Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt. Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt. Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed. Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Område i hjernen afgør, om placebo virker eller ej

Annonce:

Til lægevidenskabelige studier kan det nogle gange være interessant at benytte sig af placebo-effekten. Den effekt, som gør, at du eksempelvis føler dig mindre syg, selvom du har fået en virkningsløs pille.

Forskere har længe benyttet sig af viden om denne effekt, men har haft svært ved at forklare, hvorfor den opstår.

\ Læs mere

Nu kan forskere fra Northwestern University i Chicago påvise, at et særligt område af hjernen, der kan være afgørende for, om placebo-effekten virker eller ej. Det skriver theguardian.com.

»Helt enkelt har vi fundet et område i hjernen, et slags hotspot, som kan forudsige en patients tilbøjelighed til at reagere på placebo – i hvert fald inden for de patienter, som lider af kroniske smerter,« siger Marwan Baliki, der forsker i hjernens reaktion på kroniske smerter ved Northwestern University i Chicago, til theguardian.com.

Til studiet har forskerne taget udgangspunkt i en lille gruppe patienter med kroniske smerter, og det er ret atypisk. Når man udfører placebo-studier anvender man ifølge theguardian.com oftest raske frivillige, som bliver udsat for nogle simple smerteforsøg.

Men for at se, hvordan patienterne reagerede på placebo, brugte forskerne en MRI-skanner for at se reaktionen live i hjernen. Patienterne fik en virkningsløspille med sukker i stedet for almindeligt smertestillende.

Det var på MRI-skanningsbillederne, at forskerne opdagede, at et område i hjernen reagerede anderledes.

Annonce:

\ Læs mere

Forskerne mener derfor, at der er en biologisk forklaring på placebo-effekten, og det kan bruges til at udvikle tests, som kan se, om patienter er gode placebo-respondenter eller ej. Desuden kan det også betyde, at man til bestemte forsøg kan si de folk fra, som reagerer særligt godt på placebo.

Desuden vil forskerne også se, om de kan finde en biologisk forklaring på placeboens ’onde tvilling’, der gør, at folk tror, at de bliver syge af at spise en virkningsløs pille.

Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PLOS Biology.

\ Læs mere

\ Læs mere

aml