Én gang om året starter sommertiden, hvor vi skal stille urene en time frem. På den måde flytter vi en times dagslys fra morgenen, hvor de fleste stadig sover, til om aftenen, hvor vi er aktive. Finten er, at vi sparer masser af strøm til lys.
Sommertiden har ikke kun betydning for elregningen, men også en stor indvirkning på vores psykiske helbred. Det viser forskning, som bl.a. er gennemført af overlæge Henrik Dam og hans kolleger fra Center for Lysterapi på Rigshospitalet. Igennem en lang årrække har centrets læger forsket i, hvordan variationer i dagslyset påvirker vores humør og sindstilstand.
»Når vi med sommertiden får et ordentligt skud ekstra dagslys, mens vi er vågne, så har det betydning for vores stemningsleje. En betydelig del af befolkningen har en tendens til at udvikle vinterdepressioner i vinterhalvåret, hvor de bliver energiløse, spiser og sover mere - men vinterdepressionerne forsvinder som dug for Solen, når foråret og sommertiden sætter ind,« fortæller Henrik Dam.
At der er en sammenhæng mellem vinterdepressioner og variationer i lysmængden blev opdaget af den amerikanske psykiater Rosenthal og beskrevet i en videnskabelig artikel tilbage i 1993.
På videnskab.dk
I artiklen beskrev han, hvordan hans patienter var energiløse om vinteren, men blomstrede op igen et stykke hen på foråret. For at bevise, at der var en sammenhæng, delte han patientgruppen i to og gav den ene halvdel lys, mens den anden del intet fik. Og ganske rigtigt. De patienter, der fik lys, fik det hurtigt betydeligt bedre.
Der startede en hel bølge af lysbehandlinger i 90erne, og et af de steder, hvor danske vinterdepressive kunne få en portion lys, var i Center for Lysterapi på Rigshospitalet, der ledes af Henrik Dam.
Igennem de første mange år lagde Henrik Dam og hans kolleger mærke til, at patienterne typisk begyndte at troppe op på klinikken i løbet af september og oktober, men mistede interessen for terapien i februar, marts. For at finde en forklaring på, hvad det var, der udløste vinterdepressionerne, gennemførte de en stor undersøgelse i slutningen af 90erne.
I en tre års periode skulle patienterne hver 14. dag udfylde et spørgeskema med spørgsmål om, hvor slemt det stod til med deres depression.
Samtidigt indhentede forskerne løbende aktuelle vejrdata fra Danmarks Meteorologiske Institut som eksempelvis den lokale vindhastighed, lysmængde, lufttemperaturer, luftfugtighed og regnmængde. Alle disse oplysninger blev nu sammenholdt med styrken af patienternes symptomer.
»Resultaterne viste, at der var to klimatiske faktorer, som var afgørende for styrken af patienternes vinterdepression. Den ene faktor var lysmængden, for jo mindre lys, jo mere depression. Men noget, der kom som en stor overraskelse var, at kulden også har en betydning,« pointerer Henrik Dam.
Den tendens blev sidenhen understøttet af flere studier, der viste, at problemet med vinterdepressioner generelt bliver værre, jo højere mod nord man kommer, og det gælder i særdeleshed Grønland, hvor hyppigheden vokser markant med breddegraden.
Der er dog også andre faktorer, der spiller ind på risikoen for vinterdepression, for nyere forskning viser, at vores gener også har en stor betydning.
En betydelig del af befolkningen har en tendens til at udvikle vinterdepressioner i vinterhalvåret, hvor de bliver energiløse, spiser og sover mere - men vinterdepressionerne forsvinder som dug for Solen, når foråret og sommertiden sætter ind»Vi har fundet store områder, hvor der er ret få mennesker, der har vinterdepression, som eksempelvis Island. I Island er der meget mørkt i vinterhalvåret, og derfor kunne man forvente, at der var 10 procent af befolkningen, som var vinterdepressive. I virkeligheden er andelen af vinterdepressive under én procent,« fortæller han.
At det virkelig er islændingenes gener, der holder vinterdepressionen væk, styrkes af, at mange islændinge omkring 1900-tallet udvandrede til det nordlige Canada, fordi den islandske kartoffelhøst slog fejl. Mens hyppigheden af depression blandt canadierne lå på 10 procent, så blev islændingenes andel ved med at ligge på omkring én procent igennem mange generationer. Tendensen er tydelig den dag i dag.
Mens der er en klar sammenhæng mellem variationer i dagslyset og hyppigheden af vinterdepressioner, så er koblingen ikke så tydelig for almindelige depressioner. Mens de vinterdepressive sover og spiser mere og er energiløse, så har de almindeligt depressive svært ved at spise, svært ved at sove og er selvmordstruede.
Hvem sover?
Dengang jeg arbejdede havde jeg som regel lang transporttid, og om vinteren var det op i mørke, en dag i kunstig belysning, og hjem i mørke.
Det var så skønt, når morgerne endelig blev lyse, men så kom der sommetid- BANG, tilbage i mørket.
Jeg led faktisk af vinterdepressioner, og når jeg ser tilbage toppede de i marts/april. Den times dagslys, når man kom træt hjem, kunne ikke erstatte morgenlyset.
Desuden smadrer det min søvnrytme, som også er sart, træthed og søvnforstyrrelser følges så udmærket ad ved begge typer depression.
Men det er rigtigt at lys hjælper (og motion), de gange jeg har haft meget udendørsarbejde, har jeg kunnet mærke at vinterdepressionen blev svagere eller udeblev helt. Mine symptomer var en enorm træthed/energiløshed, stærk trang til kulhydratholdig mad (ikke så meget slik som enorme mængder pasta, ris og grøntsager- og jo: Det feder!) og tristhed. I det hele taget en trang til at æde sig fed som en bjørn og gå i hi og sove kulden og mørket væk.
Så for mig er lys godt, men ikke ligefrem sommertid...
Det samme gælder i en vis grad for normaltidens genindførelse om efteråret, der mister man det sparsomme eftermiddagslys.
Men folk med lang transporttid og indendørs arbejde, har altså ikke så meget glæde af sommertid.
Mvh
Tine
Mere Sommertid
Hvis Sommertid er så sundt som omtalt, må det da hurtigst muligt indføres hele året!
Mere LYS over Danmark!
Små-rettelser
Hermed er enkelte korrekturfejl rettet :-)
/Redaktionen
Det er da ikke fordi vi
Det er da ikke fordi vi stiller urene frem at vi undgår deprisioner. Det er sgu sommeren i sig selv.
I artiklen beskrev han ,
I artiklen beskrev han , hvordan hans patienter var energiløse om vinteren , men blomstrede op igen et stykke hen på foråret.For at bevise , at der var en sammenhæng , delte hun patientgruppen i to og gav den ene halvdel lys ,mens den anden del intet fik.Og ganske rigtigt.De patienter der fik lys , fik det hurtigt betydeligt bedre.
Jeg ser der under artiklens tilblivelse , er skiftet "køn" undervejs...og det må jeg som mand opponere imod.
ha-ha-..jeg kunne ikke lade være med at påpege det,foor det sker næsten aldrig at det får lov at slippe igennem korrekturen.
Willy jensen.