En gruppe amerikanske forskere har gennemgået over 100 studier af kvinder, som har problemer med at opnå klimaks - eller at orgasmen simpelthen udebliver fuldstændigt (anorgasmi).
Til trods for, at orgasmeproblemer er det, kvinder klager næstmest over i sexlivet (efter manglende lyst), er dagens behandlingsmetoder utilstrækkelige, hævder forskerne.
»Hvis vi som samfund virkelig skal tage individets livskvalitet alvorligt, skal vi rette et kraftigere fokus på seksuelle dysfunktioner,« siger psykiater Waguih W. IsHak fra Cedars-Sinai Medical Center i Los Angeles, til Live Science.
»Der bliver i dag forsket for lidt på dette felt. Der er mange behandlere, som har patienter i terapi, men når det kommer til medikamenter, er vi stort set kun på forsøgsstadiet,« mener IsHak.
Optil en fjerdedel af seksuelt aktive kvinder har problemer med at få orgasme, eller oplever at den helt udebliver, hedder det i undersøgelsen.
Nu efterlyser IsHak og kolleger større og bedre designede undersøgelser. De mener for eksempel, at der er behov for nye forsøg, som kan vurdere om androgener (som testosteron) kan bruges til at få bugt med orgasmeproblemer hos yngre kvinder.
De fremhæver tidligere resultater, som viser, at kvinder i overgangsalderen oplevede en klar forbedring efter behandling med det mandlige kønshormon.
Samtidig kan hormonforandringer forekomme, som følge af brugen af medicin, både hos yngre og ældre kvinder.
Forskerne peger på anti-depressiver i gruppen SSRI (selektive serotoninreoptagshæmmere), som omfatter såkaldte lykkepiller mod angst og depressive tilstande.
At revurdere og ændre behandling med medikamenter, kan medføre at kvinden genvinder evnen til at få orgasme, mener forskerne endvidere.
IsHak selv er blandt dem, som har undersøgt hormonterapi. En undersøgelse med oxytocin viste lovende resultater. Nu er der behov for flere større undersøgelser for at kunne drage yderligere konklusioner, mener forskerne.
Den nye gennemgang viser, at det også findes lovende resultater i forsøg med lægemidler under udvikling, eller som allerede findes på markedet.
Blandt de sidstnævnte finder vi Sildenafil (bedre kendt som Viagra). Denne potenspille for mænd har været genstand for flere undersøgelser på kvinder.
Resultaterne har imidlertid peget i forskellige retninger. I et forsøg blev det lettere for yngre kvinder med lystproblemer at få orgasme, mens et andet ikke påviste nogen orgasmehjælpende effekt.
I dag findes der ingen medikamenter godkendt af amerikanske FDA (Food and Drug Administration) som specielt er rettet mod behandling af orgasmeproblemer hos kvinder, skriver Live Science.
I juni fik Flibanserin, en pille beregnet til brug i behandlingen af manglende sexlyst, tommelfingeren ned af en komité, som giver anbefalinger for FDA.
Samtidig minder forskerne om, at det er vigtig ikke at slippe de psykologiske årsager til orgasmeproblemer af syne, som for eksempel kan bunde i seksuelt misbrug, oplevelser i barndommen, forholdet til partneren og egne holdninger.
Blandt andet har kognitiv adfærdsterapi været anvendt til at ændre negative holdninger til seksualitet, samt bekæmpe skyldfølelse og skam. Sådan terapi er også anvendt for at fjerne fokus fra et dårligt selvbillede, lav selvfølelse samt at reducere bekymringer.
Desuden har parterapi vist sig velegnet til at overkomme kvinders orgasmeproblemer, når seksuel dysfunktion kan løses med mere effektive samlejeteknikker, skriver forskerne bag den nye metaundersøgelse.
»Selv om der findes en del lovende resultater på forskellige områder, har mange af de hidtil udførte undersøgelser en eller flere begrænsninger. De har for eksempel for små udvalg, det har ikke været kontrolleret for tilstrækkelig mange faktorer, eller også har vurderinger været for upræcise.
En større undersøgelse som nu er på vej, handler om såkaldte Kegel-øvelser, med andre ord fysisk træning som styrker muskulaturen i bækkenbunden.
Tidligere har enkelte undersøgelser vist, at styrkelse af den såkaldte PC-muskel (pubococcygeus) ikke blot hjalp mod urinlækager i de første uger efter en fødsel, men også forbedrede kvindernes evne til at opnå orgasme.
Andre undersøgelser har ikke påvist det sidstnævnte, men træning af bækkenbundsmuskulaturen vil alligevel være gavnlig for kvinder, blandt andet for at forebygge inkontinens, påpeger forskerne.
De er afslutningsvis ikke alt for pessimistiske, og mener dagens forskning antyder, at orgasmeproblemer hos kvinder med tiden vil kunne behandles fuldt ud - hvis bare man får større indsigt på dette felt.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
rettelse:
Det kan man da godt, men min version....
SV:Bolle
Kan man ikke bare bolle som man gjorde det i "gamle" dage i stedet for at gøre det ti let videnskabligt problem.
Det kan man det godt, men min version er da billigere.... sidst jeg havde en kæreste, da havde jeg intet TV, havde simpelthen ikke tid/lyst, da vi havde andet at lave.
Bolle
Kan man ikke bare bolle som man gjorde det i "gamle" dage i stedet for at gøre det ti let videnskabligt problem.
forståelses korrektion:
altså, min kæreste havde tendenser til at stønne mm. meget.
SV:løsningen: "shut up" og koncentrer dig om kontrol!
Min tilgang er studiet af anatomi.
Kvindens klitoris har brug for væsentlig kontakt og i tilstrækkelig grad, man kan bruge det fysiske princip om kraftens angrebspunkt, hvis man skal forklare det enkelt.
Jeg har studeret en del pornofilm og blot i ca. 3% af disse, synes der at være en tilstrækkelig kraftfuld kontakt til, at kvinden kan opnå fysisk stimulation.
Ydermere synes det ved viden om neurobiologi som, at kvindens stønnen, liden mm., resulterer i at hun simpelthen bliver for løs og ikke kan mærke tilstrækkeligt til at blive stimuleret nok, uanset hvor megen kraft der lægges i at støde.
Jeg havde selv en kæreste der havde disse tendenser engang, så bad jeg hende om at tie stille. Det hjalp. Vi havde derefter fantastiske oplevelser. Det skal så siges, at jeg fandt ud af, ved hjælp af at bruge adrenalin til at bevare kontrollen med sig selv, hvordan at kunne praktisere 2 - 3 timer eller mere med fuld power uden pauser.
Uddybelse:
Når man stønner, lider mm., frigiver og rider man på dopamin. Dopamin er bla. ansvarlig for afslappelse i vævet, derfor bliver man løs, mister kontrollen og får orgasme eller bliver meget løs i underlivet, når man stønner. Dette klares ved at bide i feks. en pude, eller visualisere sig agressivitet(adrenalin). Således kan man få utrolige opleveler, da adrenalin kan holde sammen på den afslappelse dopamin skaber. Adrenalin er flugt eller kamphormonet, som det populært betegnes som.
løsningen: "shut up" og koncentrer dig om kontrol!
Min tilgang er studiet af anatomi.
Kvindens klitoris har brug for væsentlig kontakt og i tilstrækkelig grad, man kan bruge det fysiske princip om kraftens angrebspunkt, hvis man skal forklare det enkelt.
Jeg har studeret en del pornofilm og blot i ca. 3% af disse, synes der at være en tilstrækkelig kraftfuld kontakt til, at kvinden kan opnå fysisk stimulation.
Ydermere synes det ved viden om neurobiologi som, at kvindens stønnen, liden mm., resulterer i at hun simpelthen bliver for løs og ikke kan mærke tilstrækkeligt til at blive stimuleret nok, uanset hvor megen kraft der lægges i at støde.
Jeg havde selv en kæreste der havde disse tendenser engang, så bad jeg hende om at tie stille. Det hjalp. Vi havde derefter fantastiske oplevelser. Det skal så siges, at jeg fandt ud af, ved hjælp af at bruge adrenalin til at bevare kontrollen med sig selv, hvordan at kunne praktisere 2 - 3 timer eller mere med fuld power uden pauser.
SPRING FRA KOMMODEN
Vedr.:
"Desuden har parterapi vist sig velegnet til at overkomme kvinders orgasmeproblemer,
når seksuel dysfunktion kan løses med mere effektive samlejeteknikker,"
- skriver forskerne bag den nye metaundersøgelse.
Pause
Jeg skal her blot gjøre opmærksom på en enkelt samlejeteknik, der kræver
stor forsigtighed og øvelse. Det er "den med spring fra kommoden."
Din samlejepartner (et damemenneske) ligger forventningsfuld på ryggen,
med let spredte ben. Du, manden, er kravlet op på kommoden hvor du og
dit lem står - - og med mandig stemme råber: "Nu springer vi!!!
Pause
Vor erfaring er, at ingen på skadestuen tror på jeres forklaring!
P.Oxbøl