Sådan skal du spise for at optimere dit vitaminindtag

Hører du til dem, der altid spiser æbler med skræl, fordi du har hørt, at vitaminerne sidder i det yderste lag? Det bør du blive ved med.

For vitaminindholdet i æblets skræl er lige så høj som det samlede indhold i resten af æblet, viser forskning.

»Vi har målt indholdet af C-vitamin både i æblers skræl og i æbler uden skræl,« sagde seniorforsker Pia Knuthsen fra DTU Fødevareinstituttet, da hun for nyligt var til International Vitamin Konference i København.

»Der er lige så meget C-vitamin i skrællen som i hele det skrællede æble på trods af, at vægten af det skrællede æble er væsentligt højere end selve skrællen,« fortsatte hun.

Æblesorter har forskellig vitaminindhold

Fødevareinstituttets målinger viser også, at der er stor forskel på vitaminindholdet i forskellige æblesorter på det danske marked, fortalte Pia Knuthsen på konferencen.

Et Discovery æble indeholder for eksempel 34 procent af den anbefalede daglige dosis C-vitaminer.

Et Gala æble indeholder derimod kun 3 procent af den mængde C-vitamin, myndighederne anbefaler, at man får om dagen.

Se listen over nogle forskellige æblesorters C-vitaminindhold i faktaboksen.

Mælk er sundest om sommeren

Mælk er rig på A-vitamin. Men mælkens vitaminindhold er højest, hvis den er malket om foråret eller om sommeren fra en ko, der har været på græs, fortalte Pia Knuthsen også:

»Mælkens indhold af A-vitamin er lavest om vinteren. Det stiger med 50 procent om foråret, hvis køerne kommer ud på græs, og det falder igen til efteråret, når køerne kommer tilbage i stalden.«

Kartofler er en anden fødevare, der udgør en stor del af mange danskeres kost. Kartoflerne er rige på C-vitaminer, men hvis du vil have størst udbytte, skal du spise dem, lige efter de er høstet.

10 uger efter høst er kartoflernes C-vitaminindhold faldet til næsten det halve, viser Pia Knuthsen og kollegernes forskning.

Laksens indhold af D-vitamin varierer

Fisk indeholder meget D-vitamin, og især laks er populær på de danske spiseborde.

Men det er ikke ligegyldigt, hvilken del af laksen du spiser, hvis du vil optimere dit vitaminindtag.

»Indholdet af D-vitamin varierer med over 100 procent afhængigt af, hvor i fisken man måler,« siger seniorforsker Jette Jakobsen, der stod i spidsen for DTU Fødevareinstituttets konference.

Vitaminindholdet er størst i laksens forende og mindst i halen.

Målinger fra DTU Fødevareinstituttet viser i øvrigt, at fede fisk ikke nødvendigvis har et højere indhold af D-vitamin end magre fisk: Vitaminindholdet afhænger snarere af fiskens art end dens fedtindhold.

Sild med et højt indhold af fedt har således ikke et højere D-vitaminindhold end sildearter med et lavere fedtindhold.

Vilde laks indeholder mest D-vitamin

Fiskens vitaminindhold afhænger også af, om den er opdrættet eller har levet vildt.

D-vitaminindholdet i en vild laks kan være mere end 10 gange højere end i en opdrættet laks, viser målinger.

»Men det kommer an på, hvordan fiskene er opdrættet. Højst sandsynligt er det altafgørende, hvilken foder fisken har fået,« siger Jette Jakobsen.

Stort set alle de laks, man kan købe i danske supermarkeder, er opdrættede.

Forskerne har ikke fundet ud af, hvordan man kan opdrætte fisk på en måde, så deres vitaminindhold kommer på niveau med vilde laks’.

Men der forskes en del i bioberigelse, som det kaldes, når man forsøger at optimere fisks eller andre fødevarers naturlige vitaminindhold ved hjælp af dyrknings- eller opdrætsmetoder.

Der er stadig meget forskerne ikke ved om vitaminer

Vitaminer blev opdaget for godt 100 år siden. Det første var B1 vitaminet, som blev fundet i 1912.

»Siden har forskere fra hele jorden arbejdet på at forstå den rolle, hvert enkelt vitamin spiller for, at kroppen fungerer normalt,« skriver DTU Fødevareinstituttet i artiklen Vitaminer i 100 år, som er publiceret i forbindelse med den netop afholdte vitamin konference.

I dag kender man 13 essentielle vitaminer, og forskerne får hele tiden mere viden om, hvilke funktioner de har i kroppen.

Men der er stadig meget, de ikke ved. For eksempel ved forskerne stadig kun lidt om, hvor meget af de forskellige vitaminer, man bør indtage for at opnå optimal sundhed gennem hele livet.

Derfor er det nødvendigt at fortsætte med at forske i vitaminernes rolle, siger Jette Jakobsen:

»Vi ved stadig kun lidt om vitaminer, når det kommer til stykket. Man opdagede vitaminerne på grund af mangelsygdomme og har fået styr på, hvor meget af de forskellige vitaminer, man skal have for at undgå at få mangelsygdomme,« siger hun og fortsætter:

»Men vi har endnu ikke nok viden til at kunne udnytte det potentiale, vitaminerne har for at kunne optimere vores sundhed. Vi ved for eksempel meget lidt om, hvad vitaminerne betyder for hjernens udvikling såvel som i aldringsprocessen.«

I år var det fjerde gang, at forskere fra hele verden mødtes til International Vitaminkonference. Og det var tredje gang, at DTU Fødevareinstituttet stod for arrangementet. Den næste vitamin konference bliver afholdt i Australien i 2018.