Kvinder, som bruger hormonprævention, husker tilsyneladende lidt anderledes, end dem der ikke tilfører kroppen hormoner.
Forskere fra University of California stod bag et forsøg, hvor kvinder skulle fortælle, hvad de kunne huske fra to forskellige film; en følelsesladet og en følelsesneutral. Her viste det sig, at der var forskelle på kvinder med og uden kunstig hormontilførsel.
Forskerne mener nu, at hormonpåvirkningen kan spille en rolle for, hvordan vores minder lagres, måske i kombination med stresshormoner, som udløses, når man oplever stærke følelser.
Forskerne havde følgende ræsonnement som udgangspunkt for deres forskning:
Ifølge flere studier påvirkes hukommelsen af niveauet af stresshormoner i kroppen. Og denne effekt påvirkes igen af niveauet af kønshormoner. Da p-piller ofte indeholder stoffer, som efterligner kønshormoner, kunne det så tænkes, at disse præparater påvirkede hukommelsen?
I forsøget deltog to grupper kvinder. Den ene gruppe brugte p-piller, og den anden gjorde ikke.
De fik vist to korte film, der som udgangspunkt var ganske ens, men den ene var mere følelsesladet end den anden. Under forsøget blev både øjenbevægelser og niveauet af hormonet noradrenalin målt.
En uge senere kunne begge grupper huske mere fra den følelseslade film end fra den neutrale.
Forskellen var, at de kvinder, der ikke brugte p-piller, kunne redegøre for flere detaljer fra den følelsesladede film end den anden gruppe, men de huskede det overordnede indhold dårligere.
Kvinderne på p-piller huskede derimod mere af det overordnede indhold, men ikke så mange detaljer.
Øjenbevægelserne under filmen tydede hverken på, at kvindegrupperne havde haft helt forskellige oplevelser af filmen, eller at en af grupperne var mere opmærksomme end den anden.
»Jeg er ikke så overrasket over, at de hormonlignende stoffer i p-piller kan påvirke hukommelsen,« siger Jon Storm-Mathisen.
Han er hjerneforsker og professor ved Center for Molekylærbiologi og Neurovidenskab (CMBN) ved Universitetet i Oslo.
»Uafhængigt af om stresshormonet noradrenalin er en del af mekanismen, kan de kønshormonlignende stoffer, som bruges i p-piller, påvirke virkningen af stresshormonet,« siger han.
Hvis noradrenalin er en del af mekanismen, som gør, at p-piller kan påvirke hukommelsen, ville det imidlertid også være logisk, mener Storm-Mathisen.
Han bekræfter, at hormoner som dem i p-piller kan påvirke, hvor meget vores nerveceller lader sig påvirke af noradrenalin, og hvordan det endvidere har betydning for, hvordan vi lagrer minder fra oplevelser, som har sat følelserne i sving.
Noradrenalin er et signalstof, som nervecellerne udskiller, når vi oplever noget, som påvirker følelserne. Det kan være at blive stresset eller bange, men det kan også være, når vi oplever stærke positive følelser.
»Stoffet gør for eksempel, at en enkelt emotionel hændelse kan blive til et varigt minde, mens vi måske glemmer en neutral oplevelse, selv om vi har haft den mange gange,« siger Storm-Mathisen.
Selv om han ikke ser det som unaturligt, at p-piller måske påvirker hukommelsen, mener han alligevel, at detaljerne i de nye fund er overraskende.
»Forbavsende nok huskede kvinderne på p-piller det overordnede indhold i den følelsesladede film bedre, end dem der ikke brugte p-piller, men huskede detaljerne dårligere. Det er overraskende for mig, at effekten varierer så meget for de forskellige aspekter af mindet, og at effekterne ser ud til at være ganske tydelige,« siger han.
Hjerneforskeren mener samtidig, at det er vigtigt, at fundene ikke fører til, at folk bliver bange for at bruge p-piller.
»Vi må spørge os selv, om det er en vigtig effekt, som har krav på megen opmærksomhed. Samtidig kan vi ikke affeje de effekter, som man har fundet i forsøget, som ubetydelige,« siger han.
»Det er ligesom med andre ting, vi udsætter os selv for. P-piller giver nogle fordele, og vi må så vurdere, hvilken pris vi vil acceptere for det.«
»Men det var jo ikke sådan, at kvinderne i studiet ikke kunne huske noget. De fik jo en bedre hukommelse for enkelte aspekter ved filmen end de andre,« siger han.
Nu hvor du har set, hvad forskerne har fundet ud af, kan man så forestille sig, at p-piller påvirker flere af hjernens processer?
»Ja. Det er ikke noget nyt, at østrogen kan påvirke hukommelsen, og dyreforsøg har tidligere vist, at forskellige hormoner påvirker forskellige dele af et minde,« siger Storm-Mathisen.
En faktor, som forskerne burde have taget hensyn til i studiet, er imidlertid, at kvinderne kan have været forskellige steder i menstruationscyklussen, påpeger Storm-Mathisen.
Cyklussen hos kvinder, som bruger p-piller, foregår ikke på samme måde som hos kvinder, der ikke gør. For eksempel har de ikke ægløsning.
Overlæge Oslo Universitetssykehus, Britt-Ingjerd Nesheim, har også indvendinger mod studiets udvalg af kvinder. Hun udelukker ikke, at andre forskelligheder kvinderne imellem kan spille ind.
»Det kan for eksempel være, at kvinder, som bruger p-piller, på andre måder er anderledes end kvinder, som ikke gør, men det ved vi jo ikke,« siger hun.
Nesheim er professor i gynækologi og fødselshjælp og har i mange år undervist i p-piller på Universitetet i Oslo.
»Vi ved egentlig ikke så meget om, hvad p-piller kan gøre ved vores følelsesliv, og jeg tror heller ikke, at der er mange, som har forsket i, hvordan de kan påvirke hukommelsen,« siger hun.
Inden for forskningen i hormonpræventionens effekter, er det meste af forskningen rettet mod hjerte-/karsygdomme og kræft.
»Det første ved vi, at p-piller giver øget risiko for, mens det omvendt kan beskytte mod kræft i nogle tilfælde,« siger Nesheim.
»Der er jo nogle kvinder, som ikke kan lide at bruge p-piller, og man ser noget af det samme blandt kvinder, som bruger hormoner efter overgangsalderen.«
»Der er det særligt hormonet gestagen, som gør folk i dårligt humør, og det er også det primære hormon i p-piller,« fortæller hun.
Men der er altså ikke forsket meget i de psykiske bivirkninger af p-piller.
»Af praktiske årsager har man sagt, at hvis kvinder mærker, at de bliver deprimerede af p-pillerne, så skal de holde op med at tage dem. Det samme gælder dem, som mister sex-lysten,« siger Nesheim.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
