Annonceinfo

Smør eller margarine - hvad er mest usundt?

VideoHvis du er en af dem, der godt kan lide et godt lag tandsmør på din mad, har du måske overvejet, om det vil være sundere for dig at bruge margarine i stedet for smør. De to minder om hinanden på flere måder, men er også vidt forskellige.

Videoen stammer fra ASAP Science

Det er naturligvis en smagssag, om man foretrækker smør fremfor margarine, men før du smører en mad, kan det alligevel betale sig at tænke sig om, da der er gode og dårlige ting ved begge typer fedtstof.

Smør er lavet af mælk eller fløde og har ikke været igennem nogle kemiske processer. Til gengæld har smør, på grund af dets kemiske struktur, et meget høj niveau af mættede fedtsyrer, og en enkelt teskefuld indeholder omkring 35 kalorier.

Læs også: Fedt fra ost er sundere end smør

Margarinen derimod er lavet af planteolier, hvis kemiske struktur er forskellig fra smørrets. Den anderledes struktur i planteoliens molekyler gør, at man får umættet fedt i stedet for det mættede fedt fra smør.

Fra umættet fedt til transfedt

Planteolien i sig selv er altså sundere end smørret, men margarine bliver bearbejdet under høje temperaturer for at give det en mere fast form. Under de høje temperaturer ændrer de kemiske bindinger sig, og der dannes transfedtsyrer. Transfedtsyrerne sænker niveauet af det gode kolesterol, og du får mere af det dårlige af slagsen, hvilket øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

I videoen ovenfor får du forklaringen på, hvordan det umættede fedt bliver til transfedtsyrer.

Læs også: Nye mælkeprodukter skal gøre danskerne sundere

Hvad er så værst - smør eller margarine?

Efter man er blevet opmærksom på de negative virkninger fra transfedtsyrerne, er nogle margarineproducenter stoppet med den bearbejdingsproces, der forårsager omdannelsen af de umættede fedtsyrer til transfedtsyrer.

Det handler om at begrænse indtaget af det mættede fedt, som findes i smørret og helt undgå transfedtsyrerne, der kan være i den bearbejdede margarine. Transfedtsyrerne findes dog også naturligt i nogle fødevarer, men i så lavt omfang, at man har vurderet, at de ikke udgør en sundhedsmæssig risiko.

I bund og grund skal du blot tænke dig om næste gang, du smørrer dit brød eller steger din bøf.

 

Videnskab.dks 2 nye tråde om emnet i november 2013

Kære Claus og Per.

Det er selvfølgelig lidt sent at sige det. Men mange tak for jeres 2 sidste interessante svar til mig. De var spændende at læse.

Der er her i november 2013 kommet 2 nye spændende artikler med efterfølgende debatindlæg på Videnskab.dk. Det er virkelig interessant læsning.

ARTIKEL 1 :

Videnskab.dks første artikel hedder : " Ny viden om fedt udfordrer de officielle kostråd". Denne artikel og de efterfølgende debatindlæg er utrolig spændende.

Mit første indlæg i denne tråd hedder : " Resume af de mange meninger". Jeg har nemlig i den seneste tid undersøgt, hvad forskellige fagpersoner og Fødevarestyrelsen mener om emnet. Jeg er i kontakt med flere af disse .

Linket er:

http://videnskab.dk/krop-sundhed/ny-viden-om-fedt-udfordrer-de-officiell...

ARTIKEL 2 :

Videnskab.dks anden interessante artikel hedder " Smør, Margarine eller planteolier ? Fedt er en kompliceret sag". Artiklen er enorm spændende. Den er meget interessant.

Det første debat-indlæg i den anden tråd hedder "Lidt af Hvert". I dette skriver jeg min mening vedrørende smør, blandingsprodukter som Kærgården, smørbare og flydende margariner og olier.

Linket er:

http://videnskab.dk/krop-sundhed/smor-margarine-eller-planteolier-fedt-e...

Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T

Smør vs margarine

Hej Jan,
du skriver at du ikke har læst Otto Sørensens forsøg fra 1964. Det er du sikkert ikke alene om, for tilsyneladende er det gået i glemmebogen, ikke mange læger og ernæringsforskere har fulgt med i alle forsøg, måske fordi man havde den overbevisning, at mælkefedt ikke var godt for dem menneskelige organisme?
Jeg hørte det f.eks. af en diætist på et hospital, men hun ville ikke rigtig svare på mit spørgsmål om det usandsynlige i, at koen gennem millioner af års evolution havde frembragt et usundt produkt til sit afkom? Hun fastholdt at mælkefedt var usundt - og ville slet ikke kommentere kalorietabellens fejl mht. fedstoffer.

Otto Sørensens forsøg blev til efter datidens hede diskussioner om margarinens bedre egenskaber ovenpå debatten om TV-kokkenes store smørforbrug (Axel og Conrad - dem med papkyllingerne).
Otto Sørensen etablerede et fodringsforsøg med rotter, hvor han ville undersøge fedtstoffernes betydning for karsygdomme, som ernæringsforskere også dengang mente var en kendsgerning.
Otto Sørensens forskning kunne fastslå, at der ingen forskelle var.
Resultatet blev stort set ignoreret af fagfolk, der fortsat mente af smør var usundt. I stedet ledte man efter forskningsresultater, der viste noget andet - Otto Sørensens forsøg blev gemt væk i artiklen "Ugeskrift for læger".

At du ikke har hørt om dette forsøg om ikke mener det har nogen gyldighed efter 50 år må da vist bero på en fejltagelse, for der er ikke sket nogen ændring i menneskets fysiologi siden den tid.
Derimod har ernæringseksperter i årevis vejledet/vildlet befolkningen på forkert grundlag, idet kalorietabellerne er behæftet med graverende fejl, idet man angav fedtstoffernes energi som deres rene brændværdi, uden korrektion for energitabet ved fedtomsætning (som man altid har gjort i foderplaner for dyr) - og man korrigerede heller ikke for de energimængder i det indtagne fedt, som passerede ufordøjet gennem tarmen. Det er først fornylig at man er blevet opmærksom på det - indenfor dyrefodringen har man vidst det i mange år.
Faktisk kunne man slanke sig med en fedtrig diæt med samme kalorieindhold end en tilsvarende med fedtfattig kost.
Det er en gåde for mig, hvorfor ernæringseksperter indenfor den humane ernæring aldrig har skelet til eksperterne i dyrefodring, hvor alle disse forhold har været kendt i mange år - siden prof. Mølgaard udførte sin banebrydende forskning med sit kaloriemeter.

Da Arne Astrup i ca. 1998 udtalte at sukker ikke dannede fedtstoffer blev jeg noget overrasket. At sukker kunne danne mættet fedt kunne man læse i prof. P. Jacobsens lærebog i ernæringsfysiologi for husdyr før 1960. At Arne Astrup fandt ud af det 40 år senere er da fint nok - men jeg mener det var 40 år for sent - har den humane ernæringsforskning sover i timen?
-
Både mættede, umættede og flerumættede fedtsyrer er sunde og livsnødvendige. Problemet opstår udelukkende, hvis man indtager mere end det daglige behov.

Hej Jan

Selv tak
Hvis du med oliemargarine, mener fyldende margarine, burde det ikke være noget problem at blande de to, de flydende består næsten kun af rapsolie/emulgator og noget saltvand..
De halt præcise blandingsforhold kan jeg naturligvis ikke røbe, men lad os bare sige at det er meget tæt på sandheden...

Som udgangspunkt så jeg da helst du brugte de produkter jeg laver HAH

Smør er jo af og til en lidt sjov størrelse, når man varmer det op og køler det ned ændrer det jo karakter og bliver mere og mere hårdt og sprødt og rammer du smeltepunktet ryger emulsionen sig en tur og det bliver grynet.

Hverken smør eller margarine er jo sarte produkter med hensyn til bakterier, vandet er i meget små kugler og godt fordelt og beskyttet af fedt så det bliver ikke så hurtigt angrebet og farligt at spise..

Det burde ikke blive harsk da det jo er når man spalter fedtesyrerne fra Glycerolet, så det burde slet ikke ske, der imod kan det blive iltet/tællet og komme til at smage lidt af stearin, det er i øvrigt ikke noget alle mennesker kan smage, så du kan jo være en af de "heldige" som slet ikke vil opdage en sådan fejl..

Hvis man holder sig til små portioner og har det stående i køleskabet når man ikke lige spiser af det, ser jeg ikke noget problem i at lege den lille kemiker hjemme i køkkenet, det er både sjovt og lærerigt..

