Annonceinfo

Se levende kroppe blive virtuelt obduceret

VIDEO: Kroppens indre, skjulte mysterier afdækkes yderst detaljeret ved hjælp af svenske 3D-metoder. som kommer retsmedicinere og læger til hjælp

Virtuel obduktion - se flere billeder i slideshow nederst på siden (Foto: Anders Persson/Center for Medical Image Science and Visualization)

Tredimensionelle billeder af menneskekroppens indre er Anders Perssons ekspertområde. Han tager nøjagtige billeder af dig - fra skelettet inderst, til alle dine organer, og helt ud til det yderste hudlag.

Perssons har netop modtaget 'Lennart Nilsson Award' for 2008 for sine utrolige billeder. Prisen er en af de førende udmærkelser indenfor videnskabelig og medicinsk fotografi.

»Persson kombinerer banebrydende teknologi med en pædagogisk fortællerstemme og et kunstnerisk blik. Han synliggør kroppens indre med enestående præcision, så billederne kan forstås og tolkes af både lægmanden og eksperten,« lyder udtalelsen fra juryen.

Anders Persson (t.v.) og Lennart Nilsson (Foto: Karolinska Institutet)

Udviklingen indenfor medicinsk billedteknologi har løbet hurtigt, og Persson har udviklet en særlig teknik til at skabe tredimensionelle billeder af kroppens indre.

Anders Perssons leder arbejdet ved 'Center for Medical Image Science and Visualization' (CMIV) ved Linköpings universitet og Universitetssjukehuset i Linköping. Sammen med sine kollegaer anvender Persson flere forskellige afbildningsteknikker - som magnetisk resonans (MR), ultralyd og positron-emissions-tomografi (PET).

Informationerne fra de forskellige afbildningsteknikker bliver så sat sammen i overskuelige 3D-billeder, som kan vendes i alle retninger, og hvor den, der kigger, kan skrælle lag for lag væk, eller vælge hvilket tværsnit, man vil se på.

Billeder med i CSI
Anders Persson med 3D-briller. (Foto: Center for Medical Image Science and Visualization)

»Blandt andet har CMIV's teknik givet retsmedicinere helt nye muligheder for at udføre obduktioner virtuelt, langt hurtigere og enklere end ved traditionelle obduktioner,« hedder det i en pressemeddelelse fra Karolinska Institutet, som uddeler prisen.

I sin mest spektakulære form har de tredimensionelle billeder til og med fået international opmærksomhed gennem den meget populære tv-serie CSI, som handler om en gruppe kriminalteknikere.

Men metoderne bliver også brugt til at stille diagnoser på levende patienter, for eksempel hjertepatienter. Det indebærer at læger kan lave avancerede undersøgelser af dig direkte på computerskærmen, selv om du ikke er tilstede.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov.

Video: 3D-billeder af menneskekroppens indre 

Tværsnit af både levende og døde

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Krop & Sundhed

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video