Annonceinfo

Sådan skal diabetikere træne

En kombination af styrke- og udholdenhedstræning lader til at påvirke dit blodsukker i den mest positive retning over længere tid.

Mængden af fedt om taljen skrumpede hos alle forsøgets træningsgrupper.(Foto:Colourbox)

Nye resultater i Journal of American Medical Association (JAMA) viser, at kombinationen af styrke- og udholdenhedstræning bidrager betydeligt til at mindske de glykæmiske niveauer for patienter med type 2-diabetes.

Hvis dit blodsukker er for højt i en længere periode, vil det være skadeligt for blodårerne og organerne i kroppen. Risikoen for både hjerteinfakt og slagtilfælde er dermed betydeligt højere hos patienter med type 2-diabetes.

Selv om både styrke og udholdenhed synes at være nøgleord, så opnåede de deltagere, der kun vægttrænede eller løb på løbebånd, også sundhedsmæssige gevinster.

Resultaterne viser, at mængden af fedt omkring taljen skrumpede hos alle forsøgets træningsgrupper. Styrkegruppen tabte for eksempel 1,4 kg i gennemsnit over ni måneder, mens kombinationsgruppen tabte 1,7 kg.

Syge uden at vide det

At holde sig aktiv generelt er et velkendt, forebyggende råd. Den nye undersøgelse tyder på, at nogle træningsformer, eller kombinationer af træning, er bedre end andre i kampen mod livsstilssygdomme.

Forskerne kunne ikke se nogen væsentlige forbedringer i de glykæmisk niveauer hos type 2-diabetes patienter, der enten kun styrketrænede eller dyrkede aerobics. Desuden var det kun kombinationsgruppen, der forbedrede deres kondital.

Kan blive halveret

262 knap så aktive kvinder og mænd med type 2-diabetes diagnose deltog i undersøgelsen, der lagde op til et ni måneder langt træningsprogram.

Træningsmængden var sat til 140 minutter om ugen.

Sund kost og regelmæssig fysisk aktivitet anses som en værdifuld investering, også for dem, der allerede lider af sygdommen. Det bidrager ikke alene til øget kontrol af blodsukkeret og bedre langsigtede prognoser for den enkelte.

Tidligere undersøgelser har også vist, at forekomsten af type 2-diabetes kan halveres med motion og en sund kost, oplyser det Norske Folkehelseinstitut.

Fra Forskning.no - oversat af Mette Damsgaard.

Diabetes hos hunde

Undskyld, at jeg blander dyreverdenen ind i problematikken.
Her i familien har vi aldrig haft problemer med diabetes. Men nu har jeg en hund, der for ca. 1/2 år siden fik konstateret sukkersyge. Det er en tæve af racen Border Collie på 12 år. Hendes mor blev 15 år uden problemer, hendes far er 14 og har ingen problemer.
Dyrlægerne ved ikke meget om sagen, så jeg har måttet eksperimentere mig frem med hensyn til kost. Jeg har fodret med tørkost specielt til diabetikerhunde. Jeg har lavet foder med masser af grøntsager, fisk, kylling og kyllingelever.
Intet hjælper. Jeg må 2 gange om dagen give hende en dosis insulin.
Min dyrlæge siger, at det måske kan hjælpe at få hende steriliseret. Hormonsvingninger kan måske fremkalde sukkersyge. Men hendes tal skal være være stabile, inden indgrebet kan foretages. Og det har de absolut ikke været indtil nu.
Er der nogen derude i æteren, der har erfaringer, gode råd og kommentarer til en hundeejer, der ikke bare opgiver og lader hunden aflive? Den er frisk og aktiv nu efter en lang, svær periode med alskens dårligdomme.  

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Krop & Sundhed

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg