Overraskende fund: Bakterier i kvinders vagina laver antibiotika

I og på vores krop lever flere tusinde forskellige bakteriearter. Det gør der hos både dig og mig.

Indtil videre har forskere haft umådeligt svært ved at sætte fingeren på, hvad de mange trillioner gavnlige bakterier helt specifikt gør for os, og hvordan de gør det. Forskerne ved bare, at vi og bakterierne har indgået en eller anden form for samarbejde, som vi begge hver især får noget ud af.

Nu viser et nyt studie fra University of California, hvad en helt almindelig mælkesyrebakterie i kvindens vagina blandt andet laver. Resultatet kan måske revolutionere medicinalindustrien.

Bakterien laver nemlig en hidtil ukendt form for antibiotikum, der bekæmper ondartede bakterier som stafylokokker. Samtidig er det nyopdagede antibiotikum uskadeligt for både mennesker og for de gavnlige bakterier i vores krop.

Det kan ingen anden form for antibiotikum prale af at være.

Kroppen leverer medicin direkte til dit blod

Forskningslederen bag det nye resultat, professor Michael Fischbach fra University of California, fortæller til Nature om perspektiverne i den nye opdagelse:

»Vi er vant til at tænke, at medicin bliver opfundet af medicinalindustrien og kræver recept fra en læge.«

»Vi har i vores studie fundet ud af, at bakterierne i vores kroppe springer alle de led over, og leverer en masse forskellig medicin direkte ind i dine blodårer; og der er meget mere at komme efter,« siger Michael Fischbach.

Forskningsresultatet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Cell.

Dansk forsker jubler

Professor Oluf Borbye Pedersen er forskningsleder på Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet og forsker selv i de bakterier, som lever i symbiose med os mennesker.

Oluf Borbye Pedersen har læst det nye studie og kalder det et paradigmeskifte med et formentligt stort potentiale.

»Forskerne har sandsynliggjort eksistensen af et helt nyt reservoir af potentielle lægemiddelkandidater, som forskellige bakterietyper naturligt kan producere og pumpe ud i kroppen. Dertil kommer, at vi har levet med de bakterier i mange tusinde år, så vi kan være ret sikre på, at vi ikke skal bekymre os om bivirkninger og sikkerhed ved at afprøve disse potentielle lægemidler. Det er lovende perspektiver,« mener Oluf Borbye Pedersen.

Computer finder interessante gen-klynger

I studiet har forskerne undersøgt hele arvemassen fra 2.340 bakteriearter, som lever i menneskets mundhule, næsehule, tarm, vagina og på vores hud.

Forskerne valgte at fokusere på én bakterie ud af 2.340 og én klynge af gener ud af mere end 3.000.

Ved at studere genklyngen fandt forskerne ud af, at en helt normal mælkesyrebakterie i kvindens vagina, Lactobacillus gasseri, laver stoffet lactocillin, der ved nærmere undersøgelser viste sig at være et meget potent antibiotikum.

Lactocillin slår forskellige skadelige bakterier ihjel, herunder de frygtede gule stafylokokker (den mest almindelige årsag til, at der går betændelse i operationssår), men samtidig lader den alle de gavnlige bakterier være i fred.

Det er ifølge Oluf Borbye Pedersen en vigtig opdagelse.

»Det er en ønskedrøm, der gik i opfyldelse for forskerkollegaerne. De har fundet et nyt antibiotikum, som naturen selv laver, og som man kan gå videre med og afprøve som et nyt lægemiddel. Dertil kommer, at vores krop kender til lægemiddelkandidaten, og den skader heller ikke alle de bakterier, som vi gerne vil beholde, og som mange andre syntetisk fremstillede antibiotika slår ihjel,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Der er mere på vej

Ifølge Oluf Borbye Pedersen er det ikke det sidste, vi kommer til at høre fra hverken forskningsgruppen fra Californien eller nye lægemidler, der bliver opdaget i bakterier, som i forvejen lever i og på vores krop.

»Vi har sandsynligvis kun lige set toppen af isbjerget,« siger han og fortæller videre, at studiet er et pionerstudie, der kan have meget store implikationer for lægemiddeludvikling i fremtiden.

Det er nemlig ikke kun nye antibiotika, vi kan forvente at finde i de gavnlige bakterier.

En anderledes tilgang til lægemiddeludvikling

Oluf Borbye Pedersen forventer, at man i fremtiden også vil være i stand til at finde andre former for medicin i det bakterielle univers, som vi allesammen bærer rundt på – lige fra potentielle psykofarmaka-kandidater til fedme-medicin.

Årsagen er, at mange af disse stoffer i forvejen bliver produceret af bakterierne i blandt andet tarmen, hvor de trænger gennem tarmvæggen og påvirker os på den ene eller den anden måde. Vi har bare ikke fundet dem endnu.

»Fra forsøg på dyr ved vi, at bakterierne har en kæmpe indvirkning på os gennem de molekyler, som de udskiller i blandt andet tarmen. Det ved vi, fordi en dysfunktionel bakteriesammensætning i tarmen kan lede til alt fra fedme til adfærdsforstyrrelser, og det skyldes blandt andet forskellige signalstoffer fra bakterierne.«

»Hos mennesker ved vi kun meget lidt om bakteriernes signalstoffer, men det nye studie peger på én måde, hvorved man kan finde de gener, som producerer dem. Det gør, at man i fremtiden sandsynligvis kan forvente en supplerende og anderledes tilgang til lægemiddeludvikling,« siger Oluf Borbye Pedersen.