Regelmæssig sex er godt for dit psykiske helbred
Mindre stress, bedre immunforsvar, færre rynker og bedre søvn. Sex er ikke bare sjovt, det er også noget af det sundeste, du kan bruge din tid på.
sex samvær nærvær tæthed parforhold psykologi hjernen kemikalier endorfiner dopamin oxytocin prolaktin orgasme fysiologiske behov Abraham Maslow behovspyramide

Vi har alle grundlæggende psykologiske behov, som vi skal opfylde for at føle os mentalt sunde. Sex er (strengt taget) ikke et grundlæggende menneskeligt behov, men det er en vigtig del af kærlighed, nærvær og intimitet. (Foto: Shutterstock)

De fleste har nok hørt om alle de fysiske fordele, der følger i kølvandet på et godt sexliv – eksempelvis et bedre immunsystem, lavere blodtryk og flere forbrændte kalorier. Men kender du også de mange psykologiske fordele?

Historien kort
  • Her gennemgår to forskere de forskellige fordele ved regelmæssig sex.
  • Fysisk nærvær udløser en række kemikalier i hjernen og booster selværdet.
  • Sex gør os desuden klogere og får os til at føle os mere ungdommelige og se yngre ud.

Vi ved, at stress kan have alvorlige konsekvenser. Stress er i høj grad resultatet af en række interagerende psykologiske faktorer, som varierer meget fra den ene person til den anden.

Ikke desto mindre kan det medføre en lang række helbredsproblemer fra mild hovedpine, søvnbesvær og muskelspændinger til mere alvorlige problemer som immunsvækkelse og kronisk depression.

Evidens peger imod, at nærvær – både fysisk og følelsesmæssig – kan sænke stressniveauet.

Sex udløser en lang række kemikalier

Fysisk nærhed og intimitet kan udløse en lang række kemikalier i hjernen. Heriblandt:

  • Dopamin, der spiller en afgørende rolle i aktivering af vores belønningscenter, og som har betydning for fysiske og psykiske funktioner som indlæring, styring af bevægelser, stemningsleje, tankevirksomhed og hukommelse.
  • Endorfiner, som er kroppens egne morfinstoffer, og som bekæmper følelsen af stress.
  • Oxytocin, der er et hormon og et nervesignalstof, der også bliver kaldt ‘krammehormonet’, og som blandt andet forøger evnen til at føle medfølelse og empati.
  • Prolaktin, der frigives i hjernen efter en orgasme og ofte fører til døsighed og afslappethed, og derfor resulterer orgasmer ofte i, at vi falder i søvn.

Sex booster selvværdet

Et studie med gnavere har faktisk fundet, at angstfølelserne blev mindskede og cellevæksten i hippocampus (som er en del af det limbiske system, som også kaldes den emotionelle hjerne eller følelseshjernen) forøget, hvis de dyrkede sex dagligt i 14 dage.

Evidens indikerer desuden, at regelmæssig sex sænker stressrelateret blodtryk.

Det er blevet sagt, at »sex er som mad; det er først et problem, når du ikke får nok.«

sex samvær nærvær tæthed parforhold psykologi hjernen kemikalier endorfiner dopamin oxytocin prolaktin orgasme fysiologiske behov Abraham Maslow behovspyramide

Under en orgasme frigives hormonet prolaktin i hjernen, der ofte fører til døsighed og afslappethed, og derfor resulterer orgasmer ofte i, at vi falder i søvn. (Foto: Shutterstock)

For sex er det ikke så meget et spørgsmål om 'jo mere desto bedre' – en total mangel på sex kan værre ret så skadelig. Evidens peger imod, at mangel på sex er associeret med depressive følelser og lavt selvværd.

I dag er der et stort socialt pres om at være sexuelt aktiv, og det kan føles socialt stigmatiserende at have et ikke-eksisterende eller minimalt sexliv.

Sex kan på denne måde lette det sociale pres og hæve selvværdet.

Grundlæggende psykologiske behov

Abraham Maslow

Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk personlighedspsykolog, der sammen med andre regnes for grundlægger af retningen humanistisk psykologi med forbindelse til eksistentialistisk psykologi.

Hans hovedværk er Motivation and Personality (1954 og flere senere udgaver), hvori han forfægter det synspunkt, at menneskets væsen er grundlæggende godt og kun bliver lidelsesfuldt eller destruktivt som følge af uheldige livsvilkår.

I samme arbejde fremlægger han den behovspyramide, som har gjort ham kendt, og hvis bærende idé er, at nogle behov, som for eksempel sikkerhed, er stærkere end andre og skal tilfredsstilles, før andre behov som selvrespekt kan opfyldes.

Vi har alle en række grundlæggende psykologiske behov, som vi skal opfylde for at føle os mentalt sunde. 

Sex er (strengt taget) ikke et grundlæggende menneskeligt behov, men det er en vigtig del af kærlighed, nærvær og intimitet.

Den prominente amerikanske psykolog Abraham Maslow foreslog, at menneskelige behov kan inddeles i fem kategorier. 

Ud over de åbenlyse fysiologiske behov som vand, mad og søvn (organiske eller fysiologiske behov), er der fire kategorier af grundlæggende psykologiske behov: 

  • Følelsesmæssige og sikkerhedsbehov
  • Sociale behov
  • Behov for selvrespekt og anerkendelse
  • Behov for selvaktualisering eller selvrealisering

Vi skal selvfølgelig have vores fysiologiske behov opfyldt, men for at være lykkelige og ligevægtige mennesker har vi desuden behov for regelmæssigt at få opfyldt hver eneste kategori.

Det kan have en negativ effekt på vores mentale helbred, hvis alt for mange psykologiske behov ikke bliver mødt i lang tid. 

Flere studier indikerer endda, at social isolation kan forvarsle for tidlig død under visse omstændigheder.

Sex skaber nærhed

Nogle gange er der forskellige årsager til, at et par ikke regelmæssigt har sex, og det kan være starten på en ond cirkel.

En af parterne i forholdet har ikke lyst til sex, og til sidst begynder den ene at føle vrede over manglen på sex. Parterne glider længere og længere væk fra hinanden, indtil de til sidst slet ikke ønsker at dyrke sex sammen længere.

Det lyder måske meget indlysende; regelmæssig sex med kæresten eller ægtefællen har stor betydning for, hvordan vi kommer ud af det med hinanden.

Regelmæssig intimitet og nærhed gør os i stand til at føle os knyttede til hinanden på et dybere plan.

Sex gør dig klog

Sex ændrer hjernens kemi på alle mulige måder. Evidens viser, at sex faktisk øger den kognitive kapacitet. Et studie har endda fundet, at vi forbedrer vores evner for analytisk tænkning ved blot at mindes et tidligere sexuelt samvær.

Et andet studie indikerer, at seksuelt aktive gnavere har flere neuroner i deres hippocampus (hjernevinding beliggende i temporallappen, der har betydning for menneskets korttidshukommelse) end mus, der aldrig har haft sex.

Hjerneforbedringerne gik tabt efter, at den seksuelle aktivitet stoppede.

Forskning i den kvindelige orgasme, der målte hjerneaktiviteten, indikerede at det seksuelle klimaks aktiverer alle dele af hjernen. Blodtilstrømningen transporterer en bølge af næringsstoffer og ilt til hjernecellerne.

Populære hjernesimuleringsaktiviteter som sudoku, krydsord og hukommelsesspil har kun en marginal effekt og aktiverer kun en håndfuld hjerneceller i bedste fald. Forskning understøtter desuden en positiv sammenhæng mellem sex og evnen til at kunne huske ord.

Sex får dig til at føle dig yngre og se yngre ud


The Conversation er en uafhængig kilde til nyheder og holdninger fra akademikere og forskere leveret direkte til befolkningen.

Videnskab.dk oversætter og bringer løbende stof fra The Conversation på ForskerZonen.

Vores samfund lægger stor betydning i ungdom og skønhed. De fleste mennesker over 25 har hverken lyst til at se ældre ud eller føle sig ældre. Hvert år bruges svimlende summer på at bevare det ungdommelige udseende.

Et studie rapporterede, at regelmæssig sex kan få både mænd og kvinder til at se mellem fem og syv år yngre ud, end de rent faktisk er.

En række fordele følger i kølvandet på et mere ungdommeligt udseende som eksempelvis større selvtillid, lykke og entusiasme. Når vi føler os unge, ser vi også yngre ud.

Seksuel aktivitet er associeret med høj levealder og bedre helbred.

Også motion kan gøre stor gavn både fysisk og psykologisk. I løbet af et gennemsnitligt seksuelt samvær brænder mænd cirka 100 kalorier og kvinder cirka 70 kalorier.

Motion gør os ikke bare sundere, men forbedrer også vores humør, mindsker og hjælper med at håndtere stress, øger selvværdsfølelsen og energiniveauet – og listen fortsætter nærmest i det uendelige.

Ryan Anderson og David Mitchell hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Seneste ForskerZonen