Jeg er så lidt usikker på om du risikerer at det skiller og bliver noget værre snask..

Det smarte træk ville være at få fingrene i sådan en "ismaskine" som ungerne laver is med og blande det i dem, alternativt to metal skåle hvor du har is (og eventuelt tilsætter salt) i den underste og så skal der bare røres godt i blandingen så det ikke sætter sig på kanterne, det burde på den måde være muligt at lave et ganske fint produkt.
Det er også en rigtig fin måde at lave hjemmelavet is på, hvis du skulle få trangen til det på et senere tidspunkt..

Spørg endelig hvis du har brug for teknisk assistance..

Claus

Claus Nielsen

Hej Claus.

Tusinde tak fordi du vil prøve at fremlægge min ide for din producent / arbejdsgiver. Det er jeg virkelig glad for.

Som du ved, består flere produkter af ca. 80 % fedt og 20 % ikke fedt.

Min ide er et produkt med 40 % mælkefedt, 40 % rapsolie og 20 % ikke fedt.

Rapsolien bør - efter min mening - indeholde 20 % n-6 og 10 % n-3-fedtsyrer. Der er så ikke tale om en lav-linolen-sort.

Denne tråd har gjort, at jeg nu vil prøve at blande noget smør med noget flydende oliemargarine. Måske vil jeg spise dette fremover.

Claus, kan du se nogle problemer i at blande smør med oliemargarine i sit eget køkken?

Man får jo blandet lidt luft ind, så det harskner vel hurtigere. Og smørret skal jo være lunkent, da det skal være blødt, når man blander det.

Mener du, at det vil gøre blandingen usund m.h.t. stabilitet og holdbarhed?

Det var enormt spændende at læse dit indlæg, Claus :-)

Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T

Tak til Jan

Jeg skal nok prøve at forelægge din idé for de høje herrer..
Fastheden i produktet kan til en vis grad styres ved at manipulerer med temperaturene i processen, så et tilsætningsstof er måske ikke pinedød nødvendigt..

Sheabutter er et fedtstof vi bruger i forvejen, dog ikke i ret mange produkter, det er i øvrigt det som mange kvinder smører i både hoved og r..

Smøraroma bliver også brugt i enkelte produkter, hvor vi benytter smørolie i stedet for rigtigt smør, hvor de fleste aromastoffer jo er opløst i vandfasen, så de er ikke tilstede i smørolie, hvorfor de må tilsættes..
Vi bruger det så vidt jeg husker i et produkt til den svenske kæde ICA..

Ide til et godt blandingsprodukt

Hej igen.

Både i forbindelse med mit speciale /afslutning på uddannelse og i forbindelse med "køkkenbordsforsøg" hjemme ved mig selv, har jeg lavet mange forskellige blandinger af smør, rapsolie og andet fedtstof.

Af førnævnte Tine Tholstrup fik jeg f.eks noget fast, hårdt vegetabilsk fedtstof, som jeg blandede med smør og rapsolie. Jeg tror, at det hed sheabutter. Men jeg husker måske forkert.

Ideen var at erstatte noget af det såkaldt "usunde" mættede fedt fra smør og erstatte det med noget "sundere" vegetabilsk mættet fedt. Jeg brugte denne ide til min eksamen. Men den ide er jeg siden gået væk fra.

Den ide, som jeg er endt op med, er - populært sagt - at tage 50 % smør og blande det med 50 % rapsolie.

Mit blandingsprodukt vil blive så blødt, at der skal et tilsætningsstof til for at gøre det lige så hårdt som de mest kendte blaandingsprodukter.. Så vidt som jeg husker, er dette tilsætningsstof vist mono- og diglycerider. Jeg var i den forbindelse i kontakt med producenten af tilsætningstoffet.

Der skal også en lille smule smør-aroma i mit produkt. En producent sendte mig en lille flaske smør-aroma. Jeg kunne ikke finde ud af at dosere det rigtigt. Men produkt-udviklerne hos producenterne må jo kunne det.

Mit produkt vil have en såkaldt "sundere " fedtsyre-sammensætning end rent smør. Det vil også være lidt "sundere" end flere andre blandingsprodukter.

Jeg har for år tilbage været i kontakt med en producent vedrørende min ide. Men desværre var denne ikke interesseret.

Der er et produkt i handlen som tilsyneladende er det samme som min ide. Men det er det altså ikke.

Jeg har ingen økonomiske interesser i dette eller andre ting.

Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T

Hjerteforeningen og Steen Ahrenkiel.

Hej.

1. HJERTEFORENINGEN:

Hjerteforeningen skrev for nylig en lille artikel om emnet på dens hjemmeside. De skriver ordret : " Men raps- og olivenolie er stadig de fedtstoffer, som Hjerteforeningen anbefaler fremfor eksempelvis smør i den daglige husholdning". Foreningen anbefaler populært sagt umættede fedtsyrer fremfor mættede fedtsyrer.

Linket til Hjerteforeningens artikel er:
http://www.hjerteforeningen.dk/nyheder__udgivelser/nyhedsvisning/?newsid...

Det skal dog siges, at Hjerteforeningen har haft - og måske stadig har - et samarbejde med en stor producent, der laver oliemargarine, faste margariner og flere olier. Og den gigantiske producent laver måske ikke smør(?). Men det gør efter min mening ikke Hjerteforeningen 100 % utroværdig.

1. STEEN AHRENKIEL:

Allerede i mit første indlæg kom jeg ind på mængden af mættede fedtsyrer og forholdet mellem n-6- og n-3-fedtsyrer. Så dette blev nævnt relativt tidligt i denne tråd.

God weekend til os alle - og det med eller uden smør.

Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T

Per Brændgaard Mikkelsens klumme

Hej igen.

Jeg kender Cand. Scient i Human Ernæring Per Brændgaard Mikkelsen (PBM) fra min første praktik på Forskningsinstitut for Human Ernæring på KVL-landbohøjskolen.

PBM siger, at man godt kan bruge smør sålænge at forbruget ikke bliver (for) stort. Han siger, at i visse tilfælde kan det være en god ide at udskifte en del af smøret med umættet fedt. Smør indeholder jo store mængder mættede fedtsyrer.

Linket til hans klumme, hvor han siger noget af dette, er :
http://perbraendgaard.com/2013/02/20/er-de...

Jeg siger - stort set eller næsten - det samme som PBM. Jeg siger, at smør og blandingsprodukter i små mængder ikke er usundt. Men at smør i større eller relativ store mængder - muligvis - kan være usundt, hvis man samtidig får en masse mættede fedtsyrer fra andre kilder. Mange mennesker får som sagt en meget stor mængde mættede fedtsyrer via deres kost.

Derfor bruger jeg kun sjældent smør eller et af de pragtfulde blandingprodukter af smør og vegetabilsk olie. Det er kun, når jeg en sjælden gang vil "forkæle" mig selv.

Til daglig dag bruger jeg en flydende olie-margarine med en betydelig mængde rapsolie til smørelse på brød, stegning og bagning. Producenten har givet mig oplysninger om dette produkt. Det indeholder langt færre mættede fedtsyrer og flere fler/poly-umættede fedtsyrer end smør og blandingsprodukterne . Det har et godt forhold mellem n-6- og n-3-fedtsyrer. Derfor tør jeg godt bruge det i større mængder.

Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T

DEN KOMMENDE SMØR-UNDERSØGELSE.

Er der plads til smør i en sund kost?
-------------------------------------------
Periode: - 1. januar 2013 til 31. december 2015
Budget: - dkr. 4.812.000
Finansiering: - Mælkeafgiftsfonden
Afslutningsrapport: - Projektleder: Tine Tholstrup
Institution:
Københavns Universitet, Institut for Human Ernæring
---
FORMÅL:
---
Projektets hovedformål er
1) at undersøge virkningen af indtagelse af moderate mængder smør på blodets kolesterolindhold og risikoparametre for det metaboliske syndrom hos voksne,
2) at udarbejde kostplaner for sund mad (ifølge de Nye Nordiske Næringsstofanbefalinger), hvori smør indgår 3) at skrive en opdateret oversigtsartikel som belyser mælkefedtets rolle i relation risikoparametre.
Herunder vil der blive fokuseret på det mættede fedts gunstige rolle i relation til større og dermed gunstigere LDL partikler
---
BESKRIVELSE:
---
Smør indtaget i større mængder har vist sig at være kolesterolhævende. Imidlertid foreligger der ingen undersøgelser, der har belyst virkningen af smør i realistiske mængder i en ellers normal sund kost.
---
Eksperimentel del: Virkning af kosttype, hvori der indgår 25 g smør (21 g smørfedt/12 MJ) sammenlignes med en kosttype med samme mængde olivenolie (raffineret, derfor uden polyphenoler) i et blindet, randomiseret, kontrolleret interventionsforsøg med overkrydsningsdesign med varighed af 2 x 8 uger afbrudt af en udvaskningsperiode. Undersøgelsesparametre er blodets kolesterol (LDL, HDL) og triglycerider, samt markører for diabetes type 2. Der rekrutteres såvel helt raske forsøgspersoner samt personer med let forhøjet plasma kolesterol, triglycerid og en forøget risiko for diabetes vurderet ud fra taljemål, BMI og plasma glukose.
---
Teoretisk del: Med udgangspunkt i dansk gennemsnitskost (beregnet ud fra Danskernes Kostvaner), substitueres forskellige fedttyper samt kulhydrat med en realistisk mængde smør på en måde, så kostens sammensætning lever op til de Nye Nordiske Næringsstofanbefalinger. Arbejdet vil føre til en videnskabelig artikel samt en rapport der kan udnyttes i kostanbefalings regi. Desuden skrives en videnskabelig oversigtsartikel om mælkefedts rolle i relation til hjerte-karsygdomme og diabetes type 2.
Det mulige og sandsynlige resultat af projektet vil være, at smør i moderate mængder godt kan indgå i en sund kost. Udbredelse af dette resultat vil være med til at bedre smørs image. Dette vil være til glæde for forbrugeren, der ikke længere behøver at lide af ”smørforskrækkelse”, og vil naturligvis også få en væsentlig
kommerciel betydning.

Nyt forsøg med Tine Tholstrup startet 2013

Hej Per A. Hansen.

Du skriver ordret: "Spørgsmålet hvad der er sundest - smør eller marqarine, er for længst opklaret af en dansk forsker - Otto Sørensen. Hans forskningsresultater kan findes i "Ugeskrift for Læger" for 1964!".

Jeg har ikke læst Otto Sørensens artikel eller artikler fra 1964. Men jeg er ikke enig med dig i, at det var opklaret i 1964. Det er jo snart 50 år siden. Dengang havde man ikke nok viden til at afgøre, om smør eller margarine var sundest. Man kunne højst sandsynliggøre sine teorier i mindre grad.

Hvis man allerede kendte sandheden om emnet dengang i 1964, var der jo ingen grund til, at man siden dengang har forsket i emnet.

Selv idag er der usikkerhed om, om smør eller margarine uden transfedtsyrer er sundest.

Der er f.eks her i 2013 startet et meget spændende forsøg med smør på Forskningsinstitut For Human Ernæring på KVL-Landbohøjskolen. Projektleder er forsker Tine Tholstrup. Der er IKKE tale om brug af store mængder smør. Overskriften på følgende side om forsøget lyder : "Er der plads til smør i en sund kost?"

Forsøget og sidens overskrift et tegn på, at man endnu ikke ved, hvor sund eller usundt smør er.

Derfor er det efter min mening på nuværende tidspunkt mere sikkert at bruge produkter med mindre mængde af mættede fedtsyrer og flere poly/fler-umættede fedtsyrer end smør, dersom man indtager det i større eller relativ store mængder. Sådanne produkter bør ikke indeholde mere end ca. 5 gange mere n-6-fedtsyrer end n-3-fedtsyrer.

Linket er:
https://docs.google.com/viewer?a=v&q=cache...

Jeg kender Tine Tholstrup fra dengang jeg i forbindelse med speciale var i praktik hos hende på Forskningsinstitut for Human Ernæring på KVL-Landbohøjskolen. Instituttet har vist siden ændret lidt på dets navn.

Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T

PALMESTEARIN + Tak til Claus Nielsen.

PALMESTEARIN ER IFØLGE GOOGLE STEARIN (udvundet fra oliepalmer) SOM BRUGES TIL STEARINLYS.
Kemisk er det et triclycerid af starinsyre og palmitinsyre (begge mættede fedtsyrer).
---
TAK til Claus Nielsen.
Det er spændende med førstehåndsoplysninger om indhold og fremstilling af margarine, der åbenbart er mange ting, og som blev fremstillet af andre råstoffer for bare få år siden. Oplysningerne om, hvordan margarinen får sin konsistens, er også spændende.
---
Ifølge Google giver køer bedre mælk, hvis de får "Palme 50" (med overskud af bundet glycerol) i foderet, i forhold til et foder med den tilsvarende vægtmængde rene fedtsyrer (dvs uden glycerol).
Ifølge samme kilde nedbrydes fedtstoffer med over 12 C-atomer helt til fedtsyrer og glycerol inden absorptionen i tarmen. Dette burde betyde, at omesterifikation med bibeholdelse af glycerol burde være totalt betydningsløs.
Selv om "Palme 50" indeholder mindre energi end de rene fedtsyrer, og selv om kroppen teoretisk burde kunne syntetisere den manglende glycerol, så viser forsøgene med køerne, at fedtstof er bedre næring end fedtsyrer.
---
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

Lovgivningen har overhalet den rapport indenom..

Vores kære store ledere har jo i deres uendelige visdom besluttet sig for at vi slet ikke må bruge hærdede fedtstoffer da de jo er trans, så at bruge hærdet fedt, hvis jeg har forstået det korrekt, er ganske enkelt ulovligt, så det forekommer derfor ikke i DANSK produceret margarine..

Det gjorde det sikkert da rapporten blev udfærdiget, men det er jo også 6 år siden og der bliver dagligt lavet forbud og restriktioner på hvad vi "frie" danskere må indtage, bare se på hvordan lovgivningen har ændret sig i forhold til rygning i samme periode..

Der er så undtagelser i og med at vi må bruge hjælpemidler med en anelse hærdet fedt i, men det er af praktiske grunde, på samme måde som man også bruger GMO produkter mange steder i fødevareindustrien, der findes ganske enkelt ikke nogle alternativer..

Tak til Claus og Steen

@Claus, tak for en udførlig redegørelse.
@Steen, tak for dine links og resuméer.
Og pardon, jeg havde overset dine links, da jeg skrev mit indlæg.

Fik dem skimmet en sen nattetime, men vil nu studere dem lidt nøjere.
Det var nyt for mig, at man også omesterficerer ved margarinefremstilling.
I den nævnte rapport er det Palmestearin, der omestificeres med Palmekerneolie og/eller Fiskeolie.
Formodentligt for at gøre 'noget stift djævelskab' mere medgørligt, som Claus udtrykker det.

Men det viser jo, at margarine kan være mange forskellige ting, alt afhængig af råmaterialer og produktionsmetode, og ikke kan generaliseres i en sammenligning med smør.
Det har fået et lidt dårligt ry, men der er sikkert også mange gode produkter i dagens Danmark.

@Sus Vang, jeg har fået styr på mit spørgsmål til dig.

Jeg mener nu, at jeg for ikke så længe siden har set en dansk varedeklaration med 'Delvis hærdet vegetabilsk olie'.
'Fuld hærdet vegetabilsk olie' er tilsyneladende normalt i de flydende margarine-produktet, men i små mængder.

Venlig hilsen VB

Om - HÆRDNING - og - INTER-ESTERIFIKATION -.

Ad Verner Baunell.
----------------------
LINKET TIL EN 129 SIDERS VIDENSKABELIG RAPPORT OM FEDTSTOFFER I MARGARINE GENTAGES:
http://orbit.dtu.dk/fedora/objects/orbit:82412/datastreams/file_4945734/...
---
HÆRDNING.
I rapporten vil man som noget af det første kunne læse følgende.
--
(1) Partiel hærdning.
Her hydrogeneres kun en del af dobbeltbindingerne ("partiel"). Den tilbageværende dobbeltbinding omlejres fra Cis- til Trans-, hvorved de skadelige Transfedtsyrer opstår.
Denne metode anvendes ifølge rapporten ikke mere (om det er på verdensplan er ikke angivet).
--
(2) Total hærdning.
Her hydrogeneres samtlige dobbeltbindinger, således at alt omdannes til mættede fedtsyrer. Når der kun er mættede fedtsyrer tilstede, er der ingen Cis- / Trans- problemer, der kun kan opstå ved en dobbeltbinding.
Denne metode anvendes stadig, men om der bruges total-hærdet fedt i danske margariner ved jeg ikke.
---
OM-ESTERIFIKATION.
Det må du selv læse om i rapporten (det er det, som den handler om). Jeg vil ikke bruge tid på at resumere 129 sider for de 2-3 læsere, der er interesserede, men som alligevel ikke fatter ret meget af kemien.
---
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

Hej Verner

Da fedtafgiften blev indført, forsvandt de fleste mættede fedtsyrer ud af vores produkter, vi bruger som erstatning Palmestearin, det er som navnet antyder temmelig stift, ved stuetemperatur..
Det er i øvrigt noget djævelskab at arbejde med, da det opfører sig ret specielt..

Vi bruger dog palmeolie i de fleste blandinger, cocos bruges så vidt jeg husker kun i et enkelt af vores produkter (vi har flere hundrede recepter) nemlig ren cocosfedt,som i sagens natur består af Cocosfedt, det bruges b.l.a. til iskonfekt og fritering af især klejner og den type produkter..

De fleste margariner er ikke særligt faste når de er friske, de skal have lidt tid til at sætte sig, det er ret kompliceret at forklarer, men det er fedtsyrer der går fra flydende til krystal form og de dannes ikke med det vuns, men tager lidt tid om at få dannet deres gitre, som så vidt jeg kan læse mig til, dannes fordi margarinen er "underafkølet", lidt ligesom en sodavand på dåse kan blive til grødis når man letter låget og trykket forsvinder, vi kører med visser produkter med helt op til 90-100 bar i vores anlæg og forhindrer derved krystallerne i at dannes, når de så kommer ud i pakken, stivner det på alt lige fra sekunder til et par minutter, tricket er så at få det til at stivne på det korrekte tidspunkt, hvilket ikke altid er let (specielt med Palmestearin)..

Jeg kan naturligvis ikke udtale mig om hvad man gør på verdensplan, men på fabrikkerne i vores koncern, bruger vi så vidt jeg er blevet informeret, de rene naturlige produkter, altså ikke hærdede fedtestoffer, der bruges en smule i vores emulgatorer, men ellers ikke så vidt jeg er informeret, jeg skal nok lige pumpe vores udviklingsafdeling for lidt flere oplysninger i næste uge og vende tilbage, hvis jeg har taget fejl..

I emulgatoren snakker vi omkring 1-2 % af massen i det færdige produkt, sikkert mindre, men ret sikkert ikke mere..

Jeg vil helst ikke ind i en sundheds diskussion om transfedtsyrer, for det ved jeg ikke nok om, men som jeg forstår det og engang lærte som mejeritekniker, går teorien ud på at transfedtsyrer som er mere langstrakte end cis-fedtsyrer, skulle kunne gå direkte ind i blodbanerne, jeg synes det lyder som noget vrøvl, blodbanerne er da vel rimeligt tætte og ville hurtigt tørre ud, da vand som jo er ekstremt småt (og langstrakt) ville rende ud af vores blodårer, hvis de enorme molekyler som fedtsyrer er kunne trænge ind, det er hvad min sunde fornuft siger mig, men om de kun er tætte den ene vej, lige som noget regntøj påstår det er ved jeg ikke....

Skulle man presse noget flydende ind i vores blodbaner, vil jeg formode at det skulle foregå via osmose, altså "salttrykket" men da salte ikke er opløselige i olier som er upolære, burde det ikke forkomme..

Claus Nielsen, Sus Vang m.fl.

@Claus.
Jeg læste med interesse dit første indlæg fra den virkelige verden, og blev lidt overrasket.
Her gik jeg og troede, at man stadigt hærder planteolier, så de bliver så stive, at de kan sælges i pæne firkantede pakker, selv på en varm sommerdag, -det gør man så ikke,
-og dog.

Jeg har brugt lidt tid på at læse varedeklarationer på de margarineprodukter, der findes i butikkerne.
De indikerer, at du har ret, næsten.
Typisk Plantefedt, Planteolie (fx. Raps) Emulgator samt diverse tilsætninger, og typisk ca. 1/3 mættet fedt.
Jeg gætter på, at den mættede fedt er Cocos- og Palmefedt (Palmin), som er 2 af planteverdenens få mættede fedtstoffer.
Helt fint!

Men - Der findes stadigt produkter, som indeholder hærdede planteolier, omend i begrænsede mængder.
Hærde-processen går jo netop ud på, som artiklens video viser, at omdanne de umættede dobbelt-bindinger med mættede brint-bindinger.
Og så har man fået stift mættet fedt, selv om udgangspunktet var umættede olier.

Denne hærde-proces sker ved høj temperatur og tryk, hvor der tilføres brint.
Det er her, at de tilførte brint-atomer kan binde sig som trans-bindinger, i stedet for de mere naturlige cis-bindinger.
I 1970-erne, hvor det blev moderne at spise plantemargarine, blev disse trans-bindinger anset som en fordel, da de gav produktet nogle bedre varme-egenskaber.

Siden er man blevet klogere, og der kom en lovgivning med en grænseværdi, som omtalt i en tidligere kommentar.
Men denne grænseværdi er, så vidt jeg ved, en EU-undtagelse.
Så uden for landets grænser kan man sikkert stadigt få masser af Transfedt.
Det har nogle gode egenskaber til friture-stegning og andet fast-food.
Men man kan dø af det.
Videoen kan derfor godt være rigtig i det land, den er produceret.

@Sus Vang.
Jeg undrer mig lidt over den 'om-esterficering', som du taler om.
Mener du den ovennævnte hærdeproces?

Ved fx. oprensning og koncentrering af fiskeolier bliver de 'esterficerede' ved, at 3 oliesyre-kæderne bliver bundet til et ethylester-molekyle i stedet for et glycerol-molekyle, de naturlige tri-glycerider.
Men herved forbliver de som flydende fiskeolie.
Ofte spares den ekstra proces med at bringe dem tilbage til tri-glycerider, og fiskeolien er stadigt flydende, selv om den sælges som tri-etylester.
Det er antallet af dobbelt-bindinger i selve oliesyrekæden, som bestemmer, om den er fast eller flydende, eller hva'?.

@videnskab.dk
Jeg synes også, at denne artikel er tynd, og burde være under jeres niveau!!
Spørgsmålet er vel mere, hvilken margarine, hvilket smør og hvilket land.
Fremstillings-processerne kan være mange, og har ændret sig individuelt fra land til land, siden margarinen blev opfundet i Frankrig omkring 1870, og Otto Mønsted oprettede den første fabrik i Danmark 1883.
Videnskab og generaliseringer hører ikke sammen.

Generelt:
Dette er ikke mit fagområde (er pensioneret elektroingeniør), så jeg vil gerne bibringes mere saglig viden.
Jeg har hentet min viden fra seriøse steder på internettet.
Og det er et område, hvor der kan anvendes rigtigt mange timer.

Venlig hilsen, VB

Sus Vang og rapsolien

Hej.

1. SUS VANG:

Sus Vang. Mange tak for dit interessante svar. Det var spændende at læse.

Igennem mange år har jeg af og til diskuteret stegning i rapsolie med Anette Harbech Olesen. Det er vel blevet til 3 eller 4 diskussioner i medlemsbladet af det daværende FADK, personlige emails eller på Anettes Facebook-profil.

Som du selv er inde på, er dit svar ikke rigtig dokumentation.

Så jeg er glad for, at du vil prøve at finde noget bedre dokumentation.

1. Hvad ødelægges i rapsolie ved opvarmning til 45-50 grader celcius eller stegetemperatur?

2. Hvor mange milligram eller gram af dette findes der ved opvarmningen af 100 gram rapsolie?

Kostvejlder Anette Harbech Olesen har som reglen sat sig grundigt ind i de ting, som hun taler om. Men flere gange har jeg været uenig i hende. Jeg synes, at hun af og til siger noget forkert.

Hun har hjemmesiden madforlivet.com

Venlig hilsen
Jan, Projekt S ot T

Masser af smør

Jeg kan godt forklare hvorfor europæisk smør er bedre end amerikansk, men det er lidt en længere historie..(jeg har også lavet smør engang)

Jeg blev kun lidt hidsig fordi det er hele præmissen for artiklen der er forkert, det er ikke en detalje..

Jeg er meget enig med Per, vi skal spise mindre fedt og lade være med at bekymre os så meget om hvilken fedt vi stopper i gabet..

Og Steen rammer plet med sin analyse..

TV-kokkene: Riiigeligt med smør

@Claus Nielsen
Man kan sådan set få det som heltidshobby at finde fejl, mangler og mærkværdigheder i artiklerne.

Smør – skal det nu være godt igen?

Riiigeligt med smør, sagde tv-kokken Price, lød det til. Efter nogen tid blev han hospitalsindlagt med nyresten, av-av-av. Så vidt jeg ved, aner videnskaben ikke noget om årsagen til nyresten, men riiiigeligt med smør kunne da være et relevant bud på en årsag.

Jeg er gået over til øko-Bakkedal, sideløbende med lidt smør og olie, og fik for nogle år siden et glas ”hårdt arbejde piller” fra Mols Bolsjer indeholdende kakaomasse/smør og mælkepulver. Det er med til at holde en rask.

I slutningen af videoen, der ledsager artiklen, omtales en bog skrevet af professor i kemi, Robert L. Wolke, der også er columnist ved Washington Post, bogen hedder ”What Einstein told his Cook”, med spørgsmål som ”Hvorfor smager europæisk smør bedre end vores”. Den kan købes i antikvariatet i Nansensgade 70, kælderen, København K, for 150 kroner. Professoren har skrevet flere bøger, hvor Einstein indgår i titlen. Om hvad Einstein sagde til sin frisør, hvad han havde under sin hat og hvad han ikke vidste – såsom hvorfor sæbebobler er runde.

Men det er nok rigtigt hvad Per A. Hansen skrev 1. april: Spis roligt smør, der er sundt - blot man nøjes med at indtage behovet. Problemet er at for mange indtager meget større mængder fedtstoffer end det daglige behov.

FØLELSER - KEMI - PRODUKTION - ERNÆRINGSFORSKNING.

ANALYSE AF KOMMENTARER TIL EN TOTALT MISVISENDE VIDEO (der er extremt uvidenskabelig).
---
(1) FØLELSES-TEORETIKEREN starter med at bekende kulør:
"Her i huset har margarine altid været bandlyst."
Derefter kommer nogle efterrationaliserede og de fakto aldeles ukorrekte begrundelser som fx;
(a) Rapsolien bliver opvarmet ved margarine-produktionen. - (b) Rapsolie tager skade af opvarmning til 45°C.
Rent umiddelbart står der vist ingen korrekte oplysninger om margarine eller ernæringsværdien af margarine i følelses-indlæggene.
---
(2) KEMI-INGENIØREN synes at det er en lidelse at læse så meget uvidenskabeligt nonsens.
(a) Rapsolie opfattes for tiden som et sundt omega-3 holdigt fedtstof, der indeholder ALA.
(b) Kortvarig opvarmning til 100°C uden adgang til rigeligt ilt, skader ikke rapsolie. Rapsplanter opnår nemt en temperatur af 45°C en varm sommerdag på marken, og 45°C er ikke langt fra menneskets legemstemperatur.
(c) Extraktion med letbenzin er den metode, der anvendes til at udvinde alle rester af spisefedt af alle typer olieplanter, når man har udpresset det, der kan udpresses, (presning er billigere end extraktion).
[Explosionen på "Sojakagen" i sin tid skete pga. antændelse af luftblandet letbenzin i deres extraktionsanlæg.] Der er intet usundt i olier udvundet ved extraktion med letbenzin (letbenzinen afdampes 100,00% inden olien sælges).
(d) Inter-esterification (om-esterificering) kan fx foretages ved lav temperatur med enzymer og ændrer absolut intet ved fedtsyrerne. Det er rækkefølgen af fedtsyrernes binding til glycerol, der ændres, og fordi langt hovedparten af fedtsyrerne igen fraspaltes fra glycerol inden absorption i tarmene er dette betydningsløst.
---
(3) PRODUKTIONS-PRAKTIKEREN fra magarine-industrien kan oplyse, at påstanden om opvarmning af Rapsolie ved fabrikationen er lodret løgn (der kun skyldes aversions-fantasier).
---
(4) ERNÆRINGSFORSKEREN undrer sig over folks manglende begreb om elementær fødevarebiokemi.
Ingen har fx diskuteret behovet og mængdefordelingen af mættede, enkelt umættede og flerumættede fedtsyrer (herunder omega-3 / omega-6 problematikken). Så kan man mene, at en sådan diskussion er ligegyldig, da ernæringsvidenskaben endnu ikke har svaret.
PS. Det kom jo også som en stor overraskelse, at det tidligere (ernæringsmæssigt) forkætrede smør nu i forsøg viser sig at være sundt. Det har kalvene dog vidst længe.
---
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

det er jo ikke detaljer

Nu er det ikke en artikel skrevet af en forsker, det er en video oversat til dansk..
Et telefon opkald eller en mail til en margarinefabrikant og spørge om det der siges i videoen er korrekt, ville ikke tage mere end 5-10 minutter..

Artiklen er jo ikke ligefrem en doktorafhandling om et meget kompliceret emne, det jeg mener er hvis den næste video siger jorden er flad, vil det så også bare bliver ukritisk oversat ??

Havde artiklen omhandlet f.eks fedt krystaldannelsen i margarine under emulgeringen, ville jeg slet ikke være så irriteret, for det er nemlig noget avanceret stads, hvor der ikke er en helt eksakt viden om emnet, det er mere sådan noget "det er den bedste forklaring vi har indtil videre"..

Her taler vi om en fejl på niveau med at smør laves af smørblomster...

Uden nogen som helst viden eller kildekritik

"Det der går mig mest på er, hvad så med de artikler som ikke omhandler et specifikt emne som jeg VED en del om ? Er de lige så fyldte med fejl ???"

Dette er et alvorligt og stort problem. Videnskaben er så stor og kompleks i dag at ingen, selv ikke forskerne kan gennemskue alle detaljer.

Et problem er at også industrien ikke fortæller hvad de laver. Hvorfor er er der ikke en Raps blomst på margarinen?

Rapsolie varmes slet ikke ved margarine produktion.

Det fremgår lidt af overskriften..
På den margarinefabrik jeg arbejder på står Rapsolien ved omkring 15 grader, og bliver derefter kølet yderligere ned når vi emulgere produkterne..

Så vores behandling af de så sarte fedtsyrer er bedre end den der er i supermarkedet hvor de kan stå i ugevis ved omkring de 20 grader..

Det er frustrerende for en der arbejder med sådanne ting i det daglige at videoer og artikler som denne giver vores produkter et dårligt ry, specielt når det er behæftet med grundlæggende fejl som det er tilfældet her..

Om smør er sundere eller usundere end Margarine rager mig egentlig langsomt, men det irriterer mig noget så grusomt at en side, med navnet VIDENSKAB.DK, bare skriver sådan nogle artikler, uden nogen som helst viden eller kildekritik, det der går mig mest på er, hvad så med de artikler som ikke omhandler et specifikt emne som jeg VED en del om ? Er de lige så fyldte med fejl ???

Opvarmning af n-3 og n-6 fedtsyrer

Hej Jan

Undskyld min sendrægtighed med mit svar, som her kommer i ulra kort svar.
Jeg er uddannet kostvejleder i FADK og er netop undervist af Anette Harbech Olsen og Oscar Umahro Cadogan (blandt andre)

Jeg har derfor mine informationer om fedtsyrer og deres "sarthed" overfor opvarmning, lys mm fra netop disse 2 meget dygtige og kompetente fagfolk.

Jeg var forbi Annes hjemmeside, hvor hun bl a skriver følgende om n-3 og n-6 fedtsyrer:
Det flerumættede fedt har flere dobbeltbindinger i kæden end det mættede fedt. Jo flere dobbeltbindinger, desto sartere er olien overfor varme, lys og luft. Når de mange dobbeltbindinger udsættes for varme/lys/luft, ødelægges de og danner de skadelige fri radikaler (også kaldet peroxider og anisidiner), som forårsager harskning, også i vore celler, hvis vi indtager disse olier. Det betyder, at alle olier med højt indhold af flerumættet fedt under ingen omstændigheder må opvarmes, hverken under udvinding eller under madlavning i køkkenet.

Mht at olien ændrer duft ved opvarmning, kan du prøve det af i dit køkken, og ja, selvfølgelig skal man, for at kunne vurdere korrekt, gøre det med olier med samme temperatur. Jeg kan som nævnt sagtens lugte forskel, og den opvarmede olie er mig direkte imod. Også i blindtest, udført af min kæreste, som fandt det underligt, at jeg kunne skelne i lugten mellem ikke opvarmet og opvarmet rapsolie.

Det er selvfølgelig ikke den dokumentation du efterlyser, og jeg vil derfor gå mine materialer igennem for at finde referencer, der er valide.
Men lige pt er det mit svar til dig.

Med venlig hilsen

Sus Vang

Sus Vang - Opvarmning af rapsolie

Kære Sus Vang.

Du skriver ordret: "Og da vi har tale om n-6 fedtsyrer, der er ustabile og ikke tåler opvarmning, så er 45-50 grader nok til at ødelægge dem".

Det drejer sig om n-6-fedtsyrerne i rapsolie.

Jeg vil gerne have dig til at uddybe og dokumentere dit synspunkt om, at n-6-fedtsyrerne i rapsolie ikke kan tåle opvarmning til 45-50 grader celcius..

Disse er - som du siger - meget ustabile. Men den betydelige mængde n-3-fedtsyrer, der er i rapsolien, er endnu mere ustabil.

Kan du bevise, at en temperatur på 45-50 grader celcius ødelægger fedtsyrer i rapsolie?

I 2005 spurgte jeg fagfolk, råd og / eller institut om rapsolie kan tåle mild og kortvarig stegning.

I 2005 spugte bl.a. jeg sektionsleder Torben Leth, Danmarks Fødevareforskning, Afd. for Kemiske Fødevareundersøgelse, DFVF om denne problemstilling.

Han mente, at ved almindelig stegning af 5-10 minutters varighed når der ikke at ske omdannelser af sundhedsmæssig betydning i rapsolien.

I 2005 svarede Anette Harbech Olesen fra FADK mig, at der ved opvarming i rapsolie dannes et stort antal frie radikaler, som måles i peroxid og anisidin-niveauer. Hun mente ikke, at man bør stege i rapsolie.

Jeg spurgte andre fagfolk også.

I 2012 undersøgte jeg emnet igen. Myndighederne mener godt, at rapsolie kan tåle kortvarig og mild stegning.

Venlig hilsen
Jan Projekt S og T

Sus Vang - Opvarmning af rapsolie

Kære Sus Vang.

Du skriver ordret: "Og da vi har tale om n-6 fedtsyrer, der er ustabile og ikke tåler opvarmning, så er 45-50 grader nok til at ødelægge dem".

Det drejer sig om n-6-fedtsyrerne i rapsolie.

Jeg vil gerne have dig til at uddybe og dokumentere dit synspunkt om, at n-6-fedtsyrerne i rapsolie ikke kan tåle opvarmning til 45-50 grader celcius..

Disse er - som du siger - meget ustabile. Men den betydelige mængde n-3-fedtsyrer, der er i rapsolien, er endnu mere ustabil.

Kan du bevise, at en temperatur på 45-50 grader celcius ødelægger fedtsyrer i rapsolie?

I 2005 spurgte jeg fagfolk, råd og / eller institut om rapsolie kan tåle mild og kortvarig stegning.

I 2005 spugte bl.a. jeg sektionsleder Torben Leth, Danmarks Fødevareforskning, Afd. for Kemiske Fødevareundersøgelse, DFVF om denne problemstilling.

Han mente, at ved almindelig stegning af 5-10 minutters varighed når der ikke at ske omdannelser af sundhedsmæssig betydning i rapsolien.

I 2005 svarede Anette Harbech Olesen fra FADK mig, at der ved opvarming i rapsolie dannes et stort antal frie radikaler, som måles i peroxid og anisidin-niveauer. Hun mente ikke, at man bør stege i rapsolie.

Jeg spurgte andre fagfolk også.

I 2012 undersøgte jeg emnet igen. Myndighederne mener godt, at rapsolie kan tåle kortvarig og mild stegning.

Venlig hilsen
Jan Projekt S og T

Gammel vin på nye....

Spørgsmålet hvad der er sundest - smør eller marqarine, er for længst opklaret af en dansk forsker - Otto Sørensen. Hans forskningsresultater kan findes i "Ugeskrift for Læger" for 1964!
Resultatet af omfattende dyreforsøg viste ingen forskel smør og margarines effekt på f.eks. hjerte-karsygdomme.
At smør skulle være usundt er noget vås, alene den omstændighed, at flere millioners evolution af kvæg skulle have medført, at koen leverer et usundt produkt til sit afkom må anses for at være absurd.
Man bliver slank af at spise smørfedt i stedet for plantefedt, hvis man holder sig til kalorietabellen, for ernæringseksperterne har ikke taget højde for, at en del af mælkefedtet ikke optages af organismen! Denne viden har været kendt blandt dyrefysiologer i mage år, den humane ernæring halter også bagefter på dette felt.

Det er noget vås at omtale fedtstoffer som sunde eller usunde. Sandheden er, at både mættede, umættede og flerumættede fedtstoffer er nødvendige for organismen, men der gælder naturligvis det forhold, at al indtagelse af næringsstoffer over behovet ikke er sundt. F.eks. er chokolade et af de sundeste fødevarer på markedet, kakaomælk giver energi og virker samtidig beroligende. Fedthysteri har medført, at chokolademælk er bandlyst i skoler, hvor en række elever (dampbørn) kunne have fornøjelse af denne beroligende drik.
Spis roligt smør, der er sundt - blot man nøjes med at indtage behovet.
Problemet er at for mange indtager meget større mængder fedtstoffer end det daglige behov.
Det fremgår desværre ikke af denne artiklen, men det kan ses på lignende artikler på sitet.

Jeg kan ikke dokumentere at noget ikke sker

Det er i sagens natur svært at dokumentere at noget ikke sker, for eksempel kan jeg ikke bevise at jeg ikke gik over for rødt lys, det er muligt at bevise at jeg gik over for rødt lys, hvis der er vidner eller kamera, eller hvad ved jeg...

Så jeg kan jo af gode grunde ikke komme med beviser/dokumentation på at 45-50 grader ikke skader de fedtsyrer du er så bekymret for, jeg vil gerne indrømme at jeg er lidt på herrens mark,på det specifikke område og jeg kan ikke bevise at det ikke sker, så jeg vil gerne have nogle links til sider, vel og mærke seriøse, ikke "mor Karen´s køkkenviden" men test udført under kontrollerede forhold som dokumenterer din påstand med at fedtsyrerne virkelig er så ustabile..

Jeg kan i sagens natur kun udtale mig om hvordan man rent faktisk laver margarine, da det har været mit erhverv i flere år og det der med at man f.eks. opvarmer olie for at få den fast, er altså ikke noge der sker i virkeligheden, jeg vil lige få undersøgt helt præcist om vi overhovedet opvarmer rapsolien, en del af de olietyper man benytter er ganske enkelt ikke flydende, hvis de ikke opvarmes så det er af rent praktiske grunde at vi opvarmer olierne, ellers kan man ganske enkelt ikke få det til at rende rundt i systemet og en industriel produktion ikke mulig..

Jeg er også til en hvis grænse bundet af en tavshedspligt, som vi alle er i vores forskellige jobs, så kan primært udtale mig i meget generelle og dagligdags vendinger, jeg må jo ikke røbe vores produktionsmetoder det ville være at ligestille med industrispionage (og fyringsgrundlag)..

Husk at når du laver din opvarmningstest med næsen, skal det du har varmet op køles ned inden du bedømmer resultatet, alt afgiver flere dampe vi kan dufte til når temperaturen stiger, så duften vil altid være kraftigere når ting opvarmes, så dufter du til den ene portion opvarmet og den anden afkølet vil de dufte forskelligt, et meget simpelt eksempel på dette er kolde og varme popcorn..

opvarmning af rapsolie

Hej Claus

I min optik skal rapsolie overhovedet ikke varmes op.
Du kan jo lave et lille eksperiment hjemme hos dig selv:
Duft til den kolde, uopvarmede rapsolie. Varm den herefter op og så duft til den igen. Den ændrer meget karakter, og det bliver mere og mere udtalt jo varmere olien bliver. Jeg synes, den bliver direkte utiltalende i duften ved opvarmning.
Og da vi har tale om n-6 fedtsyrer, der er ustabile og ikke tåler opvarmning, så er 45-50 grader nok til at ødelægge dem.

Derfor kan jeg kun anbefale at man selv laver sin smørbare smør, og dette helt uden opvarmning.

Mvh

Sus Vang

opvarmning af rapsolie

Hej Claus

I min optik skal rapsolie overhovedet ikke varmes op.
Du kan jo lave et lille eksperiment hjemme hos dig selv:
Duft til den kolde, uopvarmede rapsolie. Varm den herefter op og så duft til den igen. Den ændrer meget karakter, og det bliver mere og mere udtalt jo varmere olien bliver. Jeg synes, den bliver direkte utiltalende i duften ved opvarmning.
Og da vi har tale om n-6 fedtsyrer, der er ustabile og ikke tåler opvarmning, så er 45-50 grader nok til at ødelægge dem.

Derfor kan jeg kun anbefale at man selv laver sin smørbare smør, og dette helt uden opvarmning.

Mvh

Sus Vang

At om-estrere fedtstof m.m.

Hej.

1. AT OMESTRE FEDTSTOF:

Steen. I hvor høj grad, at man omestrer fedtstof i dag ved fremstilling af margariner og minariner, ved jeg ikke.

Jeg har i perioder igennem de sidste mange år været negativ og skeptisk m.h.t. at omestre fedtstoffer. Et af de faglige ord er vist om-esterificering. Det er ihvertfald sådan, at jeg husker det.

Grunden til dette skyldes hovedsageligt, at det er en kunstig proces. Den er måske unødvendig, da man vist kan lave godt fedtstof uden den proces.

Om den er usund eller ej, ved jeg ikke. Dette afhænger måske også af hvilken molekyler, det består i.

2. BLAND SMØR OG RAPSOLIE SELV:

Sus. Du skriver, at man kan blande smør og rapsolie selv.

For mange år siden blandede jeg blandingsproduktet Kærgården og rapsolie selv under nogle "køkkenbords-forsøg". Jeg prøvede måske også at blande smør og rapsolie selv.

Resultaterne ved dette bliver udmærkede.

Men måske blander man så meget luft ind i massen, så den bliver hurtigere harsk. Så måske er det en dårlig ide.

God påske til os alle - og det med eller uden smør.

Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T

Hej Sus Jeg er bange for du

Hej Sus
Jeg er bange for du ikke er opdateret på hvordan man laver margarine, rapsolien varmes ikke op, eller det gør den men kun til 45-50 grader, de temperaturer kan være skadelige for vandopløselige vitaminer, men dem er der ikke mange af i ren olie..

Smør med rapsolie

Hej Claus

Tak for dit svar.
Det med omestering vender jeg tilbage til i et senere indlæg, skal lige finde noget materiale først.
Mht selv at lave et "Kærgården"-lignende produkt, så ER det et langt sundere alternativ til det kommercielle idet jeg ikke kunne drømme om at opvarme rapsolien hvis jeg skulle lave en smørbart smør. Jeg vil røre det sammen, som det er.
Kærgården er, såvidt jeg ved, lavet under opvarmning for at gøre smør og olie homogent, og det er opvarmningen, der er skadelig for de sarte omega 6 fedtsyrer, som rapsolien er så rig på.

Og mht at man ikke bruger vindruekerneolie, så er det jo den rigtigt mange topcheffs sværger til indenfor den gastronomiske verden, når de skal stege i en smagsneutral olie.......... og den findes da stadigvæk i rige mængder på hylderne i supermarkedet. Ligesom den billige solsikkeolie, som måske endda er ud blevet til på samme måde?

Med venlig hilsen

Sus Vang
Kostvejleder

HVILKE OPLYSNNINGER OM MARGARINE ØNSKES ???

Det ved jeg ikke, da jeg ikke ved hvad der er sundt.

Kærgården er smør med rapsolie..

Hej Sus
Kærgården er smør med rapsolie om det lige er koldpresset ved jeg så ikke..
Så det du anbefaler er noget du ikke vil røre med en ildtang andre steder i dit indlæg..

Det med Omesteringen er vist noget der hører fortiden til, den Margarine der produceres i dagens Danmark er lavet af Planteolier som tilsættes lidt salte og en emulgator og evt noget aroma..
Derefter bliver det kølet mens det omrøres, sådan fortalt på et sprog alle kan forstå, nogenlunde ligesom når man laver is..

Jeg skal lige have læst op på min fedtkemi, men jeg er nu ret sikker på at du ikke forandrer noget kemisk ved at røre og køle noget planteolie, så har du noget dokumentation på det med omesteringen ??

Jeg er ret sikker på at det er noget der hører den tid til hvor man brugte animalsk fedt til margarine og forandrede det fra mættet fedt til flerumættede fedttyper..
Men det foregår slet ikke i dag, det kan jo ikke svare sig når man lige så nemt kan benytte de flerumættede olier vi har fra planterne..

Vindruekerneolie bruger man heller ikke..

vås

Jeg synes i skulle tage og besøge en margarinefabrik, for eksempel der hvor jeg arbejder, så kunne i passende vise mig hvor i processen vi bruger varme, vi bruger kulde ikke varme..
Undersøg dog fakta bare på et begrænset niveau inden i kloger jeg på noget som i tydeligvis ikke har nogen som helst form for indsigt i..

Videnskab.dk jo jo
Man kan jo ikke lade være med at tænke om alle jeres artikler er med samme "grundige" research...

OMEGA-3 eller OMEGA-6 - MARGARINE.

Ad Peter Ole Kvint.
HVILKE OPLYSNNINGER OM MARGARINE ØNSKES ???
Desværre er de fuldstændige sammensætninger af diverse margariner ikke offentligt tilgængelige.
---
SKYLDES USA-OVERVÆGTEN INFLAMATION PGA. OMEGA-6 (SOJAOLIE) I DERES JUNKFOOD ???
Om dette er en sand hypotese, ved jeg ikke, men da jeg ikke ville risikere at ende i en kronisk inflammation pga. for meget omega-6, ringede jeg til producenten (Dragsbæk, Thisted) af den af mig anvendte margarine (Varemærket opgives ikke, da det ville være reklame, men producentens navn plejer også at være angivet). De oplyste, at de anvender rapsolie (hvor den umættede fedtsyre er ALA) til deres margarine. ALA er en omega-3 fedtsyre, selv om den ikke er nær så lødig som EPA og DHA i fiskeolie. Så JEG føler mig sikret, hvis omega-6 inflammations hypotesen skulle være sand.
---
Om flere opringninger til margarineproducenterne kan få dem til at give en mere fyldestgørende produktions-oplysninger, det tvivler jeg faktisk på, for det er et yderst ringe fåtal af forbrugerne, der har nogen viden (og dermed interesse) på området.
---
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

hvilken margarine?

Hvordan kan man som forbruger vide hvilken margarine som er den bedste?

INTERESTERIFICEREDE FEDTSTOFFER NÆPPE USUNDE.

INTERESTERIFIKATION BENYTTES FOR AT UNDGÅ USUNDT FEDT (MÆTTET FEDT OG TRANS FEDT).
---
OM SUNDHEDEN:
http://en.wikipedia.org/wiki/Interesterified_fat
---
OM FEDT-FORDØJELSEN:
http://news.bodylab.dk/artikler/2655-fedtstoffernes-fordojelse-og-omsaet...
---
OM INTERESTERIFIKATION I MARGARINE:
http://orbit.dtu.dk/fedora/objects/orbit:82412/datastreams/file_4945734/...
---
Det er meget svært at forestille sig, hvorfor fedtstoffer skulle blive usunde af, at man bytter lidt rundt på rækkefølgen af fedtsyrerne, der er bundet til glycerol. Specielt fordi langt hovedparten af det indtagne fedtstof nedbrydes til frie fedtsyrer i mave-tarmkanalen inden optagelsen i organismen.
---
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

Smør, blandingsprodukter, margarine og minarine

Hej.

Jeg mener, at en lille mængde smør godt kan indgå i en sund kost. Men hvis man spiser større mængder eller relativ store mængder, er det - måske - sikrest at bruge margariner og minariner med et godt forhold mellem n-6 og n-3- fedtsyrer.

Dog bryder jeg mig ligesom Sus Vang ikke om at omestrere noget af fedtet i margariner og minariner. Den proces har jeg nemlig aldrig brudt mig om. I hvor stort omfang producenterne gør dette, er jeg ikke klar over. Og om det er usundt, ved jeg heller ikke.

Producenter kan putte tilsætningsstoffer i margarine eller minariner for at gøre det hårdere. Så jeg ved ikke, om processen, hvor de omestrer fedtstof, er nødvendig. Måske kan tilsætningsstoffer klare arbejdet.

For nylig har jeg professor Arne Astrup udtalt sig om smørs sundhedsværdi i flere forskellige medier og på hans Facebook-profil. Jeg har spurgt ham vedrørende dette. Men han er selvmodsigende.

Smør er naturligt. Og blandingsprodukter er efter min opfattelse mere naturligt end flere margariner. Det er jo et plus til smør og blandingsprodukter.

Fremover kalder jeg mættede fedtsyrer for SFA.

Smør og blandingsprodukter som Lurpak Smørbart og Kærgården indeholder en meget stor mængde SFA. En del af disse er nok "sunde". Dette er kostvejleder Anette Harbech Olesen inde på. Men andre af disse er - måske - "usunde", dersom man spiser dem i betydelige mængder.

Så hvis man indtager en større mængde fedtstof om dagen er en god margarine måske et bedre - eller rettere sikrere - valg end smør på nuværende tidspunkt. Specielt hvis man samtidig får en stor mængde SFA fra andre kilder.

Dog er der i disse år usikkerhed om, hvor usunde en betydelig mængde SFA er. Men da mange danskere får en meget stor mængde SFA via kosten, er det nok en god ide at være påpasselige med indtaget af disse. Så som privatperson sparer jeg på smørret og blandingsprodukterne. Jeg bruger oliemargarine med et godt n-6/n-3-forhold istedet for.

Men som Sus Vang er inde på, bør man være kritisk overfor processen, hvor man omestrer fedtstof.

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
(0g Projekt Trafiksikkerhed)

Smør eller margarine

Her i huset har margarine altid været bandlyst.
Vi bruger smør - ikke Kærgården eller andet smørbart og da slet ikke margarine.
Bryder mig ikke om den fedtede fornemmelse, der efterlades på tungen!
Derudover er jeg uddannet kostvejleder, og blev det, mens man i DK stadigvæk ikke havde en lovgivning omkring transfedtsyrer.
Det har vi heldigvis nu, og det har medført at transfedtsyrer stort set er helt væk fra markedet.
Men, da man gerne vil have margarine i den faste form, og dette produkt laves af olier og vand, er man nødt til at omestre fedtet, så det bliver fast i stedet for flydende.
Der er desværre ingen der ved, hvad det betyder for helbredet at indtage fedtstoffer, der er omestret - det kan være, det er lige så skadeligt/farligt, som at indtage transfedtsyrer?
Så vi holder os til smør. Hvis jeg gerne vil stege ting, så er det kokosfedt eller klaret smør
Olivenolie, som er en omega 6 fedtsyrerig sag, bruges til bagning, dressinger o lign. Ikke til at stege i! (Det samme gør sig gældende for rapsolie) Der er jo da ingen grund til selv at producere transfedtsyrer, hvilket vi gør, ved at opvarme olierne for meget!
Vindrueskerneolie eksisterer ligeledes heller ikke i vores køkken! Det er IKKE en naturlig olie. Enhver der har prøvet at bide i vinduekerner ved, at der hverken er god smag eller olier af nævneværdig grad i! Det er bare et restprodukt fra saft, vin mm produktion. Kernerne bliver knust og herefter bliver den smule olie der udvundet med bl a stoffer á la rensebenzin. Herefter separeres "madolien" fra den mineralske olie, og det hele køres gennem en deodorantiseringsproces, for at fjerne den grimme smag og lugt. Velbekomme siger jeg bare!
Vælg dine olier med omhu. Hvis de er rige på umættede fedtsyrer (omega 3,6 og 9) så opbevar dem mørkt og koldt.
Hvis du gerne vil have smør, der er smørbart og sundere, end Kærgården (i min optik), så stil smørret på køkkenbordet, til det er blødt og bland det herefter op med en god, koldpresset økologisk rapsolie. Så har du et super sundt og velsmagende alternativ til de smørbare produkter, du kan købe.
Rigtig god påske alle sammen :-)
Mvh Sus

Minarine

For nogle år siden kom det så en ny margarine, kaldet minarine. Men den er vel lige så usund.

Og hvad med Kærgården. Det er vist ikke rigtigt smør.

Under alle omstændigheder er det en jungle at finde rundt i.

Minarine

For nogle år siden kom det så en ny margarine, kaldet minarine. Men den er vel lige så usund.

Og hvad med Kærgården. Det er vist ikke rigtigt smør.

Under alle omstændigheder er det en jungle at finde rundt i.

Håndklædet i ringen...

Efterhånden, som tiden går, og man bare har lidt år på bagen, så er alle fødevare efterhånden usunde at indtage, lige fra tomater til nu også brød m.m. der indeholder acrylamid.

Personligt har jeg valgt, at kaste håndklædet i ringen med to simple undtagelser.

1. Jeg tror på, at hvis man går efter, at spiser varieret, så har man en chance for ind imellem også at spise noget sundt, det kan så forhåbentligt ophæve lidt af det usunde, som man grangiveligt ikke kan undgå også, at indtage, men jo mere varieret, jo bedre.

2. Spis så rene og uforarbejdede produkter så muligt, dvs. hvis man har råd og mulighed, så køb f.eks. økologisk, men specielt gå efter produkter, som f.eks. smør der ikke er bearbejdet kemisk, det samme gælder for alverdens andre fødevare, lige fra div. kemi drikke til pålæg.

Med de to ovenstående udgangspunkter, så tror jeg man kan komme langt, men jeg indrømmer også, at det i dag kan være svært, når man støder ind i div. supermarkeders lokkende billige tilbud, det er ofte de fødevare med flest tilsætningsstoffer, mest fedt osv. der også er de billigste, men så kan man stadig gå efter variationen.

Smør er godt!

Meget smør, er meget godt! ;-)

Hvad ialverden skal man med margarine??
- Det smager skrækkeligt, og er ikke nær så naturligt et produkt som smør.
Der ér da ikke noget, der får en nybagt bolle til at smage så godt som smør.

Skal man stege i smør, kan man enten klare smøret eller, dog ikke helt så effektivt, blande med lidt oliven- eller rapsolie for at hæve 'branketemperaturen'.
- Ellers brug ren olie!

Det eneste margarine jeg har brugt, er flydende.
Det er nemlig genialt til, at fedte bageforme med.
- Her i vinterhalvåret bruger jeg dog det, at komme en klat smør i formen, og så sætte den på brændeovnen et kort stykke tid. (Det fede ved dét er, at smøret bagefter stivner og sidder godt fast på formens sider) :-)

UKORREKT OG MISVISENDE ARTIKEL !!!

(1) SMØRFEDT ER SUNDT! - ???
Visse nyere videnskabelige undersøgelser synes at vise, at smørfedt faktisk er sundt, og nu har man travlt med at forklare hvorfor.
---
(2) TRANSFEDT ER FORBUDT I FØDEVARER.
http://www.altomkost.dk/Fakta/Fedt/Om_transfedt/forside.htm
UDDRAG:
Siden den 1. januar 2004 må indholdet af industrielt fremstillet transfedt i olier og fedtstoffer højst udgøre 2 g. pr. 100 g olie eller fedt ( 2%). Dette gælder uanset om det drejer sig om rene olier og fedtstoffer eller om disse indgår som en ingrediens i forarbejdede fødevarer.
---
(3) FOR MEGET (PLANTE) OMEGA-6 ER MÅSKE MEGET SKADELIGT !!!
Medens de alger, der er grundlaget for "fiskeolie" fortrinsvis syntetiserer OMEGA-3 polyumættede fedtsyrer, så indholder olien fra mange planterolier (fx solsikkeolie) meget OMEGA-6 polyumættet fedt.
Nogle forskere mener, at for meget OMEGA-6 i forhold til OMEGA-3 kan være yderst skadeligt !!!
Den menneskelige organisme kan nemlig ikke vælge det, den har brug for. Tværimod konkurrerer OMEGA-6 og OMEGA-3 om de samme enzymer.
OMEGA-6 indgår i hormoner, der skaber generel inflammation.
OMEGA-3 indgår i hormoner, der modvirker generel inflammation.
Både OMEGA-3 og OMEGA-6 er livnødvendige, men da det ikke er særlig sundt at gå rundt med konstant generel inflammation, skal man måske passe på ikke at spise for meget OMEGA-6-holdigt planteolie.
OMEGA-3 / OMEGA-6 debatten er ikke endeligt afsluttet, men lidt forsigtighed skader vel aldrig.
---
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

Liemøj

Det bedste er helt lade være med at klistre sit brød ind i fedt, pålægget og brødet smager 10 gange bedre uden.

Seneste fra Krop & Sundhed

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg