Annonceinfo

Søgen og surfen holder hjernen i sving

Computerkyndige midaldrende og ældre kan have godt af at bryde deres små grå på internettet

(Illustrationsfoto: Colourbox)

Forskere fra University of California (UCLA) i USA, har fundet ud af, at informationsjagt på nettet sætter gang i områder af hjernen som kontrollerer beslutningstagning og kompleks tankevirksomhed.

Disse opdagelser viser, at internetsøgning kan stimulere hjernefunktionen og måske forbedre den. Det spritnye stykke forskningsarbejde skal publiceres i en kommende udgave af tidsskriftet 'American Journal of Geriatric Psychiatry'.

Undersøgelsen skulle være den første af sin art, til at vurdere hvilken betydning disse typer aktiviteter har på hjernens ydeevne.

Opmuntrende»Det er opmuntrende, at ny teknologi kan have fordele for midaldrende og ældre mennesker,« siger professor Gary Small, fra 'Semel Institute for Neuroscience and Human Behavior' ved UCLA.

»At lede på nettet efter information indebærer, at indviklet hjerneaktivitet sættes i gang, noget som kan give hjernen motion og forbedre funktionen,« siger Small i en pressemeddelelse fra UCLA.

I undersøgelsen tog forskerholdet udgangspunkt i 24 personer, som alle var i alderen 55 til 76. Halvdelen af deltagerne havde erfaring med at søge og finde frem til information på nettet, mens resten ikke havde en sådan erfaring.

Deltagerne udførte både internetsøgning, og løste desuden opgaver med udgangspunkt i at de læste helt almindelige papirbøger. Samtidig undersøgte forskerne aktiviteten i deres hjerner, ved hjælp af den efterhånden meget anvendte scanningsteknik fMRI.

Nettet sætter mere i gang
»Vores mest slående opdagelse var, at søgning på internettet ser ud til at sætte gang i flere nervekredse, end når man læser i en bog. Men dette skete kun i hjernen hos dem, som havde tidligere erfaring med at bruge nettet,« siger Small, som leder UCLA's Memory and Aging Research Center.

Faktisk fordobledes hjerneaktiviteten hos denne gruppe. Sammenlignet med at læse en bog, har internettet jo som bekendt et hav af valgmuligheder, noget som kræver at brugeren konstant træffer afgørelser om, hvor vedkommende skal fortsætte hen, for at skaffe mere information.

Resultaterne kommer til syne ved hjælp af hjernescanning med fMRI. Billedet til højre viser hvordan internetsøgning sætter flere nervekredse i arbejde. Til venstre ser vi at hjerneaktiviteten er lavere mens en person læser en bog. (Foto: University of California)

Det er dette særpræg ved aktiviteten, som sætter vigtige kognitive kredse i hjernen på arbejde.

»Med lidt mere træning, kan de personer, som ikke havde nogen nævneværdig internet-kompetence, også opnå samme mønster i hjerneaktiviteten, som hos gruppen af mere erfarne,« skriver Small i pressemeddelelsen.

Reduceret aktivitet med åreneEfterhånden som vores hjerne ældes, indtræffer en række forandringer i både dens struktur og virkemåde, blandt andet reduceres celleaktiviteten.

Og forekomsten af blandt andet amyloid kan stige. Dette er en type 'plak' som lægger sig på cellerne.

Hos patienter med Alzheimers sygdom ser man, at nerveceller i hjernen skades gennem en ophobning af denne plak, som forårsages af proteinet beta-amyloid.

Ny tider, nye mulighederAt konstant give hjernen udfordringer at bryde sig med, kan altså være en smart investering på længere sigt.

Traditionelt set er blandt andet krydsord blevet fremhævet som et eksempel på hjernegymnastik, men i denne moderne, teknologiske tidsalder er forskerne altså begyndt at vurdere betydningen af computer-brug, og så kommer man ikke udenom internettet.

Forskerne tilføjer, at de i fremtidige undersøgelser vil kigge nærmere, på både positive og negative virkninger af den nye teknologi på hjernen.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Krop & Sundhed

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg