Annonceinfo

Sådan får løbeklubberne flere medlemmer

En tredjedel af den danske befolkning løber, men kun to procent af løberne er medlemmer i en løbeklub. Et 12-tals speciale kommer med forslag, der kan trække de løbeglade danskere ind i klubberne.

»De, der allerede er i løbeklubber og foreninger, det er dem, der har løbet i rigtig mange år og opfatter sig selv som løbere. Kommer du så som ny løber, ved du ikke, hvordan du skal begå dig. Du bliver usikker, og det kan virke som en barriere, fordi du frygter at falde igennem. Resultaterne fra mit speciale tyder på, at klubberne skal arbejde med, hvordan får man folk til at føle sig trygge og godt modtaget,« siger Peter Forsberg. (Foto: Colourbox)

Løb er danskernes nye nationalsport. Hele 31 procent af danskerne angiver i undersøgelsen ’Danskernes motions- og sportsvaner 2011’ fra Idrættens Analyseinstitut, at de jævnligt lufter løbeskoene. I 1975 var tallet kun to procent.

Alligevel har den voldsomme stigning i antallet af danske motionsløbere ikke smittet af på medlemstallet i danske løbeklubber, som har ligget stabilt med to til tre procent af danskerne som medlemmer i samme periode.

Det ønsker det Danske Atletik Forbund (DAF), som repræsenterer mange af de danske løbeklubber, at ændre på.

Målet er at få yderligere 10.000 medlemmer inden udgangen af 2013, og med et udgangspunkt på godt 40.000 medlemmer, kræver det en markant indsats.

Speciale viser vejen

Indsatsen får løbeklubberne hjælp til af den nyuddannede kandidat i statskundskab, Peter Forsberg.

I sit speciale undersøger Peter Forsberg de barrierer, der står i vejen for motionsløbernes vej ind i klubberne. Det gør han så godt, at hans speciale fik et 12-tal og kommentaren ’meget højt metodisk niveau’ med på vejen.

Ifølge Peter Forsberg er det vigtigt at understøtte løbeforeningers bestræbelser på at få flere medlemmer af flere årsager.

»Foreninger spiller en vigtig rolle for skabelsen af social kapital, fordi de fungerer som en slags skole i demokrati, tolerance og respekt. Desuden har Danmark et af verdens højeste niveauer af idrætsdeltagelse, hvilket spiller en rolle for folkesundheden,« fortæller Peter Forsberg.

Voksne spiller vigtig rolle i foreningerne

Peter Forsberg anerkender, at man kan anføre, at det er mindre væsentligt at tiltrække voksne motionsløbere, fordi de voksne har fået deres demokratiske skoling og allerede dyrker sport.

Fakta

Tre grunde til, at det er vigtigt at få motionsløberne ind i klubberne

Social kapital: Stort set alle danskere har på et eller andet tidspunkt været medlem af en idrætsforening og er herigennem blevet introduceret til centrale værdier som demokrati, tolerance og respekt. Social kapital forklarer ifølge professorerne Gert Tinggaard Svendsen og Gunnar Lind Haase Svendsen op mod 25 procent af et lands økonomiske niveau.

Idrætsdeltagelse: Danmark har et af de højeste niveauer for idrætsdeltagelse i verden. At skabe vedvarende idrætsdeltagelse gennem hele livet (blandt andet til gavn for folkesundheden) afhænger blandt andet af en god introduktion til idræt og etableringen af gode vaner. Her spiller foreningerne en vigtig rolle.

Økonomi: Idrætsforeningerne er i Danmark højt prioriteret politisk, og de får en stor del af deres midler fra det offentlige. Derfor har også staten og kommunerne interesse i, at foreningerne forsøger at gøre sig relevante for befolkningen samlet set

Kilde

Men han fremhæver, at der er gode grunde til at interessere sig for at tiltrække voksne til foreningerne, fordi voksne er vigtige i forhold til at sikre foreningslivets beståen i en omskiftelig fremtid.

»Voksne spiller en vigtig rolle i foreningerne som frivillige trænere og ledere. Analyser viser i den forbindelse, at forældre, der selv er aktive i en forening, er mere tilbøjelige til også at blive frivillige. Kan man med andre ord aktivere forældrene, er det lettere at få de livsnødvendige frivillige,« forklarer han.

Foreninger – og herunder løbeklubberne - bør desuden arbejde for at gøre sig relevante for befolkningen som helhed og hermed gøre sig fortjent til den offentlige støtte i form lokaletildeling og/eller tilskud.

»Løbeklubberne skal ikke kun have løberne ind i klubberne for løbernes skyld. Når mange løbere ikke vil ind i klubberne, er det et tegn på, at nogle idrætsforeninger er ude af trit med, hvad der rører sig i danskernes idrætsvaner, motivation og ønsker til en aktiv hverdag,« forklarer Peter Forsberg om sin motivation for at skrive specialet.

Brug for tryghed

Peter Forsberg er ikke ubekendt med løbere. Faktisk er han manden bag Idrættens Analyseinstituts store undersøgelse af de danske motionsløbere, som udkom i starten af 2012 og identificerede fem forskellige løbertyper:

  1. Traditionsløbere
  2. Udfordringsløbere
  3. Socialløbere
  4. Sundhedsløbere
  5. Selvorganiserede løbere (se boks under artiklen)

Med udgangspunkt i de fem typer undersøger Peter Forsberg i sit speciale ved hjælp af kvalitative interviews, hvilke barrierer, der holder bestemte løbetyper tilbage fra at deltage i løbeklubberne.

Desuden kommer han med en række løsningsforslag, som løbeklubberne kan tage i brug, hvis de vil have flere medlemmer.

»De, der allerede er i løbeklubber og foreninger, det er dem, der har løbet i rigtig mange år og opfatter sig selv som løbere, typisk traditionsløbere og socialløbere. Kommer du så som ny løber, har du måske ikke det rigtige tøj, og du ved ikke, hvordan du skal begå dig. Du bliver usikker, og det kan virke som en barriere, fordi du frygter at falde igennem. Resultaterne fra mit speciale tyder på, at klubberne skal arbejde med, hvordan får man folk til at føle sig trygge og godt modtaget,« siger Peter Forsberg.

Potentiale for vækst

Løbeklubberne kan vokse 10 til 20 procent, hvis de lærer at tiltrække andre løbetyper end traditionsløbere og socialløbere, vurderer Peter Forsberg.

Nogle løbere føler sig afskrækket af niveauet i løbeklubberne, som ofte er meget højt. De kan måske ikke følge med på fællesturene, og desuden kan det være overvældende at møde så mange nye mennesker. Men hvis niveauet er tilpasset, er der ifølge Peter Forsberg et stort potentiale i disse løbere. (Foto: Colourbox)

»Hvis man tilpasser tilbuddene i klubberne, er det muligt at tiltrække både sundhedsløbere, der typisk er nybegyndere, og udfordringsløbere, der gerne vil have noget rigtig god træning,« fortæller Peter Forsberg.

Tilpas niveauet

»Sundhedsløberne føler sig afskrækket af niveauet i løbeklubberne, som ofte er meget højt. De kan måske ikke følge med på fællesturene, og desuden kan det være overvældende at møde så mange nye mennesker. Skaber man et miljø, hvor sundhedsløberne føler, de bliver taget godt imod, og hvor niveauet er tilpasset dem, er der et stort potentiale,« mener han.

Udfordringsløberne træner hårdt og løber typisk hurtigt og går meget op i god og korrekt træning. Denne slags træning bør klubberne også have gode forudsætninger for at tilbyde.

»Udfordringsløberne søger ofte efter gode træningsprogrammer over nettet, og de vil gerne finde information og nogen at snakke med. Mange vil gerne dele deres viden med hinanden, træne sammen og presse hinanden. Kan man som forening skabe nogle rigtig gode træningstilbud, hvor løberne føler, de bliver bedre, er der stort potentiale for at tiltrække udfordringsløbere,« siger Peter Forsberg.

Kommunikation er afgørende

På både forbundsniveau og klubniveau er kommunikation en afgørende udfordring. DAF skal kommunikere til de enkelte klubber og foreninger og aktivere dem for at få flere medlemmer.

»Der er en udfordring på forbundsniveau i forhold til at få nogle foreninger, der rigtig gerne vil det her. Det viser tidligere erfaringer inden for andre idrætsgrene. Er foreningerne ikke klar og indstillet på denne udvikling, så bliver det rigtig svært,« mener Peter Forsberg.

Løbeklubberne skal også stramme sig an i forhold til kommunikation. Især de sociale medier kan blive et vigtigt våben.

»De her skræddersyede tilbud, jeg anbefaler, handler meget om kommunikation. Hvem kommunikerer man til og hvordan? I den udstrækning, klubberne har ressourcer til det, bør de se på, hvordan de kan bruge de sociale medier til at kommunikere deres tilbud,« siger Peter Forsberg.

Konklusionerne fra specialet ”Barrierer for foreningsdeltagelse i en løbsk verden” blev præsenteret på konferencen for European Association for Sports Management i Aalborg, hvor Videnskab.dk fangede Peter Forsberg.

De fem løbertyper

Rapporten ’Motionsløbere i Danmark’, som Idrættens Analyseinstitut udgav i starten af 2012, opdeler de danske motionsløbere i fem kategorier ud fra motivation og behov:

Traditionsløberne: Har løbet i mere end otte år, og et liv uden løb er utænkeligt. ’At være løber’ er en stor del af deres identitet. Traditionsløberne finder  ofte ind i løbeklubberne.

Socialløberne: Løber både for det sociale aspekt og fordi de kan lide at løbe. Har løbet mere end tre år. Socialløberne løber dér, hvor det er mest socialt, og rigtig mange af dem er medlem af en klub eller forening.

Udfordringsløberne: Løber for at blive bedre, udfordre sig selv og skubbe grænser. Har løbet mere end tre år. Er deres sportslige fokus taget i betragtning relativt sjældent medlem af en klub.

De selvorganiserede løbere: Dyrker løb, fordi det er fleksibelt og kan passes ind i hverdagen. Har løbet to år eller mindre og er sjældent medlem af en klub.

Sundhedsløberne: Er motiveret af løbs sundhedseffekter og løber ofte for at tabe sig eller holde vægten. Er ofte nybegyndere inden for løb og har løbet mindre end to år. Er sjældent medlem af en klub.

Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse af godt 4.000 motionsløbere og udført af Idrættens Analyseinstitut på vegne af Dansk Atletik Forbund.
 

Hvad er mest vigtigt?

En tredjedel af den danske befolkning løber, men kun to procent af løberne er medlemmer i en løbeklub....

Hvad er mest vigtigt; at folk løber eller om de er medlemmer af en klub?

Hvorfor betale for et medlemsskab når det er ganske gratis at hoppe i et par løbesko og tage en tur rundt om Søerne?

"Foreninger – og herunder løbeklubberne - bør desuden arbejde for at gøre sig relevante for befolkningen som helhed og hermed gøre sig fortjent til den offentlige støtte i form lokaletildeling og/eller tilskud"

Øhhh - skal folk melde sig ind så klubberne kan få tilskud? - sikke et tåbeligt argument - folk gider ikke det klubfis - folk har åbenbart selv fundet ud af at indkøbe et par løbesko uden at have et medlemskort - det er sgu da pragtfuldt at vores land er fyldt med selvstændigt tænkende individer det helt af sig selv kan finde ud af tingene uden at blande hverken en klub - staten eller kommunen ind i deres daglige motion.

At hver 3. herhjemme løber og dyrker motion er langt vigtigere end at de er medlemmer af en klub.

Seneste fra Krop & Sundhed

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg