Forsker bag nyt middel mod resistente bakterier svarer på kritik: Lægemidlet JEK47 er næppe farligt for andre end særligt udsatte patienter, lyder det. (Foto: Colourbox)

Videnskab.dk bragte for nylig en artikel om et nyt dansk lægemiddel til behandling af patienter, der er smittet med resistente bakterier.

Artiklen blev gengivet i mange andre danske medier, som siden har fortalt Videnskab.dk om henvendelser fra læsere, der stillede sig kritisk over for den nye medicin - JEK47, der er et oprenset stof af thioridazine, der før i tiden blev brugt til behandling af skizofreni.

Kritikken omfatter bl.a. følgende punkter:

1. Medicinalvirksomheden Novartis opgav i 2005 brugen af thioridazine og alle afledte stoffer, da stoffet var dokumenteret årsag til hjerteproblemer og dødsfald
    
2. JEK47 har aldrig været - og kommer aldrig til at blive - brugt i mennesker
    
3. Forskerne har ikke fjernet bivirkningerne på hjertet
    
4. Den nødvendige koncentration af stoffet er så høj, at det vil være farligt at bruge JEK47 til behandling af resistente bakterier i mennesker

Vi har bedt postdoc Oliver Hendricks, der er en af forskerne bag det nye præparat, om at forholde sig til kritikken.

1. Giver JEK47 hjerteproblemer og leder til dødsfald?

»I enkelte, særlige tilfælde, ja.«

»Selvfølgelig kender vi til årsagerne til, at Novartis tog stoffet af markedet i 2005. I deres redegørelse nævner de både de dokumenterede bivirkninger, men også at der er udviklet nye og bedre stoffer til behandling af psykisk syge, hvilket formentlig er en stor del af forklaringen. De kendte bivirkninger er blandt andet dødsfald, men ifølge store videnskabelige undersøgelser sker det kun for 5-8 personer ud af 10.000 behandlinger.«

»Ydermere viser andre undersøgelser, at forekomsten af hjertefejl og dødsfald hos personer, der har fået thioridazine, ofte er sammenfaldende med et generelt dårligt helbred og nærmest udelukkende dokumenteret hos folk over 50 år. Hvis man sammenligner med det høje antal af mennesker, der dør som følge af resistente bakterier, mener vi, at indsatsen kan retfærdiggøres på grund af den langt højere risiko for at dø af en infektion og mangel på behandlingsalternativer,« siger Oliver Hendricks.

2. Har JEK47 aldrig været brugt på mennesker?

»Jo, thioridazine har allerede været testet på mennesker.«

»I et argentinsk forsøg gav man patienter med resistent tuberkulose thioridazine i kombination med et velkendt antibiotikum. Her behandlede lægerne 17 patienter, hvoraf 14 gennemførte behandlingen. Af dem blev 11 raske og de tre andre er i en god klinisk situation. Grunden til, at vi netop kommer frem i medierne nu, er, at de argentinske forsøg blev offentliggjort 1. december i år. Dermed har vi bevis for, at vores præparat kan bruges til behandling af mennesker.« 

3. Har i også fjernet bivirkningerne for JEK47 på hjertet?

»Det ved vi ikke på nuværende tidspunkt.«

»Vi ved godt, at JEK47 kan være giftigt. Vores produkt har fået reduceret 80-85 procent af dens virkning på hjernen, men vi mangler stadig at lave dyreforsøg, der viser, hvad effekten er på hjertet. Vi siger ikke, at det er ugiftigt. Vi siger derimod, at vi kan tilbyde et alternativ, når patienter er smittet med en resistent bakterie og står med ryggen mod muren. I tilfælde, hvor vi ikke har andre behandlingsmuligheder, kan vi bruge JEK47 og redde menneskeliv. Her er det en fordel, at vi kender stoffet, så godt som vi gør. Effekten af det er jo dokumenteret igennem de sidste 40 år,« siger Oliver Hendricks. 

4. Kommer dosen af JEK47 til at være så høj, at det bliver farligt at bruge det til behandling?

»Vi mener ikke, at der er så meget at være bange for.«

»Jeg forstår godt, at folk frygter bivirkningerne af JEK47, og bekymringer, især hos patienter, retfærdiggør til enhver tid, at lægen informerer grundigt. Men når det vedrører dosen af præparatet, så er den lavere, end når stoffet bruges til skizofrenibehandling. JEK47 skal ikke bruges alene i behandlingen af resistente bakterier, men i kombination med kendte antibiotika. Derfor er dosen også meget lavere.«

»Desuden har vi set, at stoffet kan opkoncentreres i væv, hvilket yderligere mindsker behovet for en stor dosis. Endelig er det muligt at overvåge hjertefunktionen hos patienterne, præcis som kollegaerne gjorde i Argentina.«

»Man skal forstå, at med JEK47 har vi en chance for at redde mange tusinde menneskeliv nu og her, som ellers ville gå tabt på grund af resistente bakterier. Vi har et stof, som allerede er udviklet, og som vi kender bivirkningerne af. Alternativet er, at vi venter på, at der bliver investeret 500-1.000 millioner og mange år i at udvikle et andet produkt, der kan det samme. Vi skal samtidig huske på, at de fleste andre lægemidler også er kendetegnet ved bivirkinger,« siger Oliver Hendricks.

Forsker bakker op om midlet mod resistente bakterier

Oliver Hendricks og hans kolleger får opbakning af Luca Guardabassi. Han er lektor ved Københavns Universitets Institut for Veterinær Sygdomsbiologi/Mikrobiologi og forsker selv i antibiotikaresistens og behandlingsmuligheder.

»European Center for Desease Control (ECDC) estimerer, at op imod 25.000 mennesker dør hvert år på grund af resistente bakterier. Mange af dem kunne godt bruge et middel mod antibiotikaresistens på trods af de mulige bivirkninger,« siger Luca Guardabassi og fortsætter:

»Hovedspørgsmålet er derfor størrelsen på dosen, der skal bruges for at slå bakterierne ihjel. Hvis den er lav nok, ser jeg ingen grund til, at man skal undlade at forsøge at hjælpe folk, der har stor risiko for at dø af deres bakterieinfektion.«

»Mange farmaceutiske virksomheder dropper i øjeblikket forsøg på at udvikle medicin, der kan slå resistente bakterier ihjel. Det er et kæmpe problem. Omkostningerne er simpelthen for store, og derfor giver det rigtigt god mening at kigge på andre lægemidler i jagten på nye antibiotika. Det er blandt andet noget, vi selv forsker i.« 

Luca Guardabassi understreger, at uanset hvad, så skal alle lægemidler alligevel igennem omfattende kliniske forsøg for at blive godkendt. 

Forskerne bag JEK47 håber, at lægemidlet står til rådighed for læger inden for et par år.