Sommertiden fjerner vinterdepression
Når vi stiller urene en time frem, er det ikke kun godt for elregningen – det gavner også vores psykiske helbred. Det viser dansk forskning fra Rigshospitalet.

Lys, forår og sommertid jager vinterdepressioner på flugt. (Foto: Colourbox )

Én gang om året starter sommertiden, hvor vi skal stille urene en time frem. På den måde flytter vi en times dagslys fra morgenen, hvor de fleste stadig sover, til om aftenen, hvor vi er aktive. Finten er, at vi sparer masser af strøm til lys.

Sommertiden har ikke kun betydning for elregningen, men også en stor indvirkning på vores psykiske helbred. Det viser forskning, som bl.a. er gennemført af overlæge Henrik Dam og hans kolleger fra Center for Lysterapi på Rigshospitalet. Igennem en lang årrække har centrets læger forsket i, hvordan variationer i dagslyset påvirker vores humør og sindstilstand.

»Når vi med sommertiden får et ordentligt skud ekstra dagslys, mens vi er vågne, så har det betydning for vores stemningsleje. En betydelig del af befolkningen har en tendens til at udvikle vinterdepressioner i vinterhalvåret, hvor de bliver energiløse, spiser og sover mere - men vinterdepressionerne forsvinder som dug for Solen, når foråret og sommertiden sætter ind,« fortæller Henrik Dam.

Psykiater så lyset

At der er en sammenhæng mellem vinterdepressioner og variationer i lysmængden blev opdaget af den amerikanske psykiater Rosenthal og beskrevet i en videnskabelig artikel tilbage i 1993.

I artiklen beskrev han, hvordan hans patienter var energiløse om vinteren, men blomstrede op igen et stykke hen på foråret. For at bevise, at der var en sammenhæng, delte han patientgruppen i to og gav den ene halvdel lys, mens den anden del intet fik. Og ganske rigtigt. De patienter, der fik lys, fik det hurtigt betydeligt bedre.

Der startede en hel bølge af lysbehandlinger i 90erne, og et af de steder, hvor danske vinterdepressive kunne få en portion lys, var i Center for Lysterapi på Rigshospitalet, der ledes af Henrik Dam.

Igennem de første mange år lagde Henrik Dam og hans kolleger mærke til, at patienterne typisk begyndte at troppe op på klinikken i løbet af september og oktober, men mistede interessen for terapien i februar, marts. For at finde en forklaring på, hvad det var, der udløste vinterdepressionerne, gennemførte de en stor undersøgelse i slutningen af 90erne.

Kulde har lige så stor effekt

I en tre års periode skulle patienterne hver 14. dag udfylde et spørgeskema med spørgsmål om, hvor slemt det stod til med deres depression.

Når urene bliver stillet til sommertid, har vi en time mindre at sove i. (Foto: Colourbox)

Samtidigt indhentede forskerne løbende aktuelle vejrdata fra Danmarks Meteorologiske Institut som eksempelvis den lokale vindhastighed, lysmængde, lufttemperaturer, luftfugtighed og regnmængde. Alle disse oplysninger blev nu sammenholdt med styrken af patienternes symptomer.

»Resultaterne viste, at der var to klimatiske faktorer, som var afgørende for styrken af patienternes vinterdepression. Den ene faktor var lysmængden, for jo mindre lys, jo mere depression. Men noget, der kom som en stor overraskelse var, at kulden også har en betydning,« pointerer Henrik Dam.

Den tendens blev sidenhen understøttet af flere studier, der viste, at problemet med vinterdepressioner generelt bliver værre, jo højere mod nord man kommer, og det gælder i særdeleshed Grønland, hvor hyppigheden vokser markant med breddegraden.

Islændinge rammes ikke

Der er dog også andre faktorer, der spiller ind på risikoen for vinterdepression, for nyere forskning viser, at vores gener også har en stor betydning.

En betydelig del af befolkningen har en tendens til at udvikle vinterdepressioner i vinterhalvåret, hvor de bliver energiløse, spiser og sover mere - men vinterdepressionerne forsvinder som dug for Solen, når foråret og sommertiden sætter ind

Overlæge Henrik Dam

»Vi har fundet store områder, hvor der er ret få mennesker, der har vinterdepression, som eksempelvis Island. I Island er der meget mørkt i vinterhalvåret, og derfor kunne man forvente, at der var 10 procent af befolkningen, som var vinterdepressive. I virkeligheden er andelen af vinterdepressive under én procent,« fortæller han.

At det virkelig er islændingenes gener, der holder vinterdepressionen væk, styrkes af, at mange islændinge omkring 1900-tallet udvandrede til det nordlige Canada, fordi den islandske kartoffelhøst slog fejl. Mens hyppigheden af depression blandt canadierne lå på 10 procent, så blev islændingenes andel ved med at ligge på omkring én procent igennem mange generationer. Tendensen er tydelig den dag i dag.

Mens der er en klar sammenhæng mellem variationer i dagslyset og hyppigheden af vinterdepressioner, så er koblingen ikke så tydelig for almindelige depressioner. Mens de vinterdepressive sover og spiser mere og er energiløse, så har de almindeligt depressive svært ved at spise, svært ved at sove og er selvmordstruede.