Teflon-linket i John B. Pedersens indlæg fører til en side med tvivlsomme artikler om alternative terapier camoufleret som videnskabelige undersøgelser, og med henvisninger til producenter af alternative "helbredelsesmidler". De postulerede "videnskabelige" undersøgelser er uden reference til, hvor undersøgelserne er foretaget og publiceret. Det er en typisk fremgangsmåde til at misbruge videnskabens navn, og er i reklamebranchen kendt som "luderreklamer".

Selv om jeg er tilhænger af forskning i alternative terapier, ville jeg ikke et øjeblik stole på oplysninger fra denne side, og da slet ikke om teflons giftighed. Det antydes, at fugle dør i løbet af få minutter, hvis de udsættes for teflondampe. Det er jo så besynderligt, at vi ikke ser stuefuglene dratte døde om, når vi steger maden på en teflonpande.

Som jeg skrev i mit indlæg længere nede, så er alting giftigt, men de doser vi udsættes for i godkendte teflonprodukter giver ikke anledning til at frygte for vores liv og helbred. Det er langt farligere at gå en tur i skoven end at bruge teflonbelægninger på køkkentøj og andre steder.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Det er fint at informere om, at en lang række produkter indeholder giftige stoffer. Men fortæl os da, hvornår de afgives og videreføres til os mennesker. Skal vi aldrig spise pizza der har været i en pizzabakke, eller er det kun når bakken bliver våd der afgives stoffer?
Kan vi aldrig bruge teflonpander, eller er det kun, når teflonbelægningen bliver skadet og små stumper havner som en del af aftensmaden, at det er giftigt?

Man kan let slynge en masse giftige ting ud og få en rigtig skræmmeartikelsoverskrift, der giver en masse klik, men fortæl os da noget brugbart.

Jeg blev selv lidt nysgerrige mht teflon og fandt følgende side om teflon

Ja, stofferne findes i både madpapir og bagepapir.

VH Thomas

Bagepapir og madpapir er jo ikke det samme. Er det også fundet perflurerede stoffer i madpapir?

Gang på gang bliver vi præsenteret for "videnskabelige" undersøgelser, der fortæller os, at dette eller hint er farligt, og giver os kræft eller allergi eller fosterskader eller hjerte/kar-sygdomme eller andre alvorlige lidelser. Næste år gør man så nye signifikante opdagelser om, at det er helt andre stoffer, der er de skyldige. Denne tendens blev morsomt og rammende beskrevet i den gamle revyvise "Det er farligt indeni."

En af min studietids professorer, fysiologen og multiforskeren dr. Poul Brandt Rehberg, udtrykte det således: "Alting er giftigt. Det er kun et spørgsmål om, hvor stor en dosis der skal til for at fremkalde en forgiftningsreaktion." I et eksperiment med sig selv havde han fremkaldt en vandforgiftning af destilleret vand tilsat den samme koncentration af biosalte som cellevæske. Men han understregede også, at hvad der er giftigt for den ene, er ikke nødvendigvis giftigt for den anden. Vi reagerer med store individuelle forskelle på såvel biokemiske påvirkninger og psykiske påtrykninger udefra.

Og her ligger hunden begravet. Den vestlige lægevidenskab er stærkt fikseret på, hvad vi kan kalde, signifikans-paradigmet. Den komplekse menneskelige organisme betragtes som et biokemisk apparat, hvor afvigelser fra en standardreaktion anses for en sygelig tilstand, der kan reguleres med biokemiske midler. Psykens indflydelse og genetiske forskelle på patienterne bagatelliseres i størstedelen af den angiveligt "lægevidenskabelige" forskning.

Det har så medført, at lægeindustrien (for den har efterhånden mere karakter af en industri, end af et humanitært forskningsområde) både har lukket af for en bred forståelse af den menneskelige organisme, og samtidig sammenbidt bekæmper læger, der søger at forstå mennesket ud fra en anden og mere holistisk vinkel. Danmark er desværre blevet et af de værste lande til at undertrykke alternative videnskabelige metodikker til at udforske den menneskelige organisme.

Dette snæversyn har så medført, at helbredssektoren er blevet et tag-selv-bord for alle, der påstår at kunne kurere folk for virkelige og påståede dårligdomme. Når man over en bred bank benægter alternative terapiers muligheder på trods af åbenlyse resultater, svækker man så tilliden til både videnskaben i almindelighed og lægevidenskaben i særdeleshed. Den generelle indstilling hos danskere er i dag, at nok kan lægerne hjælpe på mange områder, men de er ikke så kloge, som de prøver at bilde folk ind. Og alternative terapier kan nogle gange hjælpe, hvor lægerne har givet op.

Psyken har en langt større indflydelse på vores helbred og immunforsvar, end lægevidenskaben vil anerkende. Hvad vi trænger til er en bredere forståelse hos lægerne for, at randomiserede dobbeltblindforsøg kun er en enkelt af mange måder at opnå videnskabeligt pålidelig viden om mennesket.

I stedet for at stirre sig blind på vore ligheder og på flertallets biokemiske reaktioner, skulle man måske interessere sig mere for forskellene på de enkelte patienter. Det er, hvad en række af de alternative terapier forsøger. At benægte deres resultater fører ikke til afgørende ny viden. Det gør kun en fordomsfri forskning, der medtager psykens indflydelse på de fysiske og biokemiske processer.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Har I ikke glemt at nævne aluminium ?
Også aluminium fremkalder brystkræft.
Og de fleste putter det under armene hver dag i form af deodorant.
Links:
Aluminium, antiperspirants and breast cancer.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16045991
Analysis of aluminium content and iron homeostasis in nipple aspirate fluids from healthy women and breast cancer-affected patients
http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/jat.1641/abstract

Hvis vores madvare bliver kemiskforurenet af de materialer de bliver pakket ind i så er problemet ganske omfattende og der er alle mulige gode grunde til at slå alarm.

Forskerne bag disse resultater skal finde en måde så de i første omgang kan få pressen til at tage problemet op så borgene kan informeres om den fare de udsætter sig selv og deres familie for – for uden et massivt pres fra forbrugerne sker der intet – industrien forsætter med at bruge hvad der er bedst og billigst for dem selv og politikerne gør intet før de kan se der er stemmer i at have en holdning.

For at sige det rent så vil jeg sgu ikke finde mig i at mine mad- og drikkevare forurenes med kemikalier – specielt ikke hvis der findes alternativer til den emballage vi benytter der kan forhindre min mad i at blive forgiftet.

En af de retninger man kunne kikke i var f.eks. den tabubelagte hamp – den har på flere punkter vist sig at være mange oliebaseret produkter overlegen – det er muligt at fremstille plastposer som er baseret på olie fra hamp og som ikke forurener naturen eller afgiver gift til fødevarerne og hampefiber kan erstatte mange af de forskellige kunstfiber der bruges i industrien – oliedrengene er dog ikke så glade for at miste deres indtægtskilde så de går rundt og fortæller grimme ting om hamp.

Men først skal borgerne informeres om problemets omfang – for hverken industrien eller politikerne løfter en finger før de kan se fordele for dem selv – de vil da nemlig blæse på at vi taber både hår og ben fordi vores gulerødder pakkes i kemiskaffald – så uden pres fra os der køber varerne sker der intet.

Vi må kræve at få et reel valg når vi handler ind og det kan vi få hvis det fremgår tydeligt at den latterlige plastik de har pakket din agurk ind i dræber dine sædceller eller giver sjove børn.

Hej Kim

Det er i tilfældet med fødevarer en direkte afsmitning fra emballagen. Det er derfor, forskeren argumenterer for, at det skal stå på pakkerne, om de indeholder PFC-stoffer.

VH Thomas, Videnskab.dk

Vi kan hurtigt blive enige om at der er for meget kemisk skidt i vores omgivelser og i de produkter vi køber – men eftersom der ikke mig bekendt er ret mange der æder pizzabakker og chipspose så hvordan optager vi de forskellige stoffer?

Sker der en ”vandring” af kemikalier fra emballagen til produkterne eller kan vi først optage giften efter den har været en tur ude og vende i naturen - dvs. efter vi har kasseret pizzabakken og den evt. er blevet brændt og dermed afgiver giften til omgivelserne?

Hvis kemikalierne afgives mens vores madvare opbevares i poserne så er det jo et kæmpe problem – for hvad hjælper det så er jeg bruge tid og penge på at finde sunde giftfri tomater eller bærerdygtige fisk hvis de så derefter pakkes ind i poser der burde være blevet sendt direkte til fra posefabrikken til KommuneKemi