Rygsmerter koblet til øget risiko for tidlig død
Ifølge norsk forsker er forskning i rygsmerter et lavstatusområde. Det kan føre til mange og lange sygemeldinger og i visse tilfælde invaliditet og invalidepension.
Rygsmerter ondt i ryggen arbejde for tidlig død

Nogle rygpatienter er dobbelt uheldige. De er både mere sårbare over for smerter og har jobs, som er fysisk belastende. De kan ofte ikke vælge at arbejde hjemme eller styre deres egen arbejdssituation. Det er alle faktorer, som er afgørende for et bedre ryghelbred. (Foto: Shutterstock)

Muskel- og knoglelidelser er de mest almindelige årsager til sygemeldinger og invalidepension i Norge. Og ryglidelser er den hyppigste årsag til sygepenge og invalidepension.

Historien kort
  • Australske og danske forskere har siden 1995 fulgt 4.390 danske tvillinger over 70 år.
  • Forsøgsdeltagerne, der havde rygsmerter, havde en 13 procent større risiko for at dø.
  • Danske forskere har påvist, at knap halvdelen af diskusprolapspatienterne har en bakterie i bruskskiven.

Nu viser et australsk-dansk studie, at rygsmerter sågar kan tage livet af os tidligere. 

Australske og danske forskere har siden 1995 fulgt 4.390 danske tvillinger over 70 år.

Studiet afslørede, at forsøgsdeltagerne, der døjede med rygsmerter, hvert år havde 13 procent større risiko for at dø sammenlignet med de forsøgsdeltagere, der rapporterede, at de ikke havde ondt i ryggen.

Forskerne kender ikke den bagvedliggende årsag med sikkerhed. De tror ikke, at der er en direkte årsagssammenhæng, men at rygsmerterne sandsynligvis er skyld i en generelt dårligere helbredstilstand blandt ældre mennesker.

Lavstatus forskningsfelt

Der er store sociale forskelle i den norske befolkning, når det kommer til muskel- og knoglelidelser, fortæller Jan Sture Skouen, der er professor ved Universitetet i Bergen om netop sit forskningsfelt.

»Ofte tilhører patienter med langvarige uspecifikke nakke- og rygsmerter samfundets lavere sociale lag,« udtaler han.

Forskningsfeltet bliver også anset som et lavstatusområde.

»Når forskningsfeltet er så upopulært, handler det sandsynligvis meget om patienternes status. Svage grupper har traditionelt modtaget mindre opmærksomhed - også i medicinsk forskning«.

Samfundsudgifter ved rygsmerter

Hver 6. dansker lider af en eller anden form for rygsygdom, og op imod hver 3. har rygsmerter- eller ubehag.

Dertil kommer, at cirka 13 % af alle langtidssygemeldinger skyldes rygsygdom- eller smerter.

Problemer med rygsygdom- og smerter er en stigende tendens.

I 2005 havde cirka 30 % af danskerne haft rygsmerter inden for de sidste 14 dage imod 22 % i 1987.

Det er klart, at dette også belaster de offentlige finanser. I 2011 blev det vurderet, at rygsygdomme- og smerter samlet set koster statskassen op imod 13 mia. om året, herunder 5,6 mia. alene i direkte behandlingsudgifter, dvs. hospitalsindlæggelser, besøg hos praktiserende læge, fysioterapeut, kiropraktor og lignende.

Der har tidligere været foreslået en række risikofaktorer for udvikling af rygsmerter bl.a. stillesiddende arbejde, manglende fysisk aktivitet og tunge løft. 

(Kilde: Københavns Universitets 'Rygsiden')

Rygforskeren mener, at de forskellige sundhedsmyndigheder bør øremærke flere midler til forskning, der undersøger disse lidelser og ikke bare snakke om det.

Fordi forskning omhandlende rygsmerter er så sparsom, ved de praktiserende læger og andet relevant sundhedspersonale for lidt om, hvordan patienterne bør behandles.

Og det fører ofte til mange og lange sygemeldinger og i visse tilfælde invalidepension.

»Stor viden om de forskellige ryglidelser fører til flere forskellige behandlingsmetoder,« fortæller Jan Sture Skouen.

Vanskeligt forskningsfelt

»Når vi tager højde for de store samfundsomkostninger, som muskel- og knoglelidelser er skyld i, er det langt fra proportionalt med de midler, som bruges til forskning på dette område,« mener Paul Jarle Mork, der er professor ved Instituttet for samfundsmedicin ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (NTNU) i Trondheim.

Når der ikke er så meget forskning på området, er det også, fordi det er så vanskeligt at finde klare årsagssammenhænge, som kan levere information om, hvordan forebyggelsen eller behandlingen bør udformes, forklarer Paul Jarle Mork.

»Rygpatienter er ikke en homogen gruppe, og lidelserne er utrolig sammensatte og komplekse.«

»Lægerne er usikre«

For visse patienter ligger der måske noget mere bag smerterne. Danske forskere har påvist, at knap halvdelen af diskusprolapspatienterne har en bakterie i bruskskiven.

Norske forskere påbegynder nu et stort studie, hvor de skal undersøge, om de finder det samme som de danske forskere. Hvis de gør det, bliver det måske aktuelt at behandle en gruppe af rygpatienterne med antibiotika for smerterne.

Heidi Økland er en af de patienter, som har fået påvist, at hun tilhører denne patientgruppe, der lider af såkaldte Modic-forandringer.

Modic-forandringer er forandringer i ryghvirvlerne, som ifølge de danske forskere skyldes bakterier. Forandringerne kan være både i hvirvellegemet og i endepladerne, som støder op til og er indvævet i diskus. 

Modic-forandringer har fået navn efter den amerikanske forsker Michael Modic, der som den første i verden i 1988 opdagede og beskrev Modic-forandringerne.

Heidi Økland har haft ondt i ryggen i mange år. Hun har oplevet, at lægerne og sundhedspersonale ikke troede eller hørte på hende, selvom smerterne til tider var intense. Hun udtaler:

»Lægerne er usikre. Og nogle af dem tyer til arrogance ud af usikkerhed.«

Rygsmerter ondt i ryggen arbejde for tidlig død

Fordi forskning i rygsmerter er så sparsom, ved sundhedspersonalet for lidt om, hvordan patienterne bør behandles. Og det fører ofte til mange og lange sygemeldinger og i visse tilfælde invalidepension. (Foto: Shutterstock)

Ikke meget virker

Bortset fra Modic-patienterne og patienter med iskias og prolaps, spinalstenose og andre lidelser og skader knyttet til rygsøjlen, har de allerfleste patienter såkaldte uspecifikke rygsmerter.

Det vil sige, at det ikke er muligt at konstatere med sikkerhed, hvor smerterne kommer fra og ofte heller ikke, hvordan de er opstået.

Et nyt studie viser, at smertestillende midler med ibuprofen ikke har stor effekt, og for et par år siden stod det klart, at paracetamol heller ikke har en effekt. 

Opsummeret kiropraktisk forskning byder heller ikke på opløftende resultater.

Inaktivitet og dårlig søvn er afgørende faktorer

Professor Paul Jarle Mork fortæller, at patienterne bliver frustrerede over ikke at få entydige svar.

»Vi ved, at uspecifikke rygsmerter kan være meget sammensatte. Det betyder, at det i mange tilfælde også kan være vanskeligt at påbegynde tiltag, som lindrer smerterne,« forklarer Paul Jarle Mork.

Visse patienter har stor gavn af opfølgning hos en fysioterapeut eller anden behandling. 

Andre patienter har ikke. Det er svært at vide, hvilke patienter der tilhører hvilke grupper, påpeger professoren.

»Med tanke på forebyggelse ved vi, at risikoen for rygsmerter blandt andet relaterer til livsstil. Både fedme, fysisk inaktivitet og søvnlidelser øger risikoen for muskel- og knoglelidelser. Denne sammenhæng har vi dokumenteret i vores studier.«

Rygsmerter smerter behandling Modic-foranringer bakterier studie lavstatus helbredstilstand knoglelidelser ryglidelser

Bortset fra Modic-patienterne og patienter med iskias og prolaps, spinalstenose og andre lidelser og skader knyttet til rygsøjlen, har de allerfleste patienter såkaldte uspecifikke rygsmerter. Det vil sige, at det ikke er muligt at konstatere med sikkerhed, hvor smerterne kommer fra og ofte heller ikke, hvordan de er opstået. (Foto: Shutterstock)

En rådgiver i lommen

Paul Jarle Mork er koordinator for et stort EU-projekt kaldet selfBACK, som skal undersøge, om teknologien kan hjælpe

rygpatienterne med at forstå deres lidelser bedre og derigennem iværksætte tiltag på egen hånd for at lindre rygsmerterne.

Ved hjælp af en smartphone-app og et armbånd registreres fysik aktivitet og andre faktorer, som har betydning for rygsmerterne.

Baseret på disse data har patienterne en personlig rådgiver med sig hele dagen, som blandt andet kan give råd  til fysisk aktivitet og søvn - to faktorer, som forskerne ved, er afgørende for rygsmerter.

»Jeg tror, at den nye teknologi er et nyttigt supplement til den behandling, som allerede tilbydes af for eksempel kiropraktorer eller fysioterapeauter.«

Normalt at have smerter

selfBACK - støtte til selv at håndtere smerter i lænden

Målet med forskningsprojektet er at udvikle et system i form af en app og et aktivitetsarmbånd, som skal støtte personer med smerter i lænden i at træffe gode beslutninger for deres ryg og dermed i større grad hjælpe dem til selv at håndtere deres eget helbred.

Selve støtten består af særlige råd om, for eksempel hvilke former for fysisk aktivitet, måder at sove på og sidde stille, som har en positiv effekt på personens rygsmerter.

Personens fysiske aktivitet og søvnkvalitet registreres gennem armbåndet og sendes til appen. På den måde indsamler appen både informationer om personen og giver gode råd baseret på den eksisterende forskningsbaserede viden om behandling, historik fra andre personer med lignende smerter og personernes egne indtastede informationer.

(Kilde: Forskningscenter for arbejdsmiljø)

Ifølge Jan Sture Skouen ved UiB lader en kognitiv tilgang i kombination med træning til at være den behandlingsmetode, som i dag har den bedst dokumenterede effekt mod rygsmerter.

Kognitiv behandling indebærer, at sundhedspersonalet lærer patienten at forstå, hvorfor smerterne udvikler sig, uden at der foreligger sygdom eller skade, eller hvorfor smerterne forsætter efter sygdom eller skade.

Har man ikke fået en skade påvist i ryg eller nakke, kan der være tale om smerter, som man ganske enkelt må lære at leve med.

»I dette tilfælde bør man ufarliggøre og normalisere smerterne. Hvis man afdramatiserer smerterne, bliver patienten også mindre bange for at bevæge sig. Og øget fysik aktivitet fører til bedre ryg,« fortæller Jan Sture Skouen.

Det er en smerteforklaringmodel, som sundhedspersonale, som behandler ryg- og nakkepatienter, bør kende, mener forskeren. Men mange kender den ikke.

»I dag lærer de lægestuderende heldigvis mere om håndteringen af disse patienter.«

Ikke taget alvorligt – og så bliver det alvor

Mange rygpatienter har nok oplevet, at de ikke bliver taget alvorligt. Hvis de praktiserende læger, fysioterapeuter og kiropraktorer fanger risikogrupperne tidligere, end de gør i dag, ville flere blive hjulpet på vej, mener han.

»I dag findes der gode og enkle værktøjer, som kan bruges til at finde ud af, hvilke patienter der har den dårligste prognose i forhold til langvarige sygemeldinger. Læger og andre sundhedsaktører skal lære at fange dem meget tidligere, og de skal ikke bare håbe, at det går over.

De bør især sætte ind over for de sårbare unge.

»Særlig dem som har en passiv livsstil og negativ ballast. I dag får de lov til at gå for længe og får for dårlig behandling. Disse unge risikerer at udvikle langvarige lidelser senere i livet.

Dobbelt uheldige

For nogle fylder smerterne alt for meget i livet. Mange falder derfor gradvist ud af arbejdsmarkedet.

»Nogle er mere sårbare og udsatte for smerte end andre. Det er ujævnt fordelt i befolkningen,« mener Jan Sture Skouen.

Nogle er simpelthen dobbelt uheldigt.

Folk med lavere uddannelse har oftere job, hvor de har mindre indflydelse på deres arbejdesopgaver. De har ofte mere fysisk eller ensidigt belastende jobs, og de kan ikke arbejde hjemmefra eller styre egen arbejdssituation.

Ifølge Jan Sture Skouen er de to sidstnævnte faktorer meget vigtige for at opnå en sundere nakke og ryg.

©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark