Overvej en ekstra gang, hvad du siger til lægen!
Resistens over for antibiotika skal bekæmpes for vores folkesundheds skyld. En af de bedste måder at gøre dette er ved at nedsætte forbruget hos os selv. Og det er ikke bare lægens ansvar, men i høj grad også patientens, skriver forskere i denne artikel.
antibiotikaresistens halsbetændelse

Mange modtager penicillin, hvis de har ondt i halsen. Men hvis vi ikke passer på med at udskrive unødvendig antibiotika, kan sygdomme som lungebetændelse ende med at være dødelig for mange, skriver danske forskere. (Foto: Shutterstock)

Hvert år dør mere end 25.000 mennesker i Europa på grund af penicillinresistente bakterier.

Det tal er højt nok i sig selv, men i fremtiden kan det blive langt værre: Vi risikerer, at almindelige lidelser som lunge- og blærebetændelser bliver dødelige for langt flere.

Historien kort
  • I fremtiden kan antibiotikaresistente bakterier være skyld i, at sygdomme som lungebetændelse og blærebetændelse kan blive dødelige.
  • Vores eget forbrug af antibiotika er nødt til at falde, så resistensen bremses.
  • Den måde, vi formulerer os på over for lægen, når vi er syge, inviterer lægen til at give os mere medicin.

Hvordan forebygger vi dette?

Effektfuld bekæmpelse af resistens kræver politiske tiltag, nytænkning i medicinalindustrien, ansvarlig adfærd i fødevarebranchen, landbrugssektoren og blandt praktiserende læger og dyrlæger. 

Som almindelig borger eller patient kan man nemt få den tanke, at kampen mod resistente bakterier ikke har noget at gøre med os. Men det er ikke rigtigt.

90 procent af al antibiotika til mennesker gives i primær sektor, men de fleste infektioner kan gå over af sig selv, og unødvendigt antibiotikaforbrug medfører risiko for både bivirkninger og resistens.

Vores eget forbrug af antibiotika er nødt til at falde, så resistensen bremses. Et passende sted at starte er ved at tænke lidt mere over, hvad vi siger, når vi går til lægen.

Vi håber, at lægen giver os penicillin

Lad os tage halsbetændelse som eksempel. Halsbetændelser er voldsomt irriterende og det er pokkers, som de altid rammer os, eller vores børn, når vi har allermest travlt.

Hvad gør vi? Vi opsøger lægen i håb om, at hun kan klare den for os.

Vi husker, at penicillin tidligere har fået os hurtigt på benene, og vi håber derfor inderst inde, at konsultationen resulterer i en recept.

Det kan være svært at skjule sådanne forventninger og rigtig svært at skjule skuffelsen, hvis lægen sender os hjem med et 'ring, hvis det bliver værre'.

Penicillin skal der til!

Som sprogforskere studerer vi videooptagelser af konsultationer i almen praksis for at forstå den mulige sammenhæng mellem, hvordan man beskriver sine symptomer hos lægen, og hvorvidt man går derfra igen med en recept i hånden.

Lad os se på et par eksempler af optagelser, som vi har skrevet ud. 

De viser nogle af måderne, hvorpå man som patient kan komme til at give lægen indtryk af, at man forventer at blive behandlet med penicillin:

Læge: »Hej.«

Patient: »Altså, jeg tænkte bare på, om jeg ikke kunne få noget penicillin til min hals, fordi lige om lidt så har jeg så dårlig hals, så nu må jeg hellere tage den i opløbet. Og jeg har simpelthen så meget arbejde. Og jeg gider bare ikke have halsbetændelse, og det får jeg lige om lidt. Jeg har det næsten. Og så tænkte jeg bare, hit med noget penicillin!« (Både læge og patient griner).

Patient: »Jeg har prøvet det så mange gange før, at jeg præcis ved, hvad det handler om.«

Det er ikke svært at sætte sig i denne patients sted. Han har travlt på arbejdet, kan mærke en halsbetændelse på vej og ønsker bare, at den vil forsvinde igen.

Når man studerer patienters retorik, finder man ofte varianter af patientens afsluttende argument, nemlig at han i kraft af sin erfaring har et stort kendskab til lidelsen.

Det er en typisk måde at gøre sig berettiget til lægebesøget og behandling på. Det er dog sjældent, vi ser et så direkte fremsat krav om penicillin som i dette tilfælde, hvor han ligefrem – med et glimt i øjet – siger 'hit med noget penicillin!'. 

penicillin læge resistent

Når de fleste går til lægen med ondt i halsen, gør de det i håb om at modtage antibiotika. Man det kan være farligt i længden, hvis antibiotikaen ikke er strengt nødvendig. (Foto: Shutterstock)

Overdriver du, hvor syg du er?

Oftere ser man, at patienter og læger 'forhandler' om antibiotisk behandling på indirekte og mere subtile måder.

Det kan eksempelvis være, at patienter retorisk understreger, hvor syge de føler sig, hvor besværlig deres sygdom er for dagligdagen, og hvor længe de har døjet med den. Dette er et typisk eksempel:

Læge: »Hvad kan jeg hjælpe dig med?«

Patient: »Jeg har ondt i halsen, og jeg har haft det i ret lang tid efterhånden.«

Læge: »Så du har ondt i halsen. Men du hoster også?«

Patient: »Jeg hoster. Jeg har nærmest ikke sovet i nat.«

Læge: »Har du feber?«

Patient: »Ikke, hvad jeg ved af. Altså, jeg har taget temperaturen sådan engang imellem, og der har jeg ikke haft det.«

Læge: »Og hvor længe har du været syg?«

Patient: »En uges tid nu. Men jeg har skrantet i en måned.«

Unødvendig penicillin øger resistensen

I dette eksempel stiller lægen fire spørgsmål til patienten.

Patienten besvarer hvert af dem på en måde, der forstærker indtrykket af hans ømme hals: Han har haft ondt i halsen i ’ret lang tid’. Han har ’nærmest ikke sovet’ på grund af den ledsagende hoste.

Han kan ikke bekræfte, at han har feber. Hvad gør han så i stedet? Han undgår direkte at afkræfte det.

Og når han bliver adspurgt, hvor længe han har været syg, og det så viser sig ikke at være 'ret lang tid efterhånden' alligevel, tilføjer han, at han har 'skrantet' meget længere.

Denne patient kan have gode grunde til at formulere sig, som han gør. Måske oplever han, som mange andre patienter, et behov for at retfærdiggøre lægebesøget – at vise lægen, at han ikke spilder hendes tid.

Mere oplysning om antibiotika er nødvendig

Men en uheldig konsekvens af retorikken er, at lægen kan opfatte det, som om patienten fisker efter antibiotika og derfor kan være mere tilbøjelig til at give patienten en recept med hjem, som muligvis er helt unødvendig og ikke gør andet end at øge resistensen.

Grunden, til at resistensproblemet trods alt er mindre i Danmark end i andre dele af verden, er, at vores forbrug er mere rationalt end mange andre steder.

Vigtigt at vide om antibiotika
  • Antibiotika virker slet ikke mod virus
  • Langt de fleste bakterielle infektioner forsvinder af sig selv inden for ganske kort tid hos mennesker med velfungerende immunforsvar, anslået sparer man kun ca. én sygedag ved at tage antibiotika
  • Man risikerer bivirkninger og resistens ved unødvendigt forbrug
  • Børn, der har fået antibiotika for mellemørebetændelse, har større risiko for at blive syge igen end dem, der ikke har fået behandling.

I nogle sydeuropæiske lande kan man for eksempel gå ind på et apotek fra gaden og købe penicillin.

Graden af oplysning om behovet for penicillin er relativt højt i Danmark, men vores studier af sprogbrugen i konsultationer tyder på, at vi alligevel kunne have gavn af mere oplysning på området (se faktaboks).

    Der skal tages et ansvar

    Er det rimeligt, at vores unødvendige overforbrug af antibiotika medfører titusindvis af dødsfald, bare i Europa?

    For tiden rammer det primært mennesker med svækket immunforsvar, men hvis overforbruget fortsætter, kan det i fremtiden ramme alle.

    Der er brug for politiske løsninger, målrettet forskning og udvinding af nye præparater.

    Men der er også brug for, at vi som borgere ændrer vores forbrugsvaner, justerer vores forventninger til behandling og overvejer, hvad vi siger til lægen.

    Antibiotika er er et fællesgode, der kræver fælles ansvarstagen.