Modermærkekræft, eller 'malignt melanom', er den mest dødelige type af hudkræft, og behandlingstilbuddet, når først kræften har spredt sig, er ikke specielt effektivt. Men nye forskningsresultater indenfor dette felt, gør fremtiden mere lovende.
»Dette forskningsfelt har oplevet nogle forbløffende succeser i de seneste år,« siger Paul Meltzer til forskning.no.
Han er seniorforsker og leder for genforskningen ved USA's 'National Cancer Institute'. Han har været på besøg i Oslo for at deltage i det 21. møde for den europæiske kræftforening 'EACR'.
Modermærkekræft opstår i melanocytterne, det vil sige de celler i huden som danner farvestoffet melanin til hud og modermærker.
Dette er den næst hyppigste kræftform i Norge for personer mellem 30 og 54 år, og ifølge tal fra den norske 'Kreftforeningen', er forekomsten steget fra omkring 60 tilfælde i 1950'erne, til over 1000 om året.
»Genterapi og immunterapi er to gode spor for mulige behandlinger af melanomer i fremtiden,« siger Paul Meltzer.
»Et melanom er egentlig ganske let at kurere, såfremt man fjerner det tidligt. Der er bare det, at kræften spreder sig hurtigt når melanomet vokser sig dybere ned i hudlaget og når lymfesystemet og blodbanerne,« siger Paul Meltzer.
»Vi er gået fra en æra indenfor dette fagfelt, hvor et malignt melanom med spredning blev betragtet som næsten umuligt at kurere, til at have to særdeles lovende spor. Disse har ført til vigtige fremskridt i forsøget på at finde en behandling for denne type kræft - selv om det nok vil tage lang tid,« siger han.
Resultaterne for det eksperimentelle medikament PLX4032 vakte opsigt indenfor forskningsfeltet, da de kom i fjor, og i år testes stoffet yderligere på nogle hundrede patienter.
Typisk modermærker som ændrer farve til blåsort, tendens til kløe, afskallende hud, sår- eller skorpedannelse, evt. blødning fra overfladen, og/eller lokal svulstdannelse.
En tilsvarende svulst kan også dannes i et område uden tidligere observeret modermærke.
Et melanom kan også opstå på steder, som ikke er blevet eksponeret for solen - forskerne ved med sikkerhed at sol ikke er den eneste faktor for at få denne type hudkræft.
Kilder: Store norske leksikon og Paul Meltzer.
Forsøg tyder på at medikamentet blokerer genet BRAF, som er involveret i 50-60 procent af modermærkekræftsvulster. Hos 17 af de 27 patienterne som var med i forsøget, blev svulsterne mindre.
Dette svarede til 70 procent af de patienter som havde mutation på dette gen.
Målrettet genterapi kan være starten på gode behandlingsmetoder for modermærkekræft, mener Meltzer.
»Måske kan man til og med i fremtiden give en præventiv genterapi til dem som er specielt udsat. Det gælder dem som har haft melanom en gang, og som er udsat for at få det igen. Men dette er spekulation,« siger Meltzer.
Men der findes også et andet håb i arbejdet med at finde behandlingsmetoder.
»Immunterapi har også vist sig lovende,« siger han.
Immunmodulerende behandling sigter mod at styrke kroppens eget immunforsvar mod kræft.
Forskerne ved ikke nøjagtig hvorfor modermærkekræft opstår, men ser en klar sammenhæng mellem sol-eksponering og udviklingen af denne type hudkræft. Dette kan ikke forklare alle melanomer - der ligger formodentligt også genetiske dispositioner bag.
Forskerne ser også en sammenhæng mellem solbrændthed i barndommen, og det at få melanom senere.
»Men det er ikke sådan, at alle som var solbrændte som børn får melanom, eller at dem som ikke var solbrændte som børn aldrig vil få det. Det er komplekst,« forklarer Meltzer.
Ved hjælp af forbedret genteknologi har man de seneste år kortlagt endnu flere af de detaljerede mekanismer bag dannelsen af modermærkekræft.
»Noget af årsagen kan være relateret til mekanismer som kontrollerer pigmenteringen af huden. Det kan være at bestemte genmutationer, udløst af UV-stråling mod dna'et, forstyrrer kommunikationen mellem almindelige hudceller og de celler som danner melanin.«
»Skader fra ultraviolette stråler på dna er sandsynligvis en del af mekanismen,« siger Meltzer.
Modermærkekræft er mangedoblet i omfang i de seneste årtier, og Meltzer tror stigningen kan skyldes flere faktorer:
»Melanomer har altid eksisteret, og hyppig sol-eksponering har altid været en faktor. Noget af stigningen kan være relateret til det at folk rejser. De tager deres nordlige hud med sig, til steder i verden med langt mere sol, og de soler sig i solarier.«
En anden bekymring af mere samfundsmæssig art er ozonlaget, og hvor mange UV-stråler som slipper gennem dette, mener Meltzer. Han har imidlertid en tro på, at de fleste er i færd med at blive mere bevidste, efter nogle årtier med solbrune idealer og manglende beskyttelse mod stråling.
»Jeg tror der er en stigende bevidsthed på grund af myndighedernes opfordringer om mere sikker adfærd når det gælder sol-eksponering og solbeskyttelse, og om at undgå at blive forbrændt.«
Selv om behandlingen mod modermærkekræft forhåbentlig vil blive mere effektive i de kommende år, vil rådene om at beskytte sig mod solen bestå, mener han.
»Rådene med hensyn til at undgå modermærkekræft vil nok ikke ændre sig i de kommende år, men måske vil man være i stand til at finjustere dem,« siger Meltzer.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
