Sort uheld kan være hovedårsagen til kræft
Kræftsygdom har mange årsager, og nu viser et studie, at simpelt uheld kan være den primære. Helt tilfældige fejl i vores celledeling forårsager nemlig størstedelen af de mutationer, der fører til kræft.
cancer kræft sort uheld tilfældige mutationer sygdomme patient forebyggelse

Uanset hvor sundt du lever, vil du have risiko for at få kræft. Et nyt studie viser nemlig, at hele to ud af tre kræftmutationer skyldes fejl i kroppens celler, der ikke kan forhindres. (Foto: Shutterstock)

Kræftforskningen står over for et paradigmeskifte. Vi bliver nødt til at gentænke, hvordan vi tackler kampen mod kræft.

Historien kort
  • Traditionelt har man antaget, at kræft forårsages af to ting: arvelige faktorer og miljø- og livsstilsfaktorer.
  • Men simpelt uheld spiller også en hovedrolle. Tilfældige, uundgåelige fejl i celledelingen forårsager nemlig den største andel af kræftmutationer.
  • Opdagelsen bør ifølge forskere føre til en gentækning af, hvordan man bekæmper kræft.

Sådan lyder budskabet fra de to kræftforskere Bert Vogelstein og Christian Tomasetti fra det amerikanske universitet Johns Hopkins School of Medicine.

På et pressemøde i Washington onsdag formiddag offentliggjorde de resultaterne af en stor undersøgelse af årsagerne til kræft, og Videnskab.dk fulgte med via et livestream.

Studiet, som også er udgivet i det meget anerkendte tidsskrift Science, viser, at to ud af tre kræftmutationer er forårsaget af helt tilfældige fejl, der sker i forbindelse med den naturlige celledeling.

Sort uheld har sin del af ansvaret 

For at forstå sensationen er det nødvendigt med lidt baggrund:

Forskere har altid kæmpet med at forstå, hvad der forårsager kræft, og hvor hovedansvaret for sygdommen skal placeres.

Traditionelt har antagelsen været, at kræft, som så mange andre sygdomme, opstår på grund af to forskellige ting: arv og miljø.

Man ved, at genetisk arvelighed spiller en rolle, især for en kræfttype som brystkræft. Man ved også, at miljø- og livsstilsfaktorer, altså påvirkninger udefra såsom rygning, kan forklare mange kræfttilfælde.

Men nu ser det ud til, at man foruden arv og miljø kan føje en ekstra skurk til toppen af listen. Nemlig rent og skært sort uheld.

Fejl kan føre til kræftmutationer

Hvordan skal det så forstås?

Jo - kræft kan opstå, når celler i kroppen deler sig fejlagtigt. Fejlene kaldes også mutationer.

Vores celler deler sig konstant, flere milliarder gange gennem et liv, og faktisk sker der hele tiden små fejl i den proces. Det er det vilkår, der driver evolutionen. De fleste fejl er harmløse, men man kan være uheldig, at nogle fejl udvikler sig til kræftmutationer.

Miljø og arvelige faktorer kan øge antallet af mutationer, men de opstår også helt af sig selv og fuldstændig uden påvirkning fra hverken genetik eller miljø.

Derfor kan det altså skyldes uheld, at nogle mennesker udvikler kræft.

To ud af tre tilfælde skyldes fejl

Kræft i Danmark

Hver tredje dansker får kræft.

267.500 danskere lever med en kræftdiagnose (tal fra udgangen af 2014).

Fra 2010 til 2014 var der cirka 35.500 nye kræfttilfælde per år.

I den samme periode døde hvert år cirka 15.500 personer af kræft.

Over halvdelen af kræftpatienter overlever kræft mindst fem år efter, de har fået diagnosen.

De fem hyppigste kræftformer for mænd er prostatakræft, lungekræft, tyktarmskræft, blærekræft og kræft i endetarm og anus.

De fem hyppigste kræftformer for kvinder er brystkræft, lungekræft, tyktarmskræft, modermærkekræft og hjernekræft.

Kilder: Kræftens Bekæmpelse

Studiet viser, at tilfældige fejl i celledelingen tegner sig for hele 66 procent af alle kræftmutationer, mens miljø- og livsstilsfaktorer forklarer 29 procent af kræftmutationer. De resterende fem procent opstår på grund af genetisk arv.

Her er der tale om et gennemsnit på tværs af mange forskellige kræfttyper. Fordelingen varierer meget imellem de forskellige typer, men de tilfældige fejl er hovedårsagen til kræftmutationer i de fleste tilfælde.

»Forskningen markerer et brud med den gængse forestilling om årsagerne til kræft. Man har haft en mistanke om, at tilfældige fejl ved celledeling spiller en rolle, men nu er det for første gang målt og dokumenteret,« siger Christian Tomasetti, lektor i biostatistik og medforfatter til studiet.

