Personlig medicin er genetikernes mareridt
Professor i genetik betvivler, om vi inden for en overskuelig fremtid vil være i stand til at skræddersy behandling af sygdomme som diabetes og fedme til den enkelte patient. Men den såkaldte personlige medicin kan bruges på andre og hurtigere måder, mener dekan på Aarhus Universitet.

Vi er alle sammen født med ’konstruktionsfejl’ i vores arvemasse. Forskerne kigger på, om der er nogen af de ’fejl’, som ser ud til at kunne give anledning til sygdomme. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/da/pic-255876943/stock-photo-dna-sequence.ht... target="_blank"> Shutterstock.</a>)

Forestil dig, at du er syg, og din læge ved et kig på din arvemasse kan designe lige præcis den behandling, som du har brug for.

Din chance for at blive rask vil være større, og du kan undgå bivirkninger fra uvirksom medicin. Tilmed vil du også kunne forebygge sygdomme, som du er arveligt disponeret for.

Det kaldes ’personlig medicin’ og er det helt nye i fremtidig sygdomsbehandling og forebyggelse i sundhedsvæsenet. Flere taler tilmed om en medicinsk revolution.

LÆS OGSÅ: 'Specialdesignet medicin er fremtiden'

Men det er alt for tidligt at snakke om at bruge genetisk viden til at forebygge og behandle hyppige sygdomme som for eksempel diabetes, fedme og hjertekarsygdomme. Det mener professor i genetik Oluf Borbye Pedersen på Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter ved Københavns Universitet.

Fakta

Personlig Medicin handler om at skræddersy behandling og forebyggelse på baggrund af den enkeltes genetiske profil. Sådan, at det vil være muligt at undgå uvirksom medicin, der i værste fald kun giver bivirkninger.

Kilde: Rapporten ’Personlig medicin og individualiseret behandling’.

»Jeg mener, at man skal være forsigtig med på nuværende tidspunkt at udtale sig om, hvorvidt den genetiske viden, vi har i øjeblikket, og den viden, der vil blive tilvejebragt over de næste 5-10 år, kan blive brugt til at lave en personlig genetisk profil, der fortæller, hvor stor en risiko du har for at få forskellige af de hyppige sygdomme. Det er spørgsmålet, om det nogensinde bliver muligt,« siger Oluf Borbye Pedersen.

»Vi har kun lige kradset i overfladen i forhold til at forstå, hvad det er for variationer i arvemassen, der ligger bag hyppigt forekommende sygdomme som for eksempel Alzheimer, diabetes, hjertekarsygdomme, fedme og allergiske lidelser. Kompleksiteten er enorm, og derfor kaldes DNA-forskning i de hyppige sygdomme for genetikernes mareridt,« uddyber han, der forsker i blandt andet genetiske årsager til diabetes, fedme og hjertekarsygdomme.

Kolossal udfordring at udvikle personlige risikoprofiler 

Vi er alle sammen født med ’konstruktionsfejl’, også kaldet variationer, i vores genom (arvemasse), som består af små ændringer i sammensætningen af vores DNA.

Forskerne kigger på, om der er nogle af de ’fejl’, som ser ud til at kunne give anledning til sygdomme. Det kan man finde ud af ved at sammenligne genomer fra syge med genomer fra raske mennesker.

Oluf Borbye Pedersen bruger type 2-diabetes, der er den mest udbredte form for sukkersyge, som eksempel på, hvor vanskeligt det er at bestemme den genetiske del af baggrunden for folkesygdommene:

Personlig medicin, hvor lægen ved et kig på din arvemasse kan designe lige præcis den behandling, du har brug for, er det helt nye emne inden for behandling af sygdomme. (Foto: <a> Shutterstock.&lt;/a&gt;)

»For diabetes type 2 er der indtil nu fundet cirka 100 steder i menneskets genom, der øger den genetiske disposition for sygdommen. Men de 100 sårbarheder på genomet kan kun forklare nogle få procent af det arvelige bidrag til sygdommen, og der er formentlig tusindvis af andre og mere familie-specifikke steder i genomet, vi ikke har fundet endnu,« forklarer Oluf Borbye Pedersen.

Ifølge ham siger det noget om kompleksiteten, og at der er meget lang vej endnu, før vi forstår den arvelige baggrund for diabetes type-2. Og det er sandsynligvis det samme med andre sygdomme som for eksempel astma, skizofreni og fedme, mener han.

»Vi kan håbe, at det på længere sigt kan blive til anvendt forskning, der kan bruges til at forebygge og behandle sygdomme, men jeg vil skønne, at det tager 10-15 år, før vi måske får et greb om, hvordan den individuelle genetiske sårbarhed spiller sammen med et utal af miljø- og livsstilsfaktorer i udløsningen af de mange folkesygdomme,« siger Oluf Borbye Pedersen.

»Hertil kommer, at vores miljø og livsstil helt fra undfangelsen og op til tidspunktet for sygdomsdebut via såkaldte epigenetiske forandringer (se faktaboks) også spiller ind på, om ’konstruktionsfejlene’ udvikler sig til en sygdom. Derfor bliver det en kolossal udfordring at udvikle sådanne personlige risikoprofiler, og jeg tvivler på, om lægemiddelvirksomheder nogensinde vil kunne opfylde ønsket om at udvikle medicin designet til den enkelte sygdomsramte familie,« siger Oluf Borbye Pedersen. 

Personlig medicin kan være tilgængelig om få år

Dekan Allan Flyvbjerg fra Aarhus Universitet er enig i, at der går lang tid, måske op til ti år, før vi er i stand til skræddersy en medicinsk behandling ud fra individuelle personers arvemasse.

Fakta

Et genom er alle generne i en organisme. Gener er særlige koder, bygget op af et simpelt fire-bogstavsalfabet (A, T, C og G), der danner lange DNA-dobbeltstrenge.

Genom-sekventering er kortlægningen af vores arvemasse, det vil sige den nøjagtige DNA-sekvens, altså rækkefølgen af nukleotiderne A, T, C og G.

Kilde: Biotech academy

Men der findes en helt anden vej til personlig medicin, som ligger lige for og vil give langt hurtigere resultater:

»Hvis vi samkører den viden, der ligger i de danske registre, med patientdata om, hvordan den godkendte medicin, vi bruger i dag, virker på hr. og fru Jensen, kan vi i løbet af ganske få år have oplysninger nok til en mere målrettet medicinsk behandling af patienter i den almindelige lægepraksis. Vel at mærke uden at tage en blodprøve og analysere patientens DNA,« mener Allan Flyvbjerg.

Allan Flyvbjerg har været med til at forfatte rapporten ’personlig medicin og individualiseret behandling’, som blandt andet er lavet i et samarbejde mellem Danske Regioner og landets fire sundhedsvidenskabelige fakulteter. Rapporten beskriver en vision for, hvordan vi i Danmark kan lave en samlet indsats for at gøre personlig medicin til en realitet. 

»I dag samler vi en masse viden op i vores registre om patienternes sygdomshistorie og om den medicin, patienterne får. Det skulle gerne blive sådan, at når 82-årige fru Jensen, som har muskelgigt, leddegigt og et dårligt hjerte, skal have en blodtrykspille, kan hendes læge slå op på computeren, om en dame i hendes alder og med hendes sygdomshistorie kan tåle netop den pille,« siger Allan Flyvbjerg.

Det næste skridt er at indsamle blodprøver fra veldefinerede patientgrupper, for eksempel patienter med cancer, diabetes, hjertekarsygdom og sygdomme i bevægeapparatet. Her undersøger man DNA fra blodet med genteknologi og ser på, hvilke genvariationer der hører til sygdomsgrupperne.

Fakta

Epigenetikken beskæftiger sig med de arvelige forandringer, der ikke direkte involverer forandringer i selve det arvelige materiale (DNA).

Det er de mekanismer, der indgår i reguleringen af, hvilke gener der aflæses, altså om generne er ’slukkede’ eller ’tændte’.

Kilde: Center for Epigenetik

»Det er kombinationen af, hvad man ved fra registrene og hvad man finder i generne, der skal bruges til at finde ud af, hvordan allerede godkendt medicin virker og hvordan fremtidig medicin kan udvikles. Men det vil ganske rigtigt tage en del år, før vi er der,« siger Allan Flyvbjerg.

Etikken skal følge med sekventering af 100.000 danskeres genom

Selvom vi måske skal vente længe på, at personlig medicin for alvor bliver en realitet, vil mange danskere alligevel komme til at stifte bekendtskab med, hvad det vil sige at få sekventeret et genom. Danske Regioner vil nemlig etablere en dansk genombank ved at sekventere 100.000 danskeres genom (se faktaboks).

Her rejser sig et kor af etiske spørgsmål i kølvandet på de genetiske teknikker.

Ifølge professor Thomas Ploug fra Aalborg Universitet og medlem at Det Etiske Råd halter den etiske debat alvorligt efter den hurtige genetiske udvikling. I den situation, hvor man går ind og sekventerer 100.000 danskeres genom, vil man have adgang til et væld af informationer om patienternes risici for at få forskellige sygdomme.

»Det bryder med helt fundamental oplysningspligt og handlepligt i sundhedsvæsenet, hvis man tilbageholder informationer om sygdom. Problemet med det, man her kalder ’tilfældige fund’, er bare, at der er så enormt mange informationer i et genom, at vi bliver nødt til at sætte en grænse for, hvilke informationer der kan gives, og hvor stor sygdomsrisikoen skal være, før sygdommen er relevant at give tilbagemelding på,« siger Thomas Ploug.

Fakta

Danske Regioner og landets fire sundhedsvidenskabelige fakulteter har en ambition om at genomsekventere 100.000 danskere, der skal være starten på en dansk genombank.

Ideen er at etablere et unikt grundlag for forskning i fremtidige forebyggelses- og behandlingsmuligheder. Visionen er at alle danskere på sigt skal tilbydes en plads i en genom-bank med henblik på brug i klinisk praksis.

Sundhedsministeriet har nedsat en arbejdsgruppe, der kigger på, hvordan projektet bedst kan udføres.

Kilde: Rapporten ’Personlig medicin og individualiseret behandling’.

Et andet etisk problem er datasikkerheden af de mange følsomme oplysninger:

»Når man kigger i et genom, får man informationer om sygdomsdispositioner. Det er meget private og personfølsomme oplysninger. Hvordan sikrer vi en ordentlig beskyttelse af de data? Også i forhold til, at de ikke bliver misbrugt på længere sigt, for eksempel af forsikringsselskaber og det offentlige sundhedsvæsen,« siger Thomas Ploug.

Forskerne er kommet langt med sjældne sygdomme

Hvor den personlige medicin ser ud til at have lange udsigter for de hyppige sygdomme, ser det helt anderledes ud med de mere sjældne arvelige sygdomme.

Det er såkaldte monogene sygdomme, hvor et enkelt gen danner baggrund for sygdommen, og der er en stærk disponering i familien til at arve sygdommen. Der findes omkring 10.000 monogene sygdomme, eksempelvis cystisk fibrose og diabetesformen MODY (Maturity Onset Diabetes of the Young).

»I det øjeblik man kender det specifikke sygdomsgen for en monogen sygdom, er man kommet langt i forhold til at forstå sygdommens biologi og at kunne tilbyde meget målrettet, effektiv og personlig medicinering, samt give genetisk vejledning af familien,« siger Oluf Borbye Pedersen.

»Men for mange af de monogene sygdomme er generne endnu ikke kortlagte. Så på den måde er det lavthængende frugter at kortlægge de gener, og i en del tilfælde vil der antageligt være store gevinster at hente for de enkelte sygdomsramte familier og for det offentlige sundhedsvæsen,« siger Oluf Borbye Pedersen.