Så blev det jul, og vi kaster os alle sammen lystigt over julemaden.
Mange danskere ved af erfaring, at december måned kan koste et par kilo ekstra fedt på sidebenene. Derfor vælger nogle af os en julebuffet eller to fra for at holde på formerne.
Men der er et andet indhold i julemaden, vi også bør være opmærksomme på - og måske vælge fra.
Den traditionelle danske julefrokost indeholder store mængder salt. Salt er nødvendigt for, at vi kan opretholde kredsløbet i kroppen, men for store mængder kan være livstruende på den snigende måde.
»Undersøgelser har vist, at høj saltbelastning forøger blodtrykket måleligt. De fleste mennesker vil givetvis komme fint over det i julen, men over tid kan det være en trussel for vores sundhed som helhed,« forklarer professor Boye L. Jensen fra Syddansk Universitet.
Boye L. Jensen forsker i nyrenes funktion for at få en større forståelse af, hvorfor mange danskere har forhøjet blodtryk. Her undersøger han blandt andet hormoner, der er med til at regulere kroppens saltbalance.
Blodtryk måles traditionelt i millimeter kviksølv (mmHG). Et normalt blodtryk i hvile kan f.eks. være 120 mmHg systolisk, 80 mmHg diastolisk. Det skrives 120/80, og hedder i talesprog "120 over 80". Det normale blodtryk svinger meget i løbet af døgnet.
Rygning, overvægt, højt alkoholforbrug, meget salt i kosten, for fed kost, for lidt motion, type 2-diabetes og nyresygdom er alle faktorer, der kan hæve blodtrykket.
I vores klima taber vi meget lidt salt (undtagen hvis julefrokosten bliver for vild, og vi kaster op), og vi har derfor kun brug for under ét gram salt om dagen.
Men gennem vores madvarer får vi gennemsnitligt 5-6 gram dagligt. F.eks. er saltindholdet i en menu fra McDonald’s, en pose chips eller en købepizza alene på 10-12 gram.
Overskudssalt udskilles via nyrerne, men vedvarende højt saltindtag øger på sigt blodtrykket, og bare en uge med ekstra stort saltindtag kan måles i kroppen.
Overforbruget af salt medvirker til, at ca. 1.000.000 danskere har forhøjet blodtryk i øjeblikket. Halvdelen ved det bare ikke.
Ved juletid skal vi være opmærksomme på specielt det ’ekstra store’ saltindtag, når vi trækker stolen hen til julebordet. Det traditionelle julebord består nemlig af mange fødevarer, der potentielt kan true helbredet.
Forproduceret, industrielt forarbejdet mad er ofte pumpet med salt. Specielt kødpålæg, dåsevarer, færdigretter, ja selv rugbrød indeholder meget salt, da det er en billig smagsforstærker.
Faktisk får vi 80 procent af vores daglige saltindtag fra de forproducerede fødevarer.
»I England og Finland har man sænket mængden af salt i industrielt fremstillede fødevarer. Det har resulteret i et fald i blodtryksrelaterede sygdomme,« fortæller Boye L. Jensen, der anbefaler, at vi gør det samme herhjemme.
Forhøjet blodtryk er bestemt ikke noget, man skal spøge med. Størrelsen på blodtrykket er en af de vigtigste faktorer for antallet af blodpropper i befolkningen. 12.000 personer får blodpropper i hjernen om året, og dertil kommer 15.000 personer med blodpropper i hjertet.
Antallet af blodpropper kan reduceres ved at kigge på de faktorer, der har indflydelse på blodtrykket, herunder salt.
»Hvis man sænker befolkningens gennemsnitlige blodtryk med tre millimeter kviksølv, vil der forekomme 1.000 færre blodpropper om året. Tilsvarende vil en stigning i det gennemsnitlige blodtryk betyde yderligere blodpropper med dødelige følger,« siger Boye L. Jensen.
Det er nærliggende at spørge sig selv, hvorfor vi putter så meget salt i maden, når det nu har så store omkostninger for helbredet.
Videnskab.dk's julekalender
Frem til jul bringer vi flere spektakulære, opsigtsvækkende, øjenåbnende, stemningsfulde og juleglade artikler, som har til formål at udforske julen på alle leder og kanter.
Du er velkommen til at skrive til redaktion@videnskab.dk, hvis der er et aspekt ved julen, som du brænder efter at få mere videnskabelig indsigt i.
Gode julespørgsmål modtages også meget gerne og kan komme til at indgå som del af julekalenderen i vores 'videnskabsbrevkasse' Spørg Videnskaben
Traditionelt har vi ikke puttet salt i maden for at få det til at smage bedre. Saltning af mad udspringer fra konserveringsteknikker i middelalderen, hvor salt blev brugt til at holde fødevarer friske i længere tid. Brugen af salt har man så fortsat med siden hen, selvom det har mistet sin oprindelige funktion.
Den salte smag har vi vænnet os til, og derfor skal der store mængder salt til, at det virker smagsforstærkende i dag.
Men maden behøver ikke at miste smagen, fordi vi fjerner saltet.
I England har man lavet forsøg, hvor man gradvist har fjernet indholdet af salt i maden. Forsøgene viser, at vores smagsløg godt kan vænne sig til, at maden ikke smager så salt.
»Hvis man kan vænne folk til, at maden ikke skal smage så salt, som den gør i dag, kan vi redde flere tusinde menneskeliv. Blodpropper kan vi befolkningssundhedsmæssigt forhindre markant ved, at vi langsomt trapper saltmængden i mad ned,« forklarer Boye L. Jensen.
Agtværdig
Det er jo ikke din skyld Wilhelm at du hverken er det ene eller det andet - Jeg finder dig agtværdig alligevel.
Shabbat shalom
Kim
Jøderne ofrede salt i Templet
Som altid får man ikke noget ordentligt svar på sine spørgsmål.
Heldigvis har vi fået internettet. Ifølge denne kilde spiser jøder salt på deres brød.
. . .a reason we dip our bread in salt is that when we had the Temple and brought offerings on the altar, salt accompanied every offering"
http://ohr.edu/ask_db/ask_main.php/192/Q2/
Umiddelbart ser det ud til, at min hypotese fra i morges må afvises - det drejede sig, hvorvidt Bjergprædikenen skulle have noget med hetzen mod salt at gøre.
Selvfølgelig er der nogen, der ved rigtigt meget om emnet Religion og Salt, men de bevæger sig sjældent ud af deres studiekredse.
Nemlig Kim - i kamp mod Sandheden!
Kim, du slemme, slemme fyr :-) Vi er mange (også uden agtværdigt jødisk blod i årerne), der må være under mistanke for både at være københavnere og bekæmpe sandheden.
Uanset hvilket vrøvl Jens Yde får fyret af, forsøger han altid - når han står korrigeret - at få det til at se ud som om det alligevel var rigtigt og bare os andre, der ikke havde fanget de subtile hints og spørgsmål.
Der er mørkt salt i synagogen der - direkte fra Det Hjernedøde Hav.
Til underholdning og mulig forklaring: http://www.youtube.com/watch?v=hnzHtm1jhL4
God lørdag til alle.
mvh
wlf
Kim i københavnergruppen i kamp mod sandheden
@Kim
Hvad er du egentlig for en? Hvilken kreds får du dine oplysninger fra? Du var også på banen med Bilderberg og øgler adresseret til en anden og helt forkert Jens, der ikke havde skrevet noget om Bilderberg her.
Nu skriver du, at jeg altid skriver om jøder. Har jeg gjort det her før? Jeg vil tro, at det er fem-syv år siden, jeg sidst har nævnt dem noget sted.
Er det noget storbykøbenhavnsk Facebook, du er med i? Anyway, your source is invalid.
P.S. til evt. seriøse: Jeg stillede et muligvis originalt spørgsmål om forbindelsen mellem Jesus, der i Bjergprædikenen talte positivt om salt og lys, og jeg stillede det over for vor tids hetz mod salt, og man kunne måske pege videre mod synagogens mørke. Findes der afhandlinger om saltet i og ved Det Døde Hav for to tusinde år siden sat i forbindelse med behandlingen af "salt" i vore dage? Dette var mit seriøse spørgsmål.
Jøde og københavner
@Jens
Hvad her du imod jøder og københavnere? I alle dine indlæg skal du lige nævne at folk er fra København eller de er jøder - Og gisp!! nogle er endda begge dele på en gang.
Er du antisemit? For du lufter konstant et mere eller mindre udtalt had over for jøder.
I er Jordens salt, sagde Jesus til sine fans
I Bjergprædikenen sagde Jesus til disciplene: „I er Jordens Salt”.
Dr. Niels Graudal nævnte dr. Lawrence J. Appel, som den første blandt dem, der advarer mod saltet. Appel arbejder for Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health. Det har fået navn efter den finansielle bagmand siden 2001, New Yorks borgmester, mediemogulen og multimilliardæren Michael Bloomberg, der er jøde.
De amerikanske universiteter og deres tilknyttede jøder har stor gennemslagskraft og scorer den ene Nobelpris efter den anden.
Vi kan sidde og undre os – i dette tilfælde om salt, hvor vi spørger os selv om, på hvilket tidspunkt i Danmark saltet egentlig blev så skadeligt?
Ved et besøg på Danmarks Saltcenter i Mariager får man et indtryk, der peger i den modsatte retning af de amerikanske resultater: At saltet gennem årtusinder skabte grundlaget for vort nuværende samfund og velstand med glade danskere.
http://www.saltcenter.com/wellness/
Særligt i julemåneden dukker disse advarsler op: Flæskestegen er en bakteriebombe, der kan ødelægge juleaften, og saltet og sikkert også marcipangrisen kan slå dig ihjel.
("Myten om salts farlighed er den største vrangforestilling i den præventive medicins historie", udtaler dr. Graudal fra Rigshospitalet. Har den udtalelse været Jorden rundt via Bloomberg og Reuter's?)
Fra JAMA (journal of American
Fra JAMA (journal of American Medical Association):
"Conclusions In this population-based cohort, systolic blood pressure, but not diastolic pressure, changes over time aligned with change in sodium excretion, but this association did not translate into a higher risk of hypertension or CVD complications. Lower sodium excretion was associated with higher CVD mortality."
http://jama.jamanetwork.com/article.aspx?articleid=899663
salt i julemaden
Mangel på salt i julemaden kan dræbe.
Niels Graudal, Overlæge dr.med., Rigshospitalet
Videnskab.dk præsenterer endnu engang myten om salts farlighed. Denne myte bliver holdt i live af epidemiologer (Appel, Whelton m.fl.) ansat i Center for Disease Control and Prevention (CDC, Atlasta USA), der rådgiver Food and Drug Administartion (FDA, Washington, USA), og enkelte britiske klinikere (MacGregor, Cappuccio). Ved hjælp af stærkt selekterede og manipulerede undersøgelser er det lykkedes de pågældende at overbevise de besluttende myndigheder om at salt reduktion har en gavnlig indflydelse på sundheden. Hvis man derimod gennemgår den videnskabelige litteratur uselekteret ser sagen anderledes kontroversiel ud. 95% af verdens befolkninger spiser mellem 6 og 12 g salt i døgnet (gennemsnit 9g), svarende til 2-4 teskefulde. Nyrerne genoptager alt salt fra blodet, i alt 1500 g (1,5 kilogram) per døgn. I den forbindelse er det naturligvis ligegyldigt om overskuddet er 3 eller 9g, det udskilles. Salt er kroppens elektrolytskelet, der er afgørende for væskefordelingen i kroppen og cellemembranernes funktion. Saltmangel er dødelig. Derfor bliver kroppen stresset, når man nedsætter sit saltforbrug. Reduktion fra 6g til 3g er tilstrækkeligt til at både de saltbevarende hormoner (renin og aldosteron) samt stresshormonerne (noradrenalin og adrenalin) aktiveres. Fedt stofferne (cholesterol og triglycerid) stiger også med 3-6% på saltfattig diæt. Derimod er effekten på blodtrykket mindre end 1% hos personer med normalt blodtryk.
Dette er er dokumenteret af danskere i den største meta-analyse over effekterne af saltreduktion fra 1998 (1), opdateret i 2011 (2), der er baseret på alle tilgængelige randomiserede undersøgelser, i modsætning til FDA anbefalingerne, der, som anført, er baseret på få selekterede undersøgelser. I en anden meta-analyse har man dokumenteret at saltreduktion ingen kliniske effekter har på hjertekarsygdom eller overlevelse i langtids randomiserede undersøgelser (3). Derimod dokumenterer flere undersøgelser at saltreduktion er direkte farlig for patienter med hjertesygdom og sukkersyge (4-7).
Myten om salts farlighed er den største vrangforestilling i den præventive medicins historie. Konklusionen er derfor at i bedste fald er saltreduktion uden effekt, i værste fald er saltreduktion livsfarlig. Så mit bedste råd til folket er: Brug salt som I plejer, hverken mere eller mindre.
1) Graudal NA, Galloe AG, Garred P. Effects of sodium restriction on blood pressure, renin, aldosterone, catecholamines, cholesterols, and triglyceride, A meta-analysis. JAMA 1998; 279: 1383-1391.
2) Graudal NA, Hubeck-Graudal T, Jurgens G. Effects of low sodium diet versus high sodium diet on blood pressure, renin, aldosterone, catecholamines, cholesterol, and triglyceride. Cochrane Database Syst Rev 2011;(11):CD004022.)
3) Taylor RS, Ashton KE, Moxham T, Hooper L, Ebrahim S. Reduced dietary salt for the prevention of cardiovascular disease. Cochrane Database Syst Rev. 2011; (7):CD009217.
4) Paterna S, Gaspare P, Fasullo S, Sarullo FM, Di Pasquale P. Normal-sodium diet compared with low-sodium diet in compensated congestive heart failure: is sodium an old enemy or a new friend? Clin Sci (Lond) 2008; 114: 221-230.
5) Thomas MC, Moran J, Forsblom C, Harjutsalo V, Thorn L, Ahola A, Wadén J, Tolonen N, Saraheimo M, Gordin D, Groop PH; FinnDiane Study Group. The association between dietary sodium intake, ESRD, and all-cause mortality in patients with type 1 diabetes. Diabetes Care 2011; 34 : 861-6
6) Ekinci EI, Clarke S, Thomas MC, Moran JL, Cheong K, MacIsaac RJ, Jerums G. Dietary salt intake and mortality in patients with type 2 diabetes. Diabetes Care 2011 ; 34 :703-9.
7) O’Donnel MJ, Yusuf S, Mente A, Gao P, Mann JF, Teo K, McQueen M, Sleight P, Sharma AM, Dans A, Probstfield J, Schmieder RE. Urinary Sodium and Potassium Excretion and Risk of Cardiovascular Events. JAMA 2011; 306:2229-2238.
...et gran salt.
Anders du har ret i at oveskriften skal tage med et gran salt - men der er måske lidt om snakken.
For ca. et år siden var mit blodtryk tårnhøjt og livstruende - men en kur og øget motion ændrede billede totalt. En del af kostomlægningen betød bl.a. at der blev efter råd fra lægen skåret kraftigt ned på saltet og nul "salt-slik" (peanuts etc.)
Nu er blodtrykket lige der hvor det skal være og det mindre salt har muligvis haft en betydning - muligvis.
Der er nok ikke helt belæg for overskriften ...
Langtidseffekten af salt er vel stadig uklar:
http://www.nature.com/ajh/journal/v24/n8/full/ajh2011115a.html