Annonceinfo

Passiv rygning - er det virkelig skadeligt?

Sundhedsminister Bertel Haarder (V) tvivler på, at passiv rygning er skadeligt. Videnskaben levner nu ikke megen plads til tvivl.

Passiv røg spreder sig i lukkede lokaler og påvirker alle, der sidder i det. Der findes ikke nogen nedre grænseværdi for, hvor små mængder der er skadelige, fordi selv den mindste smule er skadelig. (Foto: Colourbox)

Røg - for nogle en livsforstærker, for andre en livsforpester. Debatten om røg ryger frem og tilbage.

Senest har Dansk Folkeparti talt for at tillade rygning på restauranter med god udluftning, mens sundhedsminister Bertel Haarder (V) endda har bemærket over for en journalist, at passiv rygning vist er noget overdrevet noget:

»Jeg tror simpelthen ikke passiv rygning er vigtigt, og jeg mener, at videnskaben støtter mig på det punkt. Jeg tror ikke det er så farligt - jeg er en "non-believer",« sagde han ifølge netavisen 180Grader efter en høring om rygeloven.

Når landets førende politikere siger sådan noget, må Videnskab.dk selvfølgelig i omdrejninger. For hvad er op og ned? Er snakken om passiv rygning i virkeligheden et udtryk for massehysteri?

Passiv rygning kan give kræft

Svaret findes bl.a. i en hvidbog om passiv rygning, udarbejdet i 2005 af 16 sundhedsfaglige organisationer i 2005. Hvidbogen har ikke færre end 143 referencer til den nyeste danske og internationale forskning, og resultaterne er langt fra tvetydige.

Redaktør og medforfatter på bogen, overlæge og ph.d. i sundhedsvidenskab Inge Haunstrup Clemmensen, kan let remse en liste op over skadevirkninger af passiv rygning. Nogle af de største er:

Tobaksrøg i omgivelserne kan give kræft, hjerte/kar problemer og nedsætte din frugtbarhed Røgen indeholder mindst 40 kræftfremkaldende stoffer. Det er for eksempel benzen, nitrosaminer samt radioaktive stoffer som plotonium og bly og tungmetaller som cadmium, chrom og nikkel Ammoniak, fenol, hydrogencyanid og methylamin irriterer åndedrætssystemet Kulilte, toluen og cadmium kan påvirke evnen til at få børn eller skade fostret

»Nogle af stofferne kan man udskille, men man kan for eksempel ikke komme af med cadmium. Sodpartikler ophober sig i lungerne, og det ved vi kan give kræft,« fortæller Inge Haunstrup Clemmensen, der arbejder med dokumentation og forskning ved Kræftens Bekæmpelse.

God udluftning fjerner ikke risikoen

Passiv rygning er altså skadeligt, modsat hvad sundhedsministeren lader antyde. Og det er også skadeligt at opholde sig på en restaurant med rygere, også selvom restauranten har sørget for ordentlig ventilation, som foreslået af Dansk Folkeparti.

»Ny viden har påpeget, at man ikke kan lufte sig ud af sundhedsskaderne. Usynlige partikler lægger sig i støvet, på gulv og møbler, og hvirvles op og spredes fra rum til rum og indåndes med støvet.«

»Der findes ingen ventilation, udsugning eller udluftning, der kan fjerne sundhedsrisikoen ved partiklerne. Der er ingen nedre grænse for partiklernes sundhedsmæssige skadelighed,« står der í hvidbogen.

Rygeloven kunne endda være strengere

Rygeloven trådte i kraft i 2007 og skal beskytte folk mod passiv røg på arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, restauranter og offentlige institutioner. Men selvom mange rygere og visse politikere synes, den er omfattende, kunne den sagtens være endnu mere striks, hvis man ville gøre alt for at få has på følgesygdomme. »Rygeloven kan stadig forbedres, for rygerum og enkeltmandskontorer, hvor man godt må ryge, er stadig farlige. Det skyldes, at mange af de skadelige stoffer fra røgen bliver en del af støvet, som spredes, når døre åbnes. Så dem, der opholder sig i de lokaler, der er i nærheden, får altså også en dosis,« fortæller Inge Haunstrup Clemmensen.

Vi trives bedst i ren luft

Rygekupeer i tog er nu afskaffet, men Inge Haunstrup Clemmensen husker dengang, hvor rygerne gik, efter de havde røget deres cigaret, fordi de ikke selv kunne holde ud at sidde i den tunge luft. »Rygeloven har gjort en meget stor forskel. Jeg tror, at der er kommet en udvikling i rygernes tankegang, så det handler om, hvor du ryger, og ikke om du er ryger.«

»Desuden opdager dem, der ryger, hvor ren luften er, der hvor der ikke bliver røget. Vi mennesker trives bedre, når luften er ren,« mener Inge Haunstrup Clemmensen.

Passiv rygning sætter spor i krop, hår og urin

Ingen røg indendøre, min bare ...

Nu hvor alle forbudshungrende gnider sig i hænderne, har butikker og spisesteder taget
et helt andet middel i brug for, at skabe den "røg fyldte stemning", levende lys (UDEN FILTER) til overflod. Det medfører nu, at røgen indeholder langstregede NOx partikler, med andre ord, forbuddet har givet startskuddet til, at fyre en gammel diesel motor af
i lokalet. Sovjet prøvede med diverse forbud og vi er godt på vej derhen.
Tag vare på dit liv (det er dit) og vælg selv om du vil sidde i et ikke NOx lokale eller?
Det burde være / skal være et personligt valg, for såvel kunde og indehaver.

Link slettet - reklame

Et link er blevet slettet, da der var tale om en henvisning til en kommerciel side, hvilket ikke er tilladt ifølge vores debatregler:
http://videnskab.dk/om/vilkar-kommentarer-pa-videnskabdk

Redaktionen

Det går den rigtige vej.

Jeg kunne også være så ubeskeden at sige: Hvad sagde jeg.

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/518189:Danmark--Folk-skal-i-sti...

Når vi har fået ordnet sundhedsproblemet, så tager vi fat på at få folk til at rydde op efter sig og lade være med at smide pizzabakker og andet affald ud af bilvinduet på motorvejen og ude i naturen, for ikke at nævne det ufattelige svineri vi har set efter dem, der har været på Roskilde Festival.

Relativ farlighed.

Så for nylig Tage Voss (læge og forfatter) i TV i forbindelse med udgivelsen af hans seneste bog, hvor han proklamerer, at alderdommen er et helvede. Men han er da blevet 94 år selvom han stadig ryger store cigarer og drikker cognac. Så vidt jeg husker var han formand for Henry, foreningen af hensynsfulde rygere. Han har også udtalt, at det aldrig er videnskabeligt bevist, at rygning er skadelig. Skal alle os andre så tage hans høje alder og livsstil som endegyldigt bevis på at han har ret vedr. rygning.

Over for dette står Kræftens bekæmpelses oplysning om, at der i Danmark årligt på 15.000 personers dødsattester som dødsårsag kan skrives: Rygning. Dette er blevet sagt flere år i træk og hvis det var skruphamrende forkert, så burde nogen have gjort indsigelse, men indtil nu har jeg ikke hørt nogen protestere. Hvis denne påstand er korrekt, så mener jeg at i betragtning af problemets størrelse, burde lovgiverne melde ud, at om en måned er det umuligt at købe tobak i Danmark. Tænk på hvor meget der er ofret på at nedbringe antallet af dræbte i trafikken. Man må tage de store problemer først. Inden at rygerne dør har de været en kæmpeudgift for vores samfund, idet de går oftere til læge, skal have medicin og skal optage en hospitalsseng i X-antal dage. Og det skal de skatteborgere, der bestræber sig på at leve sundt og undgår at belaste vores sundhedsvæsen, være med til at betale. Dem, der mener at det er deres personlige frihed at æde, drikke og ryge sig ihjel, skal have lov til det så længe at de selv betaler for det. Det hedder brugerbetaling og motivation.

Livet er det farligste, vi har..

”Inge Haunstrup Clemmensen husker dengang, hvor rygerne gik, efter de havde røget deres cigaret, fordi de ikke selv kunne holde ud at sidde i den tunge luft”.
Det står der i artiklen. En interessant iagttagelse – men kan det nu virkelig passe? Når man brænder for en sag, kan man jo let komme til at tolke sine oplevelser med en splint i øjet, - at give sin beskrivelse en lille drejning..
Selv er jeg vokset op i et rygerhjem. Det er omkring 75 år siden, fra 1933 og fremefter, men jeg husker stadig tobaksrøgen i den kakkelovnsopvarmede stue bølge op og ned i lyset fra en lav vintersol.
Underligt nok forblev min rygning livet igennem passiv. Til gengæld i en sådan grad, at jeg, da muligheden endnu eksisterede, foretrak DSB’s rygerkupéer frem for de andre. En rolig og afslappet stemning gjorde udslaget. Man risikerede ikke at løbe ind i en Haunstrup Clemmensen.
Det sker, jeg køber en bog antikvarisk, og at den omgiver sig med en duft af tobak. Så ved jeg, at den kommer fra et godt hjem.
Med så usunde livsvaner bliver jeg sikkert ikke halvt så gammel som Haunstrup Clemmensen. Pokkers også…
Leif Rasmussen

Tak, det ønsker jeg ikke at vide!

Sådan var teksten på en lille plakat, som jeg i mange år havde hængende på min opslagstavle. Den forestillede et gnavent mandehovede med store plader for ørerne, holdt fast af en stor jernbolt tværs gennem hans hovede. Den illustrerer meget godt rygernes forhold til videnskabelige undersøgelser af skaderne ved både aktiv og passiv rygning.

Hvad gør alverdens dyr, når de lugter en anelse røg? De søger bort fra den, for årmillioners udvikling af overlevelsesdriften har lært dem, at de får det dårligt af at opholde sig i en røgfyldt atmosfære. Når mennesker sidder omkring et lejrbål, foretrækker de også den side, som røgen trækker bort fra, så instinktet findes stadig hos os, selv om det er delvist blokeret hos rygerne.

Grunden er, at nikotin er verdens mest vanedannende stof. Det er dokumenteret til overflod, og årsagen er også kendt. En forenklet molekylærbiologisk forklaring er, at nikotinmolekylernes ene ende har eksakt samme form som et af hjernens signalstoffer (acetylcholin) og de derfor besætter hjernens receptorer i op til et kvarter. For at hjernen kan fungere, danner den flere receptorer og producerer mere acetylcholin, i takt med tilførslen af nikotin.

Når nikotinmolekylerne begynder at falde af, efter cigaretten er slukket, har hjernen for mange receptorer og for meget acetylcholin. Det skaber forvirring i hjerneprocesserne i form af et forhøjet stressniveau, der resulterer i en trang til at dæmpe processerne til normalt niveau. Rygere oplever dette som suget efter en ny cigaret.

Det er dog ikke nikotinen, der er livsfarlig, men de tjærepartikler som findes i røgen, og de op til 300 forskellige kemikalier, som tobaksindustrien tilsætter produkterne for at øge afhængigheden, udvalgt gennem forsøg med tilsætninger af næsten 2000 forskellige stoffer.

Mange læger og biologer er nikotinafhængige, og de har produceret stribevis af pseudovidenskabelige rapporter, betalt af tobaksindustrien, som skal "bevise", at rygning er ufarligt. Men trods disse vildledningsforsøg, er kendsgerningerne om rygning og om de samfundsmæssige omkostninger ved at trænge igennem hos alverdens regeringer, så arbejdet med at afskaffe denne nervegift i det offentlige rum bliver konstant intensiveret.

Dette er ikke skrevet for hårdnakkede rygere, som ikke vil vide af kendsgerningerne, men for at de, som ønsker at holde op med at ryge, og at de, der ikke ryger, kan vide, hvad de er oppe imod.

Jeg kan anbefale at gå ind på http://www.tobacco.org der indeholder masser af links til saglig videnskabelig information om tobak. Især er tobakkens nyere historie og tobaksindustriens udvikling og kyniske forsøg på at så tvivl om den neutrale forsknings opdagelser rystende læsning.

Sunde lunger er lyserøde viser obduktioner. Rygerlunger har nuancer fra lysegrå til kulsort. Men nogle er altså i stand til at bilde sig selv ind, at tjæren kun sætter sig fast i lungerne på aktive rygere, og at tjæren ikke har konsekvenser. Det gad jeg godt se "videnskabeligt" begrundet.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Denne diskussion fører ikke til noget

Diskussionen er følelsesladet og mest baseret på tro. Jeg synes dog, at Klaus K's indlæg virker seriøst på mig.
Ikke-rygning er en religion. Man tror på sagen og drager på korstog, blind for alt andet.
Jeg har (kun) kendt 4 personer døde af lungecancer. De 3 var ikke-rygere. Dette "sample" giver jo et perfekt match til de 25% af befolkningen, der siges at være rygere- og giver anledning til at acceptere hypotesen "rygning giver ikke lungecancer"
(Det var en statistisk joke)..
Hvis også 25% af yngre mennesker ryger, viser dette bl.a., at ungdommen ikke er modtagelig for statens propaganda, og det er da en god ting. Det samme kan ikke siges om de ældre, tænk på EF-afstemningen i 1972. (Til gengæld er ungdommen rigeligt påvirkelig af reklamebranchen, TV og gruppepres fra "sociale medier").
Rygeproblemet er eller burde være rent praktisk. Jeg har det bedre i et rygerhjem med god ventilation end i et ikke-ditto med lukkede vinduer og fugtig luft. (+evt. hørm af selvgodhed).
Ret ydmygende at skulle stå udenfor i al slags vejr. En moderne gabestok. (Så kan de lære det, igen). Men det giver frisk luft, og hellere det end at genere nogen.
Jeg læste engang Emma Gads bog om takt og tone fra omkring 1920 (?). Jeg citerer efter hukommelsen: "Efter middagen bydes cigarer og cigaretter rundt."
Det var i de gode gamle dage.

Helt ude af proportioner

Ingen tvivl om at aktiv rygning er usundt. Men at passiv rygning skulle være farligt, afventer stadig at blive sandsynliggjort (se ovenfor). Hysteriet omkring passivrygning er skabt bevidst (og mod bedrevidende), for at nedbringe rygningen gennem rygeforbud - Uværdigt for et moderne "transparant" videnssamfund.  

Ude af proprotioner

Ingen tvivl om at rygning og passiv rygning er farligt, nok lige så farligt som udledningen fra flys motorer, som alle synes er i orden for "rør nu ikke ved min Thailandstur". Så man ser det for sig den fanatiske ikke ryger, der sidder i flyet og indirekte udleder lort ned i hvoedet på os andre. Men hvis en eller anden vover at ryge en smøg i en radius af 10 km.....
Jeg ryger ikke selv mere, men synes at alt den fokus på smøger fjener fokus på alle de andre skadelige ting.
Man kunne fx. stille sig selv spørgmålet hvorfor danskere anser det for en menneskeret at drikke sig hamrende berusede, ingen passive skader siger I? Jo folk kommer ud i fattigdom, begår vold, mishandler deres børn, kører fulde i trafikken og forårsager trafikulykker, men nevermind her skal ingen forbud til, bare vi er helt sikre på at ingen står ude i en skov og ryger en smøg.
Så en reklame for en våbenhandler i USA, hvor han pralede med en assualtrifle der angiveligt havde dræbt 14 FBI agenter, så en mand der havde på specialfremstillet en M16 til sin 6 årige dattter, disse menneske anses for helt normale, men ryg en smøg og du bliver anset for sindsyg!
Er der ikke tale om bare en lille anelse af proportionsforvrængninger.
Måske skulle nogle lave en undersøgelse, der anskuliggør hvorfor vi accepterer i 1000vis af farlige ting i vor hverdag, men at smøger for os til at se rødt?
 

Kræftens Bekæmpelse: Videnskab eller frygt?

Det er skuffende at læse artiklen Passiv rygning - er det virkelig skadeligt?, som fremstår ensidig og uvidenskabelig.
Sundhedsminister Bertel Haarder tvivler på, at passiv rygning er skadeligt, og artiklen starter med at spørge, om snakken om passiv rygning i virkeligheden er massehysteri. Et godt spørgsmål. Men herefter sættes motoren i tomgang, for resten af artiklen består kun af den kendte og skræmmende dogmatik fra Kræftens Bekæmpelse.
Der nævnes en række stoffer, fx. cadmium, toluen, nikkel, benzén, hvis tilstedeværelse i røgen ifølge Kræftens Bekæmpelse er bevis på røgens farlighed. Der kan imidlertid identificeres kræftfremkaldende stoffer i stort set alt hvad vi omgiver os med. Der er fx. mindst 17 carcinogener - mere end 10 mg - i en kop almindelig kaffe.
Der findes også carcinogene stoffer i al slags røg, men mængden af stofferne i tobaksrøgen er så lille, at den ikke har sundhedsmæssig relevans i virkelighedens verden.
I denne 1991-artikel fremgår det fx. (table 2) med dokumenterbare tal, at der skal bruges røg fra 1.430 cigaretter i et lukket rum på størrelse med en almindelig dagligstue, før man rammer grænseværdien for cadmium i luften på arbejdspladser i USA. Der skal bruges 13.300 cigaretter for at nå grænseværdien for benzén - 40.000 cigaretter for at nå værdien for nikkel - og 1 mio cigaretter for at nå værdien for toluen.
Da sådanne grænseværdier tilmed sættes med stor sikkerhedsmargen i forhold til egentlig risiko, er simple referencer til stofferne i røgen irrelevante i forhold til spørgsmålet om den reelle fare ved passiv rygning i hverdagen. Og det er den, Bertel Haarder tvivler på.
Der refereres også til "Hvidbog om passiv rygning" fra 2005, som ifølge artiklen rummer ”ikke færre end 143 referencer til den nyeste danske og internationale forskning, og resultaterne er langt fra tvetydige.”
Nej - og hvorfor er de ikke det? Fordi hvidbogen er et partsindlæg, produceret af Kræftens Bekæmpelse m.fl. med det formål at presse Folketinget til at indføre rygeforbud i Danmark, hvilket fremgår af hvidbogen. Man har med andre ord udvalgt de referencer, som understøtter dette formål, og nogle af dem er helt useriøse.
På hvidbogens side 12 fremgår fx. et forsøg i en garage, hvor der måles partikler fra 3 cigaretter og en Ford Mondeo med dieselmotor. Hvidbogen giver det klare indtryk, at det er farligere at udsætte sig for passiv rygning fra tre cigaretter end for en halv times dieseludstødning.
Forfatteren af side 12, professor Steffen Loft har imidlertid erkendt, at forsøget intet viser, og at det er medtaget i Hvidbogen på grund af dets ”illustrative evne” til at overbevise modtageren om stor risiko ved passiv rygning. ”Forsøget siger intet om farlighed ved passiv rygning. Men det var jo en effektfuld formidlingshistorie,” sagde Steffen Loft i et bloginterview fra 2009.
Det meste af Hvidbogens øvrige ”dokumentation” baserer sig på epidemiologiske undersøgelser, da det nu engang er umuligt at lave kontrollerede langtidsforsøg med mennesker. Det siger sig selv, at med denne metode må resultaterne være meget overbevisende, før man kan tale om ”entydige” konklusioner.
Hvis Videnskab.dk er interesseret i at opklare, hvor "entydig" videnskaben er på dette område, bør man kaste et blik på de 80 epidemiologiske undersøgelser, der pt. er offentliggjort om sammenhængen mellem passiv rygning og lungekræft.
Det vil måske overraske redaktionen at se, at hele 68 ud af de 80 studier (85%) ikke viser nogen signifikant risiko. Gennemsnittet viser, at hvis der er en øget risiko, så er den ganske lille (ca. 20%), hvilket man ikke normalt vil tillægge betydning - specielt ikke i lyset af de enorme usikkerheder og fejlmuligheder, der er ved den slags undersøgelser.
De 20% kan man sammenligne med risikoestimatet fra den senest offentliggjorte undersøgelse fra Canada - undersøgelse nr. 81. Heller ikke den viser risikosammenhæng med lungekræft. Forskerne fandt til gengæld signifikant øget risiko for lungekræft på et 10 gange højere niveau, over 200%, ved udsættelse for en række farlige stoffer i arbejdsmiljøet: Opløsningsmidler, dieseludstødning, svejserøg, sod og anden røg end tobaksrøg. Men altså ingen risiko ved passiv rygning.
Man kunne også have kigget på de undersøgelser, der er udarbejdet om forholdet mellem passiv rygning på arbejdspladsen og risikoen for hjertesygdom. Her er offentliggjort i alt 21 undersøgelser, og kun én viser et signifikant resultat. Hvis der imod al sandsynlighed skulle være tale om en reel risiko, så er det en øget risiko på kun 10% - igen langt under hvad der kan påvises med den slags statistik.
Alle undersøgelser af passiv rygning og sygdomme trackes løbende af den engelske statistiker Peter Lee, som vurderer tobaksrisici for industrien. På hans website kan man finde referencer til samtlige offentliggjorte undersøgelser - ikke kun dem, Kræftens Bekæmpelse mener er vigtige.
Havde Videnskab.dk gjort dette, ville man givetvis komme frem til den konklusion, at faren ved passiv rygning måske ikke er så sikker alligevel. Måske har Bertel Haarder i virkeligheden ret?
Det er nedslående, at Videnskab.dk kun benytter Kræftens Bekæmpelse som kilde. Denne patientorganisation bruger ifølge sit regnskab et årligt flercifret millionbeløb på at producere "oplysning" til offentligheden, som i høj grad handler om passiv rygning. KB har været meget aktive medierne med at lobby’e for rygeforbud i Danmark - formentlig i tæt samarbejde med den nikotin-producerende medicinalindustri, som det fremgår på KB’s website, at organisationen er ”partnere” med.
Da man må gå ud fra, at det ikke vil skade medicinal-partnernes omsætning af rygestop-produkter, hvis Kræftens Bekæmpelse kan fastholde offentlighedens frygt for passiv rygning, er der med andre ord tale om en interessekonflikt.
Denne interessekonflikt skulle Videnskab.dk have gjort opmærksom på i artiklen. Så havde man undgået mistanke om at have medvirket til at lave tekstreklame for Kræftens Bekæmpelse og deres partnere blandt rygestop-producenterne i medicinalbranchen.
Af Niels Ipsen, miljøbiolog & Klaus Kjellerup, researcher

Stråmand

Denne artikle er det man inden for logik ville kalde en "stråmand", et forsøg på at fremstille modstanderens synspunkter forkert, således at de er nemmere at skyde ned.
Der er ingen tvivl om at Betel Haarder er en idiot uden for forstand især på videnskab, det har han selv bevist både med sin igennem årtiers katastrofale ledelsesform, men også ved sin fastholdelse af Aristotelesk fysik.
Men man kan da ikke tro at nogle ville påstå at passiv rygning _ikke_ er farligt i et vist omfang. Pointen som laves her af modstandere af rygeloven, er at det ikke er _så_ farligt som det bliver beskyldt for.
Det saglige spørgsmål er udelukkende om vi skal oplyse bedre for at gøre folk mindre bange for passiv rygning, eller tage et sundhedspolitisk standpunkt at passiv rygning uanset om det overdrives eller ej, _er_ farligt; og befolknings overdrevne frygt derfor er til befolknings eget bedste.
 
Personligt er jeg ikke ryger, men overdreven misinformation især misinformation baseret på frygt er virkeligt noget der bekymre mig, da det gang på gang har ført til meget værre ting end rygeloven.

SV:Kildekritik?

"Når landets førende politikere siger sådan noget, må Videnskab.dk selvfølgelig i omdrejninger. For hvad er op og ned?"
Hvis man læser lidt her
, vil man bla. støde på denne kommentar:
"Indlægget på180 grader er skrevet af en person, som kalder sig Klaus K, men som er identisk med sangeren Klaus Kjellerup fra Danser med Drenge. Klaus K er også medlem af rygertilhængergruppen Den Gule Negl. Han er ikke uvildig i sagen, men har en interesse i at fremføre synspunkter, der taler til rygernes fordel..."
, så måske 'man' skulle tænke sig om en ekstra gang, inden man blot citerer løs fra 180grader!?

Hans Henrik Hansen, du påstår altså, at Bertel Haarder er fejl-citeret? Det tror jeg sgu ikke på, så dumme er vel ikke engang 180grader.
Men har Bertel virkelig sagt alt det vrøvl med non-believer og hvad ved jeg, så er han så snotdum, at han burde skydes.

Til peder kruse.

Og kun 10% af dødulykker er spritbilister :)
Få kun tre børn, da hvert fjerde barn bliver en kineser !
Selvfølgelig skal rygere tage hensyn til ikke rygere og allle former for røg er farlig. Jeg husker selv min barndom, når jeg kom i skakklubben. Mange ældre mænd med store cigarer som lagde et blåt røgslør over lokalerne. Det var vist ikke sundt. Står man ved siden af en ryger, i det fri, så er risikoen vist langt mindre.
Jeg kan se at omgangsformen, mellem rygere og ikke rygere, har ændret sig til ikke rygernes fordel og det bliver bedre med årene, så det skal nok løse sig.

Passiv rygning ER farlig

Der er ca 25% rygere i Danmark. Der er 75% passive rygere i Danmark. Når vi alle er døde, kan de efterladte se, at det er 3 gange så farligt, at være passiv som aktiv ryger.

Ren indåndingsluft bør være en menneskeret!

Ren indåndingsluft, ja tak! - Det bør være en menneskeret at kunne trække vejret i så forureningsfri luft som overhovedet muligt!
Tobaksrøg, nej tak! - At det de fleste steder er blevet forbudt at forurene vores livvigtige indåndingsluft med tobaksrøg, ja, det er rationel sundhedspolitik.
Sundhedsskadelig bilos: - Men: Vores livsvigtige indåndingsluft bliver forurenet med sundhedsskadelige stoffer, ikke mindst fra den voksende trafik. At man, når man færdes udendørs, er tvunget til lugten og indånding af sundhedsskadelige stoffer fra bilos, slidtagepartikler etc., ja, det er et sundhedsmæssigt problem! Et problem vigtigere end CO2-'hjernevask'. 
Hvad kan hurtigt gøres? - Forbyd biler, busser og tog at holde med motorerne i osende tomgang! Og forbyd biler at køre i de såkaldte sivegader gennem bycentre. 
Syntetiske kemikalier også et problem: - Også de flere og flere syntetiske stoffer, som efterhånden findes overalt i vores dagligdag, produkter og miljø er værd at sætte fokus på. Mange af de syntetiske kemikalier vil uden tvivl i længden vise sig at give sundhedsproblemer.
Hilsen fra
Louis Nielsen    

Kildekritik?

"Når landets førende politikere siger sådan noget, må Videnskab.dk selvfølgelig i omdrejninger. For hvad er op og ned?"
Hvis man læser lidt her
, vil man bla. støde på denne kommentar:
"Indlægget på180 grader er skrevet af en person, som kalder sig Klaus K, men som er identisk med sangeren Klaus Kjellerup fra Danser med Drenge. Klaus K er også medlem af rygertilhængergruppen Den Gule Negl. Han er ikke uvildig i sagen, men har en interesse i at fremføre synspunkter, der taler til rygernes fordel..."
, så måske 'man' skulle tænke sig om en ekstra gang, inden man blot citerer løs fra 180grader!?

Seneste fra Krop & Sundhed

Køb køb køb

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg