Salmonella udryddet i dansk fjerkræ
Nye tal viser, at salmonella fra danske æg og fjerkræ taber til myndighedernes grundige indsats - men kampen fortsætter blandt svin. Frugt og grøntsager er seneste nye fjende.

Salmonella kan vende vrangen ud på dig gennem begge ender i et sådant omfang, at du lige så godt kan overnatte hele natten dér, i skæret fra toilettets lysstofrør. Det er et helvede.
Men nu er der godt nyt til dem, der elsker fjerkræ og æg: I kan bare æde løs – i hvert fald hvis produktet kommer fra Danmark.
Det såkaldte salmonellasmittekilde-regnskab viser nemlig, at der ikke var nogen, der blev syge af at spise dansk fjerkræ i 2011, og kun ganske få blev syge af danske æg.
Samtidig er antallet af salmonellatilfælde, der kommer fra danske grise er halveret til syv procent det seneste år.
Konklusionen kommer fra Birgitte Helwigh. Hun er forsker ved DTU Fødevareinstituttet og har netop præsenteret de nye tal fra salmonella-situationen ved et seminar om fødevareoverførte bakterier i Danmark:
»Der er ikke set så lave niveauer af salmonella i danske æg og fjerkræ siden slutningen af 1980erne. Det er virkelig flot,« siger Birgitte Helwigh.
En del salmonella opdages aldrig
Fakta
Den videnskabelige term for sygdomme, der kan overføres fra dyr til menneske, er zoonoser. Seminaret om den danske fødevarebakterie-situation blev således præsenteret ved Zoonose-centret ved DTU Fødevareinstituttet.
Danskere får dog stadig en del salmonella-bakterier indenbords – sidste år blev der alt i alt registreret 1.166 salmonella-tilfælde.
Birgitte Helwigh og resten af hendes kollegaer, som arbejder med at fortolke salmonella-statistikkerne, anslår dog, at det kun er ca. 10-20 procent af alle salmonella tilfælde, der registreres. Det skyldes blandt andet, at en del får så mild en salmonella, at de aldrig går til lægen med det.
Men den vigtige pointe er ifølge Birgitte Helwigh altså, at antallet af salmonella-tilfælde er det laveste i 20 år, og en stadig mindre andel af alle disse tilfælde skyldes danske produkter – resten kommer fra importerede fødevarer, ukendte kilder og ikke mindst fra mad, som danskere spiser, når de flygter sydpå fra den kolde danske sommer.
Danmark har nul-tolerance
Ifølge Birgitte Helwigh skyldes en stor del af succesen med at nedbringe andelen af salmonella fra danske landbrugsdyr fødevaremyndighedernes og branchens hårde arbejde for at bekæmpe salmonella igennem mange år.
Hvis myndighederne i dag finder ud af, at en bestemt kylling har salmonella, betyder det, at resten af gårdens kyllinger forhindres i at ryge til salg i køledisken som ferske kyllinger. Og hvis der findes salmonella i en flok fjerkræ, må æggene ikke sælges som friske.
Med den drastiske nedgang i salmonella hos danske fjerkræ er Birgitte Helwigh og hendes kollegaer derfor nu begyndt at rette lyskeglen mod underbelyste områder inden for salmonella-forskningen:

»Ét af de områder, der er kommet mere fokus på de seneste år, er salmonellabakterier i frugt og grøntsager. I år havde vi for eksempel for første gang nogensinde et salmonella-udbrud, der kom fra tomater,« siger Birgitte Helwigh.
Spildevand kan være en salmonella-cocktail
Umiddelbart virker det måske mærkeligt, at salmonella kan komme fra grøntsager, når bakterien kun udvikler sig i levende væsner. Men det skyldes, at der kan være afføring og andre efterladenskaber fra dyr og mennesker i spildevand.
Hvis dén cocktail indeholder salmonella, og den bagefter sprøjtes udover de grøntsager, som havner i vores supermarkeder – så kan næste stop være toilettet.
»Vi importerer mere og mere frugt og grønt fra udlandet, og vi ved at der kan være salmonella i nogle af disse produkter, så det er vigtigt at få viden på dette område.«
»Men det dog også vigtigt at vi stadig holder et vågent øje med situationen i vores husdyr, ikke mindst i svineproduktionen, hvor der stadigvæk er alt for meget salmonella,« siger Birgitte Helwigh
Relaterede artikler
Videnskabelige kilder
Hvad er salmonella?
Der findes mange forskellige typer af salmonella bakterier. Nogle finder man kun i en dyreart, andre kan leve i mange forskellige arter inklusiv mennesket. Urter og grøntsager kan være forurenet med salmonella, hvis det bliver vandet med spildevand, der indeholder salmonella-bakterier.
Bakterierne angriber mave-tarmkanalen. I alvorligere tilfælde kan den gå over i lymfesystemet og i blodbanen. Bakterierne angriber alle aldersgrupper og begge køn. Personer der i forvejen er svækkede, så som syge, børn og ældre mennesker vil være væsentlig mere udsatte for alvorlige infektioner end andre.
Salmonella kan give både en let infektion med diaré to til tre gange om dagen i et par dage, men den kan også give alvorlige infektioner med hyppige afføringer, mavekramper og livstruende tilstand. Salmonella er farligst for gamle, svækkede personer.
De fleste mildere former for salmonella-infektioner går over efter fire til syv dage uden anden behandling end hvile og væske. I andre tilfælde er det nødvendigt med antibiotikabehandling.
Kilde: Netdoktor og Birgitte Helwigh
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Sådan tilpasser bakterier sig til at bo i mennesker
19. maj 2013 kl. 05:56Forskere fra Danmarks Tekniske Universitet har kortlagt, hvordan bakterier kan gå fra at leve i muldjord til at leve i lungerne hos patienter med cystisk fibrose. -
P-piller fører til smertefuld orgasme
15. maj 2013 kl. 14:46De nye p-piller med et lavt indhold af østrogen lader til at have en ubehagelig sideeffekt: Hver fjerde kvinde oplever smerter i forbindelse med orgasme. -
Sådan opstår hjernens gittermønstre
15. maj 2013 kl. 10:44Det vakte international opsigt, da forskere i 2005 fandt ud af, at rottehjerners stedsans er bygget op om 'gitterceller', som sender elektriske signaler til resten af hjernen. Nu er det lykkedes at finde ud af, hvordan gitrene bliver til.
Mest læste på Videnskab.dk
-
17/05
-
15/05
-
14/05
-
15/05
-
14/05
-
13/05
-
13/05
-
14/05
-
15/05
-
16/05
Det læser andre lige nu
-
4D-mikroskop skal forbedre kunstig befrugtning
16. januar 2009 kl. 11:35 -
Japanere har sushi-bakterier i tarmen
7. april 2010 kl. 19:00 -
Planck lukker det ene øje
17. januar 2012 kl. 10:27
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor blandes signaler fra radio, telefon, internet og GPS ikke sammen i luften?
16. maj 2013 kl. 12:44 -
Hvorfor griner vi?
12. maj 2013 kl. 04:56
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:54
-
10:30
-
10:01
-
09:37
-
02:58
Mest sete video
-
Lær at gå på opdagelse i kaffens smag
14. maj 2013 kl. 14:21 -
NASA går på opdagelse i Grønland
10. maj 2013 kl. 13:25 -
X-51A: Vellykket hypersonisk flyvetur
15. maj 2013 kl. 12:30
Seneste kommentarer
-
Af Simon Hjerrild for 1 time 44 minutter siden
[Op mod 30.000 danskere tager antidepressiv medicin, de ikke har brug for]
-
Af Jørgen Svenstrup for 2 timer 22 minutter siden
[Op mod 30.000 danskere tager antidepressiv medicin, de ikke har brug for]
Seneste blogindlæg
-
Dræb, dræb, dræb! Nej ... liiiige et øjeblik: De machiavelliske følelser i Game of Thrones
Af Rikke Schubart, Lektor -
Hvorfor formidler forskere?
Af Kristian H. Nielsen, Lektor, Center for Videnskabsstudier
På forsiden lige nu
-
Melodi Grand Prix: Kan de lide vores sange, kan de også lide vores varer
-
Danmark i front ved øko-ræs
-
18. maj 1993: Lignende oprør kan rive dig med i en rus
-
Forskere sætter hårdt ind mod nakke- og skuldersmerter
-
Slip din viden løs - ny håndbog i forskningsformidling fra Videnskab.dk
-
Hvorfor blandes signaler fra radio, telefon, internet og GPS ikke sammen i luften?
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Trekronergade 26 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-2500 Valby | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















