Annonceinfo

Psykisk traume gør piskesmæld værre

Skader fra trafikuheld forværres af posttraumatisk stresssyndrom. Det viser ny dansk forskning. Smertebehandling bør derfor starte med behandling af det psykiske traume, mener forskeren bag den nye undersøgelse.

Hvis du vil gøre smerterne efter et piskesmæld så små som muligt, skal du have psykologhjælp i en fart efter dit uheld, mener dansk forsker. (Foto: Colourbox)

Flere end 6.000 personer får hvert år piskesmæld i forbindelse med en trafikulykke. Af dem udvikler mellem 15 og 25 procent desuden posttraumatisk stresssyndrom efter den voldsomme oplevelse.

Ny dansk forskning viser, at posttraumatisk stress kan forværre skaden fra piskesmældet og give patienten stærkere smerter.

»Vi kan se, at posttraumatisk stress leder til en øget kropslig bevidsthed og angst for bevægelse. Derfor oplever patienter med posttraumatisk stresssyndrom stærkere smerter, end de ellers ville have gjort,« fortæller psykolog og ph.d. fra Syddansk Universitets Institut for Psykologi, Tonny Elmose Andersen.

Tonny Elmose Andersen har netop færdiggjort sin ph.d.-afhandling om koblingen mellem posttraumatisk stress, katastrofetænkning, angst for bevægelse og udviklingen af kroniske smerter efter piskesmæld.

Posttraumatisk stress starter en kædereaktion

Ifølge Tonny Elmose Andersens forskning kan udviklingen af posttraumatisk stress i forbindelse med en ulykke skabe en uønsket kædereaktion:

  1. Posttraumatisk stress medvirker til, at patienter tænker ekstra negativt om de fysiske smerter efter en ulykke.
     
  2. De negative tanker - også kaldet katastrofetænkning - gør, at patienterne bliver bange for at bevæge sig af frygt for at gøre skaden endnu værre.
     
  3. Når patienter ikke bevæger sig, får de tit muskelspændinger, der er med til at forværre skaden.

»Konklusionen er, at posttraumatisk stresssyndrom medvirker til, at en betydelig gruppe patienter udvikler vedvarende smerter efter et piskesmæld,« forklarer Tonny Elmose Andersen.

Store forskelle i smerteforløb

Tonny Elmose Andersen har undersøgt alle piskesmældstilfælde på Aarhus Sygehus' skadestue i perioden fra sommeren 2009 til sommeren 2011. Herefter fulgte han patienterne i over seks måneder efter hændelsen.

Fakta

Forskningen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 205 personer, der havde fået piskesmæld efter en trafikulykke og efterfølgende havde smerter.

Undersøgelsen viste, at de patienter, der havde moderate til svære smerter seks måneder efter piskesmældet, havde betydelige symptomer på posttraumatisk stresssyndrom allerede inden for den første måned efter ulykken. Samtidig opfyldte hele 30 procent af disse patienter kriterierne for en posttraumatisk stresssyndroms-diagnose seks måneder efter ulykken.

Derimod havde kun tre procent af patienterne, der oplevede milde smerter, symptomer på posttraumatisk stress.

Smerte skal behandles psykologisk

På baggrund af sine resultater foreslår Tonny Elmose Andersen, at man i fremtiden starter smertebehandlingen af piskesmæld med en psykologisk behandling af det psykiske traume, hvis skaderne eksempelvis er opstået i en bilulykke.

»I canadiske studier har psykologer opnået lovende resultater, hvor de mindsker smerten ved at sætte ind med forebyggende psykologisk behandling allerede inden for 12 uger efter den ulykke, der har givet piskesmældet. Især tidlig behandling af angst og katastrofetænkning har vist gode resultater, fordi man hindrer på den måde hindrer folk i at holde psykisk fast i smerten,« siger Tonny Elmose Andersen.

Kroniske smerter skal behandles tidligere

Tonny Elmose Andersens forskning har desuden vist, at patienter med piskesmæld kun sjældent fik det bedre, hvis ikke forbedringen var kommet i løbet af de første tre måneder efter piskesmældets indtræffen.

»Jeg kunne se, at kroniske smerter allerede opstod efter tre måneder. I dag behandler man typisk først kroniske smerter flere år efter deres opståen. Men hvis smerterne allerede er kroniske efter tre måneder, kan man med fordel sætte behandlingen ind allerede der, inden de så at sige gror fast. Det gælder også smertebehandling gennem behandling af posttraumatisk stress,« foreslår Tonny Elmose Andersen.

:)

Desværre har jeg ikke tid til at svare lige nu, men du spørger til hvor jeg har infoen fra
http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0CCYQFj...

