Personer med høje tindinger, måne, fure ved øret og kolesterolaflejringer på øjenlågene har markant øget risiko for at få en blodprop i hjertet. Det viser ny dansk forskning. (Foto: Colourbox)

Rynker, gråt hår, ’måne’ og ’høje tindinger’ er tegn på, at en person har et langt liv bag sig.

Men nogle af ansigtstrækkene kan også være tegn på, at personen har øget risiko for at få blodprop i hjertet.

Det viser et nyt stort studie med cirka 10.500 danskere, der har lagt ansigt og hjerte til forskningen.

Tegn uafhængige af alder og rygning

»Vores resultater viser, at furer ved ørerne, kolesterolaflejringer på øjenlågene, høje tindinger og måne afspejler kroppens biologiske alder og ikke bare den kronologiske alder.«

»Disse tegn er i vores undersøgelse forbundet med en øget risiko for blodprop i hjertet, som er uafhængig af den kronologiske alder og af andre kendte risikofaktorer for hjertesygdom som forhøjet kolesterol i blodet, blodtryk og rygning,« fortæller studiet ophavskvinde, Anne Tybjærg-Hansen, professor ved Københavns Universitet og overlæge ved Klinisk Biokemisk afdeling, Rigshospitalet.

Resultaterne er endnu ikke publiceret, men forventes publiceret snart i et anerkendt videnskabeligt peer-review tidsskrift. Anne Tybjærg-Hansen er dog forpligtet til at holde navnet på tidsskriftet hemmeligt indtil videre.

Studiet er præsenteret på en konference under American Heart Association.

Studie har været 35 år undervejs

Det nye studie tog sin begyndelse allerede i 1976 i den såkaldte ’Østerbroundersøgelse’.

Her blev mere end 10.000 personer i alderen fra 20 år og opefter undersøgt for synlige alderstegn, eksempelvis graden af gråhårethed, rynker, skaldethed i form af ”måne” og ”høje tindinger”, ørefure, kolesterolaflejringer på øjenlågene og kolesterolaflejringer i øjets hornhinde.

Desuden undersøgtes vægt, kolesteroltal, blodtryk, rygning og eventuelle sygdomme som eksempelvis diabetes.

35 år senere kunne forskerne bag det nye studie kigge tilbage på de undersøgte personers lægehistorik siden 1976.

Her noterede de sig, hvilke af de undersøgte personer, der siden hen havde haft problemer med hjertet.

Blandt de cirka 10.500 personer i studiet, havde 3.401 udviklet hjertesygdom, mens 1.708 havde fået blodprop i hjertet.

Alder påvirker naturligvis

Herefter kiggede forskerne efter en sammenhæng mellem tilfældene af hjertesygdom eller blodprop i hjertet og de synlige aldringstegn.

Resultatet gav umiddelbart sig selv, fortæller Anne Tybjærg-Hansen:

»Det er klart, at der er en sammenhæng mellem alder og såvel aldringstegn som risiko for hjertesygdom. Det er jo trods alt en aldersbetinget lidelse. Vi har derfor måtte filtrere vores data, så vi udelukkende kigger efter sammenhæng mellem de visuelle tegn på alder og risikoen for at få hjerteproblemer, uafhængigt af alder og af andre kendte risikofaktorer for hjertesygdom,« fortæller Anne Tybjærg-Hansen.

Data filtreret for alder og køn, samt for andre risikofaktorer for hjertesygdom

I databehandlingen har forskerne derfor filtreret data for den enkelte persons alder og køn. Dette fjernede sammenhængen mellem hjerteproblemer og rynker.

Forskerne filtrerede også for kolesterolindhold i blodet, vægt, blodtryk, livsstilfaktorer, rygning og social baggrund, der ligeledes kan have indflydelse på risikoen for at få hjerteproblemer uafhængigt af de visuelle alderstegn. Dette fjernede sammenhængen mellem hjerteproblemer og gråhårethed samt kolesterolaflejringer i hornhinden.

Tilbage stod forskerne med en sammenhæng mellem en øget risiko for hjerteproblemer og måne,  ”høje tindinger”, kolesterolaflejringer på øjenlågene og ørefure.

Blandt personer med tre af de fire nævnte træk havde 57 procent flere haft en hjertesygdom i forhold til personer, der ikke havde nogle af de nævnte træk 35 år forinden.

Høje tindinger hos mænd øger risikoen

Specielt kolesterolaflejringer på øjenlågene og ’høje tindinger’ hos mænd øgede risikoen, men ellers var det gældende, at jo flere af de visuelle tegn, personen havde ved undersøgelsen i 1976, des større var risikoen for, at personen havde oplevet hjerteproblemer de efterfølgende 35 år.

»Disse fire tegn på alder er altså ikke kun indikatorer for en persons kronologiske alder, men viser også deres biologiske alder, og hvordan deres hjerte har det,« siger Anne Tybjærg-Hansen.

Anne Tybjærg-Hansen fortæller, at læger i mange år, som en del af den almindelige objektive undersøgelse, har noteret, om folks udseende svarer til deres alder, eller om de ser ældre eller yngre ud.

»Vores forskning viser, at den information, som lægerne noterer, rent faktisk kan bruges til noget konkret,« siger Anne Tybjærg-Hansen.

Kollega kalder resultaterne interessante

Thomas Mandrup-Poulsen er professor på Biomedicinsk Institut ved Københavns Universitet og forsker i immunforsvarets rolle i hormonsygdomme.

Ifølge ham er resultaterne både troværdige og interessante.

»Resultaterne er baseret på en meget stor befolkningsgruppe, som er fulgt i mange år. Undersøgelsen kan ikke bevise en årsagssammenhæng, men rejser en række interessante muligheder,« siger han og fortsætter:

»Høje tindinger og skaldethed er forbundet med høj produktion af mandligt kønshormon, testosteron, men i modsætning til doping med anabole steroider, som er forbundet med øget risiko for hjerte-karsygdom, så synes høj egenproduktion af testosteron at beskytte, så det er næppe forklaringen.«

Siger måske noget om inflammation i kroppen

»Til gengæld er der fundet en sammenhæng mellem skaldethed, hjertekarsygdom og et lavt niveau af steril betændelse i kroppen. Kolesterolkrystaller i huden og kar-væggen aktiverer inflammatoriske celler, såkaldte skum-celler, som er centrale i udviklingen af åreforkalkning og hjerte-kar-sygdom.«

»Det er derfor muligt, at personer som aflejrer kolesterol i huden, også i højere grad gør det i karvæggen, uafhængigt af kolesteroltallet i blodet.  Det vil derfor være interessant at undersøge, om de påviste biologiske alderstegn er forbundet med et lavt niveau af inflammation i kroppen.«

»Store kliniske undersøgelser af, om anti-inflammatorisk medicin kan forhindre udviklingen af hjerte-kar-sygdom er for nylig blevet iværksat, og måske kan de biologiske alderstegn bruges som biomarkører for, hvem der vil have mest gavn af en sådan behandling,« vurderer Thomas Mandrup-Poulsen.