Annonceinfo

Pizzabakker og chipsposer kan give brystkræft

Kemikalier i f.eks. regntøj, chipsposer, bagepapir og pizzabakker øger risikoen for brystkræft, viser ny dansk forsking. Stofferne er også under mistanke for at have forbindelse til ADHD.

Det er hurtigt og nemt at bestille en pizza, men måske skal man tænke sig, inden man næste gang ringer til Romas Pizzeria: Pizzabakker indeholder stoffer, som kan udløse brystkræft og påvirke muligheden for at få børn, viser ny forskning. (Foto: Colourbox)

Hvis du vil minimere risikoen for at udvikle brystkræft hos dig selv eller dit barn, kan det måske være en idé at prøve at finde ud af, hvilke genstande du kommer i kontakt med i hverdagen. 

Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at stoffer i et væld af populære ting fra vores hverdag indeholder stoffer, der øger risikoen for brystkræft.

»Stofferne ser ud til at være både hormonforstyrrende og udgøre en risikofaktor i forhold til udviklingen af brystkræft. Fordi stofferne ikke bliver opløst i fedt, har man i lang tid ikke regnet med, at de blev ophobet i kroppen – men det bliver de altså,« siger Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen, professor på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

Overraskende effekt på brystkræft

De danske forskere har sammen med kolleger fra Grønland og Canada undersøgt 31 grønlandske kvinder, der fik konstateret brystkræft i perioden 2000-2003; det svarer til, at 80 procent af alle brystkræftramte kvinder i Grønland i den periode er med i undersøgelsen.

Fakta

Der er kun lavet ganske få studier af, hvordan perfluorerede stoffer påvirker kroppen, men hidtidig forskning antyder, at de kan påvirke fostres vækst og udvikling, fertilitet hos både mænd og kvinder – og muligvis har PFC-stofferne også en association til ADHD. »Men det kræver flere studier, før vi kan bekræfte det,« beretter Eva Bonefeld-Jørgensen.

Ved hjælp af spørgeskemaer og blodprøver fra kvinderne og sammenligninger med en kontrolgruppe på 115 raske kvinder har forskerne fundet ud af, at kvinderne havde flere forskellige giftige stoffer fra omgivelserne i kroppen.

Det drejer sig om blandt andet nedbrydelige miljøkemikalier som PCB, organiske pesticider og så en særlig gruppe af stoffer, som man hidtil ikke har tænkt på som en risiko: såkaldt perfluorerede stoffer.

»Vi havde forventet, at det ville slå ud hos patienterne, at de var udsat for PCB og organiske pesticider. Det gør det også hos den fjerdedel af kvinderne, der er hårdest ramt – men de perfluorerede stoffer slår igennem på alle niveauer for brystkræft. Det var vi ikke forberedte på,« fortæller Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen, leder af Center for Arkitsk Miljømedicin.

Perfluorerede stoffer findes også i mad

De perfluorerede stoffer gemmer sig også bag betegnelsen PFC-stoffer og findes så mange steder i vores omgivelser, at det er stort set umuligt at undgå dem. I en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet nævnes i flæng:

  • Regntøj 
  • Teflonbelægninger 
  • Pizzabakker 
  • Chipsposer 
  • Bagepapir 
  • Imprægneringsmidler 
  • Neglelak 
  • Tandtråd
  • Tæpper

Fakta

Perfluorerede stoffer er kemisk set en gruppe stoffer, hvor der på carbonkæden er flere fluorforbindelser, som erstatter hydrogen. Et fuldt fluoreret stof er en organisk forbindelse, hvor alle hydrogener på en carbonkæde er udskiftet med fluor. De stoffer kaldes perfluorerede stoffer. De bliver bl.a. brugt i industrien til at gøre materialer vandafvisende.

Kilder: Forbrugerkemi.dk og au.dk

Som om det ikke var nok, findes stofferne også i kød og andre fødevarer.

»Disse stoffer er jo enormt praktiske i vores hverdag, for madpapir er jo perfekt til børnenes madpakker, imprægnering gør jakkerne vandafvisende, og teflonbelægning gør, at bøffen ikke hænger fast på panden. Problemet er bare, at PFC-stofferne nu viser sig at blive optaget og ophobet i kroppen, og det har altså konsekvenser for vores helbred,« fortæller Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen.

Vi bør vide, hvad der er i selve indpakningen

Forskerne vil nu kaste sig over tilsvarende undersøgelser i danske kvinder. Ifølge professoren er det dog allerede nu en logisk konsekvens, at vi som forbrugere ikke bare oplyses om, hvad der er af indhold i f.eks. maden eller tøjet, men også hvad der er i selve indpakningen, mens varerne ligger i butikken.

»Når vi nu ved, at emballagen i sig selv også kan være sundhedsskadelig, er det selvfølgelig vigtigt, at forbrugerne fremover oplyses om, hvilke stoffer der findes i emballagen. I dag har man mulighed for at købe f.eks. svanemærket bagepapir uden perfluorerede stoffer, men i langt de fleste tilfælde har man som forbruger ikke en jordisk chance for at gennemskue, om der er brugt PFC-stoffer i emballagen,« bemærker hun.

Undersøgelsen er netop offentliggjort i tidsskriftet Environmental Health.

Forskeren har selv droppet teflon

@John:

Produkterne afgiver stofferne til fødevarerne og omgivelserne og havner på den måde i vores krop. Det er ikke nødvendigvis mere indviklet end som så. Forskeren ville f.eks. aldrig lade sine børn bruge en teflonpande, kan man læse på AU's hjemmeside:

http://health.au.dk/nyheder/arkiv/nyprofessorharstaerkemeningeromhormonf...

Men det er et område, der skal forskes mere i, før vi kender alle detaljer om eksponering og konsekvenser.

VH Thomas, Videnskab.dk

Kommercielt link om alternative terapier.

Teflon-linket i John B. Pedersens indlæg fører til en side med tvivlsomme artikler om alternative terapier camoufleret som videnskabelige undersøgelser, og med henvisninger til producenter af alternative "helbredelsesmidler". De postulerede "videnskabelige" undersøgelser er uden reference til, hvor undersøgelserne er foretaget og publiceret. Det er en typisk fremgangsmåde til at misbruge videnskabens navn, og er i reklamebranchen kendt som "luderreklamer".

Selv om jeg er tilhænger af forskning i alternative terapier, ville jeg ikke et øjeblik stole på oplysninger fra denne side, og da slet ikke om teflons giftighed. Det antydes, at fugle dør i løbet af få minutter, hvis de udsættes for teflondampe. Det er jo så besynderligt, at vi ikke ser stuefuglene dratte døde om, når vi steger maden på en teflonpande.

Som jeg skrev i mit indlæg længere nede, så er alting giftigt, men de doser vi udsættes for i godkendte teflonprodukter giver ikke anledning til at frygte for vores liv og helbred. Det er langt farligere at gå en tur i skoven end at bruge teflonbelægninger på køkkentøj og andre steder.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Hvorfor afgives de giftige stoffer

Det er fint at informere om, at en lang række produkter indeholder giftige stoffer. Men fortæl os da, hvornår de afgives og videreføres til os mennesker. Skal vi aldrig spise pizza der har været i en pizzabakke, eller er det kun når bakken bliver våd der afgives stoffer?
Kan vi aldrig bruge teflonpander, eller er det kun, når teflonbelægningen bliver skadet og små stumper havner som en del af aftensmaden, at det er giftigt?

Man kan let slynge en masse giftige ting ud og få en rigtig skræmmeartikelsoverskrift, der giver en masse klik, men fortæl os da noget brugbart.

Jeg blev selv lidt nysgerrige mht teflon og fandt følgende side om teflon

Både madpapir og bagepapir

Ja, stofferne findes i både madpapir og bagepapir.

VH Thomas

Bagepapir/madpapir

Bagepapir og madpapir er jo ikke det samme. Er det også fundet perflurerede stoffer i madpapir?

Lægevidenskabens tunnelsyn.

Gang på gang bliver vi præsenteret for "videnskabelige" undersøgelser, der fortæller os, at dette eller hint er farligt, og giver os kræft eller allergi eller fosterskader eller hjerte/kar-sygdomme eller andre alvorlige lidelser. Næste år gør man så nye signifikante opdagelser om, at det er helt andre stoffer, der er de skyldige. Denne tendens blev morsomt og rammende beskrevet i den gamle revyvise "Det er farligt indeni."

En af min studietids professorer, fysiologen og multiforskeren dr. Poul Brandt Rehberg, udtrykte det således: "Alting er giftigt. Det er kun et spørgsmål om, hvor stor en dosis der skal til for at fremkalde en forgiftningsreaktion." I et eksperiment med sig selv havde han fremkaldt en vandforgiftning af destilleret vand tilsat den samme koncentration af biosalte som cellevæske. Men han understregede også, at hvad der er giftigt for den ene, er ikke nødvendigvis giftigt for den anden. Vi reagerer med store individuelle forskelle på såvel biokemiske påvirkninger og psykiske påtrykninger udefra.

Og her ligger hunden begravet. Den vestlige lægevidenskab er stærkt fikseret på, hvad vi kan kalde, signifikans-paradigmet. Den komplekse menneskelige organisme betragtes som et biokemisk apparat, hvor afvigelser fra en standardreaktion anses for en sygelig tilstand, der kan reguleres med biokemiske midler. Psykens indflydelse og genetiske forskelle på patienterne bagatelliseres i størstedelen af den angiveligt "lægevidenskabelige" forskning.

Det har så medført, at lægeindustrien (for den har efterhånden mere karakter af en industri, end af et humanitært forskningsområde) både har lukket af for en bred forståelse af den menneskelige organisme, og samtidig sammenbidt bekæmper læger, der søger at forstå mennesket ud fra en anden og mere holistisk vinkel. Danmark er desværre blevet et af de værste lande til at undertrykke alternative videnskabelige metodikker til at udforske den menneskelige organisme.

Dette snæversyn har så medført, at helbredssektoren er blevet et tag-selv-bord for alle, der påstår at kunne kurere folk for virkelige og påståede dårligdomme. Når man over en bred bank benægter alternative terapiers muligheder på trods af åbenlyse resultater, svækker man så tilliden til både videnskaben i almindelighed og lægevidenskaben i særdeleshed. Den generelle indstilling hos danskere er i dag, at nok kan lægerne hjælpe på mange områder, men de er ikke så kloge, som de prøver at bilde folk ind. Og alternative terapier kan nogle gange hjælpe, hvor lægerne har givet op.

Psyken har en langt større indflydelse på vores helbred og immunforsvar, end lægevidenskaben vil anerkende. Hvad vi trænger til er en bredere forståelse hos lægerne for, at randomiserede dobbeltblindforsøg kun er en enkelt af mange måder at opnå videnskabeligt pålidelig viden om mennesket.

I stedet for at stirre sig blind på vore ligheder og på flertallets biokemiske reaktioner, skulle man måske interessere sig mere for forskellene på de enkelte patienter. Det er, hvad en række af de alternative terapier forsøger. At benægte deres resultater fører ikke til afgørende ny viden. Det gør kun en fordomsfri forskning, der medtager psykens indflydelse på de fysiske og biokemiske processer.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Også aluminium fremkalder brystkræft.

Har I ikke glemt at nævne aluminium ?
Også aluminium fremkalder brystkræft.
Og de fleste putter det under armene hver dag i form af deodorant.
Links:
Aluminium, antiperspirants and breast cancer.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16045991
Analysis of aluminium content and iron homeostasis in nipple aspirate fluids from healthy women and breast cancer-affected patients
http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/jat.1641/abstract

Sjove børn

Hvis vores madvare bliver kemiskforurenet af de materialer de bliver pakket ind i så er problemet ganske omfattende og der er alle mulige gode grunde til at slå alarm.

Forskerne bag disse resultater skal finde en måde så de i første omgang kan få pressen til at tage problemet op så borgene kan informeres om den fare de udsætter sig selv og deres familie for – for uden et massivt pres fra forbrugerne sker der intet – industrien forsætter med at bruge hvad der er bedst og billigst for dem selv og politikerne gør intet før de kan se der er stemmer i at have en holdning.

For at sige det rent så vil jeg sgu ikke finde mig i at mine mad- og drikkevare forurenes med kemikalier – specielt ikke hvis der findes alternativer til den emballage vi benytter der kan forhindre min mad i at blive forgiftet.

En af de retninger man kunne kikke i var f.eks. den tabubelagte hamp – den har på flere punkter vist sig at være mange oliebaseret produkter overlegen – det er muligt at fremstille plastposer som er baseret på olie fra hamp og som ikke forurener naturen eller afgiver gift til fødevarerne og hampefiber kan erstatte mange af de forskellige kunstfiber der bruges i industrien – oliedrengene er dog ikke så glade for at miste deres indtægtskilde så de går rundt og fortæller grimme ting om hamp.

Men først skal borgerne informeres om problemets omfang – for hverken industrien eller politikerne løfter en finger før de kan se fordele for dem selv – de vil da nemlig blæse på at vi taber både hår og ben fordi vores gulerødder pakkes i kemiskaffald – så uden pres fra os der køber varerne sker der intet.

Vi må kræve at få et reel valg når vi handler ind og det kan vi få hvis det fremgår tydeligt at den latterlige plastik de har pakket din agurk ind i dræber dine sædceller eller giver sjove børn.

Sådan

Hej Kim

Det er i tilfældet med fødevarer en direkte afsmitning fra emballagen. Det er derfor, forskeren argumenterer for, at det skal stå på pakkerne, om de indeholder PFC-stoffer.

VH Thomas, Videnskab.dk

Hvordan?

Vi kan hurtigt blive enige om at der er for meget kemisk skidt i vores omgivelser og i de produkter vi køber – men eftersom der ikke mig bekendt er ret mange der æder pizzabakker og chipspose så hvordan optager vi de forskellige stoffer?

Sker der en ”vandring” af kemikalier fra emballagen til produkterne eller kan vi først optage giften efter den har været en tur ude og vende i naturen - dvs. efter vi har kasseret pizzabakken og den evt. er blevet brændt og dermed afgiver giften til omgivelserne?

Hvis kemikalierne afgives mens vores madvare opbevares i poserne så er det jo et kæmpe problem – for hvad hjælper det så er jeg bruge tid og penge på at finde sunde giftfri tomater eller bærerdygtige fisk hvis de så derefter pakkes ind i poser der burde være blevet sendt direkte til fra posefabrikken til KommuneKemi

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Krop & Sundhed

Annonceinfo
Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Seneste blogindlæg