Sådan kan din yndlingsmusik påvirke dit helbred
Danske forskere har fundet ud af, at musik kan være med til at nedsætte smerterne hos personer, som lider af sygdommen fibromyalgi og har konstante smerter i muskler og led. »Fantastisk,« hvis musik kan nedsætte behovet for smertestillende medicin, siger forskeren bag.

Det er oftest kvinder, der lider af 'fibromyalgi', hvilket er del af grunden til, at 21 ud af 22 personer i forsøget med musiks indvirkning på kronisk smerte var af hunkøn. Før i tiden troede man ikke, at fibromyalgi var en rigtig sygdom, men i dag er patienternes smerte anerkendte som værende reelle, siger Peter Vuust. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/da/pic-127182053/stock-photo-young-female-fr... target="_blank">Shutterstock</a>)

Om du er mest til Pharell Williams 'Happy'-sang eller MGP-vinder Emma Pi og hendes 'Jeg vil snakke med dig'-hit, kender du nok følelsen af, at et rigtig godt stykke musik kan gøre dig i brandgodt humør. Ikke nok med det – forskere har i et stykke tid vidst, at musikken også kan have en direkte, målbar effekt på akut smerte. Altså den der, hvor man hamrer en tå ind i en bordkant eller bliver brændt af en cigaret.

Men nu har danske forskere for første gang undersøgt, om musikken også kan have en positiv effekt på kroniske smerter hos såkaldte 'fibromyallergikere'.

I et studie med 22 forsøgspersoner, som alle led af fibromyalgi (se faktaboks), fandt de ud af, at tonerne fra deltagernes yndlingsmusik kunne mindske deres ellers kroniske smerter.

»Vi målte både indirekte og mere direkte, hvordan deltagerne oplevede deres smerte efter at have lyttet til selvvalgt, behagelig musik, og på alle parametre havde det en effekt. De syntes både, at smerten var mindre ubehagelig og mindre intens,« siger hovedforfatter på studiet, hjerneforsker Peter Vuust fra CFIN (Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab) på Aarhus Universitet.

Studiet kom for nylig på forsiden af det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Psychology.

I artiklen 'Forskerne svarer på spørgsmål om musik og sundhed' kan du læse Peter Vuust og hans kollega Line Gebauers svar på læserspørgsmål i en livechat, som fandt sted her på sitet 19. marts 2014.

Musik kræver hverken nåle eller operationer

Peter Vuust er især glad for det nye resultat, fordi det har større perspektiver, end det måske lige umiddelbart giver udtryk for.

Fakta

Ordet fibromyalgi er sat sammen af ’fibro’, der betyder sene, ’my’ der kommer af ’mys’ og betyder muskel, og ’algi’ der betyder smerte. Fibromyalgi er altså betegnelsen på en tilstand med smerter i sener og muskler. Smerterne føles mest i musklerne eller omkring leddene, hvor senerne forbinder muskel og knogle.

Før i tiden troede man, at fibromyalgi var en psykosomatisk sygdom – en tilstand hvor en sygdom ikke kan påvises trods gentagne lægefaglige undersøgelser.

»Men som faktisk er reel nok – de har smerter og meget tit i ryggen,« siger Peter Vuust.

De psykiske faktorer er derfor afgørende for, hvordan den enkelte oplever symptomerne ved en psykosomatisk sygdom, og om der opleves forværring af de fysiske symptomer i en dårlig periode.

Kilde: Sundhedsguiden.dk og Peter Vuust

»Hvis man tænker på folk, der lider af en sygdom, der giver dem kroniske smerter, så er det største problem, al den medicin de er tvunget til at bruge. Uanset hvad, er det noget skidt, der kan give dårlig mave, kan være vanedannende etc,« siger professoren og fortsætter:

»Hvis man ved hjælp af musik kan sænke dosis af smertestillende medicin, så er det fantastisk.«

Ud over at musik kan nedsætte behovet for medicin, har det også den fordel, at det er en såkaldt 'non-invasiv' metode. Det vil sige, at det ikke er nødvendigt at skære eller stikke i folk for at behandle dem. Der er desuden – så vidt vides – ingen bivirkninger ved at lytte til musik.

Der er to alternative hjernemekanismer, der kan ligge bag den smertelindrende effekt af musik på kroniske smerter i fibromyalgi, fortæller postdoc Line Gebauer, ligeledes tilknyttet CFIN på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Hun har ikke selv været inde over det nye studie.

  • Den ene er at nydelsesfuld musik kan føre til, at der frigives såkaldte 'opioider' i hjernen. Opioider er kroppens egen ‘morfin’, så det kan forklare, hvordan musik kan mindske smerteoplevelsen og reducere behovet for smertestillende medicin.
     
  • Alternativt kan den smertelindrende effekt af musik skyldes, at musik er utroligt effektivt til at fange vores opmærksomhed, så vi bliver mindre opmærksomme på eventuelle smerter og mere på musikken. Ved at distrahere os gør musikken, at vi glemmer smerterne for en stund.

»I forsøget med fibromyalgipatienterne virker det dog mest sandsynligt, at den positive effekt skyldes frigivelsen af opioider i hjernen, da effekten stadig var der, efter at musikkken var stoppet,« siger Line Gebauer.

Svært at finde rundt i de mange studier

Det nye studie er blot et i rækken af et hav af forskningsresultater, der alle peger i samme retning – musik er rigtig godt for rigtig mange ting i et sundhedsmæssigt perspektiv.

Men, understreger Peter Vuust, musikken kan ikke bruges til at helbrede en række sygdomme; snarere som et supplement til den eksisterende behandling. Musikintervention, som er den kliniske betegnelse, bruges i forvejen i mange dele af sundhedssektoren, eksempelvis ved genoptræning eller ved behandling af 'somatiske' lidelser såsom Parkinsons sygdom eller efter et slagtilfælde.

Når vi lytter til musik, prøver hjernen konstant at forudsige musikkens struktur baseret på nogle generelle, kulturelle og individuelle 'regler'. Når forskerne evaluerer effekten af musikintervention i klinisk henseende, er det derfor nødvendigt at overveje, hvilken af de tre man stiler efter at påvirke. (Grafik: Hvidbogen 'Music interventions in Health care')

Men netop fordi der findes så meget forskning på området, kan det være svært at finde rundt i musikkens egenskaber. Derfor har Peter Vuust i samarbejde med Line Gebauer netop udgivet en hvidbog (en dybdegående rapport udgivet med det formål at oplyse offentligheden omkring et givent emne eller sag), som skal hjælpe med at guide lægerne rundt i musikkens anvendelse i sundhedssektoren.

I hvidbogen, som behandler 250 studier fra hele verden, beskrives det blandt andet, hvordan beroligende musik kan reducere smerte og angst inden en operation og ved behandling af kræft, ligesom den kan dæmpe gener ved depression, stress og søvnløshed.

Det nye studie af musikkens smertelindrende effekt på fibromyalgi er dog så nyt, at det ikke er nået at komme med i hvidbogen, og Peter Vuust er derfor glad for at få de nye resultater ud på anden vis.

»Vi har tidligere vist, at musik har en effekt på akut smerte, men det her viser, at det også virker på kronisk smerte. Vi er mere glade for det her forsøg, fordi det har større perspektiver,« siger han.

Musik mindskede smerten markant

I det nye studie blev de 22 forsøgspersoner - 21 kvinder og 1 mand (en svaghed ved studiet, medgiver Peter Vuust) alle udsat for 10 minutters musik og 10 minutters 'pink noise'. Det er en form for konstant lyd, som ikke er generende for øret. Halvdelen af gruppen skulle først høre musik og derefter støj, og for den anden gruppe var det omvendt. Støjen var en slags kontrol for, at deltagerne ikke blot reagerede på at høre 'en eller anden lyd'.

Deltagerne var mellem 22 og 70 år og led alle af fibromyalgi, som giver svære, kroniske smerter i muskler og led.

Deltagerne havde selv valgt behagelig, afslappende musik, som de godt kunne lide at lytte til, og efter at have lyttet til den, skulle de besvare nogle spørgsmål om, hvor intenst de oplevede deres smerte, og hvor ubehagelig den føltes.

Her ses hjerneregionerne, der er involveret, når vi lytter til musik. (Grafik: Hvidbogen 'Music interventions in Health care')

De blev desuden bedt om at rejse sig fra en stol og gå tre meter, uden at de fik at vide hvorfor. Ifølge Peter Vuust er den tid, deltagerne er om at tilbagelægge afstanden, direkte proportionel med hvor ondt de har. Går man meget langsomt, har man meget ondt, og går man hurtigere end før, har man mindre ondt end før.

På alle parametre havde forsøgspersonerne markant mindre ondt efter at have lyttet til musik.

Forskellig musik til forskellig behandling

Netop i dette studie var det en vigtig pointe, at forsøgspersonerne selv havde valgt deres musik, fortæller Peter Vuust.

»Når det kommer til smerte, er det vigtigt, at det er musik, man selv godt kan lide og kender i forvejen. Når man har ondt, har man brug for et sikkert landskab, som man kan finde rundt i, og det kan man, hvis man kender den i forvejen,« fortæller Peter Vuust.

Det er ikke tilfældet, når man eksempelvis skal hjælpe folk med søvnproblemer, hvor velkendt musik nærmest vil virke forstyrrende, siger professoren.

Og det er netop disse forskelle, der ligger Peter Vuust mest på sinde, og som han og Line Gebauer har forsøgt at udpensle i den nye hvidbog. At musikken påvirker os forskelligt og skal bruges forskelligt, alt efter hvilken slags sygdom, lidelse eller sundhedsmæssig problemstilling man forsøger at behandle. At der både er generelle, kulturelle og individuelle faktorer, der har noget at sige, i forhold til hvordan vi oplever musikken, og at det nogle gange giver mening at henvende sig til den ene – nogle gange til den anden.

Derfor har forskerne udgivet en hvidbog om musik

Hvidbogen ’Music interventions in Health care’ er udgivet af innovationsnetværket Dansk Lyd, der fungerer som samlingspunkt for forskningsmiljøer, virksomheder og professionelle inden for lyd. Der er ikke tale om et videnskabeligt, peer-reviewed værk.

Hvidbogen er forfattet af psykolog Line Gebauer fra Aarhus Universitet og professor Peter Vuust, Det Jyske Musikkonservatorium og hjerneforsker ved Aarhus Universitet, i samarbejde med virksomhederne Widex, SoundFocus og DKsystems. Hvidbogen samler dokumentation fra 250 studier fra hele verden.

Forskerne håber med hvidbogen at kunne give et overblik over, hvordan hjernen reagerer på forskellige former for musik, og hvilken dokumentation og effekt det har at bruge musik til at helbrede fysiske, psykiske, somatiske lidelser samt stress og generel velvære.

I hvidbogen er de enkelte studier evalueret, og forskerne har påpeget, på hvilke punkter de synes, der mangler mere evidens. Peter Vuust håber, at andre vil bruge bogen som et slags ’opslagsværk’.

»Vi peger på de mekanismer i hjernen, som man kan benytte med musik. Hvad det påvirker, og hvad der er i musik, som kan påvirke dele af hjernen – og hvordan det er forskelligt, alt efter hvad man vil bruge musikken til,« siger han og fortsætter:

»Noget af det vigtigste i denne her hvidbog er at få formidlet, at musikken påvirker os på flere forskellige parametre. Det har været vigtigt for os at pege på, hvilke mekanismer i hjernen man bruger, når man bruger musikken klinisk.«