Smart test sparer penge og kaniner

Nye lægemidler skal testes grundigt, før de bliver sendt på markedet, så forskerne kan sikre sig, at der ikke opstår grimme eller ligefrem dødelige bivirkninger, når de bruges til mennesker.

Derfor skal alle lægemidler, der skal gives ved indsprøjtning, rutinemæssigt gennem en såkaldt pyrogentest for at sikre, at de ikke er forurenede med mikroorganismer eller toksiner, altså giftstoffer, som kan fremkalde feber, eller i værste fald være dødelige.

I dag bruger man to godkendte tests: Den ene test er baseret på at bruge kaniner, som får sprøjtet en dosis af lægemidlet ind, så forskerne kan se, om de får en feberreaktion. Man bruger kaniner, fordi deres følsomhed over for de feberfremkaldende pyrogener kan sammenlignes med menneskers, og kanintesten afsløre et bredt spektrum af pyrogener.

Man bruger på verdensbasis omkring 400.000 kaniner hvert år til den test.

Brug for alternative metoder

Den anden godkendte test er baseret på blod tappet fra dolkhaler, et leddyr som lever i havene. Den er især følsom over for et bestemt pyrogen, men kan ikke påvise en lang række andre feberfremkaldende stoffer og mikroorganismer.

Derfor er der brug for alternative metoder. Lektor Erik Wind Hansen, Institut for Farmakologi og Farmakoterapi på Det Farmaceutiske Fakultet ved Københavns Universitet, har i snart tyve år beskæftiget sig med forskellige alternativer til kanintesten, og nu har han og ph.d. studerende Michael Timm udviklet en ny, bredspektret pyrogentest.

»Her står vi på skuldrene af grundforskningen – ellers havde det slet ikke kunnet lade sig gøre,« siger Erik Wind Hansen.

Inspiration i immunforsvsret

I stedet for kaniner bruger de to forskere menneskelige cellelinier, og inspirationen kommer fra de celletyper, der reagerer på pyrogener i menneskets immunforsvar:

»Disse fascinerende egenskaber går helt tilbage til vort medfødte immunsystem, der går tilbage til dinosaurerne, og det er de egenskaber, vi nu udnytter til vor fordel,« siger Michael Timm.

Det startede med Michael Timms speciale, hvor Erik Wind Hansen var vejleder. De havde nemlig en ide, der gik ud på, at hvis man tog en bestemt type celler og udsatte dem for bakterier eller bakterietoksiner, ville der ske en reaktion, så immunforsvaret destruerede bakterierne. Det sker ved hjælp af reaktive iltforbindelser, herunder hydrogen peroxid, bedre kendt som brintoverilte, der også kan blege hår og rense kontaktlinser.

»Cellerne laver altså de reaktive iltforbindelser, og det er let at måle, fordi de er så voldsomt reaktive,« siger Erik Wind Hansen.

»Det nye er, at vi ikke bruger isolerede celler, der har en kort levetid, men derimod cellelinier, der er meget mere stabile, og den stabilitet har vi brug for.«

Rent teknisk kan den nye pyrogentest måle temmelig lave koncentrationer af toksiner.

»Og det vigtige er, at vor test klarer sig mindst lige så godt som kanintesten, der har været brugt som standardmetode,« siger Michael Timm.

Respons med det samme

Det er svært at finde alternativer til kanintesten, fordi man jo har en hel kanin, en levende organisme, som er svær at erstatte med et cellebaseret system.

»Men nu har vi fundet et alternativ, der virker,« siger Erik Wind Hansen.

»Og det fascinerende er, at man har cellerne, hælder toksin på og får en respons med det samme.«

De to forskeres pyrogentest er en kombination af eksisterende teknologier på en ny måde, og det er der ingen, der har gjort før.

I løbet af nogle måneder skulle Erik Wind Hansen og Michael Timm gerne have fremstillet et kit, der indeholder nogle specielle celler – grundstenen i den nye test – der vil give respons, hvis der er toksiner i en given prøve.

»Øvelsen består i at bearbejde den teknik, vi har fundet i vort eget laboratorium, til en praktisk teknik, der kan bruges i industrien,« siger Michael Timm.

»Og skal det være noget, kunderne kan bruge, skal vi tænke på en anden måde. Det er udfordringen for os.«

En anden holdning

Og så er der patentet:

»Da Michael skrev speciale, tænkte vi på, om det var en ide. Men den gang snakkede man ikke så meget om patenter, og vi var uerfarne og havde ikke viden om mulighederne, så det endte med, at vi ikke gjorde noget ved det,« siger Erik Wind Hansen.

»Men så kom den nye universitetslov. På det tidspunkt havde testen udviklet sig i en helt ny retning, så vi meldte ind, at vi måske havde noget.«

Erik Wind Hansen og Michael Timm satte en nyhedsundersøgelse i gang og fik skrevet en patentansøgning i 2006.

Det var et eksternt patentbureau, som skrev patentet, og begge siger, at de har fået utrolig god hjælp undervejs, både af patentbureauet, kommercialiseringsfirmaet Wiborg ApS og Tech Trans Enheden på Københavns Universitet.

Forskere holder kortene tæt

Selvfølgelig er det både tilfredsstillende og vigtigt at få patent på sin opfindelse, men Michael Timm siger alligevel, at han kan mærke en anden holdning i forskerkredse, efter at det er blevet mere almindeligt at søge patent:

»Det er i den grad generende for forskere, at folk nu holder deres resultater tæt ind til kroppen. Der er meget mindre udveksling på videnskabelige møder og kongresser – at gå efter de patenter har sine omkostninger.«

Har pokkers travlt

På spørgsmålet om, hvad det er ved deres pyrogentest, der gør, at lægemiddelindustrien og analysevirksomheder skulle droppe kanintesten, lyder svaret, næsten i kor:

»Vores test er meget billigere – det er dyrt at have dyrestalde med kaniner. Den er også mere følsom og lige så hurtig som kanin-pyrogentesten. Og så er det vigtigt, at testen er baseret på menneskelige celler, for det er vist, at kaniner kan reagere anderledes end mennesker på feberfremkaldende toksiner. Desuden sparer man en masse kaniner, det er helt unødvendigt at bruge kaniner til rutinetests.«

Vores test er meget billigere – det er dyrt at have dyrestalde med kaniner. Den er også mere følsom og lige så hurtig som kanin-pyrogentesten. Og så er det vigtigt, at testen er baseret på menneskelige celler, for det er vist, at kaniner kan reagere anderledes end mennesker på feberfremkaldende toksiner. Desuden sparer man en masse kaniner, det er helt unødvendigt at bruge kaniner til rutinetests

Michael Timm og Wrik Wind Hansen

Næste skridt er at overbevise myndigheder og medicinalvirksomheder og få det godkendt. Især myndighederne er afgørende: »Får vi ikke overbevist dem, har det ingen fremtid,« siger Michael Timm.

»Men jo før vi kommer i gang med godkendelse af myndighederne jo bedre. For vi er jo ikke de eneste, der arbejder med alternative metoder til pyrogentests. Der er andre på området, der også gerne vil have godkendelser, så vi føler, vi har pokkers travlt,« siger Michael Timm.

Umuligt at få penge

Siden skal produktet kommercialiseres:

»Med Tech Trans Enhedens hjælp har vi fået kontakt til et amerikansk firma, der skal hjælpe med at flytte projektet fra det forskningsbaserede over til industrien,« siger Erik Wind Hansen, der endnu ikke kan oplyse firmaets navn.

Han fortæller, at patentet, som spås gode muligheder, er indsendt, og deres testkit er klart.

Men de påpeger et stort problem. Nemlig at det er svært, for ikke at sige næsten umuligt, at få penge, når et projekt først er i gang:

»Der er afsat så mange penge til fremtidige projekter, men når man er kommet i gang, er der ingen penge at hente. Havde vi ikke været inde i Exscite-programmet, hvor vi dog kunne hente nogle basale midler, havde det ikke været muligt,« siger Michael Timm.

»Og vi undrer os over, at der ikke er afsat flere penge til det mest grundlæggende, for eksempel en flybillet til USA. Vi havde store problemer – der er ikke engang penge i 10.000 kr.’s klassen.«

Men helt tabt modet har Michael Timm dog ikke:

»Forskning med patentering for øje er en tankegang, man skal spores ind på, og jeg har en fornemmelse af, at dette ikke bliver mit sidste innovative projekt,« siger han. Og Erik Wind Hansen supplerer:

»Vi er generelt nysgerrige. Det er det, der driver forskningen.«

Lavet i samarbejde med Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel