Så meget koster dit fedt
Dit centimetermål omkring livet sladrer om, hvor meget du koster sundhedssystemet i kroner og øre. Det afslører en ny undersøgelse fra Dansk Sundhedsinstitut.

Prøv at stille dig foran spejlet. Kig på den lille klump uskyldigt fedt på maven, der er med til at gøre dig én centimeter tykkere end normalvægtige. Den klump fedt koster sundhedsvæsenet omkring 100 kroner ekstra om året.
Så kontant er budskabet fra et hold danske forskere, der som de første har afsløret, hvad det koster sundhedsvæsnet, at folk er overvægtige.
En normalvægtig kvinde koster sundhedssystemet 9.100 kroner om året, men for hver centimeter overflødigt fedt omkring livet stiger udgifterne til sundhedsvæsnet med 1,25%. Tilsvarende koster en normalvægtig mand 8.700 kroner om året. For hver centimeter overflødigt fedt stiger udgifterne med 2,08%.
Fakta
LIVVIDDEMÅL
Kvinder har normal livvidde, hvis de måler mindre end 80 cm om livet.
Mænd har normal livvidde, hvis de måler mindre end 94 cm om livet.
Læs flere detaljer i artiklen: »Fedme: Drop BMI - brug et målebånd«
Resultatet bygger på omfattende data fra næsten 32.000 danskere og er netop blevet offentliggjort i tidsskriftet Obesity Facts.
Bør kobles sammen med motionsstudier
Et regnestykke på et specifik menneske skal tage højde for blandt andet alder, uddannelse, indkomst og rygevaner, og derfor svinger udgiften fra person til person. Men forskerne nævner som et tænkt, overordnet eksempel, at en kvinde med en livvidde på 95 centimeter (15 centimeter over normalen) koster sundhedsvæsnet ekstra 2.000 kroner om året - eller 22 procent mere end en normalvægtig.
»Lige nu kan vi kun udtale os om, at hvis man ikke er overvægtig, så sparer man sundhedsvæsnet for de nævnte udgifter. Men oplysningerne bliver rigtigt interessante, hvis man senere kan koble dem sammen med resultater fra forebyggende indsatser inden for eksempelvis motion og finde ud af, hvor mange udgifter, man sparer ved at lave sådan en intervention,« mener Betina Højgaard, projektleder på det selvejende Dansk Sundhedsinstitut (DSI), som blandt andet laver analyser for og med det danske sundhedsvæsen.
Kan spare samfundet mange millioner kronerBetina Højgaard og det øvrige hold bag undersøgelsen har været nødt til at bruge en såkaldt logaritmisk funktion. Det betyder, at man ikke kan aflæse den præcise udgift, som en given livvidde koster sundhedsvæsnet, men i stedet kan aflæse procentvise ændringer.

Forskergruppen har tidligere - som en del af det samme studie - slået fast, at livvidde er et bedre mål for overvægt end det udbredte BMI. De to analyser viser tilsammen en klar sammenhæng mellem livvidde og udgifter til sundhedsvæsnet.
Ifølge forskerne er det et bevis på, at samfundet kunne spare et »betydeligt beløb«, formentlig mange millioner kroner, på effektivt at forebygge fedme.
Relaterede artikler
Om undersøgelsen
Betina Højgaard har lavet artiklen »Economic Costs of Abdominal Obesity« sammen med kolleger fra DSI samt forskere fra Københavns Universitetshospital og Syddansk Universitet.
De fem forskere bygger deres resultater på undersøgelsen »Kost, kræft og helbred«, som Kræftens Bekæmpelse lavede i perioden 1993-1997, hvor 31.840 danskere på mellem 50 og 64 år deltog.
Forskerne har via registerdata fundet sundhedsoplysninger for de efterfølgende syv år. Deltagerne er blevet inddelt i grupper efter køn og efter, om de allerede havde var ramt af for eksempel hjerte-kar-sygdomme, diabetes eller forhøjet blodtryk. Derefter har forskerne korrigeret tallene for blandt andet indkomst, alder, uddannelse og rygning.
Undersøgelsen viser, at hvor raske kvinder med normal livvidde koster 9.250 kroner (1.814 dollar) om året, så koster kvinder med en følgesygdom 11.430 kroner (2.242 dollar) om året. Udgiften til sundhedsvæsnet stiger for alle kvinder med 1,25% per overflødig centimeter fedt om livet.
Raske mænd med normal livvidde koster sundhedsvæsnet 8.520 kroner (1.671 dollar) om året, mens mænd med en følgesygdom koster 11.950 kroner (2.343 dollar) om året. Udgiften til sundhedsvæsnet stiger for alle mænd med 2,08% per overflødig centimeter fedt om livet.
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Lys-illusion får pupillen til at trække sig sammen
7. februar 2012 kl. 12:47Hvilken af de to figurer i artiklen er mest lys i midten? Når hjernen snyder dig, er det måske ikke en fejl, men en slags forbedring af virkeligheden. -
Aminosyrer i nødder fjerner fedme og diabetes
7. februar 2012 kl. 03:54Diabetes og fedt forsvinder, når man spiser særlige aminosyrer, der især findes i nødder. Det viser banebrydende dansk forskning, der kan føre til slankepiller. -
Babyers gråd skærper vores reaktionstid
6. februar 2012 kl. 03:56Babygråd motiverer alarmberedskabet i vores hjerne og skærper vores evne til at reagere hurtigt og med meget præcise bevægelser. Lyden af kvindegråd har ikke samme effekt, viser dansk forskning.
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
02/02
-
02/02
-
02/02
-
07/02
-
03/02
-
06/02
-
02/02
-
02/02
-
05/02
Det læser andre lige nu
-
Singler er lige så tilfredse som folk i parforhold
18. marts 2009 kl. 14:16 -
Ud med Freud, Marx og Lacan
4. august 2009 kl. 10:30 -
Kan det lade sig gøre at stoppe Wikileaks?
16. december 2010 kl. 14:33
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
13:14
-
10:31
-
10:19
-
10:04
-
09:56
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40 -
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52
Seneste kommentarer
-
Af Karsten Bomholt for 1 time 30 minutter siden
[En beboelig verden?]
-
Af Mogens Michaelsen for 1 time 41 minutter siden
[Lys-illusion får pupillen til at trække sig sammen]
Seneste blogindlæg
-
Superbowls og supertirsdage - sportsmetaforer i amerikansk politik og medier
Af Mark Herron, Ph.d.-stipendiat, Afdeling for Retorik, KU -
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















SV:Hvorfor??
@Laurids:
Groft og populært sagt: jo tykkere du er, des mere vil din krop komme i problemer, som kræver én eller anden form for handling eller stillingtagen fra sundhedsvæsnet. Det gælder ikke alle, og udgiften er ikke altid 100 kroner pr. centimeter fedt. Det er et gennemsnit af erfaringer med tusindvis af danskere.
VH Thomas, Videnskab.dk
Hvorfor??
Hvorfor er det lige at det koster 100 kr for sunhedsvæsnet at man tager lidt på?? Det har jo intet med hinanden at gøre? Jeg synes at det lyder lidt langt ude.
Kære John, projektlederen har
Kære John, projektlederen har svaret på et tilsvarende spørgsmål i en tidligere artikel om sammenhængen mellem livvidde og overvægt. Du kan finde artiklen og det tilhørende svar ved at klikke på linket i boksen midt i ovenstående artikel eller ved at følge dette link:
http://videnskab.dk/content/dk/krop_sundhed/fedme_drop_bmi_%E2%80%93_bru... De bedste hilsner, Thomas Hoffmann, videnskab.dk
Umiddelbart forekommer det
Umiddelbart forekommer det mig, at der er noget alvorligt galt med blot at måle livvidde uden at korrelere denne med højde og generel kropsbygning. En mand med en højde på 160 cm og livvidde 80 cm er normalt bygget, en mand med en højde på 190 cm og livvidde 80 cm er uhyggeligt mager, osv. osv.