P-piller svækker effekten af træning
En amerikansk undersøgelse tyder på, at p-piller kan svække effekten af styrketræning. I et intensivt træningsprogram fik de kvinder, som brugte p-piller, mindre muskelvækst end andre.

På trods af at hormonbalancen er afgørende for kroppens evne til at opbygge muskler, er der ikke forsket ret meget i, hvilke effekter p-piller har på træning. Det har et amerikansk studie nu forsøgt at gøre noget ved. Og det viser, at kvinder, der tager p-piller, ikke får nær så store muskler, når de træner, som kvinder, der ikke tager pillerne.
Forskerne Chang Woock Lee og Steven E. Riechman fra Texas A&M University præsenterede deres resultater på den årlige kongres for 'American Physiological Society', som netop er afsluttet i New Orleans.
Intensiv styrketræning
73 unge kvinder i alderen 18 til 31 deltog i forsøget, hvor de gennemgik et ti ugers intensivt styrketræningsprogram. Kvinderne udførte almindelige øvelser med træningsapparater til træning af muskler i ryg, mave, arme og ben.
De var alle i god form, da de begyndte og trænede efter et fast program med flere serier tre gange om ugen. De blev opfordret til at spise godt med proteiner for at sikre gode vilkår for muskelvækst.
Den ene gruppe brugte p-piller, den anden gjorde ikke.
Begge grupper havde en forøgelse i muskelmasse, men gruppen, som tog p-piller, havde en lavere gennemsnitlig forøgelse end den anden gruppe. Kvinderne, som deltog, brugte deres normale p-piller, og undersøgelsen fokuserede ikke på specielle mærker.
Individuelle forskelle
Fakta
»Undersøgelsen var del af en større undersøgelse, hvor vi så på forskellige faktorer så som køn, alder og tidligere erfaring med træning for at forklare individuelle forskelle i effekten af styrketræning,« forklarer doktorgradsstipendiat Chang Woock Lee i en e-mail til forskning.no.
Han påpeger, at effekten af styrketræning varierer kraftigt fra person til person.
I forbindelse med undersøgelsen valgte forskerne også at studere effekten af brug af p-piller hos kvinder, fordi p-piller netop fungerer ved at ændre hormonniveauerne i kroppen på kunstig vis.
Hormoner spiller en vigtig rolle i regulering af muskelmasse. Enkelte såkaldte 'anabole' hormoner er knyttet til opbygningen af muskler, mens andre hormoner har en 'katabol' eller nedbrydende effekt.
Hvis det er sådan, at p-piller har en negativ effekt på udbyttet af træning, er det usikkert, hvilke mekanismer som ligger bag. Forskerne målte lavere niveauer af det anabole hormon DHEA blandt kvinderne, som brugte p-piller, i forhold til de kvinder som ikke brugte p-piller.
Hos kvinderne, som brugte p-piller, var niveauet af DHEA lavt allerede før, forsøget gik i gang, og det gik yderligere ned i løbet af de ti uger.
Forskerne understreger imidlertid, at det er for tidlig at sige noget klart om, hvilke mekanismer som er i spil, og at der er behov for mere forskning indenfor dette felt.
Mindre muskelforøgelse Det amerikanske forskerteam rapporterer, at forskellen i forøgelsen i muskelmasse mellem de to grupper var hele 60 procent, med en gennemsnitlig forøgelse i muskelmasse på et kilo hos gruppen, som brugte p-piller og 1,6 kilo hos kvinderne, som ikke brugte p-piller. I gennemsnit gik begge grupper lidt op i vægt (0,8 og 1,1 kilo).

Muskelmasse blev målt med såkaldt hydrostatisk vejning. Enkelt sagt bliver hele kroppen vejet under vand, og derefter bliver kropssammensætningen beregnet.
Forskerne fandt ikke tilsvarende forskelle mellem grupperne ved måling af omkreds på arme eller ben eller måling af muskelstyrke.
På spørgsmål siger Chang Woock Lee, at det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at forklare, hvorfor man ikke også så en forskel i muskelstyrke, men siger at styrke også påvirkes af andre faktorer - som nerveaktivitet.
Bør efterprøves
Førsteamanuensis Truls Raastad ved Sektionen for fysisk præstationsevne ved Norges idrætshøjskole siger til forskning.no, at hydrostatisk vejning er en almindelig metode.
Det svækker imidlertid undersøgelsen, at man kun har data fra denne metode, og Raastad mener, at dette er et punkt, som bør efterprøves i nye undersøgelser.
Så bør man inkludere andre og mere præcise måder at måle muskelvækst på, mener han. Raastad peger også på, at ernæringsdelen bør kontrolleres godt. Det kan tænkes, at de kvinder, som brugte p-piller, ikke spiste nok i perioden.
Samtidig mener Raastad at resultaterne er interessante.

»Hvis forskellen virkelig er så markant, er dette noget, som der bør tages hensyn til i fremtidige undersøgelser, og man bør også se nærmere på de bagvedliggende mekanismer,« siger han.
Kollagen og korsbånd
Raastad kender ikke til mange undersøgelser af p-piller og træning, men henviser til at danske forskere tidligere i år publicerede resultater, som indikerer reduceret produktion af kollagen hos kvinder, som tager p-piller.
Kollagen er vigtig for muskler, sener og ledbånd.
»En del af baggrunden er, at kvinder blandt andet er mere udsatte for skader på korsbånd, og at det kvindelige kønshormon kan spille en rolle. Undersøgelsen viste, at dem som brugte p-piller fik en reduktion i produktionen af kollagen,« siger Raastad.
Reducerede niveauer I den danske undersøgelse var effekten knyttet til reduceret produktion af et insulin-lignende hormon kaldet IGF-1. I den nye amerikanske undersøgelse er der også påvist reducerede niveauer af IGF-1 hos p-pille-brugere.
For mange kvinder er p-piller det mest praktiske præventionsmiddel, som man af den grund ikke vil fravælge. I praksis kan viden om effekter i træningssammenhænge derfor have begrænset betydning.
Raastad peger imidlertid på, at nogle bruger p-piller som et middel til at regulere menstruationen. For dem kan det være relevant at vide mere om bivirkninger af p-piller i forhold til træning.

Mere viden kan også munde ud i viden om, hvilke typer af p-piller man bør bruge.
Kombination P-piller indeholder oftest en kombination af østrogen og progestogen. Fagchef Malin Gylvik i apotekerkæden 'Alliance Apotek' siger, at kombinationspræparater med progestogen og østrogen er dominerende i Norge.
I baggrundsmaterialet til den amerikanske undersøgelse oplyser Chang Woock Lee, at de også så på hvilke typer p-piller kvinderne brugte.
Tallene tyder på, at virkemåden af progestogen-komponenten i p-pillene kan være central i forhold til effekten med reduceret muskelvækst.
Anti-androgen effekt
Afdelingsoverlæge Steinar Madsen i 'Statens legemiddelverk' i Norge siger, at forskellige varianter af progestogen har forskellig anti-androgen effekt, det vil sige, at de modvirker 'mandlige' processer i kroppen som øget hårvækst og filipenser.
Progestogen kan have en lav, middel eller høj anti-androgen effekt.
»P-piller, som sælges i Norge, har forskellig grad af anti-androgen virkning,« siger Madsen.
Han påpeger, at der foreligger omfattende forskning på mulige helbredsskadelige effekter af p-piller, men at milde effekter, i form af for eksempel reduceret effekt af fysisk træning, naturligt nok ikke har været prioriteret.
»Det er interessante data, men ikke direkte overraskende. Hormoner har mange effekter, som vi ofte ikke har fuld oversigt over,« siger han.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Unge løber langsommere end før
2. februar 2012 kl. 13:40Dagens norske unge er i dårligere form, end unge var før i tiden. Selv de bedste præsterer dårligere end før. Nu advarer forskere mod en inaktivitetsbølge, som kan få store helbredsmæssige konsekvenser. -
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08En ny metode afslører, hvordan musikstykker aktiverer forskellige følelsesmæssige, motoriske og kreative områder i hjernen. -
Søvn forstærker dårlige minder
31. januar 2012 kl. 11:58Lige efter en traumatisk oplevelse, bør man holde sig vågen. Musik, træning og computerspil kan mindske risikoen for at udvikling posttraumatisk stresssyndrom.
Mest læste på Videnskab.dk
-
29/01
-
29/01
-
30/01
-
31/01
-
31/01
-
30/01
-
30/01
-
01/02
-
31/01
-
01/02
Det læser andre lige nu
-
Ny teori forklarer Mars' lave vægt
5. oktober 2010 kl. 10:55 -
Sådan fik fysikerne greb om antibrinten
17. november 2010 kl. 19:02 -
Forskere: Ny mælkebog er uvidenskabelig
23. maj 2010 kl. 12:00
Spørg Videnskaben
-
Kan man lave en mikrokøle-ovn?
2. februar 2012 kl. 14:48 -
Virker lysterapi mod vinterdepression?
30. januar 2012 kl. 14:39
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
15:38
-
12:40
-
09:42
-
09:31
-
09:25
Mest sete video
-
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52 -
Orangutanger i Zoo bruger iPads
26. januar 2012 kl. 10:02 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40
Seneste kommentarer
-
Af Kim Kaos for 3 timer 43 minutter siden
[Skibene sejler over det kosmiske ocean ]
-
Af Casper Hornstrup for 3 timer 54 minutter siden
[Konspirationsteorier modsiger sig selv]
Seneste blogindlæg
-
Gamere designer enzymer
Af Magnus Kjærgaard, Postdoc ved Cambridge University -
Blæksprutter har 9 hjerner
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk



















