Smilet er den korteste vej mellem mennesker
Danske hjerneforskere har påvist, hvilken information der hurtigst når vores bevidsthed.

Den gamle folkelære om, at den korteste vej mellem to mennesker er et smil, er nu bekræftet af hjerneforskere fra universiteterne i Aarhus og Oxford. (Foto: Colourbox)

Hvis vi hurtigt vil fange andres opmærksomhed, så er den mest effektive måde med et smil.

Den gamle folkelære om, at den korteste vej mellem to mennesker er et smil, er nu bekræftet af hjerneforskere fra universiteterne i Aarhus og Oxford.

»Vi ville undersøge, om der er en sammenhæng mellem emotion og vores bevidste oplevelse. Om det, at noget er positivt eller negativt, påvirker, hvor godt og effektivt vi opfatter det. Og der er et eller andet ved den positive information, der gør, at vi er bedre til at opfatte det,« siger Kristine Rømer Thomsen, psykolog og ph.d.-studerende.

Sammen med Hans Lou, Morten Kringelbach og Tipu Aziz fra Aarhus Universitet og University of Oxford står hun bag artiklen Impact of emotion on consciousness: Positive stimuli enhance conscious reportability.

Husker glæde bedst

Som noget helt unikt, havde de danske forskere mulighed for at optage aktivitet direkte i et område af hjernen, der hedder anterior cingulate cortex, som er involveret i emotionel bearbejdning og bevidsthed.

Med den mængde information vi dagligt bliver bombarderet med, er det væsentligt for hjernen at kunne filtrere, hvad vi skal være bevidste om, og hvad vi ikke behøver at tage notits af.

Hjerneforskere har længe beskæftiget sig med, hvilken information der er mest tilbøjelig til at fange vores opmærksomhed.

Det har længe stået klart, at emotionel information som smil, vrede, tårer, komplimenter eller skæld ud trænger bedre gennem til vores bevidsthed end grå neutral beigefarvet hverdag.

Men det har ikke tidligere stået klart, om den negative emotion, som for eksempel kan gøre os bekymret, fordi den truer vores eksistens, eller positiv information, som i sidste instans kan forbedre vores liv, trænger bedst og mest effektivt gennem til vores bevidsthed.

I forsøget viste de først raske forsøgspersoner billeder af glade, neutrale og triste ansigter og bad dem om at angive, hvor sikre de var på, at de havde set et ansigt, samt hvilket ansigt de havde set ud fra tre muligheder.

Resultaterne viste, at forsøgspersonerne var mere sikre på, hvad de havde set, og mere nøjagtige til at rapportere det, hvis det var glade ansigter, frem for triste eller neutrale.

»Men i realiteten kunne det skyldes andet, end at ansigterne på billederne var glade. Det kunne have noget med letgenkendelige ansigtstræk at gøre. For eksempel, at man viser tænder, når man smiler,« siger Kristine Rømer Thomsen.

Derfor gentog forskerne forsøget med ord i stedet for billeder af ansigter. Igen var resultatet det samme.

Forsøgspersonerne klarede sig bedre med de positive ord end de negative og neutrale.

Måling direkte på hjernen

Med den viden gik de videre til den enestående del af forsøget.

Som noget helt unikt havde de danske forskere nemlig adgang til at måle aktiviteten direkte i et bestemt område af hjernen, anterior cingulate cortex, hos en patient, som havde fået indopereret elektroder for at afhjælpe behandlings-resistent kronisk smerte. 

Før elektroderne blev internaliseret, optog forskerne aktivitet direkte fra dette område, mens patienten udførte den samme opgave med ansigterne.

»Patienten klarede sig også bedre med de glade ansigter sammenlignet med de triste, og derudover kunne vi se, at effekten af de smilende ansigter var direkte afspejlet i hjerneaktiviteten i anterior cingulate cortex. Ca. 500 millisekunder efter ansigterne var blevet vist, var der forskel i den neurale aktivitet, når patienten kiggede på glade og triste ansigter,« fortæller Kristine Rømer Thomsen.

Det er første gang, forskere har kunnet måle reaktionen på emotionelle og neutrale stimuli direkte fra denne del af hjernen.

»Vores opdagelse udfordrer den konventionelle opfattelse om, at negativ information er mere fremtrædende, og peger i stedet på, at selvom vi måske bruger mere tid på negativ information, så bliver vi i første omgang mere tiltrukket af positive stimuli såsom smil og positive ord,« siger Kristine Rømer Thomsen.

Hun har netop afsluttet forsøg i Oxford, hvor forsøgspersoner bliver skannet i en såkaldt MEG-scanner, mens de løser samme opgave med ansigter.

Forsøgene skal vise, hvordan effekten af positive stimuli er repræsenteret i andre dele af hjernen. Samme type scanner, er fornylig blevet installeret i Århus, som den første i Danmark.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker