Annonceinfo

Skjult astma får børn til at røre sig mindre

Børn med tendens til astma har ikke kun svært ved at klare hårde fysiske anstrengelser. De bevæger sig generelt langt mindre i hverdagen end andre børn, viser ny dansk forskning.

Det har længe været kendt, at børn med astma hoster og har svært ved at trække vejret, hvis de for eksempel løber hurtigt eller leger vildt i længere tid.

Nu viser en ny dansk undersøgelse, at også børn med tilbøjelighed til astma bevæger sig mere begrænset. Målinger af et par hundrede raske børns spontane bevægelser gennem fire uger afslører, at børn med de mest sarte luftveje - såkaldt skjult astma - bevæger sig langt mindre end andre børn.

»Vi har fundet ud af, at børn med skjult astma bevæger sig 20 procent mindre end andre børn, og det er vel at mærke uden, at børnene selv eller deres forældre er klar over, at de er tilbøjelige til at have astma,« forklarer én af undersøgelsens bagmænd Hans Bisgaard, overlæge, dr.med. og leder af Europas førende forskningsenhed i børneastma, COPSAC under Dansk BørneAstma Center.

En forskel på 20 procent svarer til den forskel, der er på, hvor meget raske drenge generelt bevæger sig i forhold til raske piger.

Er målt på børn uden astma
De danske forskere fra COPSAC på Gentofte Hospital undersøgte lungefunktionen hos 253 børn ved at registrere, hvordan bronkierne reagerede på kold luft, mens børnene løb på et løbebånd. Sådan en reaktion afslører, i hvor høj grad et barn har tendens til astma. (Foto: COPSAC)

Forskerne satte en lille computer på størrelse med en halv tændstikæske om anklen på i alt 253 børn i femårsalderen. Computeren registrerede, hver gang børnene rørte sig gennem i alt fire uger på forskellige tidspunkter af året.

De mange informationer blev sammenholdt med målinger af børnenes lungefunktion. Her kunne forskerne se en klar sammenhæng: Jo mere et barn har tendens til astma - altså jo sartere barnets luftveje er - des mindre bevæger det sig spontant i hverdagen.

Video fra testlokalet:

»Det unikke her er, at vi har undersøgt den spontane fysiske aktivitet i hverdagen. Det er nyt, at den er påvirket af skjult astma, og det er værd at understrege, at børnene i øvrigt ikke havde nogen symptomer på astma,« konstaterer Hans Bisgaard, der også er klinisk professor ved Københavns Universitet.

Fakta

VIDSTE DU

COPSAC har fulgt over 400 danske børn siden fødslen. De er blevet - og bliver stadig - målt, vejet, testet og undersøgt løbende i et unikt forsøg på at finde frem til årsager til astma eller finde forklaringer på, hvordan og hvorfor sygdommen udvikler sig.

Kan man ud fra dette studie anbefale forældre at få deres barn tjekket for skjult astma, hvis det til hverdag bevæger sig mindre end andre børn?

»Både-og, for der kan være mange årsager til, at børn ikke gider løbe. Men det her viser konsekvensen af skjult astma, og det indskærper vigtigheden af at være opmærksom på det,« lyder det fra Hans Bisgaard, som uddyber:

»Det er langt vigtigere for børn end for voksne at dyrke motion, fordi børns udvikling forudsætter fysisk aktivitet. Deres muskler og koordination udvikles gennem bevægelse, og ikke mindst deres sociale udvikling er langt mere afhængig af deres fysiske formåen.«

Ifølge professoren er de primære tegn på skjult astma »abnorm hostetendens, meget langvarig hoste i forbindelse med forkølelse, hoste om natten, tilfælde af åndenød og hyppige lungebetændelser.«

Forskernes resultater er netop offentliggjort i onlineversionen af det amerikanske tidsskrift Journal of Allergy and Clinical Immunology.

HELBREDELSE I STEDET FOR SYMPTOMBEHANDLING

Jeg er helt enig med Hanne Koplev i hendes betragtninger. Der findes midler der nænsomt kan fjerne bly og kviksølv fra kroppen og ligeledes midler der kan helbrede astma, men dem er lægerne ikke uddannet til at anvende.Kongelig forordning mod kvaksalveri fra 1794 er stadig i kraft.

Årsagen til skjult astma ?

Hvis man vil benytte forsøgsdyr med astma, allergi eller autoimmune lidelser, så tager man følsomme stammer (af mus eller rotter) og udsætter dyrene for kviksølvklorid.
Man kunne jo vende begreberne om og tænke om astma / allergi kunne skyldes eksponering overfor kviksølv ?
Træthed, tæt næse, høfeber hele året, hovedpine, problemer med at tåle gluten og mælkeprodukter med videre er almindelige symptomer ved kronisk kviksølvforgiftning.
Også bly genere immunforsvaret.
Måske skulle lægerne søge efter årsagerne til lidelser som f.eks. astma, frem for at koncentrere sig om at behandle lidelserne med symptomdæmpende midler.
Spørgsmålet er så om danske børn kan være belastede med kviksølv og andre tungmetaller ?
Tungmetaller overføres fra moderen og til fostret gennem moderkagen, og fostre har ingen måde at udskille tungmetaller på, idet de ikke kan udskille tungmetal med hverken afføringen, urinen, sveden eller udåndingsluften.
Senere ammes barnet, og indholdet af tungmetaller er højt i modermælk, hvis moderen er belastet med tungmetaller.
Selv helt små børn kan altså være født med kronisk tungmetalforgiftning.
Efter fødslen eksponeres børn for tungmetaller, som resten af befolkningen.
Kviksølv kommer f.eks. fra:
-        amalgamfyldningerne (Amalgam er, modsat den almindelige myte, ikke er en stabil forbindelse, men afgiver konstant kviksølv), 
-        vaccination (hvis vaccinerne er konserveret med stoffet Thiomersal, som f.eks. efterårets svineinfluenza vaccine H1N1 A.),
-        spisning af fisk,
-        forurening af luften.
Bemærk venligst, at kronisk tungmetalforgiftning ikke kan konstateres via prøver af blod, urin, hår eller afføring, men kræver særlig teknik, idet tungmetallerne ved de kroniske forgiftninger ligger i depoter i kroppen.
Måske kunne det være således, at børn, som er belastede med kviksølv og andre tungmetaller bevæger sig mindre på grund af træthed ?
Og samme børn udvikler senere astma eller allergi.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Krop & Sundhed

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.