En god nats søvn hjælper hjernen med at skelne mellem vigtige følelser og baggrundsdetaljer, ifølge en ny undersøgelse fra forskere i USA. (Foto: Colourbox)

»Søvnen er en smart, sofistikeret proces. Man kan sige, at søvnen arbejder om natten med at bestemme hvilke minder, vi skal bevare, og hvilke, vi skal give slip på,« siger Jessica Payne fra Beth Israel Deaconess Medical Center og Boston College, som er førsteforfatter på en ny videnskabelig artikel om søvnens betydning for vores hukommelse.

Episodisk hukommelse

Tidligere undersøgelser har vist, at det kan betale sig at sove, når man forsøger at lære noget. Søvnen er med til at konsolidere det, som du arbejder med at lære. Men det har ikke været lige så klart, hvilken rolle søvnen spillede for udviklingen af den episodiske hukommelse.

»Emotionelle minder indeholder normalt stærkt ladede elementer, som hvis en bil strejfer os på vejen hjem, sammen med andre elementer, som kun har en løs forbindelse til denne følelse, f.eks. navnet på gaden vi gik på, eller hvilken butik, vi akkurat havde passeret,« forklarer Elizabeth Kensinger fra College of Arts and Sciences ved Boston College.

»Vi var interesseret i at undersøge, om søvnen ville påvirke erindringen af alle disse elementer ens, eller om søvnen ville tillade nogle af aspekterne at svækkes hurtigere end andre,« siger hun.

Testede studerende

Forskerne testede derfor 88 studerende. De blev vist billeder af enten neutrale genstande på en neutral baggrund - som en bil parkeret foran butikker, eller objekter, som vækkede negative følelser på en neutral baggrund - for eksempel et grimt bilvrag parkeret på en tilsvarende gade.

På den måde kunne de sammenligne erindringen af de emotionelle og ikke-emotionelle aspekter ved et billede.

De studerende blev inddelt i tre grupper, hvoraf den ene blev testet 30 minutter efter at de havde set billederne. Den anden gruppe blev testet efter 12 vågne timer, mens den tredje blev testet efter 12 nattetimer, inklusiv den normale søvnperiode.

Forskel

De forsøgspersoner som holdt sig vågne hele dagen, glemte i stor grad hele den negative scene, og erindringen af både centrale objekter og baggrundsobjekter blev svækket lige hurtigt,« siger Payne i en pressemeddelelse fra Beth Israel Deaconess Medical Center. Men for de personer, som blev testet efter en søvnperiode, blev erindringen af de centrale negative objekter, som for eksempel bilvrag, bevaret i detaljer.

»Efter en nats søvn, huskede disse forsøgspersoner de emotionelle objekter lige så godt som de forsøgspersoner som blev testet blot 30 minutter efter at de havde set billederne,« fortæller Kensinger.

»Derimod betød søvnen næsten intet for at bevare minderne om baggrunden, så erindringen af disse elementer lå på samme niveau efter en nats søvn, som efter en dag i vågen tilstand,« siger hun.

Skiller komponenterne

»Dette kan hænge sammen med den mulighed, at de individuelle komponenter i emotionelle minder bliver skilt fra hinanden under søvn,« siger Payne.

Dermed kan hjernen udvælge de elementer, som den vurderer som værende mest fremtrædende, og bevare de aspekter, som har størst emotionel resonans. Som et eksempel fortæller Payne, om den tendens som ofre for forbrydelser har til at huske gerningsmandens våben, mens andre vigtige elementer fra gerningsstedet bliver glemt.

Traumatiske minder kan fungere på samme måde. Nogle elementer virker til at være brændt ind i hukommelsen, mens andre er pist væk.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov.