Røg fra brændeovne er 'farligere end antaget'
Røgen fra brændeovne er mere sundhedsskadelig, end man hidtil har troet og koster op mod 1000 danskere livet hvert år, konkluderer ny rapport. Forsker efterlyser større dansk undersøgelse.
Partikler fra brænderøg medfører hvert år mellem 200-1.000 for tidlige danske dødsfald, lyder det i rapport fra RUC. Brænderøgs-ofrene dør typisk 5-14 år før tid og tit efter en længere sygdomsperiode (Foto: Colourbox)

Når frosten bider, og sneen ligger som en dyne over Danmark, er vi danskere vilde med at fyre op i brændeovnen. Men den hyggelige knitren udsender sundhedsskadelige partikler, der gør brænderøgen til et af de helbredsmæssigt alvorligste forureningsproblemer i de danske byer og kvarterer.

Forureningen er ikke alene mere skadelig for sundheden, end man hidtil har antaget – den er også stigende. Siden år 2000 er udledningen af brænderøg fra dansk jord fordoblet. Alligevel er træfyring hidtil blevet friholdt for både miljø- og energiafgifter, og det skal der ændres på, hvis forureningen skal bekæmpes.

Det er konklusionen på en ny rapport udarbejdet af Ryan Lund, laborant og miljøtekniker og snart færdig som miljøplanlægger fra Roskilde Universitet (RUC). Et arbejde, han netop har fået karakteren 12 for på sit 3. kandidatsemester på Teknologisk Samfundsvidenskabelig Planlægning (TekSam).

Brænderøg særligt et problem i byerne

Rapporten er et sammenlignende litteraturstudie, hvor Ryan Lund gennemgår den globale forskning i luftforurening fra de sidste 20 år, blandt andet gennem interview med fire forskere fra Aarhus Universitet.

»Min gennemgang af forskningen dokumenterer, at brænderøgsforureningen herhjemme udgør et stigende sundhedsproblem i byzone på højde med forureningen fra trafikken, hvad angår sygdom og dødelighed.«

Fakta

Rapporten er udarbejdet blandt andet på grundlag af interviews med fire forskere fra Aarhus Universitet:

1) Professor og ph.d. og læge Torben Sigsgaard, Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Institut for Folkesundhed
2) Seniorforsker og miljøingeniør Ole Hertel
3) Seniorforsker og atmosfærefysiker Jørgen Brandt
4) Meteorolog og matematiker Helge Rørdam Olesen, alle tre fra Institut for Miljøvidenskab.

»Problemet er større, end mange forskere, medierne og politikerne hidtil har ageret efter, og der er derfor behov for flere politiske tiltag, hvis forureningen skal nedbringes,« siger Ryan Lund, der nu er ved at skrive speciale om regulering af brænderøgsforureningen i primært de danske byer.

Unødvendigt mange dør af brænderøg

Rapportens vurdering er blandt andet, at brænderøg medfører 200-1000 danske dødsfald hvert år før tid.

»Det må siges at være mange, set i lyset af at der ikke er noget rationelt behov for at benytte en brændeovn til at holde varmen i vinterhalvåret, eftersom Danmark er et rigt land, hvor der findes en lang række mere energieffektive og miljø- og sundhedsvenlige opvarmningsalternativer, der privatøkonomisk set er i samme prisklasse - for eksempel varmepumper eller fjernvarme,« mener Ryan Lund.

Han uddyber, at den udbredte brug af brændeovne er unik for Danmark. Andre rige, vestlige lande på vores breddegrader fyrer ikke nær så meget med træ i byerne.

Brænderøg og forurening fra trafikken er værst

Rapporten giver desuden videnskabelig dokumentation for, at partikel- og luftforureningen i den rige del af verden er den forureningstype, der fører til flest sygdomstilfælde og dødsfald.

Langs den vandrette X-akse ses de mest udbredte opvarmningsformer i Danmark (undtaget konventionel elvarme) og målinger af den gennemsnitlige brændeovn lavet i den mindre by Slagslunde samt en relativ ny lastbil (Euro IV eller Euro V motor). Den lodrette Y-akse afspejler den gennemsnitlige PM2,5-udledning (i vægt pr. varmeenhed) fra de enkelte varmekilder og lastbil. Søjlediagrammet illustrerer, at et gennemsnitligt individuelt naturgasfyr kun udleder omkring 1/1.000 af de partikler, som selv markedets mindst forurenende svanemærkede brændeovn udleder. (Diagram og tekst: Ryan Lund)

Forureningen består af forskellige partikelstørrelser, hvoraf 2/3 af de særdeles sundhedsskadelige af slagsen – de såkaldte fine partikler ’PM 2,5’ – kommer fra brænderøg. Fine og ultrafine partikler udgør de suverænt mest sundhedsskadelige luftforureningsfaktorer, fordi de kan trænge dybt ned i lungerne og gøre os syge. (Se detaljer i boksen under artiklen.)

Brænderøg skader især børn, ældre og syge

På baggrund af flere forskningsresultater konkluderer rapporten, at de fine partikler i brænderøgen kan medføre bl.a.:

  • Luftvejslidelser (kronisk lungesygdom (KOL), astma, bronkitis)
  • Hjertekarsygdomme
  • Kræft (især lungecancer men også hormonforstyrrende effekter, der bl.a. kan medføre testikelkræft)
  • Spædbørnsdødelighed
  • Lavere IQ

Især små børn, ældre og personer med kroniske luftvejslidelser eller hjertekarsygdomme er særligt udsatte for de sundhedsskadelige partikler i den forurenede luft. (Cirka 1/4-1/2 million danskere lider af astma, bronkitis eller KOL, og cirka 250.000 danskere lider af hjertekarsygdomme).

To store amerikanske videnskabelige studier (1 og 2) har tidligere påvist, at brænderøgsforurening indeholder en lang række af de samme særdeles sundhedsskadelige stoffer som tobaksrøg.

Studierne vurderede i starten af 90’erne, at de daværende luftforureningsniveauer for fine partikler i en række amerikanske byer havde samme alvorlige helbredseffekter som moderat overvægt og udsættelse for passiv rygning.

Røg fra brændeovne koster samfundet dyrt

Fakta

’PM 2,5’ betegner vægten af partikler, der har en diameter på op til 2,5 mikrometer.

Disse kaldes fine partikler og dannes især, når man fyrer med træ.

De fine partikler kan transporteres flere tusinde kilometer gennem luften og vurderes – på niveau med de lidt mindre fine partikler (PM1) og de ultrafine partikler (PM0,1) - som de mest sundhedsskadelige.

På grund af de sundhedsskadelige konsekvenser koster forureningen fra brændeovnene samfundet dyrt, lyder det.

I rapporten vurderes det groft, at brænderøgs-udledningen fra dansk jord alene i år 2000 kostede cirka 1 milliard kroner inden for landets grænser og cirka 3,4 milliarder kroner i resten af Europa.

»Sagen er, at det er svært helt præcist at måle udledningsmængderne fra de enkelte luftforureningsparametre - partikler, tjærestoffer, dioxin osv. - og dermed også at vide, hvordan for eksempel brænderøgspartiklerne præcist påvirker befolkningen. Udledningsmængderne og sundhedseffekterne afhænger blandt andet af brændselskvalitet og fyringsteknik men også af ovntype og skorstenens tilstand. Det gør det svært at foretage præcise målinger af brænderøgsforureningen sammenlignet med forurening fra trafikken, hvor man kan sætte en måler op ved siden af en trafikeret vej, og hvor forbrændingsprocessen i motorerne er langt mere kontrollerede og standardiserede pga. EU-krav til forurening.«

»Alligevel vurderer flere forskere faktisk i rapporten, at de sundhedsskadelige og dermed samfundsøkonomiske omkostninger er betydeligt undervurderede i byzonerne, blandt andet baseret på målingerne fra Danmarks Miljøundersøgelser,« fortæller Ryan Lund. (Se detaljer i boksen under artiklen.)

Tidligere har andre danske forskere konkluderet, at brænderøg ikke ser ud til at være nær så skadeligt som partikler fra trafikken.

Brænderøg er farligere end antaget

Fakta

Ifølge Miljøministeriet kan man begrænse forureningen fra sin brændeovn, hvis man følger fire råd:

1. Tænd op i toppen af brændet
Læg to stykker brænde i bunden. Ovenpå stabler du pindebrænde i lag med luft imellem. I stedet for at tænde op i bunden, skal man tænde op i toppen af brændet. Det giver en bedre forbrænding og mindre udslip af partikler.

2. Brug kun tørt træ
Vådt træ ryger for meget. Fyr aldrig med affald, reklamer, behandlet træ eller lignende.

3. Sørg for rigeligt luft
Skru først ned for luften, når flammerne bliver lysere. Fyr lidt ad gangen og brug ikke for store stykker træ.

4. Røgen skal være næsten usynlig
Gå udenfor og se, at der hverken er for meget røg, eller at det lugter grimt.

Man har længe været klar over, at røgen fra brændeovne udgør et sundhedsskadeligt problem. På baggrund af tidligere forskning har Miljøministeriet i efteråret 2011 lanceret kampagnen ’Rygestop-guide for brændeovne’ for at lære brændeovnsejerne at fyre rigtigt op og derved komme noget af den skadelige luftforurening til livs.

På baggrund af sin rapport er Ryan Lund af den opfattelse, at rygestop-guiden for brændeovne er et udmærket supplerende virkemiddel, men i sig selv utilstrækkeligt til at få brænderøgsforureningen ned på et sundhedsmæssigt forsvarligt niveau i byzone, ligesom det ikke var tilstrækkeligt at bruge oplysningskampagner alene til at bede rygerne om at lade være med at ryge indendørs i det offentlige rum.

»Gennemgangen af forskningen viser, at brænderøgsudledningen udgør et større sundhedsproblem i mange danske byer og kvarterer, end man hidtil har troet. Som pendant til de succesfulde og effektive indgreb over for passiv rygning, er der derfor behov for, at politikerne vedtager nogle effektfulde virkemidler, der kan føre til en markant formindskelse af brænderøgsforureningen i de danske byer,« siger han.

"Brug for politisk handling nu"

Ifølge rapporten understreger flere danske forskere desuden, at der er brug for et stort, landsdækkende epidemiologisk studie, der kan kortlægge luftforureningens - herunder brænderøgsforureningens - negative helbredseffekter i Danmark.

»Et sådant studie vil med stor sikkerhed kunne fastslå omfanget af sygdom og dødelighed forårsaget af blandt andet brænderøgs-udledningen. Men når det er sagt, er de negative helbredsskader af luftforurening videnskabeligt set allerede nu så velunderbygget et forskningsområde, at der er fuldt tilstrækkeligt belæg for at hævde, at Folketinget og regeringen bør handle nu. Så kan man sideløbende lave mere forskning,« vurderer Ryan Lund.

Professor ser gerne en stor undersøgelse

Professor, ph.d. og læge Torben Sigsgaard fra Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet er en af de forskere, der efterlyser et landsdækkende epidemiologisk studie.

»Som det fremgår af Ryan Lunds rapport, mangler vi bedre viden om, præcis hvor meget skade på sundheden, brænderøgsforureningen udretter. Vi ved blandt andet fra studier fra 3.-verdenslande, at indånding af partikler fra brænderøg hænger sammen med en højere dødelighed. Og vi ved, at  udledningen af brænderøgspartikler er steget i Danmark. Derfor går vi ud fra, at brænderøgspartiklerne har en indflydelse på sundheden. Men vi mangler et stort studie med en samtidig bestemmelse af brændeovnsforureningens størrelse og sygeligheden, der kan fastslå omfangets størrelse mere præcist,« forklarer Torben Sigsgaard.

Videnskab.dk har forelagt Ryan Lunds rapport for Miljøministeriet. Du kan læse ministeriets reaktion i artiklen Ministerium kigger på strammere regler for brænderøg

Så meget forurener partikler fra brænderøg sammenlignet med al anden luftforurening udledt fra dansk jord i 2009:

  • PM2,5 (fine partikler) = ca. 68 % (dvs. ca. 2/3) (samt en stigning på ca. 43 % siden år 2000)
  • PM10 (grove partikler) = ca. 55 % (dvs. godt halvdelen) (samt en stigning på ca. 40 % siden år 2000)
  • PAH - tjærestoffer (benzo(a)pyren) = ca. 84 % (dvs. ca. 4/5)
  • Dioxin (giftstoffer, der bl.a. dannes ved. forbrændingsprocesser) = ca. 47 % (dvs. knap halvdelen)

Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) 2011

Tallene fra DMU er ikke slagfaste. Faktisk er der en usikkerhedsgrad på +/- 30 procent, som skyldes, at forurening fra brænderøg er sværere at måle end eksempelvis forurening fra trafikken.

Sådan måles luftforureningen

Målingerne og beregningerne er foretaget vha. et computerbaseret modelsystem 'EVA-systemet' udviklet af Institut for Miljøvidenskab (Aarhus Universitet).

EVA-systemet beregner partikelforureningen i indåndingshøjde og beskriver hele forureningskæden fra udslip over spredning og kemisk omdannelse i atmosfæren til hvor udsatte folk er, der hvor de bor.

Desuden kan EVA-modellen beregne sammenhængen mellem udslip, negative sundhedseffekter og de samfundsøkonomiske omkostninger af sundhedseffekterne.