Partners død øger risikoen for hjerteflimmer
Nyt dansk studie viser, at der er en forhøjet risiko for hjerteflimmer blandt personer, der netop har mistet deres partner. Der er brug for større opmærksomhed på den overlevende partner, mener forskere.

Normalt opstår hjerteflimmer mest hos ældre mennesker, men et nyt studie viser, at personer under 60 år, der mister deres partner, er særligt udsatte for at få hjerteflimmer, og risikoen er betydeligt større, hvis partneren er rask op til dødsfaldet og tabet derfor er uventet. (Foto: Shutterstock)

 

At miste sin partner gør ondt i sindet og sætter en akut psykisk belastning på den efterladte. Vrede, angst og nedtrykthed er nogle af de følelser, der kan opstå.

Men nu viser det sig, at den efterladte også kan lide direkte fysisk overlast af tabet.

Et stort dansk studie, som netop er offentliggjort i tidsskriftet Open Heart, finder en sammenhæng mellem partnerdødsfald og en forhøjet risiko for at udvikle atrieflimmer, også kaldet forkammerflimmer.

Resultatet peger i samme retning som tidligere forskning, der viser, at meget stressende livsbegivenheder øger risikoen for hjertesygdomme.

Et eksempel er det såkaldte ’broken heart syndrome’, hvor en del af hjertets pumpefunktion svækkes som følge af pludselig psykisk belastning.

Det danske studier viser for første gang, at den slags belastning også hænger sammen med øget risiko for forkammerflimmer.

»Resultatet understreger, at personers mentale velfærd påvirker kroppens fysiologi og sundhed. Jeg mener, at man bør have større fokus på samspillet mellem sind og krop, især når det gælder personer, som har været udsat for noget så voldsomt som at miste deres partner,« siger studiets hovedforfatter, læge Simon Graff  fra Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed.

Øger risikoen for blodpropper og hjertesvigt

Forkammerflimmer er en meget alvorlig tilstand, hvor den normale hjerterytme afløses af en uregelmæssig, hurtigere rytme, som øger risikoen for blodpropper og hjertesvigt. Behandlingen består for det meste af blodfortyndende medicin, som forebygger blodpropper, men behandlingen er ofte livsvarig og kan øge risikoen for hjerneblødninger.

Fakta

Direkte sammenhæng er endnu ikke fundet Studiet er et såkaldt associationsstudie, hvilket betyder, at det finder en association mellem partnerdødsfald og forkammerflimmer, men det kan ikke påvise en direkte årsagssammenhæng. Dertil er der brug for flere større studier, som følger patienterne efter tab af partner og ser på for eksempel livsstilsfaktorer. Der kan nemlig være andre ting, som spiller ind. Måske får flere efterladte stillet diagnosen forkammerflimmer, fordi de får en mere usund livsstil eller oftere går til lægen, når der er en nær, der dør.

Normalt opstår forkammerflimmer mest hos ældre mennesker, men studiet viser, at personer under 60 år var særligt udsatte, og risikoen var betydeligt større, hvis partneren var rask op til dødsfaldet og tabet derfor uventet.

»Derimod fandt vi ikke øget risiko for udvikling af hjerteproblemer hos den efterladte, hvis partneren havde været alvorligt syg igennem længere tid,« siger Simon Graff.

»Det er interessant, og det hænger sammen med, at folk i dag har en forventning om, at man bliver ældre end 60. Chokket er i sagens natur større for den overlevende partner, jo yngre vedkommende er. Det understreger, at den akutte stress kan hænge sammen med forkammerflimmer.«

Forkammerflimmer opstår lige efter partnerens død

Resultaterne stammer fra analyser af data fra CPR-registret og Landspatientregistret fra perioden 1995-2014.

Forskerne har identificeret en gruppe på 88.612 personer, som har fået stillet diagnosen forkammerflimmer, og sammenholdt den med en kontrolgruppe bestående af 886.610 raske personer med lignende demografi.

Det viser sig, at risikoen for at udvikle nyopstået forkammerflimmer var 41 procent større blandt de efterladte end hos de personer, der ikke har oplevet et partnertab.

Risikoen er størst 8-14 dage efter partnerens død, hvorefter den gradvist aftager. Først efter et år er risikoen den samme som hos personer, der ikke har mistet en partner.

Men hvorfor er risikoen størst efter 8-14 dage?

Risikoen for at udvikle hjerteflimmer er størst 8-14 dage efter partnerens død, hvorefter den gradvist aftager. Først efter et år er risikoen den samme som hos personer, der ikke har mistet en partner. (Foto: Shutterstock)

»Det kan hænge sammen med, at man skal til lægen for at få stillet diagnosen. Typisk går man måske ikke til lægen dagen efter, man har mistet sin partner, og derfor ser vi, at hyppigheden er størst 8-14 dage efter. At forekomsten derefter falder gradvist er med til at underbygge, at forkammerflimmer kan være associeret med selve dødsfaldet,« siger Simon Graff.

Adrenalin kan være synderen

Selvom det ikke er muligt at konkludere, at partnerdødsfald er den direkte årsag til forkammerflimmer, og man ikke kender de præcise mekanismer bag fænomenet, så er der indikationer på, at psykiske belastninger kan føre til hjertesygdomme.

Det forklarer Margit Kriegbaum, postdoc ved Afdeling for Sundhedstjenesteforskning på Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab:

»Psykiske belastninger som brud med en partner eller en partners død kan udløse emotionelle tilstande som vrede, sorg og håbløshed. Disse følelser er blevet forbundet med udløsning af stresshormoner og inflammation, som kan føre til hjertesygdomme.«

Produktion af adrenalin er en af de ting, som et partnerdødsfald kan sætte i sving, og adrenalin kan være synderen.

Adrenalin produceres af vores binyrer, når hjernen opfatter en trussel eller en farlig situation, og man har ikke kontrol over, hvornår det sker. Det kan for eksempel være i en meget følelsesladet situation. Adrenalin er godt, hvis man virkelig er i fare, men i for store mængder kan det forstyrre hjerterytmen.

»Derudover kan akut psykisk stress medføre ændringer i den del af vores centralnervesystem, vi ikke selv har kontrol over (det autonome nervesystem, red.), som styrer både vores hjertefrekvens og de elektriske nervebaner, som løber i hjertet og får det til at pumpe,« forklarer Simon Graff.

Resultatet understøtter tidligere forskning

Spørgsmålet er, hvor voldsom en begivenhed, der skal til, før det kan give hjerteproblemer. Partnerdødsfald ligger højt på listen over stressende begivenheder, men hvad med et ’simpelt’ partnerbrud?

Når der er tale om svære psykiske belastninger, som for eksempel et partnerdødsfald, skal sundhedssystemet være opmærksom på, at der er risiko for hjerteproblemer hos den efterladte. Det er vigtigt at sørge for, at der er et socialt netværk omkring personen i dagene efter. (Foto: Shutterstock)

Det har Margit Kriegbaum undersøgt, og det tyder på, at selv et partnerbrud, hvor der ikke er dødsfald involveret, kan påvirke hjertet.

»Vi har publiceret en artikel om sammenhængen mellem brud med en partner og risikoen for blodpropper. Vi fandt, at der er en øget risiko kort tid efter et partnerbrud, og at risikoen aftager over tid. Det peger i samme retning som artiklens fund og understøtter hypotesen om, at hjertesygdom kan udløses af sociale stressfaktorer,« siger Margit Kriegbaum.

Også Rikke Lund, lektor ved Afdeling for Social Medicin på Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab, har forsket i sammenhængen mellem mental belastning og hjertesundhed.

»Vi har fundet, at det altid at opleve krav og bekymringer fra en partner – som altså ikke er død, men måske er syg – er associeret med en fordoblet risiko for indlæggelse på hospital med nyopstået iskæmisk hjertesygdom over de efterfølgende 10 år,« forklarer Rikke Lund og fortsætter:

»De nye resultater er derfor i fin tråd med vores tidligere fund og fund fra mange andre studier af, at belastninger fra sociale relationer og tab af nærtstående rammer vores hjertesundhed.«

Vigtigt med opmærksomhed på efterladtes helbred

Margit Kriegbaum støtter Simon Graffs opfordring til at have mere fokus på helbredet hos personer, som netop har mistet deres partner:

»Når der er tale om svære psykiske belastninger, som for eksempel et partnerdødsfald, skal sundhedssystemet være opmærksom på, at der er risiko for hjerteproblemer hos den efterladte. Det er vigtigt at sørge for, at der er et socialt netværk omkring personen i dagene efter.«

Bør man ligefrem opfordre folk til at søge læge, når de har mistet en partner?

»Det er ikke nødvendigvis muligt for lægen at forebygge, men man kan opfordre personen til at have kontakt til lægen umiddelbart efter et dødsfald,« siger Margit Kriegbaum.

»Der bør rettes en øget opmærksomhed på den efterladtes psykiske tilstand i tiden efter tabet, så man kan forsøge at forebygge hjerterytmeforstyrrelse, som ellers kan bliver kroniske og udvikle sig kritisk for patienterne,« mener Simon Graff.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud