Hvordan ser skizofreni ud i hjernen? Ny dansk forskning kommer et skridt nærmere en forklaring på sygdommen. Undersøgelsen viser, at mange skizofrene har problemer med en bestemt gruppe receptorer i hjernen. (Foto taget i forbindelse med undersøgelsens hjerneskanninger)

Mange patienter, som lider af skizofreni, må vente i uger og måneder på at finde den rigtige behandling. Det kan tage lang tid at finde ud af, om et præparat virker, og efter mange ugers forgæves behandling må patienten ofte starte forfra med en ny medicin, som måske heller ikke virker.

Den lange ventetid er hård for mange patienter, men en ny dansk undersøgelse giver håb om, at man på længere sigt vil kunne behandle skizofreni langt mere effektivt.

Undersøgelsen er netop publiceret i 'Archives of General Psychiatry', og ved hjælp af en række hjerneskanninger giver den et indblik i de biologiske ændringer i hjernen hos patienter, der lider af skizofreni.

»Det er nøjagtig det samme som med kræftbehandling,« forklarer Thomas Werge, som er forskningschef ved Sankt Hans Hospital.

»Hvis vi vil behandle sygdommen, må vi vide, hvor den sidder, og vi må så tidligt som muligt kunne holde øje med, om behandlingen virker.«

Dårligere til at optage lykkestof

For at finde ud af, hvordan skizofreni ser ud i hjernen, har de danske forskere hjerneskannet 30 patienter med skizofreni.

De har undersøgt en gruppe receptorer i hjernen (se boks), nærmere bestemt den undergruppe der hedder serotonin 2A-receptorer, som påvirkes af meget antipsykotisk medicin.

Serotonin er et signalstof i hjernen, som populært (men upræcist) er blevet døbt 'lykkestof', fordi det har vist sig at spille en rolle ved blandt andet depression, og netop serotonin 2A-receptoren har tidligere været diskuteret i forbindelse med skizofreni.

For at undersøge serotonin 2A-receptorerne, sprøjtede forskerne et radioaktivt sporstof ind i hjernen på undersøgelsen 30 patienter med skizofreni. Sporstoffet bandt sig til disse receptorer, og dermed kunne forskerne ved hjælp af hjerneskanninger iagttage antallet af receptorer i patienternes hjerne.
Skanningerne viste, at patienterne i gennemsnit havde færre serotonin 2A-receptorer end en rask kontrolgruppe.

Uspolerede hjerner

Undersøgelsen er den første af sin størrelse, som undersøger skizofrene patienter umiddelbart efter deres første psykotiske episode, og dermed inden deres hjerner er blevet påvirket af antipsykotisk medicin og kronisk sygdom.

»Dette er det exceptionelle ved denne undersøgelse,« forklarer seniorforsker Hans Rasmussen, som har stået i spidsen for undersøgelsen.

Skanningerne af de ubehandlede hjerner kan for første gang påvise, at de færre receptorer ikke skyldes tidligere medicinsk behandling eller kronisk sygdom, men er en fundamental biologisk forstyrrelse ved selve sygdommen.

Undersøgelsen er også den første, der viser en sammenhæng mellem antallet af receptorer og psykotiske symptomer, som for eksempel vrangforestillinger eller hallucinationer: Jo færre receptorer patienterne havde, desto flere psykotiske symptomer.

Skanninger kan betyde effektiv behandling

Skizofreni er en slags fællesbetegnelse for en række forskellige symptomer og sygdomsprocesser, og man kan derfor ikke bruge forsøget til at konkludere, at alle skizofrene har for få serotoninreceptorer, forklarer forskningschef Thomas Werge fra Sankt Hans Hospital.

Men resultaterne peger på, at der er en gruppe af patienter, som har dette problem, og at problemet er knyttet til deres psykotiske symptomer.

Derfor håber Thomas Werge, at man i fremtiden vil kunne bruge skanning af hjernen til at finde ud af, hvad det specifikke problem er hos den enkelte patient med skizofreni - for eksempel for få serotonin 2A-receptorer - og derved vælge en behandling, som retter sig mod dette problem.
Og når man ved, hvor i hjernen problemet er, kan man også kontrollere behandlingens effekt på dette område.

»Skanningerne kan give et øjebliksbillede af hvad der foregår i hjernen, og på den måde vil man forhåbentlig hurtigt se, om behandlingen har nogen effekt,« siger Thomas Werge.

Ny viden hjælper på skyldsfølelse

Engang troede man, at det var dårlig opdragelse, der førte til skizofreni. At børn, som fik tvetydige signaler fra deres forældre, fik sygdommen senere i livet.

I 70ernes antipsykiatri var hypotesen, at "den skizofrene er den raske i et sygt samfund", og den idé var også med til at give de pårørende en følelse af skyld. Familien følte ofte, at de jo måtte være en del af 'det syge samfund', forklarer Thomas Werge.

Og selvom myten om 'den onde mor' i høj grad er blevet aflivet af videnskaben, så findes der stadig en betydelig stigmatisering af skizofreni.

»Alle kan fortælle, at deres mand har forhøjet blodtryk, men ingen har lyst til at fortælle, at deres søn eller datter er skizofren,« påpeger Thomas Werge.

Hans Rasmussen og kollegers undersøgelse, er et skridt mod at forstå skizofreni på et dybere biologisk plan. Og det kan også være med til at hjælpe de pårørende med deres skyldfølelse, håber Thomas Werge.

»Jeg har tidligere mødt folk, som oplevede en enorm befrielse, når vi kunne fortælle dem helt konkret, hvad der var baggrunden for den her sygdom,« forklarer Thomas Werge.