Annonceinfo

Seksuelt afviste går på druk

Sex er nødvendigt for, at en bananflue har det godt. Bliver bananfluen ignoreret af det modsatte køn, drukner den sine sorger i alkohol. Det viser spritny forskning.

Alkohol giver hanner hos bananfluer den samme belønning, som hvis de har sex. En ny undersøgelse viser, at seksuelt afviste hanner i højere grad søger mod alkohol, end dem, der får lov til at parre sig. (Foto: Marcin Zieliński)

Bananfluer, der får for lidt, slår sig på flasken.

Det er konklusionen på et studie, der er gennemført af en flok neurobiologer ved University of California, Sam Francisco. Resultaterne er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.

Lektor Johannes Overgaard fra Biologisk Institut på Aarhus Universitet har læst den nye artikel med stor interesse, da han selv bruger bananfluer som forsøgsdyr i sin forskning. Og han synes det nye studie er både sjovt og interessant.

»De bananfluer, der fik lov til at parre sig, havde mindre lyst til alkohol, end de fluer der ikke ”fik noget”,« konstaterer han. 

Sex og alkohol udløser samme belønning

Studiet har undersøgt, hvad det er, der sker i hovedet på en bananflue, efter at den har oplevet noget rart:

Når en hanflue parrer sig med en hunflue, udløser det ifølge studiet et signalstof i hjernen, der giver dyret en neurologisk belønning – og det er præcis den samme belønning, som kræet opnår ved at drikke alkohol.

»Pointen i studiet er, at det er det samme signalsystem, der udløser den belønning en bananflue får, når den parrer sig og når den drikker alkohol. Hvis den allerede har fået en belønning ved at parre sig, har den ikke samme trang til alkohol,« siger han.

Sex og kemisk stof gav samme effekt

Fakta

»Adfærd er uhyre kompleks, men i og for sig simple på den måde, at adfærd ofte er drevet af nogle enkle belønningsystemer.«

Lektor Johannes Overgaard

Forskerne nåede frem til resultatet efter at have gennemført en række forsøg.

  1. I ét forsøg blev hanner sendt ind til jomfruer, der havde en trang til at parre sig.
     
  2. I et andet forsøg blev hanner sendt ind til hunner, der allerede var blevet parret med en han, og som derfor afviste hannen.
     
  3. Dette blev gjort gentagne gange over flere dage og de hanner, der prøvede lykken hos jomfruerne, fik deres behov dækket, mens dem, der blev gennet ind til de allerede tilfredsstillede hunner, blev afvist.
     
  4. Alle hanner blev herefter tilbudt mad med eller uden tilsat alkohol – dem, der var blevet tilfredsstillet, viste markant mindre interesse for alkohol mens dem, der var blevet forsmået, opsøgte den alkoholrige mad.

Det, der biologisk set er i spil, er hjernens respons på signalstoffet ’neuropeptid F’:

Når signalstoffet binder sig til sin specifikke receptor i hjernen, giver den bananfluen en behagelig følelse som belønning, og studiet viste, at både alkohol og sex aktiverer samme belønningssystem. For at være helt sikre på, at det rent faktisk var tilfældet, manipulerede forskerne også direkte med peptidet eller receptoren med forskellige bioteknologiske metoder.

»Hvis man mindskede mængden af receptorer i de ”glade” fluer, der havde parret sig, fik de ikke nok belønnings-signal ud af parringen, og så kunne de pludseligt også godt lide alkohol,« siger Johannes Overgaard.

Dopamin styrer i høj grad menneskets adfærd

I bananfluer aktiverer de to vidt forskelige former for adfærd altså præcis det samme belønningssystem, og noget tilsvarende finder vi faktisk hos os selv, påpeger han.

»Vi kender lidt det samme fra mennesker hvor belønningsstoffet ofte hedder dopamin, som fremkalder velbehag. Dopaminpåvirkningen øges f.eks., hvis man får lov til at spille roulette, har sex, dyrker motion eller tager euforiserende stoffer, og vi får en ”belønning” i hjernen ved disse påvirkninger.

Bananfluer og mennesker har altså det til fælles, at adfærd, sex, socialt samvær og rusmidler ofte er koblet tæt sammen med hjernens basale belønningssystem,« siger Johannes Overgaard.

Mennesker og bananfluer er trods alt forskellige 
En forsmået bananflue søger hen til det nærmeste "værtshus" i form af rådden, gæret frugt for at mæske sig i berusende saft. (Foto: Colourbox).

Da han læste den videnskabelige artikel, bed han mærke i, at forskerne afholder fra at overføre deres konklusioner direkte til mennesker. Og det synes han er godt.

»Den poppede og stramme historie ville være, at mennesker, der ikke får sex, slår sig på flasken. Men det holder ikke, for der er en væsentlig forskel,« påpeger han.

En bananflue har nemlig rent evolutionært en grund til at søge alkohol, da den lægger sine æg i nedfalden frugt. Hvis den opdager en svag duft af ethanol, vil den automatisk søge hen til det sted, hvor lugten kommer fra, hvilket den jo vil have en fordel af.

Det er sværere at forklare, hvad den evolutionære fordel ved en tilsvarende alkoholsøgende adfærd er for mennesker. For os mennesker er det evolutionært set hensigtsmæssigt at dyrke sex, mens vi på den front ikke får noget ud af at drikke alkohol.

»Forskerne bag studiet nøjes med at sige, at belønningssystemerne, der bliver aktiveret via adfærd og via et rusmiddel, ligner hinanden, men det er også en vigtig pointe. Det viser, at bananfluers neurologiske belønningssystem har nogle helt basale principper, og det er jo også ofte reguleringen af disse systemer, som man undersøger, når man forsker i depression og brugen af antidepressiver,« siger Johannes Overgaard.

 

Bananfluer er nemme at manipulere med

Springet fra en bananflue til et mennesker virker måske umiddelbart lidt stort, men for biologer giver det god mening, forsikrer Johannes Overgaard.

»En bananflues biologi ligner på mange måder menneskets, og dertil kommer at bananfluer på mange måder er nemme at håndtere og lette at manipulere. F.eks. er banafluer gode modeldyr til forskellige former for molekylære manipulationer, hvor man kan slå en specifik receptor ud eller forstærke andre receptorers såvel som geners rolle. Ved at bruge bananfluer kan man drive sine forsøg meget længere end med levende mennesker, som man af etiske grunde selvfølgeligt ikke kan manipulere med på samme måde.«

»Af etiske og økonomiske årsager vil vi hellere have nogle laboratorier med 10.000 fluer end 10.000 kaniner.«

»Fordi mange af de basale fysiologiske mekanismer i dyr har mange fællestræk, kan bananfluen altså godt udgøre et godt modelsystem i nogle tilfælde. Mennesker og bananfluer ligner hinanden nok til, at man kan undersøge nogle generelle biologiske problematikker,« siger Johannes Overgaard og slutter:

»Det at beskrive de generelle principper for adfærd eller andre biologiske spørgsmål har jo også en værdi i sig selv, også selvom det ikke nødvendigvis altid umiddelbart kan udnyttes kommercielt eller medicinsk til mennesker.«

Bevis!

Bevis på at jeg ikke er bananflue:
Har ikke hatt sex på over 20 år, og drikker veldig lite alkohol!

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Krop & Sundhed

Annonceinfo
Aktuel Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo
Annonceinfo