De fleste malariaforskere har ment, at den parasitbærende myg Anopheles gambiae helst vil stikke indendørs.
Ifølge et nyt fund er det dog ikke helt rigtigt.
En undergruppe af myggearten opholder sig helst i luften udendørs, også i voksenalderen, antyder resultaterne.
Myggene kaldes Goundry og kan potentielt spille en vigtig rolle for overførslen af parasitten til mennesker.
Hvilket blod vil myggen have?
En ting er, at dette hidtil har været ukendt, en anden er, at myggen lettere optager parasitten.
Det er dog ikke sikkert, at Goundry, der er opkaldt efter en landsby i Burkina Faso, hvor myggen blev opdaget, rent faktisk udgør en stor trussel for os mennesker.
Forskerne bag studiet har nemlig ikke kunnet fastslå, hvorvidt den suger menneskeblod.
Resultaterne skaber alligevel bekymring, fordi muligheden er til stede. Men det er muligt, at Goundry nøjes med for eksempel får og geder.
Kan have fået et forspring
For at finde ud af mere om dette, bliver forskerne nødt til at fange individer af myggen i naturen. Det er de nu i gang med ved hjælp af fælder med dyre- og menneskelugt.
»Det er svært at indsamle myg udendørs, og det kan være en del af forklaringen på, at denne undergruppe så længe har undsluppet forskernes blik,« mener medforfatter på studiet, Kenneth Vernick fra Pasteur Institute i Paris.
Hør et sammendag af studiet og se stillbillede, som blandt andet viser indsamling af larver i damme, malariatest samt et billede fra indersiden af en myggemave.
Til studiet indsamlede forskerne blandt andet A. gambiae-larver. 43 procent var genetisk magen til voksne indendørsmyg. De resterende 57 procent skilte sig klart ud og blev ikke findet indendøre i voksen udgave.
Vernick frygter ifølge ScienceNow, at det store fokus på begrænsning af malariasmitte indendørs igennem for eksempel myggenet og insektspray kan have givet udendørsmyggene et udviklingsmæssigt forspring.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm