Med badevand på næsten 20 grader har de danske strande i den seneste tid lokket i det varme sommervejr. Du har måske prøvet at svømme rundt i længere tid og pludselig mærke, at du skal tisse.
Forskerne ved, at hvis du befinder sig nedsænket i vand, vil vandtrykket på kroppen presse blodet fra benene op til hjertet og væske fra vævet i kroppen ind i blodbanen, som så fortynder blodet.
En tur i bølgen virker præcis på samme måde som et vanddrivende middel, nyrerne går i gang med at udskille mere vand og salt i urinen - derfor behovet for toiletbesøg efter længere tids ophold i bølgen blå.
På den måde har en tur i vandet en gavnlig effekt udover det rent kølende.
»Hvis folk i gamle dage led af ødemer eller ascites, som er væske i bughulen på grund af dårlig lever - så sænkede man dem ned i vand for at få den overskydende væske ud, og det var meget effektivt,« fortæller professor i rumfysiologi Peter Norsk fra Københavns Universitet.
Men hvordan kroppen rent faktisk måler sit indhold af salt og vand, og dermed ved, at nu skal der udskilles mere eller mindre er en gåde.
Vand- og saltbalancen er afgørende for vores ve og vel, fordi en ubalance kan føre til væskeophobninger (ødemer), forhøjet blodtryk og risiko for hjerteanfald. Og da blodet forskydes op mod hjertet og fortyndes af væske fra vævene, vokser hjertet under badning med op til 30 procent - derfor skal mennesker med hjerteproblemer passe på, når de bader i havet.
Peter Norsk har de sidste 25 år arbejdet med at løse mysteriet omkring kroppens vand-salt-måler, bl.a. fordi den har en direkte effekt på vores blodtryk.
»Vi ved, at når jeg spiser mere salt og drikker mere vand, så vil kroppen også begynde at udskille mere salt og vand i urinen,« fortæller han.
Betegnelsen 'vanddrivende midler' er egentlig misvisende.
»De burde hedde saltdrivende,« forklarer Peter Norsk, der er professor i rumfysiologi ved Københavns Universitet.
»Disse midler driver saltet ud, og så følger vandet med. Derfor vil vanddrivende midler ikke i sig selv udskille mere vand.«
Hvis du mister for meget salt på grund af de vand(salt)drivende midler, kan der opstå et overskud af vand i kroppen.
»Der går cirka tre dage, så udskiller mine nyrer lige så meget vand og salt, som det jeg drikker og spiser. I de tre dage ophober kroppen saltet og dermed mere væske. Det får blodårerne til at udvide sig, og det øger blodtrykket.«
»Vi vil simpelthen kunne måle folks reaktion på at spise salt og se, om de er i faregruppen for udvikling af forhøjet blodtryk eller ej« - Peter Norsk
Tyngdekrafts-forskning førte til væskeforsøg
I årevis har Peter Norsk forsket i, hvordan tyngdekraften påvirker menneskekroppen. Især interesserer han sig for blodtrykket, og det er livsvigtig forskning, da forhøjet blodtryk medfører risiko for hjerte-kredsløbssygdomme som åreforkalkning i kroppens pulsårer, blodprop/blødning i hjernen, blodprop i hjertet, hjertesvigt, kredsløbsproblemer i benene samt påvirkning af nyrerne. Sygdomme, der er ved at overtage pladsen som den største dræber på Jorden.
På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er han omgivet af bøger, blodtryksudstyr og et vippebord, som han kan bruge til at ændre retningen af tyngdekraften med i forhold til kroppen.
»Da jeg lavede mine tyngdekraftsforsøg, sænkede vi blandt andet folk ned i vand for at simulere vægtløshed,« fortæller Peter Norsk.
»Nogle forskere har så ment, at når den øgede mængde væske i blodet udspiler kar og hjerte, så sender det forstørrede hjerte en refleks til nyrerne om at skille sig af med mere væske og salt.« Men Peter Norsk kan rent eksperimentelt vise, at det langt fra er hele forklaringen.
Proteinerne mangler
Blod består af blodceller og plasma, som vand og salte, næringsstoffer, affaldsstoffer og såkaldte plasmaproteiner. Proteinerne er med til at suge væske ud af vævet og ind i blodbanen, og jo mere du fortynder dit blod med vand, jo mere falder koncentrationen af protein - og det er her der opstår risiko for ødem-dannelser.
»Det samme sker, for folk som sulter. De får ødemer, fordi der ikke er nok proteiner i deres blod til at suge væsken ud af vævet, forklarer Peter Norsk.
Rumfysiologen peger på, at det må være fortyndet blod, som nyrerne reagerer på - når de begynder at udskille mere vand og salt i urinen.
»Det må være en måde, hvorpå indtag af mere vand og salt fortæller nyrerne, hvordan der skal udskilles mere,« forklarer Peter Norsk, som netop har modtaget en million kroner fra Lundbeckfonden til at teste sin hypotese
Har Peter Norsk ret i sin antagelse, kan det få store konsekvenser for mennesker, der lider af forhøjet blodtryk.
Kroppens vand- og saltbalance påvirker nemlig et hormonsystem i kroppen, som regulerer blodtrykket, og professor Norsk håber at kunne afgøre, hvor stor indflydelsen er.
»Det kan være, at påvirkningen er kraftigere hos nogle mennesker end hos andre. Det er perspektivet. Og hvis påvirkningen er betydelig, giver det så en større eller mindre risiko for forhøjet blodtryk senere i livet?« siger han
»Vi vil simpelthen kunne måle folks reaktion på at spise salt og se, om de er i faregruppen for udvikling af forhøjet blodtryk eller ej. På den måde vil vi i en tidlig alder kunne identificere de mennesker, som har en risiko for at blive syge.«
Artiklen er lavet i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet
