.000 personer, som ikke får deres lidelse korrekt diagnosticeret og dermed er frataget muligheden for relevant behandling ?
Ref:
Oettingen WF von. Poisoning. A guide to clinical diagnosis and treatment. Saunder Co 1958
http://www.whale.to/v/haley.pdf
www.jacn.org/content/28/3/238.full