Internationalt forskerhold med dansk deltagelse har fundet tre antistoffer, der ikke bare rammer én type influenza, men er i stand til at få skovlen under dem alle sammen.
Opdagelsen kan muligvis bane vejen for en vaccine, der én gang for alle gør immunforsvaret i stand til bekæmpe alle former for influenza, inden vi bliver syge.
Det er en kraftig opgradering af eksisterende vacciner, der kun virker mod få typer influenza og blot virker i en kort årrække.
»Antistofferne angriber nogle stærkt konserverede områder (se faktaboks, red.) på et overfladeprotein i influenzavirus. Derfor virker de mod alle former for influenza selv dem, der muterer for at omgå immunforsvaret,« fortæller det danske islæt i den nye opdagelse, Nick Laursen, postdoc ved den private forskningsinstitution The Scripps Research Institute, USA.
Resultatet af den nye forskning er netop offentliggjort i det velansete videnskabelige tidsskrift Science.
Influenza opdeles traditionelt i influenza A og influenza B. Både influenza A og B kan opdeles i flere undertyper til i alt 18 former for influenzavirus.
Af dem er det kun nogle få, der smitter mennesker, mens andre smitter dyr som eksempelvis svineinfluenza of fugleinfluenza.
Influenzatyperne udvikler sig konstant og muterer for at omgå immunforsvaret.
Når vira muterer, ændrer de på nogle overfladeproteiner, som immunforsvaret ellers kunne genkende. Dermed kommer immunforsvaret til at stå på bar bund, når det skal bekæmpe influenzaen. Resultatet er, at vi bliver syge.
»Alle mennesker laver selv antistoffer mod influenzaviras overfladeproteiner. Men når overfladeproteinerne muterer, efterlader det immunforsvaret uden modtræk mod influenzaen. Det samme gælder vacciner, der er baseret på specifikke overfladeproteiner. De nuværende vacciner virker mod nogle områder på overfladeproteiner, der ikke er stærkt konserverede, og som hele tiden er under forandring. Derfor virker en vaccine kun imod en enkelt eller få typer influenzavirus og varer kun i få år,« forklarer Nick Laursen.
Men på overfladeproteinerne findes også nogle regioner, der er stærkt konserverede og findes universelt i influenzavirus. De muterer ikke, og dem har forskerne fundet antistoffer imod.
Konserverede områder er regioner i proteinerne, som ikke varierer mellem de forskellige influenzatyper. Områderne er formentligt essentielle for virussernes evne til at smitte, og derfor er mutationer i områderne sjældent en fordel for virusserne.
Vejen mod den nye opdagelse blev banet af Nick Laursens hollandske samarbejdspartnere (Biotekfirmaet Crucell), der har undersøgt blodprøver fra personer, som tidligere har været vaccineret mod influenza.
Her oprensede forskere immunforsvarets vigtige B-celler, som de efterfølgende screenede for antistoffer, der virker mod flere former for influenzavira.
Blandt de mange prøver fandt forskerne nogle antistoffer, der neutraliserede en lang række influenzatyper i både gruppen af influenza A- og influenza B virus.
Med dem i hånden håber det hollandske biotekfirma, at de lave en standardvaccine, der rydder bordet for influenza én gang for alle.
»Nu ved vi, at nogle mennesker producerer disse antistoffer. Det næste skridt for Crucell er at brugde den nye viden til at lave en vaccine, der er betydeligt bedre, end dem vi har i dag, og måske varer evigt. Det er det store perspektiv. På den korte bane, kan man forestille sig, at antistofferne i sig selv kan sprøjtes ind i mennesker, der er tæt på at dø på grund af en influenza,« siger Nick Laursen.
Nick Laursens eget arbejde i den nye opdagelse har været at verificere, at antistofferne binder til influenzavira på den måde, de hollandske forskere formodede.
Dette bekræftede han ved at bestemme de molekylære strukturer i overfladeproteinerne, som antistofferne binder til. Ved brug af røngten-krystallografi og elektronmikroskopi kunne Nick Laursen og kollegaer identificere, hvordan antistofferne binder på overfladen af influenzavirus.
Selvom forskerne potentielt sidder på en medicinsk revolution, går der stadig en del år, inden vi kan forvente en vaccine fra deres hånd.
»Crucell er end ikke gået i gang med de kliniske tests endnu, så man skal nok væbne sig med lidt tålmodighed,« fortæller Nick Laursen, der dog ikke er i tvivl om potentialet i den nye opdagelse.
Som regel tager det over ti år fra forskere gør en opdagelse i laboratoriet, til et nyt medicinsk præparat kan være på markedet. Det kan du læse mere om her.
10 år
Det undrer mig godt nok hvordan det kan tage 10 år fra opdagelse til præparat. Hvor mange menneskeliv kunne ikke blive reddet hvis man kunne forkorte denne periode.