De samme forskere udgav i 2015 et lignende studie i Science, som viste en sammenhæng mellem celledelinger og kræfttilfælde. Dengang undersøgte de dog kun få kræfttyper og udelukkende amerikanske patienter. Man kunne derfor ikke udelukke, at sammenhængen var anderledes i andre lande, og derfor var studiet meget omdiskuteret.

Det nye studie er imidlertid kraftigt udvidet. Forskerne har undersøgt 32 kræfttyper og fundet en lignende sammenhæng som den i 2015 i yderligere 68 lande, så resultaterne nu repræsenterer over halvdelen af jordens befolkning.

Resultaterne stammer fra en ny matematisk model baseret på genomanalyser og epidemiologiske data fra de forskellige lande. 

Jo flere celledelinger, desto større risiko

Finn Cilius Nielsen, professor i klinisk molekylærbiologi og leder af genomisk medicin på Rigshospitalet, deler de amerikanske forskeres begejstring.

»Det er et meget interessant studie, som understreger, at tilfældigheder spiller en langt større rolle i forhold til udviklingen af kræft end hidtil antaget. Det er enormt fint, at det nu er dokumenteret, at det forholder sig sådan,« siger Finn Cilius Nielsen.

Han har selv mistænkt fejl i celledelingen for at være en vigtig årsag til kræft.

»Vi ved, at en af de største risikofaktorer for kræft er alder i sig selv. Det tyder netop på, at der findes en mekanisme i kroppen, som øger risikoen for kræft, jo længere tid vi lever,« siger han.

Det skal forstås på den måde, at for hver dag, vi lever, forøges det samlede antal celledelinger, vores krop har foretaget gennem livet. Og jo flere celledelinger, desto større er risikoen for, at der på et tidspunkt sker fejl, som rammer kræftgener.

Derfor får folk kræft på trods af sund livsstil

For de kræftpatienter, som gennem hele livet har levet sundt og fulgt alle sundhedsanbefalinger, og for hvem genetisk arvelighed heller ikke spiller nogen rolle, kan det virke mystisk, hvorfor netop de rammes af sygdommen.

Men studiet viser, at de formentlig bare har været uheldige. Der var intet, de kunne have gjort for at undgå sygdommen.

»Vi håber, at det giver komfort til de mange millioner patienter, der har fået kræft på trods af en forbilledlig livsstil. Det samme gælder forældre med kræftramte børn. Budskabet er, at det ikke er deres skyld,« siger studiets anden forfatter professor Bert Vogelstein, der leder Kimmel Cancer Center på Johns Hopkins.

Mange kræfttilfælde kan stadig forebygges

Visheden om, at mange tilfælde af kræft simpelthen er uundgåelige, kan imidlertid virke nedslående. Hvis mange kræftmutationer opstår af rene tilfældigheder, hvordan forebygger man så sygdommen?

Det er sandt, at de kræfttilfælde, der udelukkende skyldes uheldige celledelingsfejl, er umulige at undgå. Men det er ofte flere ting, der fremtvinger kræften, såsom miljøfaktorer, og de kan undgås.

Lungekræft er et godt eksempel. Forskningen viser, at 65 procent af alle lungekræftmutationer skyldes miljøfaktorer, primært rygning, mens de resterende 35 procent skyldes celledelingsfejl. Der er altså god mulighed for at mindske risikoen for lungekræft ved at undgå at ryge.

»Vores studie og andre epidemiologiske studier viser, at 40 procent af kræfttilfælde kan forebygges, hvis folk ikke udsætter sig selv for risikofaktorerne. Vi skal derfor fortsat opfordre folk til at undgå dem,« siger Bert Vogelstein.

Eksempler på risikofaktorer er tobak, alkohol, overvægt, infektioner, og ultraviolet bestråling.

Forskning underprioriterer tidlig opdagelse

»Når det er sagt, så vil rigtig mange mennesker alligevel få kræft på grund af tilfældige celledelingsfejl, og derfor er det bydende nødvendigt, at vi bruger kræfter på at udvikle metoder til hurtigt at kunne opdage kræften, så vi kan behandle i et tidligt stadie, mens den stadig kan kureres,« siger Bert Vogelstein.

Han mener, at man i øjeblikket underprioriterer og underfinansierer forskning i tidlig opdagelse af kræft men håber, at det nye studie vil ændre på det.

»Nu ved vi, at den største fjende findes inde i os og er umulig at undgå. Derfor må vi dedikere vores opmærksomhed til at blive bedre til at opdage og behandle kræften tidligt,« siger han.

Finn Cilius Nielsen er enig.

»Jeg mener også, at vi har brug for mere af den slags forskning, men de to ting arbejder ikke mod hinanden. Det er stadig vigtigt at blive bedre til at forebygge kræft, for miljøfaktorer spiller fortsat en stor rolle,« siger han.