Annonceinfo

Smør, margarine eller planteolier? Fedt er en kompliceret sag

Mættet fedt fra smør er måske ikke så usundt, som vi troede, viser ny forskning. Visse planteolier kan til gengæld være skadelige. Forvirret? Spis lidt af det hele og stol på de officielle kostråd, anbefaler forskere.

Mættet fedt fra smør og andre mejeriprodukter, er ikke så skadeligt, som man hidtil har troet, viser ny forskning. Forskere anbefaler, at man får sit fedt fra forskellige kilder - både planter og dyr. (Foto: Colourbox)

Det er ikke nemt at leve sundt: I lang tid fik vi at vide, at smør er skadeligt, fordi det indeholder meget mættet fedt, som gør os tykke og giver hjertekarsygdomme. Men nu tyder forskning på, at mættet fedt fra mejeriprodukter måske slet ikke er så usundt, som det er blevet anklaget for at være.

Alligevel anbefaler Fødevarestyrelsens nye forskningsbaserede kostråd, at vi skifter det mættede fedt ud med planteolier. Samtidig advarer ernæringsforskere mod, at vi spiser for mange af en bestemt type planteolier, der indeholder meget omega-6.

Forvirringen er total. Hvad skal man dog putte på brødet, hvis man ikke vil dø for tidligt? God gammeldags smør, plantemargarine, blandingsprodukter som Kærgården og Bakkegården, der både indeholder mættet fedt og planteolier, eller skal man virkelig hælde olivenolie ud over sin leverpostejmad for at få et langt liv?

Videnskab.dk prøver at finde ud af det.

Smør ikke så skadeligt

Først taler vi med lektor Lars Hellgren, der i mange år har forsket i fedt på Danmarks Tekniske Universitets Institut for Systembiologi.

»Ny forskning tyder på, at smør og mejeriprodukter ikke har så skadelig en virkning, som man har troet,« siger Lars Hellgren, der blandt andet har været med til at lave forsøg med mus, som fik mere skadeligt fedt i leveren, når de blev fedet op med flerumættede planteolier end mus, der blev fedet op med en tilsvarende mængde smør.

Egne og en række andre forskningprojekter får Lars Hellgren til at konkludere:

»Personligt synes jeg, at evidensen er stærk nok til, at man ikke skal have den slags generelle stempling af mættet fedt, som man hidtil har haft.« 

Forskellige fedtstoffer - forskellige sygdomme

Så kan vi jo bare putte smør på brødet og skippe planteolierne. Men nej, så enkelt er det alligevel ikke, understreger Lars Hellgren.

Hvis man vil have et godt helbred, er det ikke en god idé udelukkende at bruge smør som fedtstof. Man bør spise lidt af hvert.   

»Hvis man kun bruger mættet fedt, er der masser af forskning, som viser, at det giver andre helbredsproblemer. Vores undersøgelser viser, at de forskellige fedtstoffer øger riskoen for forskellige sygdomme, hvis man spiser for mange af dem. Det er derfor en god idé, at stræbe efter at få en varieret kost, hvor man får et blandet og ikke overdreven stort indtag af fedt,« siger Lars Hellgren.

Spis ikke for meget fedt

For at kunne udråbe det ene fedtstof som sundere end det andet, er der stadig brug for mere forskning, blandt andet befolkningsundersøgelser, der sammenligner helbredet hos en stor gruppe mennesker, der over en årrække spiser smør med en anden gruppe, der spiser blandingsprodukter som eksempelvis Kærgården med en tredje gruppe, der spiser rene planteolier og måske med en fjerde, der spiser margarine.

Den type studier er ikke nemme at lave, for det kræver, at forskere i flere år kontrollerer, hvad folk spiser, forklarer Lars Hellgren. Indtil videre er det bedste råd lektoren kan give, at man maksimalt får 30 procent af sit daglige energibehov dækket gennem fedt af både den ene og den anden art.

Der er ikke en sandhed

Et klart svar på, hvad der er sundet: Smør, Kærgården eller rene planteolier, er også svært at hive ud af ledende overlæge og fedt-forsker Steen Stender.

»Fedt er en kompliceret sag, og man skal ikke tro, at der er én sandhed. Det er der aldrig, når det kommer til kost. Man har nogle holdepunkter, som ændrer sig afhængigt af den viden, man får,« siger Steen Stender, som er enig med Lars Hellgren i, at det er en god idé at få sit fedt både fra smør og planteolier.

»Mere og mere forskning tyder på, at det er vigtigt, at man har den rigtige balance mellem de fedtstoffer, man spiser,« siger han.

Skal jeg bruge smør eller olie? Det bedste svar, som videnskaben kan give er nok: Ja - du skal bruge begge dele. Men fordelingen mellem de mange forskellige typer fedtstoffer er forskerne ikke helt enige om. (Foto: Colourbox)

Én bestemt type planteolier, bør man dog være varsom med, mener Steen Stender. Der skelnes nemlig mellem en række planteolier med forskellige sammensætninger af fedtsyrer:

  • Planteolier og bløde margariner har alle et stort indhold af flerumættede (også kaldet polyumættede) fedtsyrer. Der findes to slags flerumættede fedtsyrer: Omega-3 (n-3) og omega-6 (n-6). Omega-6 er mest udbredt og findes i alle fedtstoffer.
  • Raps- soya og valnøddeolier er rige på omega-3.
  • Solsikke-, vindruekerne-, majs- og tidselolie indeholder mest omega-6 og er fattige på omega-3.
  • Oliven- og rapsolier har et særligt højt indhold af enkeltumættede fedtsyrer.
  • Smør fra mejeriet indeholder mest mættet fedt.

I følge Steen Stender kan omega-6-rige planteolier som solsikke- og vindruekerneolier være yderst  sundhedsskadelige, for en australsk undersøgelse, som tidligere i år blev publiceret i det videnskabelige tidsskift British Medical Journal, viste, at mænd med åreforkalkning, der skiftede deres indtag af mættet fedt fra smør ud med omega-6-rige tidselolier og margariner, oftere fik hjertekarsygdomme og døde end mænd, der fortsat fik deres fedt-behov dækket af smør.

»Samlet set peger den nyeste forskning på, at en udskiftning af mættet fedt med flerumættet fedt af n-6 typen kan øge forekomsten af hjertekarsygdomme – og død,« konkluderede Steen Stender og to kollegaer derfor for nyligt i en artikel om fedtstoffer, som blev publiceret af Københavns Universitets Institut for Idræt og Ernæring.

Oliven- og rapsolier giver et langt liv, eller hvad?

Steen Stender anbefaler, at man holder sig til enkeltumættede planteolier eller olier, der har et højt omega-3 indhold. 

»Vi ved, at folk i lande, hvor man især spiser oliven- og rapsolie, får færre hjertekarsygdomme og lever længere,« siger Steen Stender, som mener, at Fødevarestyrelsens kostråd bør justeres, så de klart fraråder, at man spiser de planteolier, der er rige på omega-6.

Men Lars Hellgren er ikke enig i, at man bedst sikrer sit helbred, hvis man kun spiser enkeltumættede eller omega-3-rige planteolier. Han mener heller ikke, at der er belæg for, at omega-6 skulle være særligt sundhedsskadeligt. 

»Vores undersøgelser viser, at et overdreven indtag af enhver type fedt giver et dårligt helbred. De forskellige typer planteolier – både oliven- og rapsolie samt de planteolier, der er rige på omega-6 – øger risikoen for forskellige sygdomme, hvis man får for meget. Der er ikke beviser for, at omega-6 i særlig høj grad øger risikoen for sygdomme,« siger han.

Ikke belæg for at dømme omega-6 ude

Den australske undersøgelse, som Steen Stender og kollegerne fremhæver som det stærkeste bevis på, at planteolier med omega-6 er særligt sundhedsskadelige, kan ikke bruges til helt at dømme omega-6 ude, mener Lars Hellgren.

Fakta

De første danske kostråd blev lavet af Statens Husholdningsråd i 1970erne. Formålet var at reducere antallet af hjertekarsygdomme.

Siden er kostrådene blevet opdateret fem gange, senest for et par måneder siden, hvor Fødevarestyrelsens offentliggjorde ti nye råd.

Formålet med kostrådene er at fremme sundhed og reducere risikoen for kost-relaterede sygdomme i den generelle befolkning igennem forbedret ernæring og fysisk aktivitet.

Kostrådene bliver formuleret ud fra en evidensrapport, der er sat sammen af en arbejdsgruppe, som består af 11 af landets mest erfarne fødevareforskere og ernæringseksperter fra forskellige danske universiteter og forskningscentre. Rapporten sammenfatter de seneste 20 års vigtigste viden om ernæring og sundhed.

Undersøgelsen er baseret på data fra et gammelt studie, der blev udført mellem 1966 og 1973.

»Et problem med den undersøgelse er, at man i dag ikke ved, hvor mange transfedtsyrer, der har været i de margarineprodukter, der blev brugt som omega-6 kilde i det gamle studie. Det er derfor forkert helt stift at konkludere, at omega-6 er farligere end smør,« siger Lars Hellgren.

Transfedtsyrer er op til ti gange så fremmende for hjertekarsygdomme som mættede fedtsyrer, og siden 2004 har det været forbudt at sælge margariner og andre produkter med tilsatte transfedtsyrer i Danmark.

Hvis der har været transfedtsyrer i den omega-6-rige margarine, som kontrolgruppen i den australske undersøgelse spiste i stedet for smør, kan det have været en årsag til, at de ofte fik hjertekarsygdomme og døde, pointerer lektoren.

Vælg blandingsprodukter frem for smør

Fedt er i sandhed en kompliceret sag, og jo mere vi dykker ned i emnet, jo mere forvirrede bliver vi: I et sidste forsøg på at få et klart svar, kontakter Videnskab.dk en af verdens førende og nok mest berømte ernæringsforskere professor Walter Willett fra Harvard University's School of Public Health.

Walter Willett har skrevet den forskningsbaserede bog Eat, Drink and Be Healthy. The Harvard Medical School Guide to Healthy Living og har publiceret over 1.000 videnskabelige artikler om ernæring og sundhed. Videnskab.dk spørger ham, hvilken type fedtstoffer han anbefaler, at man bruger – smør, blandingsprodukter som Kærgården, margariner eller planteolier.

»Det er bedst at bruge planteolier i deres naturlige flydende form så vidt muligt, men når man har brug for at bruge fast, smørbart fedt, er det bedst at bruge blandingsprodukter, helst med et relativt lavt indhold af mættet fedt,« siger Walter Willett, som altså ikke er enig med de danske forskere i, at mættet fedt ikke nødvendigvis skader mere end planteolier:

»Men selvfølgelig er det ikke et problem, at man spiser en lille smule smør en gang imellem,« tilføjer han dog.

Fødevarestyrelsen fraråder blandingsprodukter

Fakta

Kostrådene bliver justeret løbende afhængig af ny viden og nye vaner i befolkningen, men grundlæggende har de ikke ændret sig særligt meget siden Statens Husholdningsskole publicerede de første fem kostråd i 1970'erne. Dengang anbefalede ernæringseksperterne ganske enkelt:

- Spis magert
- Spar på sukkeret
- Spis groft
- Spis varieret
- Spis ikke for meget

Fødevarestyrelsens nyeste kostråd, der blev offentliggjort for nyligt, er ikke så venligt stemt overfor smørblandinger (f.eks. Kærgården) som den verdensberømte amerikanske professor:

»Skær ned på dit forbrug af mættet fedt. Vælg planteolier for eksempel rapsolie og olivenolie, flydende margarine og blød margarine i stedet for smør, smørblandinger og hård margarine,« hedder kostrådet om fedt.

Trods uenighed om detaljerne og ny forskning, der frikender mættet fedt, anbefaler både Walter Willett og de to danske forskere, Videnskab.dk har talt med, at man følger de officielle danske kostråd, hvis man vil være på den sikre side.

»Kostrådene sammenfatter den viden, man har i dag, så for den almindelige forbruger er de den bedste kilde til viden om sund kost. Det er langt bedre end de alternative kostanbefalinger, man finder rundt omkring i ugebladene. Der kan være et efterslæb i forhold til den nyeste forskning, men det skal der være, for man skal være helt sikker, før man justerer de officielle kostråd,« siger Lars Hellgren.

Og Steen Stender:

»Folk skal ikke tro, de bliver vildledt af de officielle kanaler. Kostrådene bygger på en sammenfatning af de seneste mange års bedste forskningsresultater, så det kan ikke gå helt galt, hvis man indtil videre holder sig til dem.«

Så konklusionen må indtil videre blive:

  1. Skær ned på fedtet, hvis det dækker mere end 30 procent af dit daglige energibehov.
  2. Få det fra forskellige kilder og
  3. hold dig i øvrigt til Fødevarestyrelsens officielle kostråd
     
Mager kost med kun 30 E% fedt

Hej igen.

I Videnskab.dks artikel står der ordret til sidst : " Skær ned på fedtet, hvis det dækker mere end 30 procent af dit daglige energibehov".

Denne konklusion er jeg dybt uenig i. Jeg mener nemlig, at man godt kan have en sund og god kost, selvom man får en halvfed kost med 35 E% fedt. ( E% er procent af fødens og tilskuds samlede energimængde ).

For 18-19 år siden lavede jeg mit afsluttende speciale til ernærings- og husholdningsøkonom. Dengang var det min konklusion, at en halvfed kost med 35 E% fedt kunne være sund, dersom man valgte den rigtige sammensætning eller balance af de såkaldte fedtsyrer.

Min konklusion byggede jeg bl.a. på Ancel Keys berømte Seven Countries Study, Dette viste, at personer på den græske ø Kreta kunne leve sundt på en halvfed eller fed kost, som indeholdt lig med eller mere end 35 E% fedt. De fik meget olivenolie på det traditionelle Kreta.

Hvad siger videnskaben så i dag 2013 ?

Desværre har jeg ikke adgang til mine kilder lige i øjeblikket. Men så vidt som jeg husker siger de anerkendte nordiske NNR-anbefalinger, at man kan leve sundt, hvis man spiser mellem 25-40 E% fedt. Med andre ord er NNR ikke enige i Videnskab.dks konklusion.

For nogle personer vil det måske være bedst at holde sig under 30 E% fedt. For andre personer kan en højere E% af fedt være sundt nok.

Kærlig hilsen
Jan, Projekt S og T

En gammel og en ny artikel fra Videnskab.dk

Hej.

Der er 2 relevante og utrolig interessante artikler om emnet, som Videnskab.dk har skrevet. Og der er nogle spændende debatindlæg under disse 2 artikler.

ARTIKEL OG DEBATINDLÆG 1:

Den første artikel hedder "Smør eller margarine - Hvad er mest sundt ? ". Tråden er fra foråret 2013, så den er ikke alt for gammel.

Linket er:

http://videnskab.dk/krop-sundhed/smor-eller-margarine-hvad-er-mest-usundt

ARTIKEL OG DEBATINDLÆG 2:

VIdenskab.dks anden artikel hedder "Ny viden om fedt udfordrer de officielle kostråd". Den er helt ny; fra november 2013. Den er utrolig spændende. De efterfølgende debatindlæg er også gode.

Mit første indlæg i denne tråd hedder: "Resume af de mange meninger". I denne har jeg oplysninger om, hvad mange fagfolk og myndighederne mener om emnet her i efteråret 2013.

Linket er:

http://videnskab.dk/krop-sundhed/ny-viden-om-fedt-udfordrer-de-officiell...

Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T

Du må gerne spise olivenolie !

Ihvertfald som jeg har forstået det ?

Hvad må jeg så?

Vi må ikke bruge olie
og ikke ikke margarine
vi må ikke få kartofler
når vi spiser svine(ne)

Vi må ikke spise smørret
selv om jeg dog gør'et
vi må ikke spise hvede
for, så bli'r vi fede

Nej, nej, nej, nej, nej det må vi ikke
Fy fy skamme skamme, fy fy slemme slemme
Slut kaput!

Men hvaaaaad må vi sååååå?

Lidt af hvert

Hej.

I løbet af det sidste stykke tid har jeg beskæftiget mig meget med emnet fedtstoffer. Mange personer har udtalt sig om emnet. Og jeg har været - og er stadig - i kontakt med flere af disse.

Mange af de personer, som udtaler sig, nævner ikke 2 vigtige ting; nemlig MÆNGDER og SAMMENSÆTNINGEN AF DEN ØVRIGE KOST. Disse 2 ting er nemlig vigtige, hvis vi skal vurdere om smør, blandingsprodukter som Kærgården, faste smørbare margariner, faste stegemargariner, flydende oliemargariner, flydende smør/olie-blandinger eller rene olier er sundest.

Ifølge en side fra DTU står der i de nye nordiske anbefalinger kaldet NNR, at kosten højst bør indeholde højst 10 E% mættede fedtsyrer eller SFA. ( E% er procent af fødens og tilskuds samlede energimængde).

Selvom flere af de forskellige SFA måske ikke er så usunde, som man tidligere har ment, har jeg valgt at holde mig til de berømte og nye NNR-anbefalinger. Tiden og forskningen må så vise, om man kan gå op på betydeligt mere end 10 E% SFA. ( Som privatperson håber jeg på, at det viser sig, at vi godt kan tåle betydeligt mere end 10 E% SFA ).

En relativ lille MÆNGDE smør eller blandingsprodukt som f.eks Kærgården kan godt indgå i en sund kost og levevis. Men hvis man vil have større MÆNGDER, er det - MÅSKE - sundere at vælge smørbare margariner, flydende oliemargariner, flydende smør/olie-blandinger, produkter med betydelige mængder uhærdet rapsolie eller ren rapsolie, dersom disse har et godt forhold mellem n-6- og n-3-fedtsyrer. Dog kan det tænkes, at nogle af disse produkter er sundhedsskadelige p.g.a. den hårde industrielle forarbejdning.

Og dog kan det tænkes, at personer, der får betydeligt under 10 E% SFA, kan tillade sig en relativ stor mængde smør eller blandingsprodukter som Kærgården. SAMMENSÆTNINGEN AF DEN ØVRIGE KOST kan jo være således, at de kun får lidt SFA fra den øvrige kost.

Men hvis SAMMENSÆTNINGEN AF DEN ØVRIGE KOST gør, at man får mere end 10 E% SFA, så bør man kun spise små mængder smør og Kærgården. Måske spiser gennemsnitsdanskeren mere end de maksimale 10 E% SFA. Hvis han gør det, bør han ikke spise relativ store mængder smør og Kærgården med meget SFA.

Et forsøg, som Tine Tholstup vist deltager i, vil gøre os alle meget klogere. Tine Tholstrup har været - og er måske stadig - ekspert i en eller flere fedtsyrer. I forsøget ser man på, hvad der sker, hvis man spiser en bestemt mængde smør hver dag.

3. ET NYT BLANDINGSPRODUKT:

Som flere personer ved, har jeg igen luftet ideen om et nyt blandingsprodukt, der er "sundere" en Kærgården. Dette består af 50 % smør, 50 % uhærdet rapsolie, måske tilsætningsstoffet mono- og diglycerider samt lidt smøraroma ( diacetyl ). Det kunne være spændende at lave et forsøg med "mit" blandingsprodukt, som jeg ikke har nogen økonomiske interesser i.

4. RAPSOLIE:

Der har ikke været - og der er stadig ikke - enighed om, om rapsolie kan tåle mild og skånsom stegning.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
( og Projekt Trafiksikkerhed )

Seneste fra Krop & Sundhed

Grønlandske stemmer

Aviaja

»Det er vigtigt, at lokalbefolkningen uddanner sig, for bedre at være en del af udviklingen og bedre kunne tjene penge på viden i stedet for at tjene penge på tønder af olie«

Aviaja Lyberth Hauptmann, ph.d.-studerende på DTU.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg