Strømlinede hjelme, topmoderne cykler og friktionsfri dragter er bare nogle af de midler, professionelle cykelryttere bruger for at optimere deres præstationer.
Til gengæld er der et helt centralt punkt, som rytterne ofte undervurderer, nemlig hvor meget væske og energi de skal indtage under et løb.
Et korrekt energiindtag kan forbedre rytternes kraftpræstationer med 3-4 procent, men de fleste ryttere indtager slet ikke nok. Det viser en undersøgelse lavet af et tysk forskerhold med professor Kuno Hottenrott fra Martin-Luther Universitetet i spidsen.
Ernst Albin Hansen er ph.d. og lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi og Center for Sanse-Motorisk Interaktion på Aalborg Universitet.Han har selv forsket i, hvordan man kan optimere cykelrytteres præstationer og bekræfter resultatet af den tyske undersøgelse.
»Cykelryttere får kort sagt generelt ikke nok væske og energi over de lange distancer. Det giver en ringere præstation,« forklarer Ernst Albin Hansen.
Professionelle cykelryttere bør ifølge undersøgelsen indtage 90-100 gram sukker i timen gennem energidrikke og gels.
Den tyske undersøgelse blev lavet i samarbejde med firmaet High 5, der producerer energidrikke.
Lektor Ernst Albin Hansen fra Aalborg Universitet står inde for den videnskabelige kvalitet.
Han uddyber, at resultatet er blevet fremlagt på en videnskabelig kongres, The 1st World Congress on Cycling Science, Edinburgh Napier University, 2010
»Rytterne kører typisk 7 timer om dagen under et løb. Det betyder, de skal indtage op imod 700 gram sukker undervejs, men det gør de fleste slet ikke. De får måske halvdelen,« forklarer han.
I undersøgelsen blev 15 trænede konkurrenceryttere mellem 14 og 51 år først sat til at køre 2,5 time med moderat belastning, hvorefter de blev sendt ud på en lang enkeltstart på 48 kilometer.
En gruppe af deltagerne blev bedt om at gøre, som de plejede i forhold til væske- og energiindtag, mens en anden gruppe fik besked på at indtage en mængde, som forskerne gav dem baseret på videnskabelige udregninger af kroppens energiforbrug og forbrænding.
Efter et par uger byttede grupperne strategi i en gentagelse af den første test, sådan at samtlige ryttere prøvede begge strategier.
Hver test varede i alt 4 timer, og resultatet var slående: I enkeltstarten var rytterne i stand til at cykle 8 minutter, svarende til 15 procent, hurtigere når de havde fulgt forskernes videnskabelige anbefalinger sammenlignet med, når de selv havde bestemt deres energi- og væskeindtag, forklarer Ernst Albin Hansen.
Den problematik genkender Michael Blaudzun Han er tidligere professionel cykelrytter og nu sportsdirektør for Christina Watches Onfone, Michael Rasmussens hold.
»Jeg kan kun give ham ret langt hen ad vejen. Jeg har selv været rytter i 14 år, så jeg ved, at det er en svær balance at få nok energi indenbords. Nu sidder jeg på den anden side af skrivebordet, men det er helt sikkert noget, jeg slås med i forhold til mine ryttere,« fortæller han.
»Jeg tror blandt andet, det handler om, at det hele kan være meget hektisk under et løb, og i kampens hede kan man som rytter glemme at fylde depoterne op. Den forglemmelse får man så lov at betale for sidst i løbet,« uddyber Michael Blaudzun.
Problemet med sukkermangel omfatter langt flere af de professionelle cykelryttere, end man tror, ifølge lektor Ernst Albin Hansenfra Aalborg Universitet.
Han mener, det skyldes uvidenhed kombineret med tradition.
»Al eliteidræt er traditionsbundet, og traditioner er svære at smide fra sig. Vi skal ikke længere tilbage end til dengang, da Rolf Sørensen var juniorrytter, hvor man lærte rytterne, at de skulle lære at være tørstige. Strategien var derfor, at rytterne dengang fik udleveret en enkelt flaske per 100-200 kilometer, fordi man troede at det ville gøre dem mere udholdende,« beretter Ernst Albin Hansen.
Man ser anderledes på det i dag, men rester af de gamle traditioner hænger alligevel ved, mener han.
Metoderne fra undersøgelsen kan faktisk bruges inden for al konditionsidræt. Det vil sige maraton, triatlon eller sportsgrene, hvor der indgår længere distancer, der varer længere end halvanden time.»Det er et stort spring at gå fra at bekæmpe tørsten til at drikke og spise hele tiden, som man faktisk skal, hvis man skal følge vores råd. Det kræver tilvænning for nogle, men for de fleste er det uproblematisk og vil ikke give følelsen af at køre på tung mave,« fortæller han.
Michael Blaudzun, sportsdirektør for Christina Watches Onfone, er enig. Han har selv lært meget om energiindtag ved at se på, hvad triatleter indtager, og selv om det i begyndelsen virkede som nogle alt for store mængder, kan han godt se nu, at det gør en forskel.
»Det er også korrekt, at man før i tiden havde et andet syn på, hvor meget man skulle spise og drikke. Min far har også været cykelrytter, og det med energiindtaget er faktisk noget, vi har diskuteret meget. I hans årgang var det meget udbredt at holde igen, og der blev også eksperimenteret en del med, hvilke mængder, der havde den bedste effekt. I dag er det anderledes, men jeg tror nu stadig, vi kan lære en del af forskningen,« forklarer Michael Blaudzun.
Lektor Ernst Albin Hansen mener, der er flere helt centrale områder, cykelrytterne kan fokusere på for samlet set at optimere deres præstationer.
Han har for eksempel tidligere påvist, at tung styrketræning gør cykelryttere i stand til at yde 7 procent mere i de sidste kritiske 5 minutter af 3 timers cykling.
Rytterne kan desuden med fordel bruge nedtrapning af træningen op til et vigtigt løb til at få fysisk overskud. Med andre ord kan de forbedre deres præstationer med 3-4 procent, hvis de træner hårdt op til et mesterskab, hvorefter de trapper ned de sidste par uger op til løbet, siger Ernst Albin Hansen.