Smertebehandling, nakketræning, psykoterapi

Hej Charlotte, Tonny mfl.
Det er alletiders hvis der nu er fundet en rimeligt sikker causalitet imellem PTSD og udviklingen af kronisk whiplash associeret nakkelidelse. Vil gerne henlede opmærksomheden på et af de største randomiserede behandlings-studier nogensinde : Studiet udført ved det, der indtil nyligt hed Ringe Rygcenter, omfattede 450 akutte W-ramte personer, der hver fik 1 ud af 3 forskellige typer behandling. Behandlingerne havde slet ingen betydning for udfaldet ½ (eller var det 1 ?) år efter. Det eneste der havde en signifikant betydning var de ramtes indstilling fra starten : Var den optimistisk ("Åhr når jeg har fået ondt et eller andet sted, f.eks.efter det I jo bare kalder for en forstuvning, så plejer det da altid at gå over igen) - så blev man rask. Var den derimod pessimistisk ("Åh nej, jeg er også altid så uheldig og jeg har læst på nettet og hørt, at der er SÅ mange, der ender med kronisk invaliditet efter whiplash") - så blev man ved med at have sine symptomer, altså endte med at være kronisk ramt. Selv har jeg deltaget i et mindre studie, hvor min ex (samme efternavn, masterafhandling Kbh Uni) fandt, at planer - ca. en måned efter traumet - om at søge om erstatning, havde højsignifikant negativ betydning. Desuden at samvittighedsfulde personlighedstyper (IKKE de neurotiske d.o.) havde større risiko for at ende som kronisk ramte.
Selvfølgelig skal der fra starten behandles med smertestillende midler i passende mængde og de akut W-ramte skal anbefales af lave nakkeøvelser dagligt. Men det er klart på sin plads at identificere dem, der på et psykologisk grundlag er i større risiko for at blive kronisk ramte og tidligt tilbyde dem en kognitiv smertetacklings-terapi.

Krop og psyke - hænger ALTID sammmen...

Hej Tonny,
Interessant undesøgelse. Den overrasker mig ikke så meget i det jeg tidligere har læst om samtaleterapeutisk behandling skulle have en effekt. Jeg kunne dog ikke finde noget videnskabeligt der understøttede teorien. Jeg har selv whiplash men er ikke uarbejdsdygtig. Men jeg har søgt mange alternative behandlingsmuligheder idet lægen ikke kunne hjælpe med smerterne.
Jeg kan nikke genkendene til det forløb du beskriver. Der skal sikkert sættes ind på flere fronter. Som du selv beskriver er der en tendens til at "skåne" nakke området og dermed risiko for udvikling af muskelinfiltrationer der så giver smerter. Rigtig godt set. Det vil være dejligt om vi generelt i sundhedssystemet blev bedre til at behandle både krop og psyke i vores tilgang til forebyggelse og behandling.

Mange hilsener
Charlotte Gudiksen, sygeplejerske

Indlæg slettet

Indlæg slettet pga. personangreb. Hold venligst en venlig tone i debatten.

Redaktionen

Baggrunden for undersøgelsen

Kære Pernille

Ved ikke helt hvad du baserer dine påstande på. Men først og fremmest, så arbejder jeg ikke sammen med forskningsklinikken for funktionelle lidelser. Studiet jeg har udført er i samarbejde med Aarhus skadestue og videnscenter for psykotraumatologi syddansk universitet. Data er ikke et tilfældigt udsnit af piskesmældsramte, ligesom patienterne ej heller er rekrutteret gennem forskningsklinikken. Jeg har derimod fulgt hele kohorten (dvs. Alle patienter der i en periode på 2 år henvendte sig til skadestuen efter et whiplashtraume grad 1-3).
Dernæst er min primære motivation faktisk at hjælpe whiplashramte. Jeg har som klinisk psykolog gennem 10 år arbejdet kognitiv adfærdsterapeutisk med at hjælpe kroniske smertepatienter, herunder whiplash ramte. Jeg har derfor ikke nogen særlig interesse i at medicinere patienter, hvilke jeg ej heller har kompetence til. Dermed ikke sagt at det ikke virker, det skal jeg ikke udtale mig om.
Jeg skal også slå fast at jeg IKKE siger at årsagen til kroniske smerter efter whiplash skader er psykologisk. Den international forskning og også vi har fundet, at der er en signifikant sammenhæng mellem udviklingen af kroniske smerter og PTSD. Det er altid svært at sige noget om kausalitet (hønen og ægget diskussionen), men data peger på at smerter og PTSD gensidigt kan vedligeholde hinanden og forstærke smertetilstanden over tid. Vi har derfor planer om at påpegynde et studie, hvor den lille, men væsentlige procentdel (ca. 15%) som samtidig med stærke smerter også udviser moderate symptomer på PTSD samt en række andre risikofaktorer tilbydes en tidlig forebyggende behandling hvis de 12 uger efter ulykken fortsat har væsentlige symptomer. Behandlingen er et supplerende tilbud til den sædvanlige og er baseret på kognitive adfærdsterapeutiske principper.
Sidst men ikke mindst skal det nævnes at en populærvidenskabelig artikel som denne altid kommer til at fremstå lidt firkantet. Jeg er fx ikke så glad for kommentaren som journalisten har skrevet under billedet. Jeg mener ikke at alle patienter så hurtigt som muligt efter deres piskesmældsulykke skal skynde sig til psykolog, det må stå for journalistens regning. Det jeg mener og som vi finder videnskabeligt belæg for er, at den ovennævnte lille men væsentlige gruppe (de ca. 15%) udviser en række psykologiske risikofaktorer, herunder ptsd, katastrofetænkning, angst for bevægelse, depressive symptomer, som med fordel vil kunne behandles sideløbende med den øvrige behandling og gerne omkring 12 uger efter ulykken. Ikke dagen efter og ikke 6 mdr. efter. Dette er ikke afprøvet endnu herhjemme, hvorfor vi har planer om at udvikle et sådant supplerende tilbud. Igen må jeg understrege, at smerterne er reelle og de jo stammer fra et fysisk traume, men det betyder ikke at psyken ikke er en vigtig med eller modspiller i forløbet. Smerter er aldrig kun psykiske, ligesom de aldrig kun er fysiske, idet smerter er en subjektiv oplevelse. Desværre bliver debatten omkring whiplash ofte afsporet af denne simple dualistiske tankegang.
Til sidst vil jeg henvise til min PhD afhandling, som inden længe vil kunne downloades eller bestilles gennem syddansk universitet. I denne vil man kunne læse mere detaljeret om studierne som ligger til grund for aktuelle lille artikel.

Mvh
Tonny Elmose Andersen, autoriseret psykolog, cand.psych., ph.d.

Du prøvede igen at korrekse professoren..

Og det synes jeg da er meget sjovt. At det så samtidig er åbenlyst at professor i psykiatri viser større viden om psykiatri end dig vil de fleste nok mene ha ha. Din cherry-picking er fantastisk : )

Mvh Dorte

(I øvrigt virker dit link ikke. Din reference er ligeledes så dårlig, at der ikke kommer hit frem på pubmed, når man indsætter din beskrivelse af artiklen. Derimod mange hits på dobbeltblindede forsøg, hvor der effekt af SSRI ved PTSD : ) ).

Medicin virker ikke

Poul Videbech anbefaler på hans hjemmeside at SSRI er en behandlingmulighed sammen med CBT. Men SSRI virker ikke:

Early Psychotherapy, Not SSRI Therapy, Prevents Chronic PTSD in Large Trial

http://www.medscape.com/viewarticle/567859

Så har vi det på plads at antidepressiv medicin ikke virker og at der ifølge Poul Videbech er utilstrækkelig evidens for effekt af andre former for psykofarmaka, som fx benzodiazepiner. Pga. tendens til vanedannelse og afhængighed er sidstnævnte præparater sjældent en god ide, som han skriver.

Godt så, ikke mere medicin snak i denne tråd.

Det bliver personligt det her:

Søren:

Forventeligt vil du nu komme med diverse anklager mod psykiatrien og nægte at kigge på relevante kliniske vejledninger.

Jeg ville have svaret en anden person mere konkret. Dig vil jeg endnu engang anbefale at læse Sundhedsstyrelsens referenceprogram om behandling af angstlidelser fra 2007. Og herudover Dansk Selskab for Almen Medicin DSAMs guideline på området. Som du vil se er kognitiv adfærdsterapi meget anbefalet ved lidelser indenfor angstspektret.

Hilsen Dorte

Dorte Wulff

Hvis medicin er en mulighed sammen med CTS, hvilke præparater taler vi så om?

Søren Nielsen

Nej Søren så unuanceret ser jeg ikke på det. Det afhænger af sværhedsgrad af PTSD, komorbiditet og effekt af behandlingen. Men CBT hos kvalificeret autoriseret psykolog med relevant psykoterapeutisk uddannelse vil være førstevalgsterapi hos mange med PTSD. (Hvis patienten vil.) Eksponering har i alt fald vist sig dokumenteret effektiv hos mange subgrupper med den angstlidelse.

Dorte Wulff: Det er dermed

Dorte Wulff: Det er dermed ikke medicin han nævner. Men derimod mere målretning mod psykoterapeutisk behandling af selve angstlidelsen PTSD, hvor CBT jo er almindeligt at tilbyde.

Mener du dermed at angslidelsen PTSD kun bør behandles med CBT?

@ Hanne og Pernille.

@ Hanne: Hvorfor nævner du miljøgifte her? (igen igen) Det er at afspore artiklens emne. (igen igen)

@ Pernille: I artiklen, som der er link til den fulde tekst af, nævnes ikke medicin... (I øvrigt anvendes antidepressiv medicin naturligvis IKKE almindeligvis til mennesker med svære psykoser, hvor anti-psykotika er mere relevant ; ) ). Der nævnes i artiklen, at en behandlingsmetode ved både PTSD og langvarige smertetilstande er kognitiv adfærdsterapi (=CBT). Det er dermed ikke medicin han nævner. Men derimod mere målretning mod psykoterapeutisk behandling af selve angstlidelsen PTSD, hvor CBT jo er almindeligt at tilbyde..

Mvh Dorte

Tilvænding

Når tinnitussen hyler, nakkehvirvlerne knaser, et bånd af konstant smerte ligger over nakken og der ind imellem kommer voldsomme kramper i nakkemusklerne, så kan jeg godt blive lidt bitter på hende der drønede op bag i mig, medens jeg holdt for rødt. Om det kan kaldes posttraumatisk stresssyndrom, ved jeg ikke. Om jeg har forsøgt at gøre noget ved det? Jo det har jeg. Der er ingen grænser for hvor mange forskellige behandlingsformer man bliver tilbudt. Det hjalp på mit hold i ryggen. Det var fordi jeg gik med min tegnebog i højre baglomme, og den blev tyndere og tynder, fordi alle disse tilbud, var jo ikke gratis. De hjalp bare ikke på det i nakken. Men man kan lære at leve med det. Der er jo heller ikke så mange andre muligheder.

Baggrunden for undersøgelsen

Tonny Elmose Andersen har formentlig hentet hans data fra undersøgelser på Klinik for funktionelle lidelser. Man kan hurtigt ved en søgning se at han arbejder sammen med denne klinik.
Her forskes der i hvordan man kan samle folk med blandt andet piskesmæld, kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi mv. under ét tag og give dem antidepressiver, som normalt gives til folk med stærke psykoser.
Meningen med hele den forskning er at spare penge for det offentlige, sælge flere antidepressiver osv. (Se COWI's undersøgelse)
Derfor opfattes den her artikel som ret irrelevant. De 205 personer der er spurgt i denne forbindelse, har formentlig alle piskesmæld. Men når deres piskesmæld fortsætter med at være hæmmende kan det også skyldes andre ting end psyken. Det kan jo være at der rent faktisk er kommet ubalance i kraniet, at disse personer har blødere led end andre osv.
Det jeg prøver at sige er at Tonny Elmose Andersen kun vurderer ud fra hvordan man kan putte flere piller i disse mennesker og ikke i en oprigtig interesse i at helbrede dem. Denne påstand understøttes af hans samarbejde med personer fra "klinik fra funktionelle lidelser" (Lene Vase og Per Fink)
Når Videnskab sætter sådan en artikel ind, så undrer jeg mig. For der er ikke belæg for den. Klinik for funktionelle lidelser er igang med forskning, men denne er endnu ikke underbygget og færdig- og da Tonny Elmose Andersen tager udgangspunkt i disse ikke færdige undersøgelser - så har jeg svært ved at se relevansen for at det bliver bragt herinde.

Om en mulig sammenhang.

Psykisk (og fysisk) stress øger organismens belastning med frie radikaler.
Et fysisk traume som f.eks. et piskesmæld giver skade på vævet og øger frigørelsen af frie radikaler.
Så der må formodes at være synergi-effekt mellem psykisk traume og et piskesmældslæsion.

Frie radikaler er medvirkende i en betændelsesreaktion, som jo bekendt giver smerter.

Så kan man jo overveje om psykisk stress alene skyldes psykiske årsager eller om belastning med miljøgifte, som jo også både medvirker til øget belastning med frie radikaler og til ændring at kroppens dannelse af neurotransmittorer (også kaldet signalstoffer, da det er stoffer som transmitterer et signal fra en celle og til den næste) kunne være med i spillet ?

Seneste fra Krop & Sundhed

Grønlandske stemmer

Aviaja

»Det er vigtigt, at lokalbefolkningen uddanner sig, for bedre at være en del af udviklingen og bedre kunne tjene penge på viden i stedet for at tjene penge på tønder af olie«

Aviaja Lyberth Hauptmann, ph.d.-studerende på DTU.